Afprøvningen viste, at to ud af fire proteinstrategier kunne reducere antallet af diarrébehandlinger. En strategi med lavt-lavt-højt proteinniveau i de tre faser (hhv. 6-9 kg, 9-15 kg og 15-30 kg) viste signifikant lavere (ca. 30 %) antal behandlinger mod diarré pr. foderdag i forhold til en kontrolgruppe uden medicinsk zink. En strategi med meget lavt-middel-højt proteinniveau viste kun en tendens til færre behandlinger mod diarré. Medicinsk zink reducerede antallet af diarrébehandlinger pr. foderdag med ca. 50 %.
Afprøvningen viste, at proteinreduktion er et anvendeligt værktøj til at reducere diarrébehandlinger, når foderet ikke længere må indeholde medicinsk zink. Målt over hele vækstperioden havde de to strategier, der reducerede diarrébehandlinger, et lidt lavere proteinforbrug, hvilket medførte ca. 15 g lavere daglig tilvækst fra 6 til 30 kg.
I denne afprøvning var der, modsat hvad der er vist i tidligere SEGES’ afprøvninger, ikke produktionsmæssig forskel mellem grupperne med og uden medicinsk zink.
Der blev ikke fundet vekselvirkning mellem grisenes indsættelsesvægt og de forskellige foderstrategier, hverken målt som produktivitet eller diarrébehandlinger. Der var signifikant færre diarrébehandlinger hos de små grise (5,8 kg) sammenlignet med middel (6,6 kg) og store grise (7,6 kg), hvilket viser, at små grise i denne afprøvning ikke var mere disponeret for diarré end større grise.