Afprøvning af fodring efter ædelyst fra automater sammenlignet med normfodring til slagtesvin samt afprøvning af foderautomater med og uden mekaniske udfodringsanordninger

Siden sidst i tresserne er avlssvinene på de danske forsøgsstationer blevet fodret efter ædelyst fra foderautomater. Derfor opstod der i begyndelsen af firserne interesse for at fodre slagtesvinene efter ædelyst i stedet for normfodring. Man forventede, at indflydelsen af avlsmaterialet og krydsningsgraden ville medføre, at fodringsmetoden kunne anvendes. Desuden var fodringssystemet en del billigere end de traditionelle systemer. Afprøvningen blev opdelt i 3 afsnit.

Afprøvning af fodring efter ædelyst fra automater sammenlignet med normfodring med tørfodring med forvanding/støbfodring.

Formål

Afprøvningen blev gennemført for at belyse de produktionsmæssige konsekvenser ved anvendelse af selvfodringsautomater sammenlignet med normfodring fra henholdsvis tørfodringsanlæg med forvanding eller støbfodringsanlæg.

Gennemførelse

Afprøvningen blev gennemført i 3 besætninger med følgende produktionsforhold:

De 3 besætninger producerede selv smågrisene, 2 af besætningerne var konventionelle og 1 (517) med SPF/MS-status. 2 besætninger fodrede med melfoder, mens 516 fodrede med piller.

I besætning 516 og 517 var der spalteareal ved ydervæggene dog således, at i besætning 517 dækkede spaltearealet halvdelen af stien. I besætning 518 var der kanal under midtergang (tidligere rundtrugsstald). I afprøvningsperioden blev stalden ændret til fuldspaltestald.

De anvendte selvfodringsautomater var alle af samme type med 5 ædepladser. Automaterne blev udskiftet midt i perioden til en mere velfungerende type med mindre foderspild.

I kontrolgruppen er der fodret efter ædelyst indtil foderstyrken nåede 2,7 FEs/gris/dag, hvorefter foderstyrken blev holdt konstant.

Foderstyrken har i gennemsnit for alle besætninger i automatfodringssiden ligget en anelse over kontrolgruppen. Tilvæksten har ikke været forskellig i besætning 516 og 518. I besætning 517 har tilvæksten ligget 62 gram højere i automatsiden, hvilket skyldes den noget højere foderstyrke.

Foderudnyttelsen har ikke været forskellig mellem grupperne. I besætning 516 var der i begyndelsen en del forskel til fordel for støbfodringen, hvilket muligvis kan tilskrives, at slagtesvinene hovedsageligt bestod af renracede dyr.

Kødprocenten har været lavest i gruppen med automatfodring for besætning 516 og 517. I besætning 518 var kødprocenten højest i gruppen med automatfodring, hvilket må tilskrives den lavere foderstyrke og lavere tilvækst. Gennemsnitsresultaterne viser imidlertid ingen forskel i kødprocenten.

Udsætterprocenten har været højere hos gruppen med automatfodring, hvilket især skyldes besætning 518. Årsagen er formentlig, at besætningen i perioder har haft en del dysenteriproblemer.

Økonomisk vurdering

De årlige omkostninger til afskrivning, forrentning og vedligehold (feb. 1986) for et tørfodringsanlæg med simple foderautomater og et fodringsanlæg med forvanding ses i tabel 3.

Forudsætninger:

• Samme produktionsresultater for begge fodringsmetoder.
• Foderanlæg indregnes fra siloudtag inkl. montering.
• Afskrivningsperiode: foderfremføring og tørfoder med forvanding, 10 år, foderautomater, 5 år.
• Forrentning 13 pct. p.a. og vedligeholdelse 4 pct. p.a.
• Produktionsomfang: 3,5 grise pr. stiplads årligt. Tørfoder med forvanding 40 stier å 14 grise, foderautomater 40 stier å 15 grise.
• Investering: Tørfoder med forvanding kr. 155.000, foderautomater kr. 95.000 (inkl. skillerum).

I et anlæg med foderautomater kan der produceres 140 grise flere pr. år, hvilket giver et øget dækningsbidrag på ca. kr. 14.000 pr. år (100 kr./prod. svin). Meromkostningerne årligt ved tørfodring med forvanding er således kr. 23.200 eller ca. kr. 11,- pr. produceret gris sammenlignet med foderautomater.

Sammenligning af 2 typer foderautomater med mekanisk uddoseringsanordning

Gennemførelse

I 2 besætninger blev 2 forskellige selvfodringsautomater med uddoseringsanordninger sammenlignet:

1. Multimat er opbygget med en tværgående snegl i bunden. Sneglens aksel er forlænget til begge sider af foderkassen og forsynet med vingehjul. Ved grisenes påvirkning af vingehjulet skrues foderet ud i den underliggende krybbe.
2. Tarupmat ligner principielt Multimat. Ud for hvert vingehjul i hver side er der en lille krybbe, hvor der samtidigt er placeret en drikkenippel.

I besætning 534 var automaterne placeret ca. 1 m fra rensegangen. I denne besætning var der monteret trug under Multimaten og drikkenipler over spaltearealet ved ydervæggene.

I besætning 535 var Multimaten placeret over eksisterende krybbe i kortstien, mens Tarupmaten sad på skillevæg ved overgang til rensegang. Automaten blev dog senere flyttet op på forværket på grund af for meget svineri i stien.

Multimaten var i begyndelsen monteret med en vandtildelingsanordning, som blev afbrudt efter kort tid, og der blev monteret drikkenipler i rensegangen.

Besætning 534 havde SPF-status, mens besætning 535 var konventionel med en del problemer med lungesyge.

I tabel 5 ses produktionsresultaterne. Der er ikke fundet statistisk signifikante forskelle i produktionsresultaterne.

Sammenligning af fodring efter ædelyst fra simple automater og automater med mekanisk uddoseringsanordning.

Gennemførelse

Afprøvningen blev gennemført i 2 besætninger. Begge besætninger var med konventionel sundhedsstatus. Automattyperne blev placeret over den eksisterende krybbe.

Vandtildelingen skete fra drikkenipler over krybben. Der blev anvendt pelleteret foder i begge besætninger. Ved Tarupmat var der dog kun drikkenipler i denne. Selvfodringsautomaterne, der blev anvendt til sammenligning, var fra Porka, Wagner Domino og Egebjerg Maskinfabrik. Automattyperne er nærmere beskrevet i meddelelse nr. 65. Prisen for en automat med mekanisk udfodringsanordning er ca. 500 - 600 kr. højere end for en almindelig automat.