Manglende sammenhænge mellem udsving i råvarernes proteinprocent og udsving i foderblandingernes proteinprocent tyder ikke på, at løbende analyser af råvarerne entydigt er vejen frem. Fokus bør i højere grad være på blandesikkerhed fremfor på variation i råvarerne.
Korn og hjemmeblandet foder fra fem bedrifter er moniteret i løbet af fodringssæsonen 2019/2020. Proteinindholdet i hjemmeblandet foder havde en variationskoefficient fra 3 til 5 %, hvilket kan omregnes til, at fordøjeligt råprotein i 90 % af tilfældene kunne variere med +/- 4-8 gram fordøjeligt råprotein pr. FEsv. Det kan ikke udelukkes, at de fundne udsving i råproteinindhold vil kunne ses på grisenes gødningskonsistens/diarréfrekvens.
Tørstofindholdet i det hjemmeblandede foder havde en variationskoefficient fra 0,6 % til 1,1 % Omregnes variationen i færdigfoderets tørstofprocent til variation i energiindhold vil energiindholdet i færdigfoderet i 90 % af tilfældene alt andet lige kun svinge med +/- 1 FEsv/100 kg som følge af tørstofprocent. Dette vurderes at være uden praktisk betydning.
Variation i proteinprocent i korn lå for ni ud af 10 kornlagre på niveau med variationen i Årets kornanalyser fra SEGES. Variation i vandprocent i korn lå for otte ud af 10 kornlagre på niveau med variationen i Årets kornanalyser. I de øvrige kornlagre var variationen større end variationen i Årets kornanalyser.
Generelt var der ikke nogen god sammenhæng mellem udsving i råvarernes proteinprocent og udsving i foderblandingernes proteinprocent. Der var ikke korrelation mellem udsving i proteinråvarerne og udsving i foderblandingerne i de tre besætninger, hvor det var muligt at undersøge. Hvad korn angår, var der kun korrelation til færdigfoderet i de to ud af syv kornpartier, hvor der enten var en meget høj iblandingsprocent eller høj standardafvigelse i kornet. Det vil sige, at kun meget store variationer i kornets proteinprocent vil påvirke foderets proteinprocent i væsentlig grad medmindre kornet indgår med en meget stor andel af foderet. Til gengæld var der i tre ud af fire besætninger sammenhæng mellem udsving i kornets vandprocent og udsving i foderblandingernes vandprocent.
For protein og vand i korn var der stærk korrelation mellem kemiske analyser fra Eurofins (Eurofins Steins Laboratorium A/S) og NIT analyseret på GrainSense-apparat. Dog var estimaterne signifikant forskellige (både protein og vand), idet NIT på GrainSense havde et generelt højere niveau end kemiske analyser fra Eurofins. Der var ikke forskel på variansen på hverken protein eller vand mellem analyserne fra Eurofins og GrainSense. Disse resultater viser, at NIT er fuldt ud så anvendeligt til kornanalyser som kemiske analyser, men at GrainSense i denne periode ikke har været kalibreret svarende til Eurofins niveau for protein og vand, hvilket har givet en uhensigtsmæssig niveauforskydning.
Der har været udtaget flere end 300 foder- og råvareprøver på fem bedrifter med hjemmeblanding. Formålet med undersøgelsen var: 1)
- at monitere udsving i vand og protein i korn og foder på bedriftsniveau,
- at vurdere om der er sammenhæng i udsving mellem korn og foder og
- at vurdere om der er sammenhæng mellem kemiske analyser og NIT.