Vækstfremmende stoffer til smågrise og ungsvin

Den frivillige aftale mellem Foderstofbranchen, Landsudvalget for Svin og Landboorganisationerne om kun at anvende Tylan som vækstfremmende stof til grise under 30 kg, blev indgået i efteråret 1984. Hermed blev det aktuelt at undersøge Tylans effekt i forhold til andre hyppigt anvendte vækstfremmende stoffer - Carbadox og Virginiamycin - samt i forhold til grise fodret uden vækstfremmende stof iblandet foderet.

Afprøvningen af vækstfremmende stoffer i foderet til smågrise og ungsvin blev foretaget i 4 besætninger i perioden 1.12.1984 til 1.10.1985. Der indgik to SPF-besætninger (A og B) og to konventionelle besætninger (C og D). Ved indsættelse i smågrisestalden blev grisene kulddelt, således at indsættelsesvægt, racefordeling og køn var ens i grupperne. I hver besætning omfattede afprøvningen 5 hold. Forsøgsplanen fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Forsøgsplan med vækstfremmende stoffer til smågrise og ungsvin
Gruppe	1	2	3
Fravænning til 20 kg 20-42 kg	0 0	Carbadox (20 ppm) Virginiamycin (50 ppm)	Tylan (40 ppm) Tylan (40 ppm)

Grisenes vægt og alder blev registreret ved fravænning, flytning fra smågrisestald og forsøgets ophør. Foderforbruget blev opgjort i såvel smågrise- som ungsvinestald, endvidere blev sygdomsfrekvensen registreret. Nogle grise blev undersøgt for restkoncentrationer af vækstfremmende stof i kød, nyrer og lever. Grisene blev dels slagtet, mens de stadig fik forsøgsfoderet, og dels 1-2 måneder efter, at de havde fået vækstfremmende stof i foderet.

Vækstfremmende stoffer i afprøvningen

I tabel 2 er angivet egenskaber for de afprøvede vækstfremmende stoffer.

Tabel 2. De vækstfremmende stoffers virkemåde
	Tylan	Virginiamycin	Carbadox *
Mikrobiel spektrum	Overvejende gram-positive bakterier	Gram-positive bakterier	Bredt, overv. gram-positive bakterier
Absorption fra tarmen	Ja	Ubetydelig	Ja
Udskillelse fra organismen	Omsættes i organismen og udskilles i galden	Nedbrydes i leveren	Nedbrydes i leveren og udskilles gennem nyrerne
Regler for anvendelse: Indtil 4 mdr. alder 4-6 mdr. alder Tilbageholdelsestid	10-40 ppm 5-20 ppm Ingen	5-50 ppm 5-20 ppm Ingen	20 ppm 0 4 uger
*) Foreløbig godkendt indtil december 1986

Tylan forhandles i Danmark af Elanco. Tylosin, der er det aktive stof i Tylan, fremstilles mikrobielt. Der er tale om et antibiotikum, som primært er virksomt overfor gram-positive bakterier. Tylosin hæmmer bakteriernes proteinsyntese, og standser derved deres vækst. Ved bekæmpelse af sygdomsfremkaldende bakterier hos svin anvendes ret høje koncentrationer af tylosin, medens de lave koncentrationer, der benyttes, når stoffet anvendes som vækstfremmer, ikke er effektive i behandlingsøjemed.

Virginiamycin forhandles i Danmark af Novo. Virginiamycin består af 2 antibiotika, som begge produceres af bakterien Streptomyces Virginiae. Virginiamycin har antimikrobiel virkning mod de grampostive bakterier, men har desuden depressiv virkning mod svinedysenteribakterien, Treponema. Virginiamycin hindrer også bakteriernes proteinsyntese.

Carbadox forhandles i Danmark bl.a. af Pfizer. Stoffet fremstilles kemisk og har en antimikrobiel virkning. Det er især gram-negative bakterier, som er følsomme overfor stoffet. På grund af en langsom nedbrydning og udskillelse fra organismen, må stoffet kun anvendes, indtil grisene er 16 uger, og der er 4 ugers tilbageholdelsestid ved slagtning.

Fælles for de 3 stoffer er, at de iblandet foderet forventes at have en positiv effekt på foderudnyttelse og tilvækst. Virkningen kan primært henføres til:

1. Antimikrobiel virkning:

a)	Nedsættelse af mikroorganismernes stofskifte og dermed forbrug af næringsstoffer, især essentielle aminosyrer.
b)	Hæmning af mikroorganismernes produktion af ammoniak og toksiske aminer.
c)	Ændring af forholdet mellem mikrobielle forgæringsprodukter. Mængden af kortkædede fedtsyrer øges, medens mælkesyreforgæring hæmmes, hvorved der fremkommer en bedre energiudnyttelse.

2. Fysiologisk virkning:

a)	Øget absorptionskapacitet som følge af tyndere tarmvæg.
b)	Mindre celleudskiftning i tarmvæggen hvorved forbruget af energi og næringsstoffer til vedligeholdelse nedsættes.
c)	Større absorptionsoverflade i tarmen pga. mere veludviklede vili (tarmtrevler).

Indhold af vækstfremmende stof i foderet

Der blev udtaget prøver af alle foderpartier i afprøvningen til analyse for indhold af vækstfremmende stof. Prøverne er dels analyseret af Steins Laboratorium, dels af det firma der forhandler den pågældende vækstfremmer.

Tabel 3. Foderanalyser for vækstfremmende stof
	Stein			Firma
	Antal analyser	Indhold, ppm	Spredning	Antal analyser	Indhold, ppm	Spredning
Carbadox Virginiamycin Tylan	23 19 30	21,0 44,2 38,2	4,5 8,0 6,7	17 20 41	19,6* 40,6** 33,9***	4,5 5,2 10,6
*) Pfizer;  **) Novo;  ***) Elanco

Det gennemsnitlige indhold har ifølge Steins analyser stort set svaret til det ønskede niveau (se tabel 1), men spredningen viser, at der har været ret stor variation i indholdet af vækstfremmende stof. Dette skyldes muligvis for dårlig opblanding i foderet.

Foderets indhold af næringsstoffer

Tabel 4 og 5 angiver foderets næringsstofindhold.

Tabel 4. Næringsstofindhold i foderet. (Besætning A og D)
	Deklareret			Analyseret
	Maxe-start 22	Maxe-start 19	Maxe- grow	Maxe-start 22	Maxe-start 19	Maxe- grow
Vægtinterval, kg	6,5-10	10-20	20-42	6,5-10	10-20	20-42
Antal analyser Vand, pct. FEs/100 kg Råprot., g/FEs Råfedt, g/FEs Træstof, g/FEs Råaske, g/FEs Calcium, g/FEs Fosfor, g/FEs Ca/P forhold Lysin, g/FEs Met., g/FEs Cystin, g/FEs	- - 119 185 59 25 76 * * * 12,0 4,2 2,7	- - 110 182 45 27 45 7,7 6,5 1,18 11,3 3,6 3,2	- - 105 188 38 38 48 7,6 6,7 1,14 9,7 3,1 3,1	5 10,1 119 181 61 21 67	5 11,7 109 192 43 32 71	11 12,1 106 178 37 39 59
*) Ikke deklareret.

Tabel 5. Næringsstofindhold i foderet (Besætning B og C)
	Deklareret			Analyseret
	Minigris	Nystart 80	Maxigris	Minigris	Nystart 80	Maxigris
Vægtinterval, kg	6,5-10	10-20	20-42	6,5-10	10-20	20-42
Antal analyser Vand, pct.				12 11,7	9 12,5	13 13,0
FEs/100 kg Råprot., g/FEs Råfedt, g/FEs Træstof, g/FEs Råaske, g/FEs Calcium, g/FEs Fosfor, g/FEs Ca/P forhold Lysin, g/FEs Met., g/FEs Cystin, g/FEs	121 165 58 17 41 9,1 8,5 1,07 12,0 5,5 2,1	113 177 53 27 44 8,8 8,0 1,11 11,1 3,6 3,0	105 190 29 38 48 9,0 8,1 1,12 11,3 3,5 3,0	119 162 55 17 55	112 182 48 32 58	106 190 32 38 54
De analyserede indhold svarede til det deklarerede.

Tabel 6. Produktionsresultater - Gennemsnit for de 4 besætninger
Foderadditiv	0	Carbadox/ Virginiamycin	Tylan
Smågrise: Antal indsat Vægt v. indsættelse, kg Alder v. indsættelse, dage Diarre, antal beh./gris Vægt v. overførsel, kg Alder v. overførsel, dage Døde, pct. Daglig tilvækst, g FEs/kg tilvækst	872 6,5 25 0,2 19,5 65 3,9 321 1,95	871 6,6 25 0,2 20,2 65 3,7 340 1,90	877 6,5 25 0,1 20 65 2,7 338 1,87
Ungsvin: Vægt v. afgang, kg Alder v. afgang, dage Pct. døde i alt Daglig tilvækst, g FEs/kg tilvækst	40,1 101 0 571 2,47	41,8 101 0 599 2,43	42,5 101 0 628 2,31
Hele perioden: Pct. døde i alt Daglig tilvækst, g FEs/kg tilvækst	3,9 442 2,23	3,7 464 2,18	2,7 475 2,11

I smågriseperioden efter fravænning ved ca. 6,5 kg til ca. 20 kg viste produktionsresultaterne i gennemsnit, at grise fodret med et af de vækstfremmende stoffer klarede sig bedre end kontrolgruppen uden vækstfremmer. Såvel grise der fik Carbadox som Tylan, havde en større tilvækst end kontrolgruppen, men kun Tylan-gruppen havde et signifikant lavere foderforbrug. Der var ingen signifikante forskelle i foderforbrug og daglig tilvækst mellem Carbadox- og Tylan-gruppen. I gruppen, der fik Tylan i foderet, var der en tendens til færre problemer med fravænningsdiarre og ligeledes en lidt lavere dødelighed, skønt ingen af udslagene var signifikante.

I ungsvineperioden var tilvæksten forskellig hos alle 3 hold. I forhold til kontrolgruppen øgede Virginiamycin tilvæksten med 4,9 pct., medens Tylan øgede den med 10,0 pct. Forskellen i foderforbruget var kun signifikant mellem Tylan- og kontrolgruppen, hvor Tylan forbedrede foderudnyttelsen med 6,5 pct. Tendensen til, at også Virginiamycin forbedrede foderudnyttelsen var meget svag.

I gennemsnit over hele perioden fra ca. 6,5 til 42 kg viste resultaterne, at tilvæksten var forbedret hos begge forsøgsgrupper, samt at tilvæksten ikke var forskellig mellem forsøgsgrupperne. Derimod var det kun Tylan, der også gav en signifikant forbedring af foderudnyttelsen. Foderudnyttelsen i Tylan-gruppen var samtidig signifikant bedre end i Carbadox/Virginiamycin-gruppen. I gennemsnit forbedrede Tylan tilvæksten med 7,5 pct. og foderudnyttelsen med 5,7 pct., hvorimod Carbadox/Virginiamycin-gruppen forbedrede tilvæksten med 5,0 pct. og foderudnyttelsen med 2,2 pct.

En statistisk analyse af data for hele perioden viste, at der i forsøget var vekselvirkning mellem besætning og type af vækstfremmende stof med hensyn til daglig tilvækst og foderforbrug:

• Afprøvningen viste stort set enslydende resultater i besætning A, B og D, hvor begge forsøgsgrupper altid var bedre end kontrolgruppen. I smågriseperioden blev de bedste resultater opnået med Carbadox i besætning D og med Tylan i besætning A og B. I ungsvineperioden var Tylan bedst i både besætning A, B og D.
• Resultaterne fra besætning C afveg fra de øvrige, idet der i både smågrise- og ungsvineperioden blev opnået de bedste resultater med Carbadox/Virginiamycin-gruppen, mens Tylan-gruppen endog klarede sig dårligere end kontrolholdet.
• Der er ikke fundet nogen forklaring på det afvigende resultat i besætning C.

Som det tidligere har vist sig ved lignende undersøgelser, er det karakteristisk for vækstfremmere, at der er enkelte besætningsmiljøer, hvor de af uforklarlige årsager er uden virkning.

Analyser for restkoncentrationer

Via et samarbejde med Statens Levnedsmiddelinstitut og Veterinærdirektoratets Laboratorium i Ringsted blev prøver af kød, lever og nyrer analyseret for evt. restkoncentrationer af vækstfremmende stoffer.

Umiddelbart efter fodring med Virginiamycin eller Tylan blev der fra hver af besætningerne slagtet en gris på ca. 45 kg - i alt 4 for Tylan og 4 for Virginiamycin. Der fandtes ingen rest i kød, lever eller nyrer. Påvisningsgrænsen var for Virginiamycin 0,04 ppm, for Tylan 0,05 ppm og 0,005 ppm for quinoxalincarboxylsyre, der er den mest stabile metabolit af Carbadox.

Analyseresultaterne er vist i tabel 7, og det fremgår bl.a., at Carbadox udskilles langsommere fra organismen end Tylan og Virginiamycin.

Tabel 7. Restkoncentrationer af Carbadox i kød og lever
Besætning		A	B	C	D	Antal grise analyseret
Svinelever Svinemørbrad	25 kg 35 kg 45 kg 65 kg 95 kg 25 kg *	0,15 i.p i.p i.p i.p i.p	0,06 i.p i.p i.p i.p i.p	0,14 0,03 i.p i.p i.p i.p	0,18 0,01 i.p i.p i.p i.p	3 4 4 3 2 3
* Der blev kun analyseret mørbrad fra grise på 25 kg. i.p.: Påvisningsgrænse er 0,005 ppm.

Grisene på 25 kg blev fodret med Carbadox indtil slagtning. Hos disse fandtes restkoncentrationer i leveren mellem 0,06 og 0,18 ppm, hvorimod der på intet tidspunkt fandtes restkoncentrationer af Carbadox i kødet (mørbraden). 14 dage efter at der havde været Carbadox i foderet blev der hos to grise på ca. 35 kg fundet restkoncentrationer i leveren på hhv. 0,03 og 0,01 ppm. Efter yderligere 14 dage kunne der ikke påvises Carbadox i organismen.

En beregning af det mulige økonomiske udbytte ud fra gennemsnittet af de 4 besætninger viser, at dette i alt for hele perioden fra ca. 6,6-42 kg var ca. 6 kr. og 15 kr. større pr. gris i hhv. Carbadox/Virginiamycin- og Tylan-gruppen end i gruppen uden vækstfremmende stof. Dette gælder under forudsætning af, at den større tilvækst hos grisene fodret med Tylan iblandet foderet udnyttes til at forøge det årlige antal producerede grise pr. stiplads.

Det forudsættes, at det øgede antal grise kan skaffes uden ekstra investeringer i stalde og avlsdyr. Gevinsten fordeler sig på smågrise- hhv. ungsvineperioden som vist i tabel 8 og 9.

Tabel 8. Forskel i økonomisk udbytte i perioden fra 6,6 kg-20 kg *)
Vækstfremmende stof	0	Carbadox 20 ppm	Tylan 40 ppm
Foderpris, kr./100 FEs Foderudgift/gris, kr. Årligt antal grise/stiplads Årligt dækningsbidrag/stiplads Mulig gevinstforøgelse, kr./gris **) Foderbesparelse, kr./gris	246 64 7,43 432 - -	247 63 7,89 471 5 1	249 62 7,87 473 5 2

*)	Forudsætninger: Staldudnyttelse = 85 pct., købspris pr. gris à 6,6 kg = 270 kr., salgspris pr. gris à 20 kg = 400 kr. Smågrisedødelighed = 3,4 pct. Tilvæksten er standardiseret til 13,4 kg.
**)	DB-forøgelse pr. stiplads sat i forhold til antal grise pr. år pr. stiplads i kontrolholdet.

Tabel 8 viser, at der pr. gris i smågriseperioden blev opnået en foderbesparelse på ca. 2 kr. med Tylan og ca. 1 kr. med Carbadox. Hvis værdien af større daglig tilvækst medregnes, var gevinsten ca. 5 kr. for dem begge.

Hvis den i afprøvningen konstaterede dødelighed i smågriseperioden indregnes i stedet for den gennemsnitlige, vil dækningsbidraget pr. stiplads blive ændret til 411, 450 og 472 kr. for hhv. kontrol-, Carbadox- og Tylan-gruppen. Tilsvarende vil den mulige gevinstforøgelse i forhold til kontrolgruppen blive ændret til hhv. 5 og 8 kr. pr. produceret gris å 20 kg.

Tabel 9. Forskel i økonomisk udbytte i perioden 20-42 kg.*)
Vækstfremmende stof	0	Virginiamycin 50 ppm	Tylan 40 ppm
Foderpris, kr./100 FEs Foderudgift/gris, kr. Årligt antal grise/stiplads Årligt dækningsbidrag/stiplads Mulig gevinstforøgelse, kr./gris **) Foderbesparelse, kr./gris	190 104 8,05 374 - -	196 105 8,45 383 1 -1	194 99 8,86 455 10 5

*)	Forudsætninger: Staldudnyttelsen = 85 pct., 22 kg tilvækst, købspris pr. gris å 20 kg = 400 kr., salgspris pr. gris å 42 kg = 550 kr.
**)	DB-forøgelse pr. stiplads sat i forhold til antal grise pr. år pr. stiplads i kontrolholdet.

For ungsvineperioden viser tabel 9, at tilsætning af Tylan gav en foderbesparelse på ca. 5 kr., derimod oversteg udgifterne ved tilsætning af 50 mg Virginiamycin pr. kg foder værdien af det nedsatte foderforbrug. Hvis værdien af større daglig tilvækst medregnes, er den økonomiske gevinst ca. 10 kr. pr. gris ved Tylan og ca. 1 kr. ved Virginiamycin. Det bemærkes, at dødeligheden i ungsvinestalden ikke kan indregnes, da den var nul i alle grupper.

Resultaterne fra denne afprøvning gælder udelukkende for grise indtil 42 kg, og den økonomiske konklusion med hensyn til grise indtil denne vægt forudsætter, at grisene, som har fået vækstfremmende stoffer, er i stand til at opretholde mindst samme tilvækst og foderforbrug indtil slagtevægt, som grisene der ikke har fået vækstfremmende stoffer.