To foderblandinger med danskproducerede proteinfodermidler er sammenlignet med en typisk slagtesvineblanding med importerede proteinfodermidler.
Der indgik 347 individuelt fodrede grise i forsøget fordelt på 3 grupper:
- Gruppe 1 (9 pct. sojaskrå og 9 pct. solsikkeskrå)
- Gruppe 2 (9 pct. grønprotein, 9 pct. hestebønner, 2 pct. rapskage)
- Gruppe 3 (23 pct. hestebønner,14 pct. rapskage)
Foderoptagelsen pr gris pr dag var størst i gruppe 2 (9 pct. grønprotein 9 pct. hestebønner, 2 pct. rapskage), men dette resulterede ikke i en højere daglig tilvækst og dermed bedre foderudnyttelse end i gruppe 1 (9 pct. sojaskrå og 9 pct. solsikkeskrå) og gruppe 3 (23 pct. hestebønner,14 pct. rapskage).
Der var statistisk sikre forskelle mellem grupper på parametrene: tilvækst ved 7 uger, daglig foderoptagelse, foderforbrug pr kg tilvækst og kødprocent. Produktionsværdien var ikke statistisk sikker forskellig mellem de tre grupper. Produktionsværdien er beregnet som dækningsbidrag ved samme foderpris i alle grupper og er dermed udtryk for det biologiske respons på foderblandingerne.
Da forsøget var forholdsvis lille var mindste sikre forskel i produktionsværdi 9,2 procentpoint eller 68 kr. pr. stiplads pr år, hvilket er relativt meget. Derfor skal der større afprøvninger til, når der bliver mere og flere typer grønprotein til rådighed for at fastslå, om grønprotein er ”produktionssikkert”.
Sensorisk analyse af svinekamme viste, at der ikke er sensorisk forskel på sogrise fodret med kontrolfoder (9 pct. sojaskrå og 9 pct. solsikkeskrå) og gruppe 2 foder (9 pct. grønprotein 9 pct. hestebønner, 2 pct. rapskage). Analysen viste desuden at spisekvaliteten ikke ændres ved lugt og smag, men at få teksturegenskaber, mørhed og tyggetid, kan påvirkes ved at give sogrise gruppe 3 foder (23 pct. hestebønner,14 pct. rapskage) i stedet for kontrolfoder.
Grønprotein er ikke kommercielt tilgængeligt. Af samme grund findes der ikke tabelværdier for grønprotein. Det anvendte parti grønprotein var produceret på Foulums pilotanlæg hen over sommeren 2019. Forsøget har vist, at grønprotein kan fremstilles med en høj proteinprocent på 52% og høj energikoncentration på 1,04 FEsv pr. kg vare med 92 % tørstof. Selve produktionsprocessen er fortsat under udvikling og det vides ikke, hvorvidt prisen på produktet kan blive konkurrencedygtig i forhold til svinefoder.