I denne afprøvning blev der fundet en signifikant lavere kuldtilvækst ved søer, som passede 16 grise i forhold til kuldtilvækst ved søer, som passede 14 grise. I gruppen med 16 grise ved soen var der også en større udskiftning af grise. Grise, som var ved den samme so fra kuldudjævning til dag 21, klarede sig bedre ved tredje og fjerde kulds søer end ved ældre søer. Et supplerende resultat af afprøvningen var, at nogle søer havde potentiale til at passe flere grise, end søerne havde funktionelle patter til.
I denne meddelelse er en god patte defineret som værende en funktionel kirtel. Antallet af gode patter faldt i løbet af diegivningsperioden, men antallet af grise ved soen havde ikke en indvirkning på dette.
Afprøvningen blev foretaget ved, at søer med 14 funktionelle patter blev lagt ud med henholdsvis 14 eller 16 grise. Den primære parameter var kuldtilvækst, og som supplerende data blev blandt andet registreret antallet af grise, som var ved den samme so i hele forsøgsperioden, afstand mellem patter samt patternes funktionalitet. Formålet var at få soen til at passe to grise mere, end soen havde funktionelle patter til, målt på om der var samme eller højere kuldtilvækst i kuldet. Hvis en gris døde, eller det var nødvendigt at flytte den fra kuldet, hvis den mistrivedes, så blev der indsat en anden gris i kuldet, således at kuldene bestod af 14 henholdsvis 16 grise i hele forsøgsperioden. Med den øgede kuldstørrelse var det forventet at undgå muligt henfald af funktionelle patter, øge soens mælkeproduktion, samt at fravænne flere grise per kuld og derved reducere behovet for ammesøer.