Smalle farestier (1,25 m) blev sammenlignet med farestier med almindelig stibredde (1,50 m) i 2 sobesætninger. Farestierne var af kassestitypen.
Produktionsresultaterne viste, at dødeligheden blandt pattegrisene var signifikant (p <0,05) højere ved fravænning i de smalle stier sammenlignet med de almindelige.
Erfaringer
I de smalleste stier havde de største søer ikke tilstrækkelig plads til at ligge frit med benene. Endvidere var det vanskeligere at foretage rutinemæssigt arbejde i de smalleste stier på grund af manglende plads.
Ved den smalle stibredde kan det forekomme, at en gris bliver spiddet mellem soens bagklove og skillerummet mellem stierne.
I den ene besætning var stierne udformet med 70 cm høje skillerum. Dette medførte, at stierne virkede dybe og mørke, hvilket gjorde tilsyn vanskeligt.
I den anden besætning var stierne forsynet med lave skillerum (35 cm), hvilket gjorde det let at tilse grisene. Ved en fravænningsalder af 4 uger og derunder er det unødvendigt at benytte skillerum, der er mere end 35-40 cm høje.
Arbejdsmæssigt var det vanskeligt at komme op til smågriserummet i de smalle farestier.
Konklusion
På baggrund af resultaterne og erfaringerne fra afprøvningen kan en stibredde på under 1,50 m ikke tilrådes.
Der er ikke indlagt fuldtekst, men denne kan rekvireres hos Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER, Axeltorv 3, 9 København V., tlf. 33 11 60 50. (Red.).