En forøgelse af foderstyrken de første 14 dage efter faring påvirkede ikke den daglige kuldtilvækst. Tilsvarende resulterede en manuel tildeling af stigende mængder afskallet sojaskrå fra fire dage efter faring og frem til fravænning heller ikke i en højere kuldtilvækst. De to besætninger var karakteriseret ved, at søerne havde markante forskelle i vægttab i løbet af diegivningsperioden.
I besætning A tabte søerne 4,3-4,6 kg i løbet af ca. 24 diegivningsdage, og vægttabet ændrede sig ikke ved anvendelse af en hurtigere stigende foderkurve, som medførte, at førstekuldssøerne i gennemsnit blev tildelt 9,5 FEso og øvrige søer 16,6 FEso ekstra i løbet af de første 14 dage efter faring. De ekstra foderenheder fra dag 0-14 efter faring medførte, at søerne dag 15-24 havde en foderoptagelse, der var 0,9 FEso og 3,0 FEso lavere end søerne i kontrolgruppen for henholdsvis førstekuldssøer og øvrige søer. Søerne tabte statistisk sikkert 0,5 mm mindre rygspæk ved den højere fodertildeling, og forskellen i rygspæktab var statistisk sikker. Kuldtilvæksten lå i begge grupper omkring 3,1 kg pr. dag.
Besætning B var karakteriseret ved at have et højere vægttab i diegivningsperioden (11,5-16,8 kg). Her blev vægttabet statistisk sikkert reduceret med 5,3 kg, når søerne blev tildelt i gennemsnit 9,7 kg ekstra foder de første 14 dage efter faring. Tildeling af supplerende afskallet sojaskrå i en tredje gruppe (200 g pr. dag fra dag 4-7; 400 g fra dag 8-14; 600 g pr. dag fra dag 15 til fravænning) viste en tendens til et reduceret vægttab (3,5 kg) og et numerisk højere tab af rygspæk (ca. 0,5 mm) i diegivningsperioden, mens kuldtilvæksten ikke blev øget, men lå på 2,7-2,8 kg pr. dag på tværs af de tre grupper.