Afprøvning af fodring efter ædelyst fra automater sammenlignet med normfodring til slagtesvin samt afprøvning af foderautomater med og uden mekaniske udfodringsanordninger

Siden sidst i tresserne er avlssvinene på de danske forsøgsstationer blevet fodret efter ædelyst fra foderautomater. Derfor opstod der i begyndelsen af firserne interesse for at fodre slagtesvinene efter ædelyst i stedet for normfodring. Man forventede, at indflydelsen af avlsmaterialet og krydsningsgraden ville medføre, at fodringsmetoden kunne anvendes. Desuden var fodringssystemet en del billigere end de traditionelle systemer. Afprøvningen blev opdelt i 3 afsnit.

Afprøvning af fodring efter ædelyst fra automater sammenlignet med normfodring med tørfodring med forvanding/støbfodring.

Formål

Afprøvningen blev gennemført for at belyse de produktionsmæssige konsekvenser ved anvendelse af selvfodringsautomater sammenlignet med normfodring fra henholdsvis tørfodringsanlæg med forvanding eller støbfodringsanlæg.

Gennemførelse

Afprøvningen blev gennemført i 3 besætninger med følgende produktionsforhold:

De 3 besætninger producerede selv smågrisene, 2 af besætningerne var konventionelle og 1 (517) med SPF/MS-status. 2 besætninger fodrede med melfoder, mens 516 fodrede med piller.

I besætning 516 og 517 var der spalteareal ved ydervæggene dog således, at i besætning 517 dækkede spaltearealet halvdelen af stien. I besætning 518 var der kanal under midtergang (tidligere rundtrugsstald). I afprøvningsperioden blev stalden ændret til fuldspaltestald.

De anvendte selvfodringsautomater var alle af samme type med 5 ædepladser. Automaterne blev udskiftet midt i perioden til en mere velfungerende type med mindre foderspild.

I kontrolgruppen er der fodret efter ædelyst indtil foderstyrken nåede 2,7 FEs/gris/dag, hvorefter foderstyrken blev holdt konstant.

Foderstyrken har i gennemsnit for alle besætninger i automatfodringssiden ligget en anelse over kontrolgruppen. Tilvæksten har ikke været forskellig i besætning 516 og 518. I besætning 517 har tilvæksten ligget 62 gram højere i automatsiden, hvilket skyldes den noget højere foderstyrke.

Foderudnyttelsen har ikke været forskellig mellem grupperne. I besætning 516 var der i begyndelsen en del forskel til fordel for støbfodringen, hvilket muligvis kan tilskrives, at slagtesvinene hovedsageligt bestod af renracede dyr.

Kødprocenten har været lavest i gruppen med automatfodring for besætning 516 og 517. I besætning 518 var kødprocenten højest i gruppen med automatfodring, hvilket må tilskrives den lavere foderstyrke og lavere tilvækst. Gennemsnitsresultaterne viser imidlertid ingen forskel i kødprocenten.

Udsætterprocenten har været højere hos gruppen med automatfodring, hvilket især skyldes besætning 518. Årsagen er formentlig, at besætningen i perioder har haft en del dysenteriproblemer.

Økonomisk vurdering

De årlige omkostninger til afskrivning, forrentning og vedligehold (feb. 1986) for et tørfodringsanlæg med simple foderautomater og et fodringsanlæg med forvanding ses i tabel 3.

Forudsætninger:

• Samme produktionsresultater for begge fodringsmetoder.
• Foderanlæg indregnes fra siloudtag inkl. montering.
• Afskrivningsperiode: foderfremføring og tørfoder med forvanding, 10 år, foderautomater, 5 år.
• Forrentning 13 pct. p.a. og vedligeholdelse 4 pct. p.a.
• Produktionsomfang: 3,5 grise pr. stiplads årligt. Tørfoder med forvanding 40 stier å 14 grise, foderautomater 40 stier å 15 grise.
• Investering: Tørfoder med forvanding kr. 155.000, foderautomater kr. 95.000 (inkl. skillerum).

I et anlæg med foderautomater kan der produceres 140 grise flere pr. år, hvilket giver et øget dækningsbidrag på ca. kr. 14.000 pr. år (100 kr./prod. svin). Meromkostningerne årligt ved tørfodring med forvanding er således kr. 23.200 eller ca. kr. 11,- pr. produceret gris sammenlignet med foderautomater.

Sammenligning af 2 typer foderautomater med mekanisk uddoseringsanordning

Gennemførelse

I 2 besætninger blev 2 forskellige selvfodringsautomater med uddoseringsanordninger sammenlignet:

1. Multimat er opbygget med en tværgående snegl i bunden. Sneglens aksel er forlænget til begge sider af foderkassen og forsynet med vingehjul. Ved grisenes påvirkning af vingehjulet skrues foderet ud i den underliggende krybbe.
2. Tarupmat ligner principielt Multimat. Ud for hvert vingehjul i hver side er der en lille krybbe, hvor der samtidigt er placeret en drikkenippel.

I besætning 534 var automaterne placeret ca. 1 m fra rensegangen. I denne besætning var der monteret trug under Multimaten og drikkenipler over spaltearealet ved ydervæggene.

I besætning 535 var Multimaten placeret over eksisterende krybbe i kortstien, mens Tarupmaten sad på skillevæg ved overgang til rensegang. Automaten blev dog senere flyttet op på forværket på grund af for meget svineri i stien.

Multimaten var i begyndelsen monteret med en vandtildelingsanordning, som blev afbrudt efter kort tid, og der blev monteret drikkenipler i rensegangen.

Besætning 534 havde SPF-status, mens besætning 535 var konventionel med en del problemer med lungesyge.

I tabel 5 ses produktionsresultaterne. Der er ikke fundet statistisk signifikante forskelle i produktionsresultaterne.

Sammenligning af fodring efter ædelyst fra simple automater og automater med mekanisk uddoseringsanordning.

Gennemførelse

Afprøvningen blev gennemført i 2 besætninger. Begge besætninger var med konventionel sundhedsstatus. Automattyperne blev placeret over den eksisterende krybbe.

Vandtildelingen skete fra drikkenipler over krybben. Der blev anvendt pelleteret foder i begge besætninger. Ved Tarupmat var der dog kun drikkenipler i denne. Selvfodringsautomaterne, der blev anvendt til sammenligning, var fra Porka, Wagner Domino og Egebjerg Maskinfabrik. Automattyperne er nærmere beskrevet i meddelelse nr. 65. Prisen for en automat med mekanisk udfodringsanordning er ca. 500 - 600 kr. højere end for en almindelig automat.

I besætning 532 har produktionsresultaterne ikke været forskellige. I besætning 533 har Tarupmaten resulteret i højere foderstyrke og dermed højere tilvækst, med en lidt lavere kødprocent. En statistisk analyse viser, at der ikke er signifikant forskel i produktionsresultaterne.

Med fodring efter ædelyst fra foderautomater kan man opnå samme produktionsresultater som med tørfodring efter norm med forvanding eller støbfodring. Det er dog vigtigt, at tørfoderautomater er udformet, så man undgår foderspild og brodannelse (se medd. nr. 65 og medd. nr. 93). Automaten omtalt i afsnit 1 har opfyldt disse betingelser, dog har der i begyndelsen af afprøvningen været en anelse foderspild, hvorfor automaterne blev udskiftet midt i afprøvningsperioden.

I besætning 518 med en del sygdomsproblemer, har udsætterprocenten været dobbelt så stor i ad lib. siden som i normsiden, hvilket antyder, at tilsynsmulighederne med syge grise er blevet reduceret ved ad lib. fodringen.

Ved anvendelse af ad lib. fodring fra foderautomater er stiudformning uafhængig af fodringssystemet. Desuden er opregulering af fodermængden på grund af grisenes størrelse og antal grise i stien unødvendig.

Foderautomater med mekanisk udfodringsanordninger har ikke vist fordele fremfor simple foderautomater. Ligeledes har placering af vandtildeling i umiddelbar forbindelse ikke vist fordele (Tarupmat).

Økonomisk viser beregningerne i Tabel 3, at omkostningen ved etablering af fodringsanlæg med simple foderautomater til ad lib. fodring er betydelig mindre end tørfodring med forvanding. Desuden vil automatfodringen kunne medføre en større belægning af grise pr. sti. Der vil således være en meromkostning på ca. kr. 11,- pr. produceret gris ved anvendelse af tørfodring med forvanding. Foderautomater med udfodringsanordning koster normalt 5 - 600 kr. mere end en simpel automat. Denne merpris kan ikke indtjenes ved forbedrede produktionsresultater.