Denne afprøvning bekræfter, at hangrise har markant højere tilvækst og kødprocent samt en bedre foderudnyttelse end galtgrise. Immunokastrerede grise ligger midt imellem galtgrise og hangrise for alle tre parametre.
Anvendelse af KS-orner med lavt androstenonniveau medførte en reduktion i androstenon i DLY-afkommet på 50 % målt ved cirka 70 kg og ved slagtning, sammenlignet med DLY-afkom med højt androstenonindhold. Skatol var også lavere i afkom fra KS-orner med lavt androstenonindhold i forhold til afkom fra KS-orner med højt androstenon, hvilket ikke er fundet tidligere. Samlet vil en sortering af KS-orner på baggrund af androstenonindhold være med til at reducere frasorteringen af lugtende hangrise ved slagtning.
Brug af immunokastration reducerede androstenon- og skatolindholdet til meget lave niveauer, dog over galtenes niveau. Immunokastration kunne ikke fjerne hangriselugt hos alle vaccinerede slagtede grise, idet 4 % havde et androstenonniveau over 2,0 ppm. Immunokastration er derfor et væsentligt bidrag til at reducere androstenon og skatol ved slagtning af hangrise.
Samlet set giver immunokastration væsentlig reduktion i hangriselugt i forhold til hangriseproduktion og en bedre produktivitet end ved produktion af galte. Ulempen ved immunokastration er ekstra omkostninger som følge af arbejdsløn, vaccinepris, værktøj til injektion, samt at det er nødvendigt med analyse af hangriselugt på slagteriet for at sikre forbrugeren mod hangriselugt. Derudover mangler dansk svineproduktion muligheden for at afsætte slagtekroppe fra hangrise med og uden vaccination på væsentlige asiatiske markeder.
Analyse af adfærd, penisskader og mavesår samt cost-benefit for produktion af galte, hangrise og immunokastrater rapporteres i to særskilte meddelelser.
Der er givet tilladelse til udtagning af nakkespækbiopsier og blodprøver fra Dyreforsøgstilsynet. Tilladelse j.nr. 2016-15-0201-01080.
Lægemiddelstyrelsen har givet tilladelse til gennemførelse af afprøvningen. Sagsnr. 2018071166 vedr. Lægemiddelforsøg med dyr.