Meddelelse nr. 66 fra Den rullende Afprøvning omhandler slagteriaffald fra Kødfoderfabrikkerne KAMBAS og DAKA. Slagteriaffaldet fra disse to kødfoderfabrikker havde et uhensigtsmæssigt højt calcium- og fosforindhold. Kødfoderfabrikken Kronjyden ønskede derfor at fremstille et slagteriaffaldsprodukt med et væsentligt lavere Ca- og P-indhold.

Formål

Det var formålet at anvende så store mængder slagteriaffald i fuldfoderet som muligt af hensyn til fuldfoderets indhold af råfedt og mineraler.

Frenstilling/opbevaring

Slagteriaffaldet fra Kødfoderfabrikken Kronjyden indeholdt i modsætning til slagteriaffaldet fra DAKA og KAMBAS ikke blod. Sterilisationen foregik ved trykkogning (1,5-2 atm.) ved 130 °C i mindst 15 min. Derefter skete en nedkøling til 90-100 °C, hvorefter der blev tilsat indtil 1,5 pct. myresyre, således at pH var 4,5. Pumpning til og fra tankbilen, som transporterede slagteriaffaldet skete via lukkede rørsystemer. Temperaturen under transporten var ca. 90 °C. Under lagringen hos forsøgsværten holdtes en konstant temperatur på 70 °C.

For at undgå bundfældelse i lagertanken var der installeret en omrører, som arbejdede et par minutter hver time. Før udtagning fra lagertank til blandetank arbejdede omrøreren i ca. 5 minutter. Denne procedure samt at askeindholdet var 1,5 pct.-enhed lavere end den tidligere afprøvning (Meddelelse nr. 66 fra Den rullende Afprøvning) har utvivlsomt været medvirkende til, at der ikke var problemer med bundfald i tanken.

Indledende afprøvning

Der blev gennemført indledende undersøgelser for at fastlægge, hvor store mængder slagteriaffald der kunne anvendes sammen med kasseinvalle, uden at det ville påvirke grisenes foderoptagelse.

En blanding, hvor slagteriaffaldet udgjorde 25 pct. af de samlede foderenheder, gav problemer med foderoptagelsen, måske fordi saltindholdet i slagteriaffaldet var betydeligt højere end ventet. Analyser viste, at natriumindholdet gennemsnitlig var 34,0 g pr. FEs, svarende til en forøgelse af natriumindholdet på 8,5 g pr. FEs i fuldfoderet.

Derefter reduceredes indholdet af slagteriaffald til 8 pct. af de samlede foderenheder. Natriumindholdet i fuldfoderet blev derved reduceret fra ca. 9 g natrium til ca. 3,6 g natrium pr. FEs. Med denne blanding var der ingen problemer med foderoptagelsen.

I mellemtiden blev der teknisk arbejdet på at reducere saltindholdet i slagteriaffaldet til ca. en tredjedel af det hidtidige indhold. Derved ville det være muligt at lade slagteriaffaldet udgøre 20 pct. af FEs ud fra den begrundelse, at saltindholdet maksimalt måtte udgøre 8 g pr. FEs svarende til et natriumindhold på ca. 3 g pr. FEs i fuldfoderet. Denne sammensætning blev valgt til den endelige afprøvning.

Afprøvningen blev gennemført i en besætning som et supplement til afprøvningen af slagteriaffald fra DAKA og KAMBAS (Meddelelse nr. 66 fra Den rullende Afprøvning). Slagtesvinestalden var opdelt i 4 sektioner á ca. 200 stipladser pr. sektion. Staldsektionerne var indrettet med et to-strenget Big Dutchman vådfodringsanlæg, og der gennemførtes holddrift. Ved indsættelse i slagtesvinestalden blev grisene inden for hvert kuld delt ligeligt på begge grupper.

Grisene blev normfodret. Når den daglige foderstyrke kom op på 2,7 FEs pr. gris daglig, blev foderstyrken ikke hævet yderligere.

Umiddelbart efter at afprøvningen blev igangsat, opstod der i begge grupper problemer med grisenes adfærd i form af stivbenet gang, samt hale-, øre- og flankebid.

I første omgang blev problemet søgt afhjulpet ved, at tilsætte fuldfoderet 0,2 pct. MgO, uden at problemerne blev løst fuldt ud. Derefter var saltindholdet og elektrolytbalancen under mistanke som årsag til problemerne. Elektrolytbalancen kunne være skæv, fordi kaseinvallen udfældes ved hjælp af saltsyre. Det medfører, at kaseinvallens tørstof indeholder ca. 2,7 pct. Cl-ioner. Anvendelse af kasseinvalle kan således medføre et overskud af Cl-ioner. Det blev derfor besluttet, dels at reducere vallemængden og dels at øge indholdet af Na-ioner.

Vallemængden blev reduceret med 30 pct. Samtidig blev vitamin- og mineralblandingen tilsat NaHCO₃ til kontrolfoderet, idet det formodedes, at natriumtilskuddet fra slagteriaffaldet var tilstrækkeligt i forsøgsfoderet. Herefter var fodersammensætningen som vist i tabel 1.

Ændringen af fodersammensætningen medførte, at den unormale adfærd forsvandt i forsøgsgruppen, hvorimod der stadigvæk var en del aggressivitet hos grisene i kontrolgruppen. Kontrolfoderet blev derefter tilsat 0,2 pct. salt, svarende til et normalt saltindhold. Derefter forsvandt de adfærdsmæssige forstyrrelser. Herefter var fodersammensætningen som vist i tabel 2.

Produktionsresultater

Produktionsresultaterne viser, at anvendelse af slagteriaffald med en andel på ca. 20 pct. af foderenhederne ikke havde negativ effekt på daglig tilvækst, foderforbrug og kødprocent. Forskellen i antal sygdomsbemærkninger mellem forsøgs- og kontrolholdet skyldes problemerne i starten af forsøget, og bør derfor ikke tillægges nogen betydning ved vurderingen af slagteriaffaldet som fodermiddel.

Slagteriaffaldets sammensætning

Fra juli 1984 til maj 1985 blev slagteriaffaldet løbende analyseret. Resultaterne er vist i tabel 4.

Tabel 4 viser, at der var stor forskel fra leverance til leverance i indholdet af råfedt, aske og specielt calcium, fosfor og natrium i slagteriaffaldet. Calcium- og fosfor-niveauet er lavere end i slagteriaffald fra KAMBAS og DAKA (Meddelelse nr. 66 fra Den rullende Afprøvning).

Råproteinets indhold af de 4 vigtigste aminosyrer svarer stort set til indholdet af aminosyrer i slagteriaffald fra KAMBAS og DAKA. Kun indholdet af cystin afviger væsentligt. I affald fra slagterier må det normalt forventes, at cystinindholdet udgør 50-75 pct. af methionin-indholdet, idet det er det normale forhold i animalske produkter.

Slagteriaffald har på grundlag af denne afprøvning samt afprøvningen i Meddelelse nr. 66 fra Den rullende Afprøvning vist sig at være et udmærket fodermiddel til slagtesvin. Kødfoderfabrikkerne har forskellige muligheder for sammensætning af slagteriaffaldets indhold af næringsstoffer, specielt indholdet af protein, fedt, aske samt askens sammensætning. Det medfører, at anvendelse af slagteriaffald kræver meget omfattende analyser, inden der kan foretages en beregning af blandingssammensætningen. Det medfører endvidere, at der under brugen af slagteriaffald løbende bør tages analyser specielt af tørstofindholdet, som kan variere meget, men også af askens sammensætning.

Det er i alle tilfælde nødvendigt at få sammensat en speciel mineral-/vitaminblanding i forbindelse med anvendelse af slagteriaffald. Da slagteriaffaldets indhold af mineraler varierer fra kødfoderfabrik til kødfoderfabrik, kan der ikke siges noget generelt om mineralblandingernes indhold.

Såfremt slagteriaffaldet skal udgøre en forholdsvis stor andel af foderet fx 20-30 pct., bør der stilles krav til leverandøren om følgende maksimale udsving i sammensætningen af slagteriaffaldets tørstof.

• tørstofindhold max. ± 4 pct.enheder
• proteinindhold max. ± 2 pct.enheder
• fedtindhold    max. ± 2 pct.enheder
• askeindhold    max. ± 1.0 pct.enheder

Desuden bør der stilles krav om, at calcium-/fosforforholdet og forholdet mellem natrium og chlorid er nogenlunde konstant.

Ved anvendelse af HCl-fældet kasseinvalle er det ikke tilrådeligt at reducere indholdet af salt, idet HCl-fældet kasseinvalle tilsyneladende kan medføre en skæv ionbalance, hvilket giver risiko for lavere foderoptagelse og adfærdsforstyrrelser.