Rug og hvedeblanding hhv. byg og hvedeblanding til slagtesvin

SAMMENDRAG

En slagtesvineblanding bestående af 40 pct. rug og 32,7 pct. hvede er afprøvet mod en blanding bestående af 38,8 pct. byg og 35,0 pct. hvede. Begge blandinger blev afstemt med sojaskrå, mineraler og vitaminer således, at næringsstofindholdet pr. FEs var så ens som muligt.

Afprøvningen omfattede tre besætninger og i alt 12 gentagelser. Der blev produceret ca. 2.300 svin på hver blanding.

Resultaterne viste, at der ikke var nogen nævneværdig forskel i foderudnyttelse og daglig tilvækst mellem de to blandinger.

Kødprocenten var 0,4 procentenhed lavere med rug og hvedeblandingen end med byg og hvedeblandingen. Forskellen var ikke statistisk sikker (P <0,07).

I den ene besætning var produktionsniveauet lavt. I denne besætning var den daglige tilvækst 34 g lavere og foderforbruget 0,08 FEs pr. kg tilvækst større med rug og hvedeblandingen end med byg og hvedeblandingen.

Rug af god kvalitet kan indgå i foderblandinger til slagtesvin med op til 40 pct. af foderen­hederne. I nogle besætninger kan det blive nødvendigt at reducere indholdet af rug til ca. 25 pct.

Ved mistanke om rugens sundhedsmæssige kvalitet (spiret rug), bør rugindholdet kun udgøre 10-20 pct. af foderenhederne.

BAGGRUND

En hvede og sojaskråblanding indeholder ca. 11 g fordøjelig råprotein mere end en byg og sojaskråblanding. Ved at erstatte ca. halvdelen af hveden med byg eller rug reduceres mængden af overskudsprotein. Samtidig opnås det, at indholdet af aminosyrer stort set svarer til indholdet i en byg og sojaskråblanding.

FORMÅL OG GENNEMFØRELSE

Det var formålet at sammenligne en byg og hvedeblanding med en rug og hvedeblanding, ved at anvende blandingerne til slagtesvin fra 28 kg til slagtning.

Afprøvningen blev gennemført i perioden september 1984 til april 1986 i tre slagtesvinebesæt­ninger. Besætningerne var indrettet med støbfodring. Der blev brugt ca. 50 g halmstrøelse pr. gris dagligt.

I besætning A omfattede afprøvningen tre gentagelser. Besætningen havde SPF-status ved afprøvningens begyndelse, men blev reinficeret med dysenteri. Derfor blev afprøvningen afbrudt og fortsatte i besætning B. Besætningen var lukket, og blandingerne blev indkøbt.

I besætning B omfattede afprøvningen tre gentagelser. Besætningen havde konventionel sundhedsstatus og var lukket. Forsøgsblandingerne blev fremstillet på gården.

I besætning C omfattede afprøvningen seks gentagelser. Smågrisene indkøbtes fra to MS-besætninger. Besætningens egen sundhedsstatus var uklar. Der var ofte udbrud af diarre hos de indkøbte grise. Blandingerne blev indkøbt.

Anvendte blandinger

Blandingerne blev sammensat, så indholdet af næringsstoffer var  så ens som muligt. Sammensætningen og det beregnede indhold samt analyseresultaterne fremgår af tabel 1.

Tørstofindholdet i byg og hvedeblandingen var 0,9 procentenhed højere end normen, hvilket medførte, at blandingen indeholdt een foderenhed mere end beregnet. Indholdet af råprotein var 13 g lavere end beregnet. Analyserne af rug og hvedeblandingen viste, at indholdet svarede til det beregnede.

PRODUKTIONSRESULTATER

Produktionsresultaterne fremgår af tabel 2.

I besætning A og B var den daglige tilvækst og foderudnyttelse en anelse bedre med rug og hvedeblandingen end med byg og hvedeblandingen. Selv om byg og hvedeblandingen havde et lavere indhold af råprotein end forventet, var kødprocenten i besætning A 0,5 procentenhed større og i besætning B 0,7 procentenhed større med byg og hvedeblandingen end med rug og hvedeblandingen.

I besætning C var den daglige tilvækst 34 g lavere og foderforbruget 0,08 FEs pr. kg tilvækst større med rug og hvedeblandingen end med byg og hvedeblandingen. Til gengæld var kødprocenten 0,2 procentenhed højere med rug og hvedeblandingen. Det skyldes muligvis, at foderoptagelsen var lav, og at aminosyrebehovet har været dækket. Den lave foderoptagelse skyldtes ikke ædevægring, mens mindre ædelyst på rug og hvedeblandingen end på byg og hvede- blandingen.

DISKUSSION OG KONKLUSION

En rug og hvedeblanding vil i mange besætninger kunne anvendes med et lige så godt resultat som en byg og hvedeblanding. I besætninger med et lavt produktionsniveau - under 700 g daglig tilvækst - ser det ud til, at 40 pct. rug i blandingen medfører en forringelse af produktions­resultaterne.

I de to besætninger med et højt produktionsniveau, var kødprocenten lavere med rug og hvedeblandingen end byg og hvedeblandingen.

I meddelelse nr. 96 fra Den rullende Afprøvning var der ikke nogen nævneværdig forskel på kødprocenten mellem en byg- og rugblanding. Den daglige tilvækst var 26 g lavere med rugblandingen, hvilket normalt medfører en højere kødprocent. I meddelelse nr. 534 fra Statens Husdyrbrugsforsøg blev kødprocenten reduceret med 2,2 procentenhed med en rugblanding i sammenligning med en bygblanding.

Der er således forsøg, der tyder på, at kødprocenten reduceres ved anvendelse af rug. Noget af forklaringen skyldes måske indholdet af methionin, der har indflydelse på køddannelsen, og som normalt er den først begrænsende aminosyre i blandinger med rug. For at sikre at normen for methionin overholdes, bør det overvejes, at øge indholdet af sojaskrå med 2 procentenheder i blandinger, hvor rug udgør mere end 25 pct. af foderenhederne.