Resultaterne viste, at gennemsnitlig over året reducerede luftrenseren ammoniakkoncentrationen med 93 pct. i den luft, der blev ledt ud via punktudsugningen fra en slagtesvinestald. Luftrenseren var tilkoblet punktudsugningsanlægget i en slagtesvinestald fordelt på tre sektioner, hvor de første 10 pct. af ventilationskapaciteten fra hver sektion blev suget ud via punktudsugningsanlægget.
Luftrenseren fungerede ved, at der i kammeret i luftrenseren var placeret et antal dyser, som sprayede syreholdigt væske ind i den luft, der ønskedes renset. Den syreholdige væske bestod af vand, som løbende blev tilsat svovlsyre (96 pct. H2SO4) ud fra pH-regulering, hvor der blev styret efter en pH på 2,0 i procesvandet. Luften blev herefter ledt igennem to dråbefang for at tilbageholde væskedelen i renseren inden luften blev ledt ud i det fri.
Luftrenseren var fast dimensioneret til en maksimal luftydelse på 25.000 m3/time. I den aktuelle afprøvningsbesætning, hvor der i alt var 1.260 stipladser og hvor luftrenseren var tilkoblet punktudsugningsanlægget, havde luftrenseren dermed en overkapacitet, idet kun halvdelen af luftrenserens kapacitet blev anvendt. De samlede forbrugsomkostninger for luftrensning af 10 pct. punktudsugningsluft i den aktuelle afprøvning udgjorde 5,20 kr./gris og udgjorde forbrug af vand, syre og el samt opbevaring og udbringning af lænsevand. Dette inkluderede ikke arbejdstid, serviceomkostninger og vedligehold af luftrenseren.
I afprøvningen var det et nedbrud på syrepumpen i luftrenseren, som blev udskiftet. Luftrenseren var derudover i drift gennem hele afprøvningsperioden. Der blev foretaget vask af dråbefangene tre måneder efter start af afprøvningen. For at undgå et unødigt højt tryktab og dermed højt elforbrug er det nødvendigt, at dråbefangene i luftrenseren rengøres med jævne mellemrum. Leverandøren anbefaler rengøring af dråbefangene hvert kvartal.