Triangel-, rundjerns-, og fladjernsriste i farestier

SAMMENDRAG

Fra Langkjær er der afprøvet en Triangelrist med No-slip, en Triangelrist med knopper og en galvaniseret rundjernsrist. Fra C. T. Dahl er der afprøvet en rundjernsrist af rustfrit stål og fra Jyden en fladjernsrist.

Spaltegulvene blev afprøvet i to besætninger og udgjorde den bageste meter af lejet. Afprøvningen varede halvandet år.

Fladjernsristen var den bedste af de afprøvede spaltegulve. Triangelristen No-slip kan anvendes som et alternativ til fladjernsristen. Skridsikkerheden samt beskadigede pattevorter vil formentlig udgøre et større problem i nogle besætninger, ved at vælge denne spaltegulvstype frem for fladjernsristen.

Triangelristen med knopper, samt rundjernsristene af galvaniseret stål og rustfri stål kan ikke anbefales til farestier, hvor spaltegulvet udgør 1 m eller mere af lejet.

AFPRØVNINGENS PRAKTISKE GENNEMFØRELSE

Afprøvningen blev gennemført i perioden januar 1986 - juli 1987. Farestierne målte i begge besætninger 1,5 m i bredden og 2,4 m i længden. Spaltegulvet udgjorde den bageste meter af lejet. Fare- stierne var i begge besætninger indrettet med farebokse.

Afprøvningen omfattede to triangelriste med henholdsvis NO-slip og knopper, og to rundjernsriste af henholdsvis galvaniseret stål og rustfri stål. Endvidere blev der afprøvet en fladjernsrist. Alle fem spaltegulve blev afprøvet i begge besætninger undtagen den galvaniserede rundjernsrist, som kun blev afprøvet i een besætning.

BESKRIVELSE AF SPALTEGULVENE

I tabel 1 er anført de tekniske data, samt vejledende pris pr. m² for de forskellige spaltegulvsty­per.

Triangelristen No-slip (Fra Langkjær Staldinventar)

Risten er fremtillet af trekantet varmegalvaniseret stål i en selvbærende konstruktion. Trædeflade og spalteåbning er begge 1 cm. For at forbedre skridsikkerheden var trekantstålet bøjet således at der opstod en forhøjning på ca. 2 cm, 10 cm inde på risten, i den ende der vendte op mod lejet. No-slip bukningen var således placeret 1,15 m bag krybbens bagkant.

Triangelristen med knopper (Fra Langkjær Staldinventar)

Var ligesom risten med No-slip fremstillet af galvaniseret trekantstål. Risten havde ca. 2 mm høje knopper placeret med ca. 1 cm afstand imellem. Formålet med knopperne var at forbedre skridsikkerheden.

Rundjernsristen, galvaniseret (Fra Langkjær Staldinventar)

Den galvaniserede rundjernsrist, fra Langkjær Staldinventar, var fremstillet af 0,6 mm tykke tråde. Trådene og dermed de runde trædeflader lå på tværs af soens længderetning. Risten blev understøttet af 5 x 50 mm fladjern, der lå med en afstand af 30 cm.

Rundjernsristen (Rustfrit stål fra CT-Dahl)

Rundjernsristen af rustfri stål, fra C. T. Dahl, var konstrueret af 0,6 mm tykke tråde. Risten blev understøttet af 4 x 40 mm fladjern, der lå med en afstand af 20 cm. For at undersøge om skridsikkerheden blev påvirket af trædefladernes placering, blev risten lagt, således at trådene lå parallelt med soens længderetning i halvdelen af stierne og på tværs i de øvrige stier.

Fladjernsristen (Fra Jyden)

Risten blev specielt fremstillet til afprøvningen af 8 x 16 mm fladjern. Risten var konstrueret i en ramme, der svarer til gyllekanalens længde og bredde i hver sti. Rammen blev konstrueret af 5 x 50 mm fladjern og med 33 cm mellem fladjernsstykkerne, der understøttede de 8 x 16 mm fladjernsstykker søerne stod på.

RESULTATER OG DISKUSSION

I tabel 2 er vist de gennemsnitlige produktionsresultater og frekvensen af skader.

Skader på yver og pattevorter er opdelt i flg. kategorier:

Samtlige søer der indgik i afprøvningen blev undersøgt hver 14. dag i farestierne.

Der var ikke nogen signifikant forskel på pct. døde, klemte grise, og grise med ledbetændelse samt kuld med diarre.

Afrevne biklove samt sår og rifter på yveret forekom kun i ganske få tilfælde.

Sår og rifter på pattevorter forekom hyppigst på Triangelristen med knopper og rundjernsristen af rustfri stål. Frekvensen var lavest på fladjernsristen. Frekvensen af beskadigede pattevorter var generel lav i begge besætninger. Frekvensen var størst på Triangelristen med knopper h.h.v. den galvaniserede rundjernsrist og lavest på fladjernsristen.

*) Kun een besætning

Spaltegulvenes selvrensende evne

Den selvrensende evne blev vurderet ud fra behovet for at fjerne gødning fra spaltegulvet i diegivningsperioden. Vurderingen blev foretaget i 1. og 3. uge af diegivningsperioden. Der blev ikke anvendt halmstrøelse i nogen af besætningerne. I den ene besætning blev der anvendt spåner for at holde lejet tørt, hvilket ikke havde nogen indflydelse på spaltegulvenes funktion. Vurderingen af den selvrensende evne fremgår af tabel 3.

*) Begyndende tilkitning af spalteåbningerne samt gødning på spalterne. Der blev kun renset,

   hvis der lå meget gødning på spaltegulvet.

Som det ses af tabel 3, havde fladjernsristen og den rustfri stålrist den bedste selvrensende evne. Alle 5 spaltegulvstyper havde en tilfredsstillende selvrensende evne, og de mindre forskelle der er registreret havde ikke nogen nævneværdig indflydelse på arbejdsforbruget. I begge besætninger blev spaltegulvene generelt kun renset een gang i løbet af diegivningsperioden.

DISKUSSION/KONKLUSION

I tabel 4 er der foretaget en sammenfatning af resultater og erfaringer, der er gjort med de afprøvede spaltegulvstyper.

Triangelristen No-slip, risten er, bortset fra NO-slip bukningen identisk med den tidligere afprøvede rist i meddelelse nr. 118 fra Den rullende Afprøvning. Frekvensen af skader på pattevorterne var lidt højere end på fladjernsristen. No-slip bukningen forbedrer kun skridsikker­heden lidt i forhold til en almindelig Triangelrist. Kun i de tilfælde hvor søerne har placeret bagbenene lige bag bukningen fungerede No-slippen efter hensigten. Bukningen var ikke i stand til at stoppe en begyndende udskridning. Arbejsforbruget var lavt. Risten vil sandsynligvis kunne fungere tilfredsstillende ved brug af mindre mængde snittet halm.

Triangelristen med knopper, var som et "rivejern" at føle på. Risten gav flere patteskader end NO-slipristen. Knopperne forbedrede ikke skridsikkerheden i forhold til Triangelristen med No-slip. Arbejdsforbruget var det samme som på No-slip risten.

Galvaniseret rundjernsrist, skridsikkerheden var for dårlig. Holdbarheden var dårligere end de øvrige spaltegulvstyper, idet der var tydelige tegn på slidtage ved afprøvningens ophør. Arbejdsforbruget var det samme som på triangelristene.

Rustfri stålriste, risten gav for mange patteskader. Skridsikkerheden var dårlig, specielt i stierne hvor risten var lagt således, at trædefladerne lå på tværs af soens længderetning. Når søerne skrider ud, sker det som regel fremad og ud til siden. Når trædefladerne ligger på langs med soens længderetning har de mulighed for at komme til at stå fast ved at støtte sig mod trædefladernes kanter. Holbarheden var tilsyneladende god og arbejdsforbruget var lavt. Risten var lettere at vaske end de øvrige riste.

Fladjernsristen, risten gav færre patteskader end de øvrige ristetyper. Skridsikkerheden var tilfredsstillende for 80-90 pct. af søerne. Holdbarheden var tilsyneladende god, og samme arbejdsforbrug som med Triangelristene.

Skader på søerne skal så vidt muligt undgås. Betonspalter i farestierne giver sandsynligvis færre skader end spaltegulvene i denne afprøvning. Det viste en afprøvning i meddelelse nr. 118, fra Den rullende Afprøvning, hvor en Combibetonrist i sammenligning med bl.a. en Triangelrist gav færrest skader.