Normalt kontra koncentreret slagtesvinefoder efter ædelyst

Tidligere er afprøvet DLG's slagtesvinefoder Conc. med et deklareret indhold på 5 pct. animalsk fedt og 115 FEs pr. 100 kg (Medd. nr. 76 fra Den rullende Afprøvning). Afprøvningen viste, at koncentreret slagtesvinefoder tildelt efter norm kunne anvendes, uden at tilvækst, foderforbrug og kødprocent blev ændret signifikant sammenlignet med en almindelig kornblanding. Resultaterne antydede, at foderstyrke og dermed tilvækst i visse tilfælde kan øges, uden at foderforbruget stiger tilsvarende. Til gengæld må der forventes et fald i kødprocenten. Det var derfor af interesse, at undersøge om fodring efter ædelyst med en koncentreret slagtesvineblanding har uheldig indflydelse på slagtesvinenes foderudnyttelse og kødprocent, sammenlignet med en traditionel kornblanding.

Formål

Det var formålet med afprøvningen at sammenligne produktionsresultaterne hos slagtesvin, der blev fodret med henholdsvis en koncentreret slagtesvineblanding (114 FEs pr. 100 kg) og en traditionel kornblanding (104 FEs pr. 100 kg) i perioden fra ca. 25 kg til slagtning.

Afprøvningen er gennemført i 2 besætninger i perioden september 1984 - maj 1986.

Bes. A har MS-sundhedsstatus og indkøber smågrise fra en leverandør ved en gennemsnitsvægt på ca. 26 kg. Slagtesvinestalden er opdelt i 4 rækker á 12 kortstier med parvis fælles rensegang, i alt 480 stipladser. Der anvendes Birk-Dahl tørfodringsautomater.

Bes. B er en konventionel, lukket besætning med ca. 100 årssøer. Smågrisene overføres til slagtesvinestald ved en gennemsnitsvægt på ca. 26 kg. Slagtesvinestalden er opdelt i 2 sektioner á 4 rækker kortstier med parvis fælles rensegang, i alt 50 stier og 500 stipladser. Der anvendes Tarup tørfodringsautomater.

Grisene i begge besætninger var kulddelt i 2 grupper, der blev fodret separat fra et 2-strenget fodringsanlæg. Afprøvningen omfattede 5 kvartaler i bes. A og 7 kvartaler i bes. B. Der blev anvendt indkøbt, pelleteret fuldfoder fra DLG. Kontrolgruppen (gruppe 1) er fodret med Svinefoder-K (kornblanding). Til gruppe 2 er anvendt et forsøgsfoder, indeholdende 5,5 pct. animalsk fedt.

Foderblandingernes sammensætning

Sammensætningen af Svinefoder-K er ændret et par gange i afprøvningsperioden. Blandingens beregnede næringsindhold pr. FEs har været konstant, men det deklarerede indhold af FEs blev hævet fra 103 til 105 FEs pr. 100 kg midt i afprøvningsperioden. De senest anvendte blandingers sammensætning er vist i tabel 1.

Tabel 1. Foderblandingernes sammensætning og beregnede næringsindhold

Det analyserede og deklarerede indhold af næringsstoffer er anført i tabel 2.

Tabel 2. Analyseret næringsindhold

Det analyserede indhold af FEs har gennem hele afprøvningen været højere end det deklarerede, især for Svinefoder-K, trods ændring af dennes FEs-indhold undervejs. Produktionsresultaterne er vist i tabel 3.

Tabel 3. Produktionsresultater

De 2 foderblandinger viste indbyrdes forskellige resultater i besætningerne med hensyn til daglig tilvækst og foderudnyttelse. Den fundne vekselvirkning mellem besætninger og grupper var signifikant. Den generelle effekt af forsøgsblandingen kan derfor ikke beregnes for disse egenskaber.

Kødprocenten var i gennemsnit 0,5 procentenheder lavere på den koncentrerede blanding, og forskellen var af omtrent samme størrelse i begge besætninger. Udslaget var signifikant (P <0,005). Der fandtes ingen vekselvirkning mellem besætning og gruppe i dette tilfælde.

Resultaterne viste ingen forskelle mellem grupperne med hensyn til udsætterprocent.

Med henblik på bestemmelse af vægtkurver blev ca. 6 pct. af grisene pr. besætning i hver gruppe vejet hver 14. dag. Vægtkurverne viste sig at have samme form, uanset den anvendte blanding, og lå blot parallelforskudt i forhold til hinanden i overenstemmelse med tilvækstresultaterne i tabel 3.

Foderforbruget i forsøgsgruppen i besætning A er korrigeret for foderspild, da pillestyrken i det fedtrige forsøgsfoder var dårligere end i kontrolfoderet. Det mere smuldede forsøgsfoder voldte problemer med justering af den anvendte Birk-Dahl foderautomat, hvorved grisene kunne sortere pillerne fra og rage smuldet ud på gulvet. Forudsat et tilstrækkeligt indhold af næringsstoffer i foderet må der forventes en snæver sammenhæng mellem tilvækst og foderoptagelse. Foderspildet blev derfor vurderet til 0,07 FEs pr. dag eller 3 pct., da tilvæksten ikke var øget på det koncentrerede foder.

I besætning B (konventionel) øgedes slagtesvinenes tilvækst og foderudnyttelse ved fodring med den koncentrerede blanding. Kødprocenten faldt dog 0,6 procentenheder, selv om besætningens arvelige anlæg for køddannelse synes høje og væsentligt bedre end i besætning A. Foderstyrken forekommer lav i begge grupper i betragtning af, at der fodres efter ædelyst, men skyldes sandsynligvis sygdomsproblemer (nysesyge, lungesyge) i besætningen. Foderautomaterne i denne besætning fungerede gennemgående godt, og der blev ikke observeret foderspild af betydning.

Afprøvningsresultaterne antyder således, at individuelle forhold i besætningerne (sundhed, avlsmæssigt niveau, fodringsprincip) afgør, hvor meget svinene kan betale for en koncentreret blanding.

Den højeste pris, som kan betales for 100 FEs af den koncentrerede blanding sammenlignet med den traditionelle ved forskellige produktionsniveauer er vist i tabel 4. Der forudsættes samme dækningsbidrag pr. stiplads pr. år i alle tilfælde.

Tabel 4. FEs-pris ved forskellig produktionsniveauer

Ved fodring efter ædelyst kan der med en koncentreret blanding (115 FEs pr. 100 kg) i mange tilfælde opnås højere tilvækst og foderudnyttelse end med en traditionel kornblanding (106 FEs pr. 100 kg). De opnåede produktionsresultater bestemmer den FEs-pris, som kan betales for den koncentrerede blanding.