Tylosin som foderadditiv til slagtesvin fra 50-100 kg

SAMMENDRAG

Den produktionsøkonomiske effekt af 20 ppm Tylosin i slagtesvinenes foder fra 50-100 kg er undersøgt i 2 SPF - og 2 konventionelle besætninger. Undersøgelsen omfattede i alt 6.780 grise fordelt på 4-5 kvartaler i hver besætning. Alle grisene fik 40 ppm Tylosin i foderet fra fravænning indtil ca. 50 kg. I den efterfølgende periode indtil slagtning fik grupperne et foder tilsat 0 hhv. 20 ppm. Tylosin.

20 ppm Tylosin gav ikke nogen statistisk sikker gevinst på hverken daglig tilvækst eller foderforbrug. Effekten var dels forskellig i de enkelte besætninger og dels af begrænset størrelse. Således varierede stigningen i daglig tilvækst fra 0-4,0 pct., men forbedringen af foderudnyttelsen varierede fra 0-2,2 pct. Kødprocenten og antallet af sygdomsbemærkninger fra slagteriet var ikke påvirket af behandlingen, men frekvensen af brysthindear faldt med 1,3 procentenheder svarende til knap 11 pct. (p <0,05) ved brug af Tylosin.

Besætningernes sundhedsstatus - SPF eller konventionel - var uden forbindelse med effekten af Tylosin.

Økonomiske beregninger foretaget på baggrund af de gennemsnitlige produktionsresultater viser, at forbedringen af grisenes foderudnyttelse knap var tilstrækkelig til at dække udgiften på ca. 2 øre pr. FEs ved iblanding af 20 ppm Tylosin. Forudsat stigningen i grisenes tilvækst udnyttes, så der produceres flere grise pr. stiplads, kunne der dog opnåes en årlig gevinst på ca. 4 kr. pr. stiplads svarende til cirka 1 kr. pr. gris ved brug af 20 ppm Tylosin.

Da de forskelle, som danner grundlaget for beregningerne, ikke var statistisk sikre kan fodring med 20 ppm Tylosin ikke give nogen sikker gevinst i perioden fra ca. 50 kg indtil slagtning og kan således ikke anbefales.

BAGGRUND

I en tidligere undersøgelse er effekten af 40 ppm Tylosin undersøgt til henholdsvis smågrise og ungsvin (Med. nr. 100). Hos smågrisene blev der fundet en forbedring på 5 pct. af den daglige tilvækst og på 4 pct. af foderforbruget pr. kg. tilvækst, mens der hos ungsvinene blev fundet forbedringer på 10 pct. af den daglige tilvækst og 6,5 pct. af foderforbruget.

En undersøgelse af om Tylosinens positive effekt hos smågrise og især ungsvin også ville gælde i den sidste del af slagtesvinenes vækstperiode var derfor af stor interesse. Ikke mindst set i relation til den frivillige aftale om ikke at anvende Tylosin som vækstfremmer til slagtesvin.

Spørgsmålet var tidligere belyst af Burckhardt (1981), der henholdsvis tildelte forsøgsgrisene 0 og 40 ppm Tylosin fra 22-58 kg samt henholdsvis 0 og 20 ppm Tylosin fra 58-103 kg. I ungsvineperioden blev tilvæksten og foderforbruget henholdsvis forbedret med 6 og 4 pct., Hvorimod der i den sidste del af vækstperioden kun blev fundet en forbedring på 2 pct. af både tilvækst og foderforbrug. Der blev således fundet, at effekten af Tylosin aftog op gennem slagtesvinenes vækstperiode.

FORMÅL OG GENNEMFØRELSE

Afprøvningens formål var, at belyse den produktionsøkonomiske værdi af 20 ppm Tylosin i foderet til slagtesvin, hvor grisen have gået 40 ppm i smågrise- og ungsvineperioden.

Afprøvningen blev gennemført i 4 besætninger fra november 1985 til maj 1987. En karakteristik af besætningerne er givet i tabel 1.

I besætning A og C, der anvendte vådfodring, blev Tylosinen tilsat sammen med mineralblandingen, mens det i besætning B var tilsat tilskudsfoderet og i besætning D et pelleteret fuldfoder. Slagtesvinene blev fodret efter norm/tilnærmet ædelyst i alle 4 besætninger.

Grisene blev kulddelt i forbindelse med fravænning, så grisenes fordeling med hensyn til race og køn blev ens i grupperne. I perioden mellem fravænning og ca. 50 kg fik alle grise 40 ppm Tylosin i foderet. I den efterfølgende periode fra ca. 50-100 kg fik gruppe 1 ingen Tylosin i foderet mens gruppe 2 fik et foder med 20 ppm Tylosin. Foderet var sammensat i overensstemmelse med gældende næringsstofnormer for slagtesvin fra 45-95 kg. Forsøgsplanen er vist i tabel 2.

I forsøgsperioden blev registrering af foderforbrug, tilvækst og samtlige sygdomsbe­handlinger i besætningerne kombineret med registreringerne af kødprocent og sygdomsbe­mærkninger på slagterierne.

I besætning A og C, hvor der blev fodret med valle, kunne der ved analyser af fuldfoderet kun genfindes ca. 75 pct. af den forventede mængde af Tylosin. Hvilket overraskede, idet både mineralblandingens indhold af Tylosin og fuldfoderets indhold af Calcium og Fosfor var som ønsket. I besætning A og C blev fuldfoderet indhold af Tylosin derfor beregnet på baggrund af analyser for Tylosin i mineralblandingen.

Den egentlige årsag til, at en del af Tylosinen forsvandt i fuldfoderet sammenlignet med mineralblandingen er ukendt. En mikrobil nedbrydning af Tylosin har sandsynligvis haft betydning, idet mange mælkesyrebakterier kan nedbryde Tylosin.

Det analyserede indhold af Tylosin i foderblandingerne er vist i tabel 3.

 *)  Vådfoder, mg Tylosin pr. FEs

**)  Tørfoder, mg Tylosin pr. kg

PRODUKTIONSRESULTATER

I overensstemmelse med resultaterne fra Meddelelse nr. 100, hvor effekten af 40 ppm Tylosin blev undersøgt til smågrise og ungsvin, var effekten af Tylosin forskellig i besætningerne. Således var foderforbruget i besætning C nøjagtig ens i forsøgs- og kontrolgruppen, mens der i de 3 øvrige besætninger blev fundet forbedringer fra 1-2 pct. ved brug af Tylosin.

Tilsvarende kunne der heller ikke spores nogen effekt af Tylosin på slagtesvinenes tilvækst i besætning A og C, mens der i de 2 øvrige var gevinster på henholdsvis 2 og 4 pct. Af de nævnte forskelle var kun forbedringen af den daglige tilvækst med 4 pct. i besætning B statistisk sikker (p <0,05). Som følge af forskellenes ringe størrelse, blev der ikke fundet nogen vekselvirkning mellem effekten af Tylosin og besætning (p <0,28). I tabel 4 er de gennemsnitlige produktionsresultater opstillet efter besætningernes sundhedsstatus.

*) Signifikant forskel p <0,05.

I gennemsnit for alle 4 besætninger var forskellene mellem grupperne ikke signifikant forskellige med hensyn til slagtesvinenes tilvækst, foderforbrug, dødelighed, kødprocent eller frekvensen af sygdomsbemærkninger. Der var dog en tydelig tendens til, at den gennemsnit­lige tilvækst blev forbedret ved brug af Tylosin (p <0,13). Forskellen i forekomsten af brysthindear var dog signifikant lavere i gruppen der fik Tylosin i foderet (p <0,09).

Der var dog meget nær ved at være vekselvirkning mellem besætningerne med hensyn til effekten af Tylosin på forekomsten af brysthindear (p <0,09), idet der i besætning A blev fundet 0,8 procentenheder flere brysthindear i Tylosin- end i kontrolgruppen. I de øvrige besætninger havde Tylosin en positiv effekt på forekomsten af brysthindear.

Besætningernes sundhedsstatus havde ingen indflydelse på effekten af Tylosin.

DISKUSSION OG KONKLUSION

I denne afprøvning var effekten af Tylosin betydeligt mindre end i den tidligere afprøvning af 40 ppm Tylosin til henholdsvis smågrise indtil 20 kg og ungsvin fra 20 til ca. 42 kg, hvilket er i god overensstemmelse med resultaterne af Burckhardt (1981).

Der kan peges på forskellige årsager til, at effekten af Tylosin aftager op gennem slagtesvinenes vækstperiode. Halveringen af den tilsatte mængde Tylosin til 20 ppm har sandsynligvis betydning for den effekt, der kan ventes i grisenes produktionsresultater. Herudover kan den kraftige forøgelse af fordøjelseskanalens kapacitet, sammen med styrkningen af immunforsvaret, også være af betydning. Vurderet på denne baggrund må konkurrencen om næringsstofferne med tarmfloraen samt mikroorganismernes produktion af skadelige stoffer ventes at have en faldende betydning. En regulering af tarmfloraen bør derfor have den største effekt hos smågrise og ungsvin.

Faldet på 1,3 procentenheder i forekomsten af brysthindear ved brug af 20 ppm Tylosin kan sandsynligvis ikke tillægges særlig betydning, idet der ikke var nogen sammenhæng imellem effekten af Tylosin på forekomsten af brysthindear og henholdsvis tilvækst og foderforbrug. Hvilket i øvrigt støttes af tendensen til vekselvirkning. Da forekomsten af brysthindear kan stige på grund af uspecifikke infektioner og således ikke udelukkende afspejler frekvensen af lungelidelser, kan reduktionen måske tages som udtryk for, at der via en regulering af tarmfloraen er sket en styrkelse af grisenes immunforsvar. Den manglende forskel i frekvensen af sygdomsbemærkninger taler dog imod denne antagelse.

Den manglende sammenhæng imellem besætningernes sundhedsstatus og effekten af Tylosin var i overensstemmelse med forventningerne, idet Tylosin brugt som vækstfremmer ikke har nogen effekt overfor de bakterier SPF-systemet er fri for.

En beregning af det mulige økonomiske udbytte ud fra de gennemsnitlige produktions­resultater viser, at der i alt for perioden fra 50-100 kg årligt kan tjenes ca. 4 kr. pr. stiplads eller 1 kr. pr. gris. Det gælder under forudsætning af, at den større tilvækst hos grisene fodret med Tylosin i foderet udnyttes til at forøge det årlige antal producerede grise pr. stiplads. Ligesom det også forudsættes, at det øgede antal grise kan skaffes uden ekstra investering i stalde og avlsdyr. Nøgletallene fra den økonomiske beregning er vist i tabel 5.

 *) Forudsætninger: Staldudnyttelse = 85 pct., døde og kass. = 1,5 pct. Købspris pr. gris 50 kg = 500 kr. og salgspris pr. slagtesvin = 830 kr.

**) DB-forøgelse pr. stiplads sat i forhold til det dårlige antal grise pr. stiplads i kontrolholdet.

Såfremt den ekstra tilvækst ikke udnyttes, var der ingen økonomisk gevinst ved fodring med et foder tilsat 20 ppm Tylosin, idet den opnåede foderbesparelse på 0,03 FEs/kg ikke kunne dække udgiften til Tylosin - i dette tilfælde et tab på cirka 1 kr. pr. gris. Såfremt et slagtesvinefoder tilsat 20 ppm Tylosin anvendes i hele vækstperioden fra ca. 25 kg indtil slagtning er det dog sandsynligt, at også 20 ppm Tylosin vil reducere den samlede foderudgift pr. gris. Det er dog ikke muligt at vurdere størrelsen af en eventuel foderbe­sparelse over hele vækstperioden, idet der i undersøgelsen af Tylosin til ungsvin blev brugt et foder med 40 ppm Tylosin.

Da Tylosin ikke gav nogen sikker forbedring af slagtesvinenes foderforbrug eller tilvækst, kan tilsætning af 20 ppm Tylosin til foderblandinger beregnet til slagtesvin fra ca. 50 kg ikke anbefales.

REFERENCER

Burchkardt, I. 1981. Bericht bei einen Schweinenmast versuch mit dem wachtungsfrdere "Tylosin". Kraftfutter, 64:8, 380-384.

Den rullende Afprøvning 1996. Vækstfremmende stoffer til smågrise og ungsvin. Med.nr. 100.