Fællesstald til smågrise

Fravænning af fire uger gamle grise kan være medvirkende til at øge antallet af grise pr. årsso, i forhold til senere fravænning.

Fire uger gamle grise stiller store krav til klimaet, samt smittebeskyttelse hvorfor holddrift er nødvendig. Begge dele kræver en vis besætningsstørrelse for at det kan blive økonomisk rentabelt. Derfor er det svært at udnytte fordelen ved fire ugers fravænning i mindre sobesætninger.

Blandt andet derfor var der interesse for etablering af en Fællesstald, for flere smågriseproducenter. Ideen er oprindeligt hentet fra Frankrig, hvor et stort foderstoffirma gennem mange år har praktiseret metoden i et staldanlæg hvor der modtages over 30.000 fire uger gamle grise pr. år.

Formålet med afprøvningen af en Fællesstald har været at belyse de sundhedsmæssige aspekter ved sammenblanding af grise fra flere sobesætninger, herunder virkningen af vaccinations- og medicinpro-grammer. Desuden at belyse de produktionsmæssige og økonomiske konsekvenser for mindre sobesætningers overgang til fire ugers fravænning uden investering i egen fravænningsstald, men levering af grisene til en fælles stald.

Fællesstalden blev i dette tilfælde opført i privat regi af en slagtesvineproducent.

Afprøvningens praktiske gennemførelse

Forud for forsøgets start i april 1984 blev der i den lokale landbopresse annonceret efter mindre sobesætninger som var interesserede i at deltage i projektet. Et stort antal besætninger meldte sig. Der blev udvalgt otte konventionelle besætninger.

De seks af besætningerne blev faste smågriseleverandører, hvilket vil sige, at de kontraktligt var forpligtet til at levere fravæn-nede grise, fra et aftalt antal årssøer.

De to resterende besætninger fungerede som suppleringsbesætninger og leverede grise til Fællesstalden i de perioder hvor de faste leverandører ikke kunne levere tilstrækkeligt med grise til at fylde en staldsektion i Fællesstalden.

Afprøvningen blev gennemført i en Fællesstald som blev opført i privat regi af en slagtesvineproducent. Byggeriet startede efter at sobesætningerne var fundet og kontrakterne underskrevet.

Fællesstalden er opdelt i syv sektioner samt et foderrum. Stalden blev bygget i tilknytning til en eksisterende slagtesvinebesætning. De syv ens sektioner er indrettet med 12 stier fordelt på to etager og med plads til 140 grise.

2/3 af stien er forsynet med perforerede U-jernsbjælker og gødningssystemet er indrettet efter princippet med vacuumudmugning. Ventilationen er et undertryksanlæg med indsugningskanal. Der er indlagt varme i gulvet. Endvidere er der mulighed for opvarmning af indsugningsluften.

Der er to drikkenipler pr. smågrisesti. Der gennemførtes holddrift med tømning/fyldning af en sektion pr. uge.

Krav til sobesætningerne

1. Kun smågrise fra LY-søer
2. Der måtte kun benyttes Y- eller D- orner, eller krydsning heraf
3. Grisene skulle være kastreret i god tid før afhentning
4. Grisenes haler skulle være kuperet
5. Smågrisene skulle veje mindst seks kg i gennemsnit
6. Grisene skulle have smågriseblanding i sidste del af diegivningsperioden
7. Regelmæssig skabbehandling af søerne
8. Besætningerne skulle følge de anvisninger, som blev givet fra Intern medicin, KVL, vedr. vaccinationer, medicinsk behandling mv.
9. Besætningerne var med i effektivitetskontrollen under Den rullende Afprøvning

Sobesætningernes sundhedsmæssige status

Sobesætningerne blev gennemgået af en dyrlæge fra Intern medicin, KVL og den praktiserende dyrlæge sammen med ejerne, dels ved afprøvningens start, dels to gange med et års mellemrum i afprøvningsperioden. På baggrund af besætningsgennemgangen, fæcesundersøgelser og blodprøvning af søer kan følgende forhold karakterisere besætningerne.

Tabel 1. Sobesætningsernes sundhedsstatus
Besætning	Nysesyge	Ondartet lungesyge	Dysenteri
630	+	+	+
632	+	-	-
633	+	-	-
634	+	+	-
635	-	-	-
637	-	+	-

Sygdomsstatus - Søer og gylte:

Der var generelt få sygdomsproblemer blandt søer og gylte. Farefeber (MMA) forekom enten slet ikke, eller var et mindre problem. Der blev ikke fundet symptomer på dysenteri. Fra fæcesprøver ud- taget ved tre besætningsbesøg isoleredes dysenteribakterien (Tre-ponema hyodysenteriae) to gange i en enkelt besætning. Ormebelastningen var lav hhv. høj i tre besætninger (knudeorm, spoleorm og coccidier). Ved blodprøvning af søer fandtes i tre besætninger antistoffer mod ondartet lungessyge/Hæmophilus pleuropneumoniae, type 2). Lungesygebakterien var således tilstede i disse besætninger uden dog at give sygdomsproblemer.

Sygdomsstatus - smågrisene:

Et gennemgående problem i alle besætninger var diarré hos grisene i 2. og 3. leveuge. Diareen var generelt af mildere karakter uden dødsfald. I fire besætninger sås nysesyge. I de to besætninger uden nysesyge fandtes kun grise yngre end fem uger gamle, og i denne alder kan lidelsen kun vanskeligt erkendes.

Forebyggende medicinering i sobesætningerne

De forebyggende behandlinger har varieret i de enkelte besætninger gennem afprøvningsperioden.

De fleste besætninger har givet antibiotica til spædgrisene efter et fast tidsskema til forebyggelse af diarré og nysesyge. I fem be-sætninger vaccineredes mod tarmbrand og i to mod colidiarré. Alle besætninger gennemførte en systematisk ormebehandling. Pga. sygdomsproblemer i Fællesstalden påbegyndtes i alle besætninger vaccination af søerne mod ondartet lyngesyge (feb. 85) og nysesyge (feb-86.) Formålet med disse vaccinationer var via antistoffer i soens råmælk og mælk at sikre grisene en så høj og ens modstandskraft som muligt mod luftvejslidelser ved indsættelse i Fællesstalden.

Allerede få uger efter indsættelse i Fællesstalden sker der en nedbrydning af de tilførte antistoffer. Herefter øges grisenes egen evne til at danne antistoffer, således at denne aktive immunisering begyndende fra 5.-6. leveuge, skulle give grisene modstandskraft mod fx lungesyge inden afgang fra Fællesstalden. Besætningernes sygdomsstatus er ikke ændret i væsentlig grad gennem afprøvningsperioden.

Produktionsresultaterne for de seks smågriseproducenter ses i tabel 2.

Tabel 2. Produktionsresultater hos de seks smågriseproducenter
Besætningsnr.	630	632	633	634	635	637	gns.
Antal kuld	369	346	218	264	370	158	1725
Levende fødte grise	10,0	11,0	10,8	10,3	10,0	10,9	10,5
Døde i diegivningsperioden i pct.	8,2	13,7	15,6	11,1	7,6	11,2	11,2
Antal v. frav.	9,2	9,5	9,1	9,1	9,2	9,7	9,3
Kuld pr. årsso/gylt	2,28	2,21	2,27	2,34	2,27	2,33	2,28
Frav. grise pr. årsso/-gylt	21,0	21,0	20,7	21,3	20,9	22,6	21,2
Alder v. frav. dage	31	31	30	28	32	32	31
Vægt v. frav. kg	7,6	7,5	7,2	7,2	8,4	7,5	7,6

Alder ved fravænning var en dag højere end alder ved indsættelse i Fællesstalden. Dette skyldes, at der var flere søer end der var brug for til Fællesstalden og grisene fra disse søer blev fravænnet senere.

Smågriseproducenterne udvidede i gennemsnit soantallet med 43 pct. Antal fravænnede grise pr. årsso blev forøget med godt tre grise i gennemsnit.

Indtransport

Fravænning og afhentning af grise foregik på onsdage. Fyns Stifts Smågrisesalg stod for afhentning og transport af grisene. Ved fravænning blev grisene anbragt i såkaldte "Hønsekasser". På transportvognen blev grisene vejet på en kontrolleret skydelodsvægt.

Forebyggende medicinering i fællesstalden

Ved indsættelsen i Fællesstalden blev grisene blandet fra tre til seks sobesætninger. Grisene blev medicineret med henblik på at forebygge de sygdomme, der var hyppigst optrædende i sobesætningerne:

• orm og skab
• tarmbetændelser (coli-fravænningsdiarré og dysenteri)
• luftvejslidelser (nysesyge og ondartet lungesyge)

Det forebyggende medicineringsprogram som blev anvendt ved indsættelse af grise i Fællesstalden, efter hold nr. 70, fremgår nedenfor.

	Medicin	Forebyggelse mod:
1. dag (v. afl.)	Vask i Neguvon + Tego 51 (1 %)
1.-5. dag	Linco-spectin i drikkevandet	Lungebetændelse, nysesyge + diarré
5. dag	Ivomec indsprøjtning	Skab + orm
En til tre dage før overflytning	Helmatic i foder	Orm

Medicineringsprogrammet blev ændret flere gange gennem perioden. Af væsentligst betydning blev følgende udskiftet:

Terramycin prolongatum (tetracyklin) blev givet 1. og 3. dagen efter indsættelsen ved indsprøjtning. Pga. mange fatalt colifravænningsdiarreer, hvorfra der i overvejende grad blev isoleret tetracyklinresistente colibakterier, blev Terramycin prol. fra hold 70 udskiftet med Linco-spectin.

Dynamutilin mod dysenteri, som indsprøjtning på 5. dagen og i drikkevandet fra 6. til 9. dagen efter indsættelse i Fællesstalden. Effekten af Dynamutilin var for så vidt udmærket, men for at forenkle og billiggøre medicineringsprogrammet, blev tildelingen standset fra hold nr. 70.

Vurdering af medicineringsprogrammets effekt i Fællesstalden

Omfanget af den forebyggende behandling lå efter hold nr. 70 på et yderst rimeligt niveau. Undersøgelser fra Den rullende Afprøvning over ormebelastningen i moderne produktionssystemer tyder på at ormebehandling sandsynligvis helt kan undværes.

Tildelingen af antibiotica, i dette tilfælde Linco-spectin i første uge efter fravænning adskiller sig ikke i væsentlig grad fra forholdet i mange lukkede besætninger med fravænningsdiarréproblemer.

Skab og orm

Der er ikke registreret kliniske symptomer på hverken skab eller orm.

Colidiarré

Behandling med tetracyklin viste sig efter en periode at være virkningsløs, men selv om Linco-spectin blev givet i terapeutiske doser, har det ikke været muligt helt at undgå dødsfald p.g.a. colidiarré. Disse har især optrådt i 2. uge, altså i ugen efter ophør af medicinering.

Dysenteri

Der har ikke været kliniske symptomer i Fællesstalden på dysenteri, og ved rektalsvaberprøver er dysenteribakterien ikke isoleret. I slagtesvinestalden har der været enkelte spredte tilfælde af grise med dysenterisymptomer, og enkelte obduktionsfund har tydet på dysenteri. Ved enhver mistanke undersøgtes for tilstedeværelse af dysenteribakterien, men kun i to tilfælde er denne isoleret.

Den forebyggende behandling har således ikke været 100 procent effektiv, men har formået at holde smittepresset på et lavt niveau med få dysenteriproblemer til følge.

Nysesyge, ondartet- og alm. lungesyge

Den forebyggende behandling har ikke formået at eliminere smitte-stofferne til disse luftvejslidelser, men de heraf forårsagede sygdomsproblemer har ligget på et rimeligt niveau i Fællesstalden. Det skal dog understreges at disse sygdomme normalt først viser sig senere i opvækstperioden.

Tabel 3. Produktionsresultater
		Spredning
Antal hold	109
Antal grise indsat	15131
Vægt ved indsættelse, kg	7,4	0.5
Alder ved indsættelse, dage	30	2
Alder ved 25 kg. korr., dage	76	4
Vægt ved afgang, kg	25,4	2.7
Alder ved afgang, dage	76	2
Daglig tilvækst, g	392	56
FEs pr. gris daglig	0,72	0.07
FEs pr. kg tilvækst	1,87	0.19
Pct. døde ialt	2,1	1.7
Pct. m. diarré 0-14 dage	5,0	20.9
Pct. m. diarré 14 - afg.	0,2	16.0
Pct. m. halebid	1,5	3.8
Pct. m. øre/flankesutning	1,2	4.4

I hele forsøgsperioden blev grisene i 1. uge efter indsættelse i Fællesstalden fodret med den samme startfoderblanding som i sidste del af diegivningsperioden. Herefter blev grisene fodret med en smågriseblanding. Begge blandingers indhold svarede til grisenes næringsstofbehov.

Vurdering af produktionsresultatet og sygdomsforekomst i fællesstalden

Det skal understreges, at det kun er de ovenstående sygdommene i tabel 3, der er registreret løbende; således er lidelser som nysesyge og lungebetændelse ikke medtaget.

Daglig tilvækst

Der blev opnået en gennemsnitlig daglig tilvækst på 392 g. Tilvæksten var tilfredsstillende og på niveau med hvad der normalt opnås i lukkede besætninger med fire ugers fravænning. Ved hold nr. 50 blev smågriseblandingen udskiftet. Det medførte dels en højere daglig tilvækst dels blev tilvæksten mere konstant fra hold til hold. Se figur 1. (Figur 1 er ikke medtaget i denne tekst, men kan rekvireres ved henvendelse til Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER, Axeltorv 3, 9 København V., tlf. 33 11 60 50, (Red.)).

Foderudnyttelse

Foderforbruget varierede fra 1,52 - 2,43 FEs pr. kg tilvækst. Det gennemsnitlige foderforbrug på 1,87 FEs pr. kg tilvækst svarer til det niveau, besætninger under Den rullende Afprøvning generelt ligger på. Ligesom foderskiftet ved hold nr. 50 medførte en større daglig tilvækst, blev der også opnået en klar forbedring af foderudnyttelsen. Se figur 2.(Figur 2 er ikke medtaget i denne tekst, men kan rekvireres ved henvendelse til Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER, Axeltorv 3, 9 København V., tlf. 33 11 60 50, (Red.)).

Foderstyrke

Foderstyrken har i gennemsnit ligget på 0,72 FEs pr. gris daglig. I perioden før foderskiftet var foderstyrken i nogle hold nede på 0,5 til 0,65 FEs pr. gris daglig. Foderstyrken var ligeledes mere ensartet efter foderskiftet ved hold nr. 50. Se figur 3. (figur 3 er ikke medtaget i denne tekst, men kan rekvireres ved henvendelse til Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER, Axeltorv 3, 9 København V., tlf. 33 11 60 50, (Red.)).

Dødelighed

Den totale dødelighed har været på 2,1 pct.

Figur 5.	Dødelighed fordelt på uge nummer

Fig.4 viser at dødeligheden varierede en del fra hold til hold. (Figur 4 er ikke medtaget i denne tekst, men kan rekvireres ved henvendelse til Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER, Axeltorv 3, 9 København V., tlf. 33 11 60 50, (Red.)). I sidste 1/3-del af forsøgsperioden var der en tendens til faldende dødelighed. I 11 af holdene var der ingen døde. Dødsfaldene er overvejende sket i to perioder i Fællesstalden, dels i 2. uge og dels i 7. og 8. uge (Fig.5)

Dødeligheden i 2. uge skyldes fortrinsvis dødsfald pga. colidiarré. En del af dødsfaldene i 3.-7. uge skyldes mere kroniske diarréformer. På de colibakterier der isoleredes fra de døde grise og fra enkelte gødningsprøver er der foretaget resistensundersøgelser. I over 10 af disse undersøgelser påvistes resistens mod tetra-cyclin, som indgik i den forebyggende medicinering. Som en konsekvens heraf blev dette antibioticum udskiftet med Linco-spectin.

Halebid og øre/flankesutning

Halebidsfrekvensen på 1,5 pct. og øre/flankesutningsfrekvensen på 1,2 pct. lå væsentligt over den gennemsnitlige frekvens, fundet på et større materiale fra Den rullende Afprøvning (ca. 25.000 kuld). Begge lidelser lå på ca. 0,5 pct.

Disse adfærdsbetingede lidelser udgjorde således i perioder et problem. I enkelte hold var over 10 pct. af grisene medinddraget, se Fig.6 og 7. (Figur 6 og 7 er ikke medtaget i denne tekst, men kan rekvireres ved henvendelse til Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER, Axeltorv 3, 9 København V., tlf. 33 11 60 50, (Red.)).

At problemerne i perioder var større end normalt, skyldtes flere forhold.

Figur 8.	Halebid i relation til belægningsgrad

Figur 9.	Øre/flanke­sutning i relation til belægningsgrad

Der blev tilladt indsættelse af 12 grise pr. sti, hvilket gav et areal på 0,21 m² pr. gris. Tilladelsen forudsatte at der blev taget to til tre grise ud af hver sti fire til fem uger efter indsættelsen.

I perioder kunne udtagning af grisene ikke praktiseres, dels pga. slagteristrejke, og dels pga. manglende efterspørgsel efter smågrise. Derfor sås problemer med halebid og øre/flankesutning hovedsagligt i de sidste uger inden afgang fra Fællesstalden.

Adfærdsproblemerne medførte dødsfald, dels pga. gennemsutning af flankerne med tarmfremfald, dels pga. blodforgiftning fra halebidene.

Klimaforbedringer i form af større luftindtag og bedre luftfordeling i Fællesstalden, opsætning af en ekstra vandnippel til i alt to pr. sti, og ikke mindst overflytning af de største grise til slagtesvinestalden (begyndende fra 4. uge) medvirkede til at mindske problemets omfang væsentligt.

Der var en stigning i frekvensen af både halebid og øre/flankesutning ved øget belægningsgrad (antal grise indsat pr hold). Se Fig. 8 og 9.

Diarré

Mave-tarmbetændelser med diarré har været de lidelser, der har givet de største problemer og tab i Fællesstalden. 21 (58 pct) af de obducerede grise havde mave-tarmbetændelse og fra de 16 isoleredes E.coli bakterier (type 0 149). Den væsentligste sygdom har således været colidiarré (colienterotoxinæmi - fravænningsdiarré)

Af figur 10 ses at det kun var ganske få hold med en meget høj diarréfrekvens, der i væsentlig grad har bidraget til den gennemsnitlige diarréfrekvens på 5,2 pct. I hovedparten af holdene konstateredes således ingen diarréproblemer. (Figur 10 er ikke medtaget i denne tekst, men kan rekvireres ved henvendelse til Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER, Axeltorv 3, 9 København V., tlf. 33 11 60 50, (Red.)).

Nysesyge

I afprøvningsperiodens første år sås kun få grise med klinisk nysesyge. I andet år blev nysesyge imidlertid et tiltagende problem med ca. 5 til 10 pct. kliniske tilfælde efter 6 til 7 ugers ophold i Fællesstalden. En forsøgsvis vaccination af alle indsatte grise blev påbegyndt i sidste halvår af afprøvningsperioden. Resultatet var svært at vurdere i Fællesstalden, men tilsyneladende skete der en reduktion i antallet af nysesyge grise i slagtesvinestalden.

Lungebetændelse

Forskellige typer af lungebetændelse forekom hos 12 (32 pct.) af de obducerede grise. Ondartet lungesyge forekom hos fire og almindelig lungesyge hos otte grise. Symptomer på lungebetændelse sås udelukkende i de sidste uger i Fællesstalden, og en stor del af den høje dødelighed i 7. uge skyldtes lungebetændelser.

På baggrund af fundet af ondartet lungesyge i begyndelsen af afprøvningsperioden, påbegyndtes vaccination af søer og gylte hos soholderne mod denne sygdom. Således indsattes efter 1/4-85 kun grise efter vaccinerede søer.

Figur 11.	Dødelighed før 1/4.85

Figur 12.	Dødelighed efter 1/4.85

Alle obduktioner på selvdøde grise fra Fællesstalden udviste efter denne dato et negativt fund mht. ondartet lungesyge. Af Figur 11 og 12 ses et tydeligt fald i dødeligheden i 7. uge, hvilket delvist må tilskrives en effekt af vaccinationen.

Gennem hele afprøvningsperioden har der i varierende omfang kunnet ses symptomer (pusten) på ikke dødeligt forløbende lungebetændelser. I denne forbindelse må nævnes at staldpersonalets overvågning af grisene ikke altid har været tilfredsstillende. Lungesyge grise blev ofte behandlet for sent i sygdomsforløbet, resulterende i utrivelige grise med dårlig tilvækst. En mere omhyggelig og målrettet overvågning af grisene, især i de sidste to uger i Fællesstalden, ville formentlig have reduceret problemet med lungebetændelser.

Led- og hudlidelser

Få enkeltstående tilfælde.

Medicinforbrug

Der er kun i meget ringe udstrækning anvendt medicin til behandling af klinisk syge grise i Fællesstalden. En korrekt og rettidig behandling af især lungebetændelser ville have bevirket et højere men stadig fuldt acceptabelt medicinforbrug.

Fællesstaldens slagtesvinestalde

Grisene blev typisk syge een - to uger efter indsættelse i staldene. Mange grise døde af forskellige typer af lungebetændelse. Brysthindearfrekvensen lå på 24 pct. og døde + kasserede indtil slagtning på 9 pct. Nysesygefrekvensen blev opgjort på to tids- punkter til hhv 35 og 41 pct. Vaccination af smågrisene halverede frekvensen til 18 pct.

Der blev i perioder anvendt betydelige mængder antibiotica til behandling af klinisk syge grise, primært pga. lungebetændelse. Den væsentligste årsag til problemerne var den kontinuerlige driftsform i slagtesvinestalden, hvor 25-30 kg's grise ugentligt blev indsat sammen med slagtesvin helt op til leveringsstørrelse.

Smittepresset forårsagedes især af fire faktorer:

1. Manglende mulighed for sektionering af slagtesvinestalden
2. Manglende mulighed for isolering af klinisk syge grise med høj smitteudskillelse (gælder for det første halvandet år af afprøvningsperioden)
3. En meget kraftig overbelægning gennem to - tre måneder pga. slagteristrejke efter første år af afprøvningsperioden
4. Den bedste halvdel af grisene fra Fællesstalden blev solgt til andre slagtesvineproducenter. De dårligste grise blev således indsat i slagtesvinestaldene tilhørende Fællesstalden

For at forbedre sundhedstilstanden og produktionsøkonomien tømtes slagtesvinestalden i sidste halvdel af afprøvningsperioden. Ved indsættelse af grise i den tomme, rengjorte og desinficerede stald opnåedes et væsentligt forbedret resultat. Der sås herefter meget få kliniske syge grise, tilvæksten steg med over 100 g pr. dag og anvendelse af antibiotika var meget begrænset.

Økonomiske resultater for smågriseproducenterne

Af smågriseproducenterne var der inden omlægningen tre, som udelukkende solgte smågrise og tre der solgte ca. 75 pct. som smågrise og resten som slagtesvin. Smågriseproducenterne udvidede i gennemsnit soantallet med 43 pct. fra 41 til 58 søer. Antal fravænnede grise pr. årsso blev forøget med godt tre grise i gennemsnit. I besætninger som tidligere havde slagtesvin har besætningsudvidelserne kunnet finde sted uden investeringer. Slagtesvinepladserne blev her inddraget til polte- og gyltepladser.

Besætningerne uden slagtesvin har foretaget mindre investeringer i drægtighedspladser i forbindelse med udvidelse af soantallet.

Trods udvidelsen af soantallet betød de mindre salgsgrise, at besætningernes gennemsnitlige værdi faldt efter produktionsændringen.

Alt i alt kan nettoinvesteringerne derfor anses for at være 0 kr., og da arbejdsindsatsen nok ændredes i karakter, men ikke i omfang, kan det økonomiske resultat for smågriseproducenterne aflæses i ændringen i dækningsbidraget. Dette steg med i alt ca. 200.000 kr. eller 33.000 kr. i gennemsnit pr. besætning.

Afregningssystem

Prisen på en fire ugers gris blev fastlagt ugentligt i takt med ændring af prisen på en 25 kg's gris. Afregningsprisen bygger på samme princip som den beregnede smågrisenotering, dvs. at dækningsbidraget på en 25 kg's gris deles mellem smågriseproducent og ejeren af Fællesstalden, ud fra forholdet mellem de faste omkostninger. De variable omkostninger anført nedenfor er ikke de faktiske omkostninger, men de forventede, ved afprøvningens start.

Fordeling af variable omkostninger pr. gris Variable udgifter, Fællesstalden (beregnede) Variable udgifter, smågriseproducenten (beregnede) I alt	kr.  126,00 kr.  130,00 kr.  256,00
Deling af faste omkostninger Smågriseproducent     83,5 pct. af dækningsbidraget Fællesstald                16,5 pct. af dækningsbidraget
Dækningsbidraget pr. 25 kg's gris (uge 50/1985) Smågrisenotering incl. LYY-tillæg Variable omkostninger Dækningsbidrag	kr. 403,00 kr.-256,00 kr. 147,00
Fordeling af dækningsbidraget Smågriseproducent        147,00 x 83,5 pct. = Fællesstald                   147,00 x 16,5 pct. =	kr. 122,75 kr.  24,25
Pris pr. fire ugers gris (7 kg) Andel af dækningsbidraget Variable omkostninger Pris i alt	kr. 122,75 kr. 130,00 kr. 252,75
Regulering for vægt ± 7 kr. pr. kg

De variable udgifter omfatter foder, medicin og energi. Hos smågriseproducenterne endvidere tilvækstværdi fra søerne.

Økonomisk resultat for fællesstalden

Den samlede investering i Fællesstalden omfattede:

Bygning plus inventar 670.000 kr., besætning 250.000 kr., indkøringstab 40.000 kr. samt - hvis ikke lager findes i forvejen ca. 550 m³ gylletank. I alt en investering på ca. 1.000.000 kr.

Det økonomiske resultat fra Fællesstalden er for hele forsøgsperioden vist i nedenstående tabel 4.

Tabel 4. Økonomisk resultat for Fællesstalden pr. år i 1000 kr.
Indtægter Variable omkostninger Dækningsbidrag Forrentning og afskrivning, mv. "Rest" til arbejde, forsikring, mv.	2978 2715   263   146   117

Pr. smågris udgjorde transportomkostningerne 6,- kr. pr. 7 kg's gris, skab- og ormebehandling, medicin mv. 11 kr. Efter at det forebyggende medicinsprogram blev revideret, var medicinudgiften ca. 5 kr. pr. smågris. Energi beløber sig til 3,50 kr. for el og 7,0 kr. for varme pr. smågris. Arbejdsforbruget i Fællesstalden skønnes at være max. 20 timer pr. uge eller i alt 8,5 min pr. produceret smågris.