30. marts 2020

Meddelelse Nr. 1199

Ikke alle polte kan insemineres dybt

Ved dyb inseminering af polte føres et inderrør gennem børhalsen. Det lykkedes i 39 % af 138 forsøg. Når inderrøret ikke var helt inde i børhalsen, var der ofte tilbageløb af sæd. Fleksible katetre var lettest at indføre.

Dyb insemination må ikke gennemføres hos polte. Denne afprøvning er gennemført under Dyreforsøgstilladelse nr. 2018-15-0201-01593. 

Der blev opnået succes med at føre et inderrør helt ind i børen indenfor 5 minutter i 39 % af 138 forsøg. Det er statistisk sikkert mindre end den ønskede succesrate på 90 %.

Dyb insemination udføres med et traditionelt insemineringskateter, hvor der føres et tyndere og længere inderrør gennem katetret og videre ind gennem børhalsen. Herefter kan sæden placeres inde i børen. Dyb insemination er mulig på søer. Denne afprøvning skulle afklare, om dyb inseminering også kan udføres på DanBred polte, da det vil lette arbejdet i besætningerne at anvende samme insemineringsteknik ved alle løbninger.

Når ikke der blev opnået succes, og inderrøret dermed ikke nåede helt ind i børen, så var der hyppigt tilbageløb, når sæden blev presset ind ved insemination. Teknikken til at inseminere polte ved dyb insemination er således ikke klar til at blive implementeret i praksis. 

Der blev testet ét stift og to fleksible inderrør i afprøvningen. Der blev hyppigere opnået succes (inderrøret ført helt ind i børen) med et fleksibelt inderrør i forhold til at anvende et stift inderrør. Der var ikke tydelig forskel på forløbet af indføringen af de to fleksible inderrør. Det var tilsyneladende ikke poltens anatomi, der var den største udfordring for indføring af inderrøret, idet det ofte lykkedes at indføre katetret én gang i en polt, men ikke lykkedes på den samme polt den foregående eller efterfølgende dag. Succes med indføring af inderrøret kan således ikke relateres til bestemte polte, men kan relateres til tidspunktet for indføringen. Der kan være tale om en effekt af stress, af teknikken ved indføring eller at tiden i forhold til ægløsningen påvirker indføringen.

I én besætning blev polte brunstkontrolleret dagligt. De polte, som blev fundet i stående brunst, indgik alle i undersøgelsen af dyb insemination. Besætningens sædvanlige management omkring løbning blev fulgt. Det omfattede, at hvis den brunstige polt visuelt var ”for lille” i forhold til de polte, som blev vurderet som ”store nok” til at blive insemineret, så blev polten først løbet i den følgende brunst. Hvis poltene visuelt var store nok, så blev de løbet i første observerede brunst. Der blev ikke gennemført vejninger eller andre målinger på poltene, som relaterer den visuelle vurdering til konkrete mål. 

Hvis polten visuelt vurderet var ”for lille” til at blive insemineret, så blev der kun gennemført en ”indføring” af inderrøret på polten. Dette bestod i, at katetret blev skruet fast i børhalsen, og det tynde inderrør blev ført igennem katetret og ind i børhalsen, hvorefter kateter og inderrør blev fjernet igen, uden at polten blev insemineret. Der blev i alt gennemført 47 indføringer på 25 visuelt ”for små” polte.

Hvis poltene var ”store nok” i forhold til øjemålet i besætningen, blev der gennemført en ”inseminering”. Her blev samme procedure for indføring af inderrøret gennem katetret og børhalsen gennemført, hvorefter sædposen blev monteret i enden af inderrøret og sæden blev presset ind i børen. Hvis inderrøret var mindre end 5 cm inde i børhalsen, så blev inderrøret fjernet. Polten blev herefter insemineret traditionelt, så sæden løb passivt ind, når polten ”tog imod” sæden. I alt 57 polte blev insemineret dybt én eller flere gange i afprøvningen.

Det lykkedes at indføre inderrøret i 28 % af de 47 forsøg på indføring hos de små polte, og at indføre inderrøret i fuld dybde i 45 % af 91 inseminationer på polte, som blev vurderet til at være store nok til at blive insemineret. I alt blev det forsøgt at indføre inderrøret i børen 138 gange. I 39 % af tilfældene lykkedes dette. Hos polte, som var i brunst i to dage, og hvor der derfor blev gennemført to indføringer eller insemineringer, var der overraskende stor forskel på, hvor dybt det lykkedes at indføre inderrøret ved to indføringer eller insemineringer. Da forløbet af indføring således kan variere meget fra dag til dag for den samme polt, så må der være andre faktorer end de rent anatomiske, som forklarer succes ved dyb insemination hos polte.

Faringsprocenten hos de polte, som blev insemineret ved dyb insemination var 84 %. Der var ingen kontrolgruppe, som blev insemineret traditionelt. Der blev fremkaldt blødning ved én polt, der blev insemineret ved dyb insemination. Da der ikke blev observeret blødning ved de øvrige dybe indføringer eller insemineringer, så antages det, at der var tale om en unormalitet i børhalsen hos netop denne polt. I øvrigt blev der ikke observeret forhold, som vil forhindre anvendelse af dyb insemination på polte. Det forudsætter dog, at succesraten med at føre inderrøret helt ind i børen kan forbedres betydeligt.


Institution: SEGES Svineproduktion, Den rullende Afprøvning

Forfatter: Flemming Thorup, Mai Britt Friis Nielsen

Udgivet: 30. marts 2020

Dyregruppe: Polte, Søer

Fagområde: Reproduktion