Halmstrøelse til slagtesvin

Udviklingen er gået i retning af, at hovedparten af de nyere danske staldtyper til svin er indrettet til meget små mængder halmstrøelse eller slet ingen halmstrøelse. Årsagen skal søges i øgede arbejdsomkostninger i forbindelse med både bjergning og anvendelse af halm.

Formål

Formålet med afprøvningen var at belyse værdien af forskellige mængder halmstrøelse til slagtesvin specielt med hensyn til produktionsresultater, sygdomsforekomst samt adfærdsmæssige forhold. Endvidere undersøgtes halmstrøelsens indflydelse på håndtering af gødning og de arbejdsmæssige forhold ved anvendelse af halmstrøelse blev vurderet.

Gennemførelse

Afprøvningen er gennemført som et delprojekt under halmforskningsprogrammet 1980 - 1984 og gennemført under Den rullende Afprøvning i samarbejde med Statens Husdyrbrugsforsøg Afd. for Forsøg med Svin.

Afprøvningen er gennemført i 4 besætninger. Produktionsforholdene i de enkelte besætninger fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Produktionsforhold
Besætning	1	2	3	4
Antal sektioner Antal stier/sektion Stidimens., m x m	1 32 4,5 x 1,8	3 20 5,0 x 1,8	2 32 5,0 x 1,8	1 32 5,5 x 1,8
Spaltegulv
Bredde, m	1,10	1,30	1,10	1,30
Højde over(+)/under(÷) lejets niveau,cm	+ 15	÷ 4	+ 18	÷ 2
Bjælkebredde, cm	10	10	10	10
Spaltebredde, cm	2,5	2,3	2,5	2,5
Gødningssystem	Selvflydende	Skrabeanlæg	Skrabeanlæg	Selvflydende
Ventilationssystem	Undertryk med 50 pct. gulvudsugning	Overtryk	Ligetryk	Overtryk med 50 pct. gulvudsugning
Fodringssystem	Tørfodring m/forvanding	Vådfodring	Støbfodring	Vådfodring
Antal grise pr. sti	12-14	12	12	14

I de tre besætninger sammenlignedes ingen, lidt og megen strøelse i form af hel halm (0,75 og 150 g halm pr. gris pr. dag). Afprøvningsplanen fremgår af tabel 2.

Tabel 2. Afprøvningsplan - Halmmængde g, pr. gris dagligt
Besætning	A	B	C
1      2      3	0 0 -	75 75 75	- 150 150

For at udvide erfaringsgrundlaget benyttedes varierende strøelsesmængder fra 25-100 g pr. gris dagligt i yderligere en besætning. Formålet var her specielt at undersøge problemer i forbindelse med gyllehåndtering. Der blev således gennemført undersøgelser med både hel og snittet halm.

Effekt af halmstrøelse er registreret i relation til produktionsresultater, sundhedsforhold, halebidsfrekvens samt svineri i lejet. Endvidere er der foretaget registrering af arbejdsforbrug i forbindelse med strøning, rensning og gyllehåndtering.

Produktionsresultaterne fra afprøvningsholdene, der ikke fik strøelse henholdsvis 75 og 150 g halmstrøelse pr. gris dagligt, fremgår af tabel 3.

Som det fremgår af tabel 3, blev der opnået en højere daglig tilvækst hos slagtesvin, der fik tildelt meget halm sammenlignet med grise, der kun fik lidt eller ingen strøelse. Forskellen var statistisk sikker (P< 0,05).

Tabel 3. Strøelsesmængdens indflydelse på produktionsresultaterne
	Halmmængde, g pr. gris dagligt
	0	75	150
Antal grise Vægt ved indsættelse, kg Daglig tilvækst, g *) FEs pr. dag FEs pr. kg tilvækst *) Kødprocent Udsætterprocent *) Sygdomsbemærkninger, pct. *) Pct. grise med halebid	2535 24,6 688 (a) 199 2,85 (a) 54,1 2,1 2,5 0,4	4836 25,4 704 (a) 2,10 3,04 (b) 54,0 1,6 2,0 0,3	3842 24,0 721 (b) 2,15 2,98 (b) 54,1 1,8 1,8 0,2
* Korrigeret for besætningsniveau og indsættelsesvægt.

Gennemsnitsværdi på samme linie med forskellig bogstavbetegnelse a, b er signifikant forskellige (P< 0,05).

Til gengæld var foderforbruget lavest (P< 0,05) hos grise, der ikke fik strøelse sammenlignet med de 2 grupper, der fik tildelt halm. Der blev ikke konstateret forskelle i foderforbruget mellem de 2 grupper af slagtesvin, som fik halm.

For de øvrige produktionsparametre blev der ikke fundet statistisk sikre forskelle. Dog var der tendens til, at sygdomsbemærkninger, udsætterprocent samt halebidsfrekvens faldt, når grise fik tildelt halm.

Diskussion

Øget daglig tilvækst medfører som regel en bedre foderudnyttelse. Dette har imidlertid ikke været tilfældet i denne afprøvning. Foderforbruget var lavest hos de grise, som havde den laveste daglige tilvækst og som ikke fik halm.

Tidligere undersøgelser gennemført ved Statens Husdyrbrugsforsøg har vist, at den omsættelige energi falder med øget træstofindhold i foderet. I nærværende afprøvning blev en del af halmstrøelsen fortæret af grisene. Et større foderforbrug hos grise, der fik halm, er formodentlig forårsaget af, at en del af foderets indhold af omsættelig energi udnyttes til fordøjelse af halmen.Dog kan forskelle i foderstyrken mellem de tre grupper også have haft indflydelse på resultatet.

Renholdelse af stierne

For at undersøge halmmængdens indflydelse på renholdelsen af stierne blev graden af svineri i stierne bedømt subjektivt. Vurderingen blev foretaget hver 14. dag efter følgende skala:

I = II = III = IV =

Ingen tilsmudsning. Svineri i mindre end 1/4 af lejet ned mod spaltegulvet. Svineri i mere end 1/4, men mindre end halvdelen af lejets nederste del. Svineri i hele lejet.

Stier med mindre end 6 grise blev ikke medtaget ved bedømmelsen. En oversigt over strøelsens indflydelse på graden af svineri i lejet er vist i figur 1.

Af figur 1 fremgår, at halmstrøelsen såvel om vinteren som om sommeren har haft en gunstig indflydelse på renholdelsen af stierne i alle 3 besætninger. Problemer med tilsmudsede stier har været betydeligt mindre t hvor der blev benyttet en større eller mindre mængde strøelse sammenlignet med ingen strøelse.

Til gengæld syntes der kun at være ubetydelige forskelle på antallet af rene og tilsmudsede stier ved anvendelse af lidt (B) henholdsvis megen strøelse (C).

Figur 1.	Svineri i lejet i relation til mængden af halmstrøelse (hel halm)

Renholdelse af spaltegulvet

I tabel 4 er vist en opgørelse over halmstrøelsens indflydelse på tilstopning af spaltegulvet.

Tabel 4. Pct. stier med begyndende tilstopning af spaltegulvet ved forskellige strøelsesmængder
	Ingen halm		Lidt halm		Meget halm
	Vinter	Sommer	Vinter	Sommer	Vinter	Sommer
Besætning 1 Besætning 2 Besætning 3	1 0 1	0 0 -	0 0,5 6	0 0,4 10	- 2 12	- 5 15

Af tabel 4 fremgår, at antallet af stier med begyndende tilstopning af spaltegulvet øges med stigende mængder strøelse.

Der har dog været betydeligt større problemer med tilstopning af spaltegulvet i besætning 3 sammenlignet med besætning 2. Til trods for, at spaltegulvet i besætning 3 var hævet over lejets niveau i modsætning til spaltegulvet i besætning 2. Årsagen til den store forskel mellem de 2 besætninger kendes ikke.

Halmens indflydelse på gødningssystem

Som nævnt blev der udover de 3 tidligere omtalte besætninger inddraget yderligere 1 slagtesvinebesætning (besætning 4) med det formål specielt at undersøge halmstrøelsens indflydelse på gyllehåndtering.

I besætning 4 blev undersøgelsen gennemført med såvel hel som snittet halm. Produktionsforholdene i besætning 4 fremgår af tabel 1.

Halmstrøelsens indflydelse på antal stier med svineri i lejet er opgjort i figur 2.

Figur 2.	Halmstrøelsens indflydelse på svineri i lejet

Af figur 2 fremgår, at anvendelse af strøelse i form af hel halm kunne benyttes i mængder op til ca. 50 gram pr. gris om dagen. Strøelsesmængder under 50 gram pr. gris om dagen påvirkede tilsyneladende ikke graden af svineri i lejet. Ved brug af hel halm i mængder, der oversteg 50 gram pr. gris om dagen var der stigende problemer med renholdelse af lejet.

Ved brug af snittet halm kunne der benyttes op til 25 g strøelse pr. gris om dagen. Ved denne strøelsesmængde var der færrest problemer med svineri i lejet. Oversteg strøelsesmængderne 25 g pr. gris om dagen, var der øgede problemer med svineri i lejet.

Perioden, hvori der blev foretaget registreringer af svineri i lejet, blev opdelt i 2:

• Fra grisene blev indsat ved en vægt af 25 kg og indtil en vægt af ca. 40 kg.
• Fra grisene vejede ca. 40 kg og indtil levering.

Strøelse i form af hel halm kunne benyttes i mængder op til 50 gram pr. gris om dagen i hele vækstperioden uden indflydelse på graden af svineri i lejet. Snittet halm kunne tilsyneladende benyttes i mængder op til 50 gram pr. gris om dagen, indtil grisene vejede ca. 40 kg. Imidlertid måtte halmmængden reduceres til max. 25 g pr. gris om dagen i slutningen af vækstperioden for at undgå svineri i lejet.

Renholdelse af spaltegulv

Tabel 5. Pct. af stier med begyndende tilstopning af spaltegulv ved varierende strøelsesmængde samt brug af hhv. hel og snittet halm (spaltegulv - 2 cm under niveau, bredde 1,3 m, spaltebredde 2,5 cm, bjælkebredde 10 cm)
	Halmmængde pr. gris pr. dag
	25	50	75	100
Hel halm Snittet halm	1 23	7 48	48 81	85 87

For at få belyst indflydelsen af halmstrøelse på renholdelse af spaltegulvet, blev tilstopningsgraden af spaltegulvet registreret. Registreringerne blev foretaget dels ved brug af hel henholdsvis snittet halm dels ved brug af stigende strøelsesmængder. Resultaterne er vist i tabel 5.

Af tabel 5 fremgår, at antallet af stier med begyndende tilstopning af spaltegulvet var stigende med øgede halmmængder. Ligeledes ses, at problemet med tilstoppede spalter var størst ved brug af snittet halm. Allerede ved brug af små mængder snittet halm opstod der problemer med tilstopning af spaltegulvet.

Tømning af gyllekanaler

For at få belyst halmstrøelsens indflydelse på tømning af gyllekanalerne blev gyllens højde i kanalerne målt:

• Før kanalerne blev tømt.
• Efter åbning af spjæld.
• Efter bagskyl.

Hel halm

Ved brug af strøelsesmængder svarende til 25 g halm pr. gris om dagen havde halmmængden ingen indflydelse på tømningen af kanalerne. Det var således ligegyldigt, om kanalerne blev tømt en gang om ugen, hver 14. dag eller hver måned.

Ved strøelsesmængder på 50 g halm pr. gris om dagen opstod der færrest problemer med tømning af kanalerne, når gyllen blev fjernet enten hver uge eller en gang om måneden. Tømningen var således mest effektiv, når der enten var lidt eller meget gødning i kanalen.

Ved brug af strøelsesmængder svarende til 75-100 g pr. gris om dagen var det nødvendigt med et effektivt bagskylleanlæg samt muligheder for at opstemme gyllen. Ellers opstod der let vanskeligheder med at få tømt kanalerne.

Snittet halm

Der var ikke problemer med at få tømt gyllekanalerne ved brug af halmmængder op til 50 gram pr. gris om dagen. Først ved benyttelse af strøelsesmængder på 75-100 g pr. gris om dagen opstod der problemer med tømningen af kanalerne. Brug af snittet halm - i det hele taget, medfører for mange problemer med svineri i lejet samt tilstopning af spaltegulvet. Det vil derfor være tilrådeligt at undlade at benytte denne form for strøelse.

Arbejdsforbrug

Arbejdsstudierne blev udført i besætning 2 og 3, hvor der blev benyttet henholdsvis 0, 75 og 150 g strøelse dagligt pr. gris og 75 og 150 g strøelse dagligt pr. gris. Tidstudierne har omfattet det daglige arbejde med rensning og opsyn.

Som strøelse blev benyttet almindeligt presset halm. Halmballerne blev båret ind i stalden, hvor halmen blev strøet i stierne. Tidsstudierne er gennemført såvel om sommeren som om vinteren. Arbejdet med rensning og strøning kan opdeles i en konstant tid uafhængig af besætningsstørrelsen og en variabel tid afhængig af stiantallet.

Tabel 6 viser det daglige arbejdsforbrug i forbindelse med opsyn, rensning og strøning.

Tabel 6. Arbejdsforbrug ved opsyn, rensning og strøning
	Mandminutter daglig
	0 g dgl./gris	75 g dgl./gris	150 g dgl./gris
Konstant tid pr. besætning Hente redskab Redskab på plads I alt	0,17 0,17 0,34	0,17 0,17 0,34	0,17 0,17 0,34
Variabel tid pr. sti Opsyn Skrabe rent i sti Hente strøelse Strø I alt	0,14 0,20     0,34	0,14 0,34 0,06 0,07 0,61	0,14 0,40 0,06 0,09 0,69

Af tabel 6 fremgår, at der ikke var forskelle i arbejdsforbruget stierne imellem, hvad angik den konstante tid samt tidsforbruget til opsyn. Til gengæld ses, at arbejdsforbruget ved rensning og strøning var større, hvor der blev benyttet strøelse.

Således var arbejdsforbruget med at rengøre stierne henholdsvis 0,20 og 0,40 mandminutter daglig pr. sti ved brug af ingen og megen strøelse. Arbejdsforbruget til at hente strøelse samt i forbindelse med at strø var stort set ens ved brug af henholdsvis lidt strøelse og megen strøelse.

Resultaterne fra afprøvningen viser, at halmstrøelse havde en positiv effekt på grisenes daglige tilvækst. Derimod blev foderforbruget øget signifikant ved brug af strøelse.

Strøelsen har i det omtalte forsøg formodentlig medvirket til at sænke grisenes nedre kritiske temperatur. Det vil sige, at strøelsen har bevirket, at en mindre del af foderets energiindhold blev benyttet til at opretholde grisenes legemstemperatur.

I nærværende afprøvning har der i alle besætninger været benyttet isolerede stalde. Grisenes nedre kritiske temperaturer har derfor været uden betydning for daglig tilvækst og foderforbrug. Det øgede foderforbrug hos grise, der fik strøelse, må derfor antages at skyldes et fald i udnyttelsen af den omsættelige energi. En del af foderets energi er tilsyneladende blevet udnyttet af mikroorganismer i blind- og tyktarm til omsætning af træstoffet i strøelsen. Herved er der frigjort varme, som ikke kan udnyttes af dyrene og derfor udgør et energitab.

Halmstrøelsen syntes at have gunstig indflydelse på stimiljøet, idet der var en tendens til, at sygdomsbemærkninger, udsætterprocent samt halebidsfrekvens faldt, når grisene fik tildelt halm. Endvidere har strøelsen haft en positiv effekt på renholdelsen af stierne. Årsagen hertil er sandsynligvis, at grisene har haft lettere ved at afgøre, hvilket område af stien, der er leje henholdsvis gødeareal.

Tildeles strøelsen i form af hel halm, kan der benyttes mængder op til 50 gram pr. gris om dagen uden påvirkning af svineri i lejet. Ved strøelsesmængder over 50 gram pr. gris om dagen ses stigende problemer med tilstopning af spaltegulv samt øgede problemer med svineri i lejet.

Generelt var der ingen problemer med tømning af gyllekanaler, så længe strøelsesmængden ikke oversteg 50 gram halm pr. gris om dagen. Ved større strøelsesmængder kræves et effektivt bagskylleanlæg samt muligheder for opstemning af gyllen.

Resultaterne fra registrering af arbejdsforbruget viser, at det daglige tidsforbrug pr. gris fordobles ved brug af strøelse sammenlignet med ingen strøelse. Det øgede arbejdsforbrug er delvis forårsaget af problemer med renholdelse som følge af tilstoppet spaltegulv samt tidsforbrug til strøning.

Udover de ovenfor omtalte faktorer må der ved benyttelse af strøelse endvidere medregnes arbejdsforbrug til bjergning af strøelse.