Formålet med nærværende afprøvning var at identificere et knækpunkt, der angav den lavest mulige proteinkoncentration i diegivningsfoderet, hvor kuldtilvæksten og søernes vægttab ikke blev påvirket negativt. Indholdet af lysin, methionin, methionin+cystin, treonin og tryptofan blev holdt konstant i alle forsøgsgrupper ved øget brug af frie aminosyrer. Der var cirka 7,4 fordøjeligt lysin pr. FEso i alle grupper.
Afprøvningen viste en markant positiv effekt af stigende protein på kuldtilvækst og fravænningsvægt indtil et knækpunkt på 115 g fordøjeligt protein pr. FEso, hvorefter der ikke var effekt af stigende proteinniveau. Dette blev tolket som et udtryk for, at der ved 115 g fordøjeligt protein var nok af alle aminosyrer til at udnytte 7,4 g fordøjeligt lysin pr. FEso fuldt ud.
Afprøvningen var designet som et dosis-respons forsøg med seks grupper og blev gennemført i én besætning. Søerne fik tildelt forsøgsfoder med stigende indhold af protein fra dagen efter faring. De afprøvede niveauer af fordøjeligt protein var 88, 101, 109, 118, 126 og 139 g pr. FEso. I alle seks forsøgsgrupper gjaldt det, at gældende norm for lysin, methionin, methionin + cystin, treonin og tryptofan blev overholdt ved anvendelse af frie aminosyrer, mens indholdet af øvrige essentielle aminosyrer gik fra et meget lavt til højt niveau sammenlignet med gældende norm, efterhånden som fordøjeligt protein blev øget.
Kuldets gennemsnitlige daglige tilvækst og fravænningsvægten pr. gris blev maksimeret ved 115 g fordøjeligt protein pr. FEso og medførte en daglig kuldtilvækst på 3,0 kg og en fravænningsvægt på 7,1 kg pr. gris for førstekuldssøer, mens 2.-5. kuldssøer havde en daglig kuldtilvækst på 3,3 kg og en fravænningsvægt på 7,7 kg pr. gris ved 26 diegivningsdage. Samtidig kunne man konstatere, at søernes vægttab blev minimeret til 0,27 kg pr. dag allerede ved et proteinindhold på 94 g fordøjeligt protein pr. FEso, mens søernes rygspæktab var upåvirket og lå på 3-4 mm på 26 diegivningsdage. Forekomsten af spædgrisediarré og den efterfølgende reproduktion var upåvirket af sofoderets proteinindhold. Førstekuldssøer og 2.-5. kuldssøer fik henholdsvis 18,7 og 20,3 totalfødte grise pr. kuld i efterfølgende cyklus.
Ud fra denne afprøvnings resultater er normerne for aminosyrer og protein til diegivende søer blevet ændret [1,2], idet denne afprøvning gav mulighed for fastlæggelse af en ny aminosyreprofil til diegivende søer. Da der skete mindre korrektioner i forbindelse med Normudvalgets vurdering af resultaterne, skal resultaterne fra denne afprøvning ikke tages direkte i anvendelse i praksis. I stedet henviser vi til Normer for næringsstoffer.