I tabel 2 er vist de gennemsnitlige produktionsresultater fra de 2 besætninger.

Der var en tendens til en højere dødelighed i diegivningsperioden i gruppen, med C-profil plastspaltegulve end på de øvrige spaltegulve. Forskellen synes at kunne forklares ud fra en højere frekvens af klemte grise.

Vurdering af spalternes selvrensende evne

To gange i diegivningsperioden er der foretaget en vurdering af gødningsmængden på spaltegulvene, dvs. første uge af dieperioden og to uger senere. Generelt er der flest problemer med at holde spaltegulvene rene i tiden omkring faring og den første uge derefter. Når pattegrisene begynder at benytte spaltegulvet, øges spaltegulvenes selvrensende evne.

Spaltegulvet fra Fænø har haft den bedste selvrensende evne. Det skyldes, at dette spaltegulv efter anvisning fra Fænø Staldinventar blev lagt med en åbning mellem inspektionsgang og spaltegulv på 3 til 4 cm. Betonspaltegulvet har haft sværest ved at holde sig rent, hvilket skyldes et forholdsvis lille åbningsareal samt, at betonoverfladen "holder" mere på gødningen end plastoverfladen. Spaltegulvene har ikke haft indflydelse på svineri i den "faste" del af lejet.

Vurdering af skader på søerne

Der er ikke fundet klov- og benskader på søerne. Hos smågrisene er der kun stikprøvevis observeret for klov og benskader ved fravænning. Der blev ikke fundet tegn på skader.

I tabel 4 ses en opgørelse over beskadigede pattevorter samt andre skader, der hovedsageligt omfatter beskadigede og afrevne biklove samt sår på klove og ben.

Som det ses af tabel 4 var der lidt flere beskadigede pattevorter på PLJ-risten end på de øvrige spaltegulve. Det skyldes at skridkanterne på PLJ-risten i starten af afprøvningsperioden var forholdsvis skarpe. I løbet af afprøvningen blev skridkanterne slidt til og frekvensen af patteskader faldt samtidigt. Det er kun i få tilfælde, at skaderne har medført en tillukning af pattevorten.

Spaltegulvenes stabilitet

De fleste plastspaltegulve er fjedrende når de påvirkes af tryk. Endvidere ændrer de fleste plastspaltegulve facon jo længere tid de bliver brugt. Manglende stabilitet går først og fremmest ud over skridsikkerheden, men kan også medføre, at spaltegulvet falder ud af understøtningen og dermed giver risiko for at dyrene falder ned i gødningskanalen. Manglende stabilitet stiller endvidere store krav til spaltegulvets styrke, specielt i samlingerne.

Et halvt år efter afprøvningens begyndelse og ved afprøvningens afslutning, blev der målt, hvor stor en nedbøjning spaltegulvene havde uden at de var påvirket af tryk og når de var påvirket af tryk fra en so. Målingerne er foretaget på midten af spaltegulvet i et antal tilfældigt udvalgte stier, og er gennemsnitstal. Resultaterne fremgår af tabel 5.

Som det ses af tabel 5 har C-profil risten været stærkt fjedrende med en gennemsnitlig nedbøjning på 15 mm når de var udsat for belastning. Plastristen fra Fænø, der kun understøttes for hver 40 cm og PLJ risten, har også været forholdsvis fjedrende. Fænø risten har samtidig vist en større tendens end de øvrige spaltegulve til at ændre facon. Ristens konstruktion må betegnes som værende for svag til at holde til belastningen i farestier over en længere årrække. Polyslateristen fra Fogh Agentur er væsentligt mere stabil end de øvrige afprøvede plastristetyper.

I tabel 6 er der foretaget en sammenfatning af de resultater og erfaringer, der er gjort med de afprøvede spaltegulvstyper.

C-profilristen er uegnet i farestier. Plastristen fra Fænø og PLJ-risten kan anvendes. PLJ-risten må dog betragtes som værende dårligere end plastristen fra Fænø. Såfremt skridsikkerheden og stabiliteten havde været bedre på plastristen fra Fænø ville denne rist også have fået vurderingen god, idet det er de eneste punkter, hvor den er dårligere end f.eks. Polyslateristen fra Fogh Agentur.

Vurderingen af holdbarheden må tages med forbehold, idet ristene kun har været anvendt i ca. 1 år. I løbet af denne forholdsvis korte periode er det kun fabrikationsfejl der bliver afsløret. Dette har bl.a. været tilfældet med plastristen fra Fænø, hvilket er årsagen til at der er sat spørgsmålstegn ved holdbarheden. Derudover er holdbarheden vurderet ud fra erfaringer med de anvendte materialer. En middelgod holdbarhed svarer til at spaltegulvene burde kunne holde i ca. 10 år, hvis de anvendes forskriftsmæssigt.