Jerntilskud til pattegrise Imferon 10 pct. mod Gleptosil

I løbet af de første 3 uger efter fødslen firedobles pattegrisenes vægt fra ca. 1,4 til 5,5 kg, så pattegrisene har et stort behov for at danne blod i denne periode. Da pattegrisenes daglige jernbehov (ca. 7 mg) langt overstiger tilførslen fra somælken (ca. 1 mg/dag), vil deres medfødte jerndepot (ca. 50 mg) være brugt, før de er ca. 1 uge gamle - hvis ikke de gives tilskud af jern.

Der har derfor, ikke mindst i besætninger med en dårlig sundhedstilstand, været nogen usikkerhed omkring værdien af en ekstra jerninjektion ved 2 ugers alderen. Det ekstra tilskud skulle modvirke en evt. jernmangel, indtil forbruget kan dækkes via optagelsen gennem foderet.

I en tidligere undersøgelse fra Statens Husdyrbrugsforsøg (Medd. nr. 381) er effekten af jerndextranpræparatet Imferon med 75 mg jern pr. ml sammenlignet med Gleptosil, der indeholder 200 mg jern pr. ml bundet til et Polysakkaridkompleks. Resultaterne herfra viste, at behandling med Gleptosil gav pattegrisene en højere hæmoglobinprocent i blodet og en signifikant større vægt ved 8 uger end behandling med Imferon. Begge præparater blev indgivet ved 3-dages alderen.

Formål

Afprøvningens formål var dels at sammenligne Imferon 10 pct. med Gleptosil, og dels at undersøge betydningen af en ekstra jerninjektion ved 16-dages alderen hos grise, der ikke tilbydes tørfoder før ved 3-ugers alderen.

Afprøvningen blev dels gennemført i en konventionel besætning med ca. 220 årssøer (tørfodring og 14-dages holddrift) og dels i en MS-besætning med ca. årssøer (vådfodring og 3-ugers holddrift).

Ved faring blev søerne delt i tre ens grupper efter kuldnr. og race. I de 3 grupper fik pattegrisene følgende jernmængder injiceret i lyskefolden:

     Gruppe 1: 200 mg jern som 2 ml 10 pct. Imferon på 3. dagen efter fødsel.
     Gruppe 2: 200 mg jern som 1 ml Gleptosil på 3. dagen efter fødsel.
     Gruppe 3: 400 mg jern som 1 ml Gleptosil på såvel 3. som 16.dagen efter fødsel.

Pattegrisenes antal og vægt i gruppe 2 og 3 blev registreret i forbindelse med, at gruppe 3 fik den 2. jernbehandling. Pattegrisene blev ikke givet tilskud af vitaminer.

I forbindelse med faringerne (før første jernbehandling) blev der foretaget kuldudligning på tværs af grupperne. Pattegrisene blev tilbudt tørfoder fra 3-ugers alderen.

3 gange i løbet af afprøvningen blev der i hver gruppe udtaget blodprøver fra 10 pattegrise ved 3-ugers alderen, hvorefter blodprøvernes hæmatokritprocent og indhold af hæmoglobin blev analyseret. Hæmatokritprocenten er et mål for blodets samlede indhold af blodlegemer, mens indholdet af hæmoglobin er et udtryk for blodets indhold af røde blodlegemer.

Da afprøvningen viste det samme resultat i begge besætninger, er kun de gennemsnitlige resultater vist i tabel 1 og 2.

Der var ingen forskel på kuldenes størrelse eller vægt ved fravænning.

Det mest bemærkelsesværdige ved produktionsresultaterne var den relativt store variation i dødelighederne, således var forskellen mellem dødeligheden i Gleptosil-grupperne reelt lige så stor, som forskellen mellem grupperne behandlet med Imferon og 1 x Gleptosil.

Tilsvarende var dødeligheden fra 1. jernbehandling til fravænning 0,8 pct.-enheder lavere i gruppe 2 end i gruppe 3, mens dødeligheden fra 2. jernbehandling til fravænning var 0,8 pct.-enheder større i gruppe 2 end i gruppe 3. Gruppeforskellene i de enkelte dødeligheder kan derfor ikke vurderes individuelt.

De statistiske analyser viste da også, at såvel forskellene i grisenes antal og vægt ved fravænning, som forskellene i forekomsten af diarre og i de målte dødeligheder var tilfældige.

Trods de manglende forskelle i produktionsresultaterne viste analyser af blodværdierne meget sikre forskelle imellem grupperne, idet værdierne for hæmoglobin og hæmatokrit var signifikant lavere i Imferongruppen end i begge Gleptosilgrupper. (Tabel 2)

Værdierne for hæmoglobin og hæmatokrit i blodprøverne fra Imferongruppen var således hhv. ca. 1 g pct. og 4 pct.-enheder lavere end hos grisene, der blev behandlet en eller to gange med Gleptosil. Tilsvarende havde ca. 34 pct. af grisene i Imferongruppen under 10,0 g pct. hæmoglobin i blodet mod kun 7-8 pct. i Gleptosilgrupperne.

Der var ingen indbyrdes forskelle mellem Gleptosilgruppernes blodværdier.

Risikoen for at pattegrise får blodmangel stiger kraftigt, når blodets indhold af hæmoglobin kommer under 9-10 g pct. Alligevel kunne der ikke spores nogen negativ effekt af, at ca. 34 pct. af Imferon-grisene havde under 10 g pct. hæmoglobin. Det var derfor ikke muligt at vurdere den eventuelle værdi af forskellen på ca. 1 g pct. hæmoglobin mellem Imferon- og Gleptosil-grisene.

En mulig forklaring på at forskellen i blodværdierne ikke slog igennem i produktionsresultaterne er, at blodets maksimale indhold af hæmoglobin overstiger det indhold, som er nødvendigt for at sikre en optimal vækst.

Da en del af formålet med afprøvningen var at sammenligne Imferon 10 pct. med Gleptosil, er det uheldigt, at Imferonets større injektionsvolumen gav en vis udsivning af jern. Fordi det så ikke er muligt at vurdere, om forskellen mellem Imferon og 1 x Gleptosil skyldes udsivning af Imferon eller en bedre udnyttelse af jernet fra Gleptosil. Resultaterne tyder dog på, at 200 mg jern dækker pattegrisenes jernbehov.

Upublicerede undersøgelser fra Statens Husdyrbrugsforsøg viser, at eventuelle mangelsymptomer optræder først hos hurtigt voksende grise. Hvorfor behandling med mindre end 200 mg jern ikke bør finde sted.

Den ekstra behandling med Gleptosil 16 dage efter faring kan ikke anbefales, da den var uden reel betydning for såvel produktionsresultaterne som de målte blodværdier.

Der blev ikke opnået bedre produktionsresultater ved anvendelse af Gleptosil frem for Imferon. De forbedrede blodværdier og den mindre injektionsmængde bevirker dog, at behandling med Gleptosil på 3. dagen efter faring kan være at foretrække frem for den tilsvarende behandling med Imferon 10 pct.