Denne afprøvning viste, at en given mængde protein og aminosyrer kan fordeles over én fase (=enhedsblanding), tre eller fem faser fra cirka 32 kg til slagtning ved cirka 116 kg - og give stort set samme produktionsresultater i form af daglig tilvækst, foderudnyttelse, kødprocent og produktionsværdi.
Afprøvningen havde til formål at undersøge effekten på produktionsresultater som følge af forskellig fordeling af protein- og aminosyreniveau i vækstfasen fra cirka 32 kg til 116 kg. Der blev fodret med enten én, tre eller fem faser, hvor der blev tilstræbt præcis samme mængde af protein og aminosyrer samlet set over hele slagtegriseperioden. Forskellen i proteinniveau over vækstperioden var størst ved fem faser. Ved fasefodring var der desuden højere energiindhold i startfoderet end i slutfoderet, men det gennemsnitlige energiindhold for vækstperioden som helhed var ens.
Anvendelse af fasefodring gav bedst tilvækst og foderudnyttelse i unggriseperioden, mens det var omvendt i slutperioden, hvorved produktionsresultaterne for vækstperioden som helhed blev stort set identiske, og der var ingen statistisk sikre forskelle for vækstperioden som helhed.
Der var et statistisk sikkert højere diarrébehandlingsniveau i gruppen, der blev fodret med fem-fasefodring, hvilket sandsynligvis skyldtes, at denne gruppe fik det højeste proteinniveau i starten af vækstperioden.
Afprøvningen viste, at det ikke er nødvendigt at anvende fasefodring for at udnytte protein og aminosyrer bedst muligt. I praksis kan der være andre grunde til fasefodring, som fx en lille reduktion af samlet fosforindhold, brug af billige råvarer sidst i vækstperioden, eller brug af benzoesyre i startfoderet.