Producentøkonomien ved produktion af svinekød med LYD, LYH og LYY

De opnåede produktionsresultater fremgår af tabel 4 side 5. I forsøget VESTJYSKE Slagterier blev alder ved slagtning ikke direkte registreret, men er indirekte beregnet ud fra den gennemsnitlige alder på de leverede LYD henholdsvis LYY svin.

Tabel 4. Produktionsresultater
Krydsning	LYD	LYH	LYY
VESTJYSKE Antal kuld Antal lev. slagtesvin Slagtevægt, kg Antal levendefødte Kødprocent Alder v. 70 kg slg.vægt, dg. *)	319 1.947 72,5 10,4 55,4	- - - - - -	284 1.532 71,7 9,8 56,3 167
Sundby Wenbo Antal kuld Antal lev. slagtesvin Slagtevægt, kg Antal levendefødte grise Kødprocent Alder v. 70 kg slg.vægt, dg.	334 1.911 70,8 10,7 55,1	- - - - - -	321 1.733 70,1 10,0 55,8 167
øst Jyske Antal kuld Antal lev. slagtesvin Slagtevægt, kg Antal levendefødte grise Kødprocent Alder v. 70 kg slg.vægt, dg.	362 2.834 72,1 10,5 55,1 159	294 2.194 71,5 10,0 56,0	355 2.580 70,8 10,2 55,4 167
*) Beregnet

Det blev tilstræbt at levere slagtesvinene ved samme gennemsnitlige slagtevægt. Som det fremgår af tabel 4, var LYD fra 0,7 til 1,3 kg tungere ved slagtning end LYY. Denne forskel skyldes sandsynligvis at slagtesvindet har været ca. en pct. mindre hos LYD end LYY. LYD og sandsynligvis også LYH skal ved udvejning til slagteriet veje et kg mindre end LYY, for at få samme slagtevægt.

Kødprocenten var i forsøget VESTJYSKE Slagterier 0,9 procentenhed, i Sundby Wenbo forsøget 0,7 procentenhed og i øst Jyske forsøget 0,3 procentenhed lavere hos LYD end LYY.

I forsøget øst Jyske slagterier var kødprocenten hos LYH 0,9 procentenhed højere end hos LYD og 0,6 procentenhed højere end hos LYY.

Forskellen i kødprocenten mellem LYD og LYY var væsentlig mindre end i de to øvrige forsøg. Forskellen i kødprocenten mellem LYD og LYY var lavere end forventet, og forskellen mellem LYY og LYH større end forventet.

Alder ved slagtning korrigeret til 70 kg slagtevægt har været næsten ens i samtlige tre forsøg. Ligeledes har forskellen mellem LYD og LYY været forholdsvis konstant på omkring syv til otte dage. Forskellen i alder ved slagtning mellem LYD og LYH var kun en dag og derfor ubetydelige. Der blev fundet en forskel på syv dage mellem LYH og LYY. I de tidligere krydsningsforsøg fra 1981 til 1983, var den daglige tilvækst hos LYH og LYY næsten ens. Den daglige tilvækst hos LYD var også i tidligere forsøg højere end hos LYY, men forskellen er nu øget fra ca. 35 g daglig tilvækst til ca. 55 g. Der er således sket en klar forbedring i den daglige tilvækst både for LYD og LYH i forhold til LYY. Forskellen i kødprocenten er ikke ændret væsentligt i løbet af de sidste 4 til 5 år.

I forsøget VESTJYSKE Slagterier blev der fundet en forskel på 0,6 levendefødte grise, i Sundby Wenbo forsøget 0,7 og i øst Jyske forsøget 0,3, til fordel for LYD i forhold til LYY. LYH fik 0,2 levendefødt gris mindre end LYY. De gennemsnitlige produktionsresultater fra de tre forsøg er vist i tabel 5.

Tabel 5. Produktionsresultater (VESTJYSKE, Sundby Wenbo, øst Jyske)
Krydsning	LYD	LYH	LYY
Antal kuld Antal leverede svin Slagtevægt, kg Antal grise pr. kuld Kødprocent Alder v. 70 kg slagtevægt, dg.	1.015 6.692 71,7 10,5 55,2	294 2.194 71,5 10,0 56,0	960 5.845 70,9 10,0 55,8 167

De gennemsnitlige resultater giver et godt billede af forskellen i produktionsresultaterne mellem LYD og LYY. Disse resultater skulle således kunne overføres på landsbasis. Resultaterne for LYH's vedkommende er usikre, idet de kun har indgået i et forsøg.

For kødprocenten var der mindre niveauforskelle mellem de tre slagteriselskaber. Forskellen kan dels skyldes årstidsvariationen og dels forskel på de udvalgte besætninger som har indgået i forsøgene.

I tabel 6 er der foretaget en sammenligning af produktionsresultaterne fra effektivitetskontrollen som omfatter et år før forsøget, sammenlignet med de resultater der blev opnået under forsøget. Som det ses af tabel 6 var der en mindre forskel i den gennemsnitlige kødprocent mellem slagteriselskaberne. Forskellen i kødprocenten mellem bedste og dårligste besætning var klart mindre hos de udvalgte besætninger i VESTJYSKE Slagterier end i Sundby Wenbo og øst Jyske slagterier. Specielt for besætningerne i øst Jyske slagterier var der meget stor forskel mellem bedste og dårligste besætning.

Forskellen mellem besætningerne kan delvis forklares ud fra besætningernes størrelse, idet de besætninger der var med i VESTJYSKE Slagterier generelt var større end de besætninger der var med hos de to øvrige slagteriselskaber. Jo større besætningen er jo bedre kontrol er der generelt med foderets indhold af aminosyrer samt kvaliteten af de orner der anvendes i Produktionen.

Tabel 6. Sammenligning af forsøgsresultater med resultater et år før forsøget
Slagteri	VEST J.	Sundby W.	øst J.
Antal besætninger	13	16	15
Resultater fra et år før forsøget Kødprocent Bedste besætning Dårligste besætning Alder v. 70 kg slagtevægt, dage *) Bedste besætning *) Dårligste besætning *)	55,1 56,1 54,1 169 153 179	54,8 56,0 53,4 165 146 188	55,0 57,2 52,3 171 152 192
Resultat fra forsøg (Gns. af LYD og LYY) Kødprocent Bedste besætning Dårligste besætning Alder v. 70 kg slagtevægt, dage Bedste besætning Dårligste besætning	55,9 57,4 54,8 164 - -	55,5 56,7 54,3 164 151 188	55,3 57,3 53,2 163 147 171
Diff. kødprocent Diff. alder ved 70 kg	+ 0,8 - 5,0	+ 0,7 - 1,0	+ 0,3 - 8,0
*) Beregnet ud fra alder ved 25 kg + dage i slagtesvinestalden.

Alder ved 70 kg slagtevægt er beregnet ud fra grisenes alder ved overførsel fra sohold til slagtesvineholdet plus antal dage slagtesvinene har gået i slagtesvinestalden. Forskellen mellem bedste og dårligste besætning viser, at der var en mindre forskel mellem besætningerne der indgik i forsøget hos VESTJYSKE Slagterier end hos de to øvrige slagteriselskaber. Hos VESTJYSKE Slagterier var der således en forskel på alder ved slagtning på 26 dage mod 42 dage i Sundby Wenbo og 40 i øst Jyske slagterier. Der blev således fundet en forskel i alder ved slagtning fra fire til seks uger mellem dårligste og bedste besætning.

For at undersøge hvilken indflydelse anvendelsen af KS-orner eventuelt kan have haft på produktionsresultaterne, blev resultaterne fra forsøget sammenlignet med besætningernes resultater fra året inden forsøget.

Hvis der ses bort fra tidsforskellen på ca. 3/4 år mellem resultaterne fra perioden før forsøget med resultaterne der blev opnået under forsøget, blev kødprocenten øget med 0,6 procentenhed. Forøgelsen af kødprocenten var mindre i gennemsnit hos besætningerne i øst Jyske slagterier end hos de to øvrige slagteriselskaber. Dette kan skyldes at kødprocenten hos de besætninger som lå på omkring 57 pct. kød ikke blev øget. Kun hos øst Jyske slagterier var der besætninger med så høj en kødprocent inden forsøgets start. Til gengæld har det generelt været muligt at forøge kødprocenten hos de besætninger der lå under 56,0 pct. kød, med ca. 0,7 procentenhed.

Alder ved slagtning blev reduceret med en til otte dage. Også her blev der konstateret store forskelle mellem slagteriselskaberne. Besætningerne der var med i Sundby Wenbo forsøget havde i forvejen en meget høj tilvækst. Alder ved slagtning blev her kun reduceret med en dag. Til gengæld var der en noget større effekt i besætningerne der var med i VESTJYSKE- og øst Jyske slagterier.

Effekten af at anvende orner med meget høj indeks vil naturligvis afhænge af, hvor gode orner der blev anvendt i forvejen. Hvis kødprocenten ligger på ca. 57 pct. kan der ikke forventes nogen nævneværdig effekt på kødprocenten og hvis alder ved slagtning ved 70 kg ligger på omkring 150 dage kan der heller ikke forventes nogen særlig effekt på den daglige tilvækst. Generelt tyder resultaterne dog på, at anvendelse af KS-orner med et indeks på gns. 118 kan forøge kødprocenten med 0,5 procentenhed og reducere alder ved slagtning med ca. fire dage svarende til en forøgelse af den daglige tilvækst fra 25 kg til slagtning med ca. 30 g. Hertil kommer sandsynligvis en bedre foderudnyttelse på ca. 2 pct. Dækningsbidraget pr. stiplads øges under disse forudsætninger med ca. 40 kr. eller ca. 11 kr. pr. slagtesvin.

I besætninger med lav kødprocent, men tilfredsstillende tilvækst og foderudnyttelse, bør der ved indkøb af orner eller brug af KS ses på ornens kødprocent, samtidig med at indekset bør være så højt som muligt.

Omkostninger pr. kg. svinekød

De gennemsnitlige produktionsresultater er vist i tabel 7. Resultaterne er anvendt til beregning af produktionsomkostningerne pr. kg svinekød samt producentøkonomien.

Tabel 7. Samlede Produktionsresultater
Krydsningskombination	LYD	LYH	LYY
Levendefødte grise Fravænnede grise (ber.) Prod. svin pr. årsso/gylt (ber.) Alder ved 25 kg, dage (ber.) Alder ved slagtning, dage *) Kødprocent	10,5 9,2 20,4 72 55,2	10,0 8,8 19,4 72 161 56,0	10,0 8,8 19,4 72 167 55,8
Slagtesvineproduktion (beregnet),Slagtevægt 67 kg FEs pr. kg tilvækst Daglig tilvækst, g Alder ved slagtning, dage Slagtevægt 72 kg FEs pr. kg tilvækst Daglig tilvækst, g Alder ved slagtning, dage Slagtevægt 77 kg FEs pr. kg tilvækst Daglig tilvækst, g Alder ved slagtning, dage	2,70 800 155    2,75 815 163    2,80 815 172	2,75 800 156    2,80 805 164    2,85 810 173	2,75 750 162    2,80 755 170    2,85 760 179
*) Alder ved 70 kg

Produktionsomfang

Beregningen af det årlige produktionsomfang er baseret på en besætning på 100 søer inkl. gylte og slagtesvineproduktion. Kg svinekød produceret pr. år er beregnet på basis af det forventede antal leverede svin til slagteriet og de respektive gennemsnitlige slagtevægte. Produktionsomfanget fremgår af tabel 8.

Tabel 8. Produktionsomfang, 100 søer inkl. gylte
Krydsningskombination	LYY/H	LYD
Antal smågrise á 25 kg Antal slagtesvin	2.000 1.940	2.093 2.030
Kg kød produceret pr. år Slagtevægt 67 kg Slagtevægt 72 kg Slagtevægt 77 kg	129.980 139.680 149.380	136.010 146.160 156.310

Staldkapacitet

Staldkapaciteten er beregnet ud fra antal fravænnede grise pr. kuld, antal producerede svin pr. årsso samt den daglige tilvækst i relation til krydsningskombination og slagtevægt.

Omkostninger pr. kg svinekød

De variable omkostninger omfatter foder, energi, produktionskontrol, medicin, dyrlæge og arbejde mv. De faste omkostninger omfatter forrentning, afskrivning og vedligehold af produktionsanlægget samt forrentning af den investerede kapital i besætningen.

Tabel 9. Omkostninger, kr pr. kg svinekød
Krydsningskombination	LYD	LY	LYY	Forskel til LYY
				LYD	LYH
Variabel omk. inkl. arbejde Slagtevægt 67 kg Slagtevægt 72 kg Slagtevægt 77 kg	8,73 8,70 8,66	8,89 8,86 8,81	8,89 8,86 8,81	- 0,16 - 0,16 - 0,15	0 0 0
Faste omkostninger Slagtevægt 67 kg Slagtevægt 72 kg Slagtevægt 77 kg	3,33 3,25 3,19	3,42 3,34 3,28	3,50 3,41 3,35	- 0,17 - 0,16 - 0,16	- 0,08 - 0,07 - 0,07
Totale omkostninger Slagtevægt 67 kg Slagtevægt 72 kg Slagtevægt 77 kg	12,06 11,95 11,85	12,31 12,20 12,09	12,39 12,27 12,16	- 0,33 - 0,32 - 0,31	- 0,08 - 0,07 - 0,07

Besparelsen i de variable omkostninger pr. kg svinekød ved at producere LYD i forhold til LYY fordeler sig med 16 øre på henholdsvis de variable og de faste omkostninger. Fordelen ved at

producere LY fremfor LYY ligger alene i en større daglig tilvækst og dermed reducerede faste omkostninger i slagtesvineholdet. Besparelsen udgør 7 øre pr. kg svinekød.

Analyse af forskellene

En analyse af forskellen i produktionsomkostningerne mellem LYY og LYD er vist i tabel 10.

Tabel 10. Analyse af forskellene mellem LYY og LYD
	Kr./gris
Variable omkostninger Sofoder, 1,80 kr. pr. FEs Foderudnyttelse, 25 kg til slagtning, 1,70 kr. pr. FEs Arbejde, 75 kr. pr. time I alt	3,5 5,8 2,2 11,5
Faste omkostninger + en gris pr. årsso - 7 dage ved slagtning Forrentning af besætning I alt	4,3 5,0 2,2 11,5

Som det ses af tabel 10 spares der 3,50 kr. i sofoder, 5,80 kr. i slagtesvinefoder og 2,20 kr. i mindre arbejde pr. slagtesvin. De faste omkostninger pr. slagtesvin fordeler sig med 4,30 kr. pga. en gris mere pr. årsso, 5 kr. pga. at de er 7 dage yngre ved slagtning og 2,20 kr. pga. en mindre forrentning af besætningen. Produktionsomkostningerne er samlet 23 kr. mindre pr. LYD og 5 kr. mindre pr. LY i sammenligning med LYY.

Produktionsomkostningerne pr. slagtesvin ændres alt andet lige på følgende måde:

± en gris pr. årsso ± en uge ved slagtning ± 0,1 FEs pr. kg tilvækst

= 10,80 kr. pr. slagtesvin =  5,80 kr. pr. slagtesvin = 12,20 kr. pr. slagtesvin

Producentøkonomi

Når økonomien alene anskues ud fra producentens situation, har afsætningsværdien af de forskellige krydsningskombinationer ikke umiddelbar nogen indflydelse på producentens valg af krydsningskombination. Det skyldes, at det endnu ikke er muligt fuldt ud at afregne slagtesvin efter deres direkte anvendelsesværdi på slagteriet. I dag hvor kødprocenten er den eneste form for kvalitetsafregning, er det derfor kun denne faktor der indregnes i producentøkonomien.

En beregning af konsekvens for henholdsvis smågrise og slagtesvineproducenten er vist i tabel 11.

Tabel 11. Producentøkonomien, 100 årssøer inkl. slagtesvin i 1000 kr.
Krydsningskombination	LYD	LY	LYY
Salg af smågrise Foderudgift Andre variable udgifter DB fra sohold Diff. til LYY Salg af kød Regulering for kødpct. *) Foderudgift Andre variable udgifter DB for slagtesvin Diff. til LYY DB i alt Faste omkostninger inkl. arbejde Overskud Diff. til LYY	701 366 52 283 21 1.652 26 697 27 253 9 536 475 61 29	670 358 50 262 0 1.578 42 674 26 250 4 512 466 46 14	670 358 50 262 0 1.578 38 674 26 246 0 508 476 32 0
*) Kødprocentbetalingen er indregnet med 15 øre pr. kg pr. procentenhed.

Som det ses af tabel 11 øges dækningsbidraget i soholdet med 21.000 kr årligt pr. 100 årssøer ved at anvende Duroc i stedet for Yorkshire og Hampshire orner. I slagtesvineproduktionen øges dækningsbidraget med 9.000 kr årligt ved at anvende Duroc i stedet for Yorkshire og 4.000 kr ved at anvende Hampshire orner. Ved at skifte fra Yorkshire til Hampshire eller Duroc i et bestående produktionsanlæg øges indtjeningen med 30.000 kr for D-orne og 4.000 kr. for H-orne.

Såfremt produktionsanlægget er dimensioneret til den pågældende krydsningskombination er det endvidere relevant at indregne forskellen i de faste omkostninger som følge af forskellen i behovet for staldpasser. Derved opnås der en indtjening på 29.000 kr årligt ved at anvende Duroc orner og 14.000 kr årligt ved at anvende Hampshire orner i forhold til Yorkshire orner.

Ved at skifte fra Yorkshire til Duroc orner udnyttes staldkapaciteten fuldt ud, idet den øgede produktion på en gris årligt pr. årsso går lige op med den hurtigere omsætningshastighed på grund af en højere tilvækst. Hvis der skiftes fra Yorkshire til Hampshire orner vil staldudnyttelsen i slagtesvinestalden derimod blive forringet såfremt der ikke indkøbes supplerende smågrise.