20 pct. kogeærter og 10 pct. dobbelt-lav rapsskrå i foderblandinger til smågrise

På baggrund af gode resultater med kogeærter og dobbelt-lav rapsskrå til slagtesvin (Meddelelse nr. 70 fra Den rullende Afprøvning) blev det aktuelt at undersøge smågrises reaktion på foder med kogeærter og dobbelt-lav rapsskrå.

Formål og gennemførelse

Formålet med afprøvningen var at undersøge de produktionsmæssige aspekter ved tildeling af foderblandinger med kogeærter og dobbelt-lav rapsskrå til smågrise fra ca. 10 til 25 kg.

Afprøvningen blev gennemført i to sobesætninger fra juni-december 1985 og omfattede en kontrolgruppe, der fik en foderblanding bestående af byg, hvede og sojaskrå samt en forsøgsgruppe, hvis foder, jvf. tabel 1, hovedsageligt var sammensat af hvede, ærter, raps- og sojaskrå.

I begge besætninger (A og B) blev afprøvningen gennemført på følgende måde (se fig. 1):

• Ved fravænning blev hvert kuld delt på hhv. forsøgs- og kontrolgruppen.
• I forperioden fik begge grupper DLG Go-start som eneste foder. I besætning A var fodringen restriktiv/ad libitum, mens den i besætning B var restriktiv.
• I forsøgsperioden, der startede ca. 2 uger (13 dage) efter fravænning og varede, indtil grisene vejede ca. 25 kg, blev der i besætning A fodret ad libitum, mens der i besætning B blev fodret efter tilnærmet ædelyst med 4 daglige fodringer.

De partier kogeærter og dobbelt-lav rapsskrå, som indgik i afprøvningen, var en blanding af de sorter, der var på markedet i afprøvningstidsrummet. Da leverancerne af kogeærter til foderfabrikken (DLG) efter høsten i 1985 bestod af ca. 90 pct. Bodil, 5-7 pct. Progreta og 3-5 pct. andre sorter, er det sandsynligt, at ærterne i forsøgsfoderet hovedsageligt har været af sorten Bodil.

Foderblandingernes sammensætning fremgår af tabel 1. Begge foderblandinger var iblandet 20 ppm Carbadox.

Forsøgsfoderet adskiller sig især fra kontrolfoderet ved, at den største del af sojaskråen og byggen er erstattet med kogeærter og rapsskrå. Endvidere er indholdet af makromineraler og syntetisk lysin justeret.

Næringsstofindholdet i forsøgs- og kontrolfoderet blev analyseret på Bioteknisk Institut, Kolding. Derudover blev 2 prøver fra hver gruppe analyseret for tanniner. Resultatet af analyserne fremgår af tabel 2.

Tabel 2 viser, at der ifølge analyserne var 0,03 flere FEs pr. kg i kontrolfoderet end i forsøgsfoderet, hvorimod det beregnede indhold pr. FEs af aminosyrerne lysin, methionin og treonin næsten var ens i de to foderblandinger. Årsagen hertil er, at blanding af kogeærter og rapsskrå i forholdet 2:1 giver en god proteinsammensætning med hensyn til lysin, methionin og treonin.

Forsøgsblandingens høje træstofindhold skyldes primært rapsskråens høje træstofindhold på ca. 12 pct., idet ærter og byg begge indeholder ca. 5 pct. træstof. Det højere træstofindhold vil normalt medføre, at blandingens nettoenergiindhold nedsættes.

Såvel i ærter som raps findes uønskede stoffer. I kogeærter kan der primært være tale om tanniner, blåsyre-dannende glucosinolater samt enzyminhibitorer, der kan hæmme aktiviteten af trypsin, kymotrypsin og alfa-amylase. I dobbelt-lav raps består de uønskede stoffer hovedsageligt af glucosinolater, eurukasyre og tanniner. Tidligere analyser af forskellige sorter har vist så lave indhold, at de ikke burde give problemer i forsøgsfoderet.

De fundne indhold af tanniner på 155 og 200 mg pr. kg i henholdsvis kontrol- og forsøgsblandingen giver ingen anledning til bekymring. For eksempel er der ved analyser af byg fundet indhold på mellem 800 og 1300 mg pr. kg.

Der var god overensstemmelse mellem foderblandingernes deklarerede og analyserede næringsstofindhold.

Forsøgsholdet klarede sig generelt dårligere end kontrolholdet, men skønt tendensen var den samme i begge besætninger, kunne de negative effekter af ærte-/rapsfoderblandingen kun konstateres med statistisk sikkerhed i besætning A.

I gennemsnit for begge besætninger var forøgelsen af foderforbruget med 0,05 FEs pr. kg tilvækst og reduktionen af den daglige tilvækst med 28 g begge statistisk sikre.

Diarrefrekvensen, der blev opgjort som antal enkeltbehandlinger mod diarre i procent af det samlede antal grise, var ligesom dødeligheden upåvirket af fodringen i forsøgsperioden. Forskellen på diarrefrekvenserne i forperioden må tilskrives tilfældigheder.

I visse kogeærter og dobbelt-lav rapssorter er indholdet af skadelige stoffer efterhånden reduceret så betydeligt, at de kun kan have en meget begrænset produktionshæmmende effekt. Eftersom der kan være stor sorts- og dyrkningsmæssig variation på indholdet af skadelige stoffer i ærter og raps, bør de stadig kun anvendes i de mængder, som forsøg/afprøvninger har vist hensigtsmæssige.

Der gøres opmærksom på, at de fundne forskelle mht. daglig tilvækst og foderforbrug, foruden de enkelte fodermidler også kan skyldes forskellen i foderblandingernes energikoncentration, idet foderoptagelsen beregnet på tørstofbasis var ens i begge grupper.

Da begge blandinger har et relativt højt energiindhold, er det imidlertid usikkert, om forskellen i foderblandingernes energiindhold på 0,03 FEs pr. kg har været stor nok til at påvirke foderoptagelsen. Forsøg har da også vist, at smågrise kan smage, når der indgår 5 pct. dobbelt-lav rapsskrå i foderet (McIntosh Aherne, 1982a cit. fra Rundgren 1983).

Skønt iblanding af 20 pct. kogeærter og 10 pct. dobbelt-lav rapsskrå forringede produktionsresultaterne, blev smågrisenes sundhedsstatus ikke påvirket. I de angivne mængder må det derfor forventes, at kogeærter og dobbelt-lav rapsskrå kan anvendes i foderet til smågrise over 6 uger, når prisforholdene taler for det.

I tabel 4 er det ud fra afprøvningsresultatet beregnet, hvilke foderpriser der ville ligestille dækningsbidraget fra ærte-/rapsholdet med kontrolholdet.

Forudsætninger: Købspris = 290 kr. pr. gris, Salgspris = 395 kr. pr. gris ± 7 kr. pr. kg afvigelse fra 25 kg. Der er regnet med den i afprøvningen konstaterede dødelighed.

Tabellen viser, at den anvendte ærte-/rapsblanding skal være ca. 12 øre (6 pct.) billigere pr. FEs end kontrolblandingen for at have økonomisk interesse.

Afprøvningen giver således ikke svar på, om årsagen til at forsøgsfoderet var lidt dårligere end kontrolfoderet skyldtes foderets næringsstofsammensætning eller indhold af skadelige stoffer.