CCM-majs til slagtesvin

I 1983, da afprøvningen blev iværksat, var der en stærk stigende interesse for dyrkning af CCM-majs, især på de dårligere jordtyper i Jylland. Den dårlige kornhøst på disse jordtyper i 1981 var stærkt medvirkende til denne interesse.

Formål

At sammenligne foderværdien i CCM-majs med korn til slagtesvin ved at undersøge effekten på produktionsresultaterne.

Gennemførelse

Afprøvningen er gennemført i to lukkede besætninger, som begge var indrettet med et to-strenget Big Dutchman vådfodringsanlæg.

I besætning A blev CCM-majsen opbevaret i en køresilo, som var indrettet i en lade. Majsen blev med en frontlæsser transporteret fra køresiloen til et Hyomix-majsfordelingsbord, som via en sneglrende doserede CCM-majsen op i vådfodringsanlæggets blandekar. Der var kun CCM-majs til rådighed 7 til 8 måneder i hvert høstår.

I besætning B blev CCM-majsen opbevaret i en gastæt stålsilo (græssilo) med topudtag. Et topskærebord skærer CCM-majsen af og snegler det ind til midten af siloen, hvor det falder ned gennem en nedstyrtningsskakt til siloens bund. En snegl transporterer CCM-majsen fra siloens bund ind i et lufttæt skyllekammer, hvorfra CCM-majsen med valle skylles til vådfodringsanlæggets blandetank. Afstanden mellem skyllebeholder og blandetank var 40 m.

I begge besætninger blev grisene fodret efter tilnærmet ædelyst.

De anvendte blandinger

Af tabel 1 fremgår de anvendte blandingers sammensætning og beregnede indhold.

Det ses af blandingernes sammensætning, at der især blev ombyttet hvede, men også lidt byg og valle med CCM-majs. Det var nødvendigt, at ombytte en mindre del af vallen for at opretholde det samme antal foderenheder pr. kg fodersuppe i blandingerne med CCM-majs som i kontrolblandingerne.

CCM-majs er forholdsvis fattig på aminosyrer. For at overholde normen på 4,8 g fordøjeligt methionin + cystin pr. FEs, kom indholdet af fordøjelig lysin og treonin noget over de respektive normer på hhv. 7,3 og 4,8 g pr. FEs

Indhold i CCM-majs

I tabel 2 er der foretaget en sammenligning af analyseresultaterne fra de to høstår, som afprøvningen forløb over. Tørstofprocenten har været forholdsvis lav i begge høstår. Træstofindholdet svarede stort set til standardværdien i høståret 1983, hvorimod det var væsentligt højere i høståret 1984. I begge høstår er der avlet Pioner 3995, og dyrkningen har fundet sted på de samme arealer. Forskellen i træstofindholdet fra et høstår til et andet, skyldes muligvis de klimatiske forhold, samt at der blev medtaget en større andel af spindlen i høståret 1984 end i høståret 1983. Prøver af CCM-majs udtaget december 1985 i de to besætninger viser et træstofindhold, som ligger midt imellem resultaterne fra høstårene 1983 og 84. Indholdet af råfedt, jodtal samt "pH" har været lidt højere i 1984 end i 1983. Indholdet af kalcium og fosfor har været væsentligt mindre i 1984 end i 1983, hvor fosforindholdet var højere end tabelværdien.

Produktionsresultater

Der har ikke været CCM-majs til rådighed hele året. Resultaterne i tabel 3 omfatter kun kvartaler, hvor der er anvendt CCM-majs.

Der er i begge besætninger opnået en lidt større daglig tilvækst og en lidt bedre foderudnyttelse på blandingerne med CCM-majs i forhold til kontrolblandingerne. Produktionsresultaterne med forsøgsblandingen var bedre end kontrolblandingerne i høståret 1983, hvor der blev anvendt CCM-majs med et lavt træstofindhold og dårligere i høståret 1984, hvor CCM-majsens træstofindhold var større end tabelværdien. Der er ikke fundet nævneværdige forskelle på kødprocenten, døde og kasserede svin samt svin med sygdomsbemærkninger.

Det lave tilvækstniveau i besætning B skyldes en dårlig sundhedstilstand som også antydes af den høje frekvens af fradragsgivende sygdomsbemærkninger, hovedsagelig nyse- og lungesyge. Svinene blev lukket sammen i stierne, så snart det var muligt, for at opnå en høj belægningsgrad.

Invenstering

Anvendelse af CCM-majs er forbundet med meget store investeringer i forbindelse med opbevaring i gastæt silo. Opbevaring i en køresilo samt ensileringsstorsække er beskrevet i meddelelse nr. 68 fra Den rullende Afprøvning.

I besætning B blev der hvert år tilsået 70 ha med majs. Investeringerne har været følgende:

Rumfanget i den gastætte silo er stærkt reduceret på grund af den plads som topskærebordet og nedfaldsskakten optager.

Økonomi

Der er investeret næsten 400.000 kr. i gastæt silo med nødvendigt udstyr samt 170.000 kr. i høst- og formalingsudstyr. Virkningen af en så stor investering kan kun belyses ansvarligt, hvis dens forventede lønsomhed og påvirkning af likviditeten kan sammenlignes med de tilsvarende forhold ved at fortsætte med det hidtil anvendte system. Endvidere påvirkes markdriften væsentlig ved overgang til majsdyrkningen, herunder eventuelt også mulighederne for at udnytte husdyrgødningen rationelt.

En generel belysning af "produktionssystemet":

Majsdyrkning + gastæt silo + vådfodringsanlæg kontra andre foderproduktions- + udfodringsmåder skønnes derfor ikke mulig alene på grundlag af den gennemførte afprøvning af de fodringsmæssige forhold for CCM-majs.

For besætning (B), der allerede har investeret i gastæt silo og vådfodringsanlæg kan der blive tale om at tage stilling til tre alternativer, fordi majsen hidtil har vist et skuffende høstudbytte i forhold til forventet:

1. at fortsætte med majsdyrkningen
2. at gå tilbage til dyrkning af foderkorn
3. at indkøbe foderkorn i høst og dyrke salgskorn og andre salgsafgrøder

Til støtte for overvejelserne er der i tabel 4 opstillet en standardkalkule for dyrkningsomkostninger for CCM-majs og vårbyg under de givne jorbundsforhold (sandet jord)

Udbytte i CCM-majs og vårbyg er ansat under hensyntagen til jordtype. Udbyttet i vårbyg er afbalanceret efter at skulle kunne frembringes for samme dyrkningsomkostning pr. FEs som CCM-majs (1,24 kr.)

Høst m.v. omfatter, at afgrøderne er i silo og byggen formales efter udtagning.

Jordleje = dækningsbidrag efter afholdelse af alle dyrkningsomkostninger = 500 kr.

Intern pris for CCM-majs = totale dyrkningsomk. for majsen + jordleje = 6.200 kr. + 500 kr. = 6.700 kr. = 1,34 kr. pr. FEs

Kapacitetsudnyttelsen spiller en væsentlig rolle for den interne pris pr. FEs. Såfremt udbyttet i CCM-majs er mindre end opbevaringskapaciteten, kan der evt. opbevares korn i siloen indtil ny høst. Derved reduceres opbevaringsomkostningerne pga. en bedre udnyttelse af siloen. Der skal minimum avles 1/3 flere FEs i CCM-majs end i vårbyg for at opnå samme økonomi.

CCM-majs er et godt fodermiddel til slagtesvin. Såfremt træstofindholdet ikke overstiger tabelværdien. Det er derfor vigtigt, at kontrollere træstofindholdet under høstning og regulere forholdet mellem kærne og spindel således, at træstofindholdet ikke overstiger standardværdier på 57 g pr. FEs (Andersen og Just 1983). Regulering af træstofindholdet er muligt, fordi spindlen indeholder ca. 35 pct. træstof mod kun ca. 3 pct. i kærnen.

CCM-majs indeholder ikke fytase, som er nødvendigt for at udnytte det fytinbundne fosfor i kornprodukter. Der kunne således være risiko for en lidt lavere udnyttelse af fosfor. Derfor var der mere fosfor i blandingerne med CCM-majs end i kontrolblandingerne. Der dannes imidlertid et uopløseligt fytat af kalcium, zink og fytin, og det er således sandsynligt, at også udnyttelsen af kalcium og zink mindskes, hvis der er mangel på fytase. Det er således ikke sikkert, at kalcium/fosforforholdet skal være anderledes, når der anvendes CCM-majs end andre fodermidler, hvorimod niveauet muligvis skal være lidt højere.

Opbevaring af CCM-majs i gastæt silo er en god opbevaringsform, som giver et forholdsvist lille svind. Med en tørstofprocent på ca. 45, opsamles der imidlertid en del væske (2-3.000 liter) i bunden af siloen, som kan udfodres ad mindre mængder af gangen. Væsken har et råproteinindhold på ca. 42 pct.

Ved opbevaring af CCM-majs i køresilo har der kun været et lille væsketab, på trods af den lave tørstofprocent. Det skyldes sandsynligvis, at lagringshøjden kun var ca. 2 m mod ca. 10 m i den gastætte silo.

De forholdsvis små udbytter og store udgifter vil sammen med dyrkningsusikkerheden sikkert bevirke, at CCM-majs ikke får nogen større udbredelse på kort sigt. Såfremt der fremkommer mere dyrkningssikre sorter, som giver tilfredsstillende udbytter, vil CCM-majs have en fremtid på længere sigt.