Øget belægning i slagtesvinestalden. 50 pct. flere grise i stierne i vækstperioden 25 - 45 kg

Ved at indsætte 50 pct. flere grise pr. sti i den første del af vækstperioden og fordele grisene fra 2 stier på 3 stier kan belægningen teoretisk hæves med 13-15 pct. enheder alt efter, hvor lang tid der går, inden holdene deles.

Formål

Formålet med afprøvningen var at undersøge, om belægningsniveau og indsætningsstrategi øver indflydelse på produktionsresultatet i slagtesvinestalden, specielt hvad angår foderforbrug, daglig tilvækst, sundhedstilstand samt adfærd hos slagtesvinene.

Endvidere havde undersøgelsen til formål at belyse, om tilvæksten nedsættes hos slagtesvin, der ved en vægt på 40-45 kg tages ud af et stort hold og sættes sammen med grise fra et andet hold. Desuden at belyse, om spredningen i grisenes vægt ved levering sammenlignet med spredningen ved indsættelsen påvirkes af indsætningsstrategien.

Afprøvningens gennemførelse

Afprøvningerne blev gennemført i 3 slagtesvinebesætninger. Produktionsforholdene i besætningerne er vist i tabel 1.

I alle besætninger var der fuldautomatiske vådfodringsanlæg.

I besætning 1, 2 og 3.1 var der en ca. 1,4 m bred spaltegulvsdækket rensegang ved ydervæggen. I besætning 3.2 var der spaltegulv i halvdelen af stiarealet.

Resultaterne for besætning 1, hvor der blev indsat 21 grise pr. sti i den første del af vækstperioden, hvorefter 7 grise blev taget ud, fremgår af tabel 2.

Som det fremgår af tabel 2, blev der ikke fundet nogen forskelle i daglig tilvækst og foderforbrug. Der var dog en tendens til færre døde og kasserede samt grise med sygdomsbemærkninger hos forsøgsholdet. Staldudnyttelsen var ca. 9 pct. bedre hos forsøgsholdet.

Produktionsresultaterne for de 2 andre besætninger, hvor der blev indsat 24 grise pr. sti i den første del af vækstperioden, hvorefter de 8 grise blev taget ud og sat sammen med 8 andre sammenlignet med kontrolgruppen, hvor der gik 16 grise i hele vækstperioden, er vist i tabel 3.

Der blev ikke fundet signifikant forskel i daglig tilvækst eller foderforbrug. Endvidere var der ikke forskel i kødprocenten, udsætterprocenten samt antal sygdomsbemærkninger.

Staldudnyttelsen var 11 pct. højere ved den høje belægning i forhold til den konstante belægning.

Tabel 4 viser produktionsresultater for besætning 3.2, hvor der blev indsat 24 grise pr. sti i den første del af vækstperioden, hvorefter 8 grise blev taget ud og sat sammen med 8 grise fra et andet hold. Disse blev sammenlignet med stier, hvor der var 21 grise i den første del af vækstperioden, hvorefter der blev udtaget 7 grise, som blev sat sammen med 7 andre fra et andet hold.

Der blev ikke fundet signifikante forskelle med hensyn til daglig tilvækst eller foderforbrug.

Staldudnyttelsen var i forsøgsperioden 14 pct. højere ved den høje belægning.

Konsekvensen af deling og sammensætning af hold ved 40-45 kg

Der blev gennemført individuel vejning af grisene for at belyse konsekvensen af deling af holdene og sammensætning af henholdsvis de mindste og de største grise fra en sti med grise af samme størrelse fra en anden sti.

Holdsammensætningen gennemførtes efter følgende model:

Alle grise blev vejet enkeltvis:

• Ved indsættelse
• 2 uger efter indsættelse
• Umiddelbart før delingstidspunktet
• 2 uger efter delingstidspunktet
• Ved levering af 1. gris fra stien

Tabel 5 viser vægten af grisene på forskellige tidspunkter for henholdsvis kontrolhold og forsøgshold A.

I forsøg A blev der fundet en signifikant lavere spredning i forsøgsholdet ved sidste vejning i forhold til kontrolholdet.

Med en spredning i kontrolholdet på 8,6 og en gennemsnitsvægt på 74,3 kg vil 95,5 pct. af grisene ligge indenfor vægtintervallet 57,1 - 91,5 kg. Med en spredning i forsøgsholdet på 6,5 og en gennemsnitsvægt på 75,8 kg vil 95,5 pct. af grisene ligge indenfor vægtintervallet 62,8 - 88,8 kg.

Tabel 6. viser vægten af de vejede grise på forskellige tidspunkter for henholdsvis kontrolhold og forsøgshold B.

Der blev i forsøg B ikke fundet nogen signifikant lavere spredning i grisenes vægt ved sidste vejning i forsøgsholdet sammenlignet med kontrolholdet.

Gødeadfærd

I forbindelse med afprøvningen blev grisenes gødeadfærd registreret. Registreringerne blev foretaget med 2 ugers intervaller. Resultaterne er angivet nedenfor: (A - konstant antal, B - øget belægning).

Af figuren fremgår, at en øget belægning i stierne, indtil ca. 40 kg, kun medførte betydelig tilsmudsning i ca. 10 pct. af stierne. Hvor der var samme antal grise pr. sti i hele vækstperioden, var der problemer i godt 30 pct. af stierne. Årsagen til denne forskel var, at med et færre antal grise pr. sti, havde grisene for meget plads i den første del af vækstperioden. Dette resulterede i, at grisene benyttede en del af lejearealet som gødeplads. Efter deling (40-45 kg) var der den samme grad af tilsmudsning for de to grupper.

Afprøvningen viste, at der ikke blev opnået dårligere produktionsresultater i slagtesvinestalde, hvor holdene blev delt ved 40-45 kg og belægningsgraden var 0,47/0,71 m² pr. gris (før/efter deling) sammenlignet med slagtesvinestalde, hvor der gik det samme antal grise pr. sti fra indsættelse til levering, og hvor belægningen var 0,71 m²/gris. Der var i denne sammenligning en tendens til færre døde og kasserede samt grise med sygdomsbemærkninger i forsøgsholdet med belægningsgraden 0,47/0,71 m² pr. gris end i kontrolholdet. Frekvensen af halebid var ens i henholdsvis forsøgs- og kontrolhold.

Ved sammenligning af 0,38/0,56 m² pr. gris (før/efter deling) og 0,56 m² pr. gris blev der ikke fundet forskelle i produktionsresultater, sundhedsforhold eller halebidsfrekvens.

Endvidere blev der ikke fundet forskelle i produktionsresultaterne i slagtesvinestalde, hvor belægningsgraden var 0,38/0,56 m² pr. gris (før/efter deling) kontra slagtesvinestalde, hvor belægningen var 0,43/0,64 m² pr. gris (før/efter deling).

Afprøvningen viste, at hvor der blev indsat 50 pct. flere grise i stien indtil ca. 45 kg, hvorefter grise fra 2 stier blev fordelt på 3 stier, blev udnyttelsen af stalden hævet med 9-11 pct. Teoretisk vil udnyttelsen kunne øges med ca. 15 pct.

Ved at udtage de største grise fra 2 stier og sætte dem sammen i en tredje sti, blev der konstateret en signifikant lavere spredning i grisenes vægt før levering sammenlignet med kontrolholdet.

Der blev ikke konstateret signifikant lavere spredning i grisenes vægt i forsøgsholdet ved at udtage de mindste grise fra 2 stier og sætte dem sammen i en tredje sti. Adfærdsmæssige forhold taler dog for at udtage de mindste grise fremfor de største.

Registrering af gødeadfærd viste, at en øget belægning i den første del af vækstperioden reducerede problemet med svineri i stier. I den efterfølgende periode var der samme grad af tilsmudsning af stierne, hvor der gik det samme antal grise pr. sti i hele vækstperioden og, hvor der gik flere grise, i den første del af vækstperioden.

I stier med spaltegulv i halvdelen af stiarealet, og hvor belægningsgraden var henholdsvis 0,38/0,56 m² pr. gris, kunne der konstateres en lavere frekvens af tilsmudsede stier, hvor belægningen var 0,43/0,64 m² (før/efter deling). I denne del af afprøvningen var der dog en forholdsvis høj frekvens af tilsmudsning, hvilket også er kendt fra andre afprøvninger i stalde med spaltegulv i halvdelen af stiarealet.

Tidsstudier foretaget af Statens jordbrugstekniske Forsøg viste, at flytning af svin i forbindelse med en reduktion af antallet af svin i de enkelte stier medførte et merarbejdsforbrug på 7 min. pr. 20 svin, der flyttedes. Dette svarer til ca. 10 min pr. 100 svin produceret, eller ca. 2 pct. af det totale arbejdsforbrug i besætningen.

En øget staldudnyttelse ved at lade 50 pct. flere grise gå i stierne indtil ca. 45 kg kan gennemføres uden ændring af de bygningsmæssige forhold. Dog må det sikres, at ventilationsanlæggets kapacitet er tilstrækkelig.