Startfoderblandinger med normalt (8 g kalcium og 7 g fosfor pr. FEs) og reduceret (6 g kalcium og 5 g fosfor pr. FEs) mineralindhold blev sammenlignet i de første 3 uger efter fravænning i 2 besætninger. Afprøvningen omfattede 4 hold pr. besætning, i alt ca. 470 kulddelte grise pr. gruppe.
Der fandtes ingen forskelle i daglig tilvækst og foderudnyttelse mellem grupperne i afprøvningsperioden, ligesom der heller ikke blev konstateret forskelle i den efterfølgende periode frem til afgang. Tilsvarende fandtes ingen forskelle mellem grupperne, som kunne henføres til forsøgsfoderet, med hensyn til dødelighed eller pct. grise behandlet for diarre. Forsøgsfoderet var 3,84 kr. billigere pr. 100 FEs end kontrolfoderet.
Erfaringer
Resultaterne tyder på, at smågrisenes behov for mineraler til vækst tilsyneladende har været dækket, selv om det analyserede indhold af kalcium og fosfor i forsøgsfoderet var ca. 30 pct. mindre end angivet i normen. Mineralbehovet til vækst er imidlertid lavere end behovet til optimal knogleudvikling. Dette er vanskeligt at fastsætte, idet der savnes parametre, som er mere følsomme end de nuværende (tilvækst, foderforbrug, mineralisering af knoglerne). Behovet for kalcium og fosfor til vækst hos fravænnede grise må anses for dækket, såfremt foderets indhold af disse mineraler udgør mindst 2/3 af normen. For at opnå en tilstrækkelig mineralisering af knoglerne bør smågrisene ikke underforsynes med mineraler ud over de første 3 uger efter fravænning.
Baggrund
Statens Husdyrbrugsforsøg har afprøvet en smågriseblanding uden tilsætning af kridt og dikalciumfosfat mod en normal blanding i 3 uger efter fravænning. Undladelse af mineralstoftilsætning medførte ifølge meddelelse 627 en signifikant lavere tilvækst, ligesom der var en tendens til dårligere foderudnyttelse. Den negative effekt var begrænset til den sidste uge på forsøgsfoder og den første uge efter skift til normalt foder.
I det refererede forsøg blev foderets kalcium- og fosforindhold reduceret med mere end 50 pct. i forhold til normen, hvilket kan have ført til en mineralstofmangel. En mindre drastisk sænkning af mineralindholdet må formodes ikke at påvirke smågrisenes produktionsresultater negativt og er interessant, fordi foderet samtidig billiggøres.
Formål
Formålet var at sammenligne tilvækst, foderudnyttelse, dødelighed, antal diarrebehandlinger pr. gris samt produktionsøkonomi ved anvendelse af startfoderblandinger med normalt (ca. 8 g Ca og 7 g P pr. FEs) og reduceret (6 g Ca og 5 g P pr. FEs) mineralindhold i de første 3 uger efter fravænning.
Gennemførelse
Afprøvningen blev gennemført i perioden april - august 1986 i 2 sobesætninger. Grisene var i gennemsnit 24 dage gamle ved fravænning, hvor kuldene blev delt i to ensartede grupper efter afstamning og vægt. I afprøvningen indgik i alt 4 hold pr. besætning.
I afprøvningsperioden blev kontrolgruppen fodret med TF-4 fra FAF, mens forsøgsgruppen fik en blanding svarende til TF-4, blot med reduceret mineralindhold. Efter mellemvejning ved 45 dage indgik besætningens sædvanligt anvendte smågriseblanding frem til afgang ved ca. 71 dage. De afprøvede blandingers sammensætning fremgår af tabel 1.
Tabel 1. Foderblandingernes sammensætning |
||
Sammensætning, pct. |
TF-4 (kontrol) |
TF-4 (forsøg) |
Skummetmælkspulver, denat. efter formel B Fiskehelmel (kv. A) Sojaskrå, toasted Tørgær Vallepulver, delv. afskruet Sojabønner, toasted Animalsk fedt Vegetabilsk fedt Melasse, sukkerroe Majs, extruderet Hvede Byg Havre Dicalciumfosfat Calciumcarbonat Fodersalt Fumarsyre Lysinforbl., 40 pct. Vitamin- og mineralblanding |
4,50 8,00 6,00 2,00 2,00 5,00 2,70 1,50 1,00 13,50 38,60 6,00 6,00 1,60 0,10 0,10 0,50 0,10 0,80 |
4,50 8,00 6,00 2,00 2,00 5,00 2,70 1,50 1,00 13,50 38,60 7,10 6,00 0,20 0,40 0,10 0,50 0,10 0,80 |
Begge blandinger var tilsat 20 ppm Carbadox. |
Der blev indsendt foderprøver til analyse på Bioteknisk Institut. Det analyserede indhold af næringsstoffer er sammen med det deklarerede vist i tabel 2.
Tabel 2. Foderblandingernes deklarerede og analyserede næringsindhold |
||||
|
TF-4 (kontrol) |
TF-4 (forsøg) |
||
|
Deklareret |
Analyseret |
Deklareret |
Analyseret |
Antal prøver FEs pr. 100 kg Råprotein, g/FEs Råfedt, g/FEs Træstof, g/FEs Kalcium, g/FEs Fosfor, g/FEs |
- 118 174 64 25 8,0 7,0 |
4 118 *) 171 67 25 7,9 6,6 |
- 119 172 63 25 6,0 5,0 |
4 116 *) 175 63 29 6,7 5,5 |
*) Beregnet ved korrektion af deklareret FEs-indhold ud fra analyser. |
Det analyserede indhold af FEs i forsøgsblandingen var lavere end det deklarerede, hvilket især skyldes et lavere indhold af fedt og et højere indhold af træstof pr. kg end beregnet.
Det analyserede indhold af kalcium og fosfor var lidt lavere end deklareret i kontrolblandingen, men lidt højere i forsøgsblandingen. Den tilstræbte forskel mellem de 2 blandingers mineralindhold kunne således ikke helt opnås.
Produktionsresultater
Produktionsresultaterne fra afprøvningen er vist i tabel 3.
Tabel 3. Produktionsresultater |
||||||
Besætning |
A |
B |
Gns. |
|||
Ca- og P-indhold |
Normalt |
Red. |
Normalt |
Red. |
Normalt |
Red. |
Afprøvningsperioden: Antal grise indsat Vægt ved indsættelse, kg Alder ved indsættelse, dage Vægt ved foderskift, kg Daglig tilvækst FEs pr. gris daglig *) FEs pr. kg tilvækst *) Pct. grise døde Pct. grise beh. for diarré Antal diarrébeh. pr. beh. gris |
246 7,9 27 14,1 292 0,48 1,64 1,3 3,1 1 |
248 7,8 27 14,0 297 0,48 1,62 0,8 0 0 |
226 6 20 10,5 212 0,34 1,60 2 77,6 3,2 |
225 6 20 10,5 212 0,34 1,63 0 71,8 3,1 |
472 6,9 24 12,3 252 0,41 1,62 1,7 40,4 - |
473 6,9 24 12,3 254 0,41 1,63 0,4 35,9 - |
Efter afprøvningsperioden: Vægt ved afgang, kg Alder ved 25 kg, dage (korr) Daglig tilvækst, g FEs pr. gris daglig FEs pr. kg tilvækst Pct. grise døde Pct. grise beh. for diarré Antal diarrébeh. pr. beh. gris |
29,9 67 617 1,17 1,89 0,4 0 0 |
29,9 68 602 1,15 1,90 0 0 0 |
27,2 65 632 1,07 1,69 0 0 0 |
26,8 65 633 1,06 1,67 0 4,5 1 |
28,5 66 624 1,12 1,79 0,2 0 - |
28,3 67 617 1,10 1,79 0 2,3 - |
Gns. af begge perioder: Daglig tilvækst, g FEs pr. gris daglig FEs pr. kg tilvækst Pct. grise døde |
469 0,85 1,82 1,7 |
466 0,85 1,82 0,8 |
444 0,74 1,67 2 |
444 0,74 1,66 0 |
457 0,80 1,74 1,9 |
455 0,79 1,74 0,4 |
* beregnet på grundlag af analyseresultaterne. |
Som det fremgår af tabel 3, var der ingen forskelle i daglig tilvækst og foderudnyttelse mellem grupperne i afprøvningsperioden og for afprøvningen som helhed. Der fandtes heller ingen forskelle mellem gruppernes produktionsresultater i de enkelte besætninger. Dødeligheden var lidt lavere i forsøgsgruppen i begge besætninger. Forskellen var i afprøvningsperioden 1 gris (bes. A) og 5 grise (bes. B). Ud af de 5 grise i bes. B var de 4 fra samme hold, hvorfor forskellen i dødelighed mellem grupperne næppe kan tilskrives forsøgsfoderet.
I afprøvningsperioden er der i den ene besætning behandlet forholdsvis mange grise for diarre, mens der i den anden kun er behandlet 1 sti på et enkelt hold. Forekomsten af diarre må derfor anses for et besætningsproblem frem for et resultat af det anvendte forsøgsfoder, specielt da antallet af diarrebehandlinger pr. behandlet gris er praktisk talt ens.
Diskussion og konklusion
Resultaterne fra denne afprøvning tyder på, at smågrisefoderets indhold af kalcium og fosfor kan reduceres med ca. 30 pct. i forhold til normen i 3 uger efter fravænning uden, at smågrisenes produktionsresultater forringes. Smågrisenes behov for mineraler til vækst har tilsyneladende været dækket, i modsætning til forsøget beskrevet i meddelelse 627 fra Statens Husdyrbrugsforsøg, hvorfor afprøvningens resultater er som forventet.
Tilvækst og foderforbrug er dog ikke egnede kriterier for, om smågrisenes mineralbehov er dækket, idet mineralbehovet til vækst er lavere end behovet til optimal knogleudvikling. Der skal derfor yderligere tages hensyn til knoglernes mineraliseringsgrad, målt som aflejret kalcium og fosfor.
På baggrund af en omfattende litteraturgennemgang angiver ARC (engelsk landbrugsvidenskabelig forskergruppe), at smågrise skal tilføres 11 g Ca og 9 g P pr. kg fodertørstof for at sikre et tilfredsstillende mineralindhold i knoglerne. Er behovskriteriet alene tilvækst, viser forsøg at 4,5 g kalcium og 5,0 g fosfor pr. kg fodertørstof, tildelt i en kortere periode (2-5 ugers varighed) giver normal vækst hos smågrise. Dette mineralniveau er lavere end i denne afprøvning.
Da der ikke er foretaget bestemmelse af knoglernes mineralindhold i denne afprøvning, er det ikke muligt at afgøre, hvorvidt der i afprøvningsperioden er sket en svækkelse af knoglerne. Der er dog ikke observeret benproblemer af nogen art under og efter afprøvningen.
Fastsættelse af behovet for kalcium og fosfor til knogledannelse er vanskeligt. Stigende tilførsel af makromineraler resulterer generelt i øget mineralaflejring, men samtidig nedsættes udnyttelsen af disse, og der forekommer vekselvirkninger mellem makro- og mikromineraler samt vitaminer. Mineralaflejringens størrelse afhænger desuden af dyrets køn, race og livsytring (vedligehold, vækst, mælkeproduktion) samt tilgængeligheden af foderets mineralstoffer. Hvor stor mineralaflejringen skal være for at sikre tilfredsstillende skeletudvikling, specielt benstyrke, er usikkert, idet der savnes parametre, som er mere følsomme end de nuværende. Det er dog næppe sandsynligt, at danske svin underforsynes med (makro)mineraler, jævnfør bl.a. meddelelse 621 og 579 fra Statens Husdyrbrugsforsøg. Desuden er de nugældende mineralnormer gennemgående højere end de udenlandske.
Forsøgsgruppens sundhedstilstand er ikke blevet forbedret nævneværdigt i forhold til kontrolgruppens, trods det, at blandingen må forventes at have en lavere syrebindingskapacitet. Dette er i overensstemmelse med Statens Husdyrbrugsforsøgs resultater (meddelelse 627).
Der kan opnås en mindre besparelse i foderprisen ved at nedsætte smågrisefoderets indhold af kalcium og fosfor. Besparelsen kan for den afprøvede blanding beregnes til 2,05 kr. pr. 100 kg og 3,84 kr. pr. 100 FEs.
Det kan konkluderes, at behovet for kalcium og fosfor til vækst hos fravænnede grise må anses for dækket, såfremt foderets indhold af disse mineraler udgør mindst 2/3 af normen. For at opnå en tilstrækkelig mineralisering af knoglerne bør underforsyning med mineraler ikke strække sig ud over de første 3 uger efter fravænning.