Denne afprøvning viste ingen positiv effekt på overlevelse eller tilvækst fra kuldudjævning til fravænning hos de mindste (<1 kg) pattegrise, som havde adgang til en mælkekop med mælkeerstatning. Kontrolgruppen var små pattegrise (<1 kg), som ikke havde adgang til mælkeerstatning. Tidligere undersøgelser har vist, at pattegrise generelt både har højere overlevelse og højere fravænningsvægt, når de har adgang til mælkeerstatning i en mælkekop. Der er ikke tidligere foretaget undersøgelser af de mindste grises respons, hvilket var formålet i denne afprøvning.
I en farestald med mælkekopanlæg blev der lagt 14 grise til mindsteammerne ved kuldudjævning. En mindsteamme er defineret som en nyfaret so, der får de mindste grise, når hendes egne grise har fået råmælk nok. I halvdelen af kuldene havde grisene ikke adgang til mælkeerstatning. Grisene blev vejet ved kuldudjævning og ved fravænning. Andelen af døde grise blev registreret. Alle grise blev fravænnet efter 26 dages diegivning. Herefter blev grisenes tilvækst i smågrisestalden registreret.
Konklusionen var, at adgang til mælkeerstatning i en mælkekop ikke forbedrede de mindste pattegrises dødelighed eller tilvækst efter kuldudjævning. Det vides ikke, om et lavt trug eller en anden mælkeerstatning kan øge de mindste grises optag af mælkeerstatning og dermed forbedre produktionsresultaterne.
Adgangen til mælkeerstatning i farestalden medførte heller ikke forbedrede produktionsresultater i smågrisestalden.