15. december 2020

Meddelelse Nr. 2013

Lav temperatur (12 ºC) i vådfoder minimerer fermenteringstab af aminosyrer

En lav temperatur på 12 ºC i vådfoderrørene reducerer fermenteringstabet af frit lysin og treonin. Tilsætning af 2 ‰ myresyre hjælper til at reducere vækst af enterobakterier ved 12 ºC og fermenteringstabet ved 20 ºC.

Ved lav temperatur er der næsten ikke tab af aminosyrer, og tilsætning af myresyre hjælper derfor primært på risiko for vækst af enterobakterier. Ved høj temperatur minimerer tilsætning af myresyre tabet af frit lysin og treonin, men er ikke nødvendigt for at hæmme enterobakterier. Både ved lav og høj temperatur er der derfor fordele ved at tilsætte myresyre, men det skal opvejes mod den øgede foderpris.

Et laboratorieforsøg er gennemført med det formål at undersøge fermenteringstab af frie aminosyrer (lysin, methionin og treonin) samt vådfoderkvalitet ved fermenteringstemperaturer på hhv. 12 °C og 20 °C, samt hhv. med og uden tilsætning af 2 ‰ myresyre. Temperaturerne 12 °C og 20 °C er valgt ud fra temperaturmålinger af vådfoder vinter- og sommer.

Fermentering ved lav temperatur (12 ºC) og/eller tilsætning af 2 ‰ myresyre reducerede fermenteringstabet af frit lysin og treonin i forhold til fermentering ved 20 ºC uden syretilsætning. Fermentering ved 20 ºC uden syretilsætning medførte et fermenteringstab af frit lysin på op til 86 % målt i otte timer. Tabet af frit lysin forløb hurtigere ved 20 ºC end ved 12 ºC. Mængden af det biogene amin cadaverin, som dannes ud fra lysin, steg tilsvarende tabet af frit lysin. Fermenteringstabet af frit methionin var lavt ved begge fermenteringstemperaturer, uanset tilsætning af myresyre.

Fermenteringstemperaturen havde stor betydning for fermenteringsforløbet. Dannelsen af mælkesyre var lav (25 mmol pr. kg otte timer efter foderskift) ved 12 ºC. Fermentering ved 20 ºC dannede fire-fem gange mere mælkesyre og ca. samme mængde eddikesyre som ved 12 ºC. Syredannelsen ved 20 °C medførte det anbefalede pH (pH 4,5-5), hvilket ikke skete ved 12 ºC. 

Tilsætning af 2 ‰ myresyre havde især betydning ved at sænke pH lige efter foderskift. Nogle timer efter foderskift og fermentering ved samme fermenteringstemperatur sås ingen forskel i pH, uanset om myresyre var tilsat eller ej. Myresyre har altså en korttidseffekt i forhold til at sænke pH. Derudover hæmmede myresyre opformeringen af mælkesyrebakterierne men ikke af gær. Fermentering ved 20 ºC og tilsætning af 2 ‰ myresyre reducerede mælkesyredannelsen til ca. 1/3 i forhold til uden tilsætning af 2 ‰ myresyre.

Fermentering ved 12 ºC var ikke tilstrækkelig til at reducere vækst af enterobakterier, hvorimod fermentering ved 20 ºC reducerede enterobakterier. Kontaminering med enterobakterier betyder, at der er grobund for skadelige bakterier, som f.eks. E. coli og salmonella. Til gengæld var alle analyser for skimmel og Cl. perfringens under detektionsgrænsen. Tilsætning af 2 ‰ myresyre medvirkede til at reducere enterobakterier. 

Forklaring til ordet Foderskift

Ved foderskift i laboratorieforsøget udskiftes 67 % af vådfoderet med frisk foder og vand og svarer derved til opblanding + recirkulering i vådfodringsanlæg.

Målinger på foder efter foderskift svarer derved til det foder, der står i rørstrengene mellem fodringerne. 


Institution: SEGES Svineproduktion

Forfatter: Else Vils, Nuria Canibe, Helle Mølgaard Sommer

Udgivet: 15. december 2020

Dyregruppe: Alle

Fagområde: Ernæring