Sikringsanlæg til svinestalde

SAMMENDRAG

I et pilotprojekt er nødventilations- og alarmanlæg til svine­stalde vurderet på baggrund af firmaoplysninger og indtryk fra besætningsbesøg.

Der markedsføres i øjeblikket ca. 25 forskellige nødventilations­anlæg og ca. 15 forskellige alarmanlæg. Der er mulighed for at tegne ventilationssvigts­forsik­ringer i 8 forsikringsselskaber.

Nødventilationsanlæggene har generelt ikke virket tilfredsstil­lende. Dårlig vedligeholdelse, forkert montering og anvendelse af uegnede materialer har været de hyppigste årsager til funktions­fejlene.

Korrekt installering af anlægget, instruktion af brugeren i an­læggets funktioner samt hyppig kontrol er nødvendig, for at anlæg­gene kan forventes at fungere, når der er behov for det.

Alarmanlæggene har virket sikkert og præcist. De anlæg, der giver både lokal- og fjernalarm, bør foretrækkes. Der bør fore­tages tempera­turovervågning i alle staldafsnit.

Ved tegning af en ventilationssvigtsforsikring er det ofte en forudsætning, at der er etableret alarmovervågning. Et komplet alarmanlæg kan i de fleste besætninger installeres for 10.000 - 20.000 kr.

Et nødstrømsanlæg giver ikke de tilsluttede stalde en tilstrækkelig sikring og er desuden en dyr løsning.

BAGGRUND

Der har i de senere år været adskillige tilfælde, hvor alle grisene i en stald er omkommet på grund af ventilationsstop. I store, tætbe­lagte og lukkede stalde vil temperaturen i værste fald stige til 35 grader celcius i løbet af 1 - 2 timer. I små staldafsnit går der 2 - 3 timer, før denne temperatur nås. I stalde, hvor der til trods for ventilationsstoppet er mulighed for en vis luftfornyelse gennem sprækker og utætheder samt i svagt belagte stalde, foregår temperaturstig­ningen langsommere.

De tættest belagte stalde er fler-etagers smågrisestalde, hvor der er mindre end 1,5 m² gulvareal til rådighed pr. varmeproduce­rende enhed (vpe). I stalde med flat-deckstier samt i ung - og slagtesvinestalde er der ca. 2,5 m²/vpe - lidt mindre, hvis dyrene går i storstier. I drægtigheds - og farestalde er der over 5 m²/vpe.

Slagtesvin og søer kan højest tåle en staldtemperatur på 33 - 35 ºC. Smågrise, der er vant til en lidt højere temperatur, vil derimod kunne overleve, indtil staldtemperaturen er 36 - 38 ºC.

Et luftskifte på blot 0,2 gange i timen er tilstrækkeligt til at sikre, at ilt- og kuldioxidkon­centrationen holdes på et rimeligt niveau. Et luftskifte af denne størrelse vil sandsynligvis altid forekomme under praktiske forhold. Tempera­turen vil derfor være den begrænsen­de faktor for dyrenes overlevelse ved et ventilations­stop.

Risikoen for dødsfald på grund af ventila­tions­svigt er størst i stalde med ligetryksventilation samt i stalde, hvor spjæld og klapper i ventilationsanlægget automatisk lukkes, når anlægget ikke er i drift.

I undertryksventilerede stalde vil der ofte kunne gives en til­strækkelig nødventilation, hvis indsugningsventilernes klapper og spjældene i udsugningsskorstenene åbnes. I stalde med naturlig ventilation vil der ikke forekomme uheld på grund af strømsvigt, hvis blot anlægget bliver stående i den ­stilling det indtager, når strømafbrydelsen indtræder.

Formål

Det er formålet med denne meddelelse at give en oversigt over hvilke fabrikater af nødventila­tions- og alarmanlæg, der er på markedet, prisniveauet og drifts­erfaringerne med de enkelte mærker. Desuden er der en oversigt over nød­strømsanlæg med an­givelse af de aktuelle priser. Endeligt gives der en orientering om de forsik­ringer, der kan tegnes til dækning af evt. tab, som skyldes venti­lationssvigt.

GENNEMFØRELSE

Undersøgelsen af nødventilations - og alarmanlæg er foretaget i sommeren 1987.

Alle firmaer, der producerer og forhandler sikringsan­læg, er blevet bedt om at sende relevant brochuremateriale samt at besvare en række spørgsmål. Desuden er firmaerne blevet bedt om at oplyse navn og adresse på 2 - 3 besætningsejere, der har det pågæl­dende firmas produkt installeret.

Besætningsejerne er derpå blevet besøgt, og anlæggene er vurderet og kontrolleret ligesom besæt­ningseje­rne er blevet spurgt om deres erfa­ringer med anlæg­gene.

Formålet med besætningsbesøgene har ikke været at lave en statis­tisk afprøvning, men derimod at få et indtryk af anlæggenes funk­tion i praksis.

Nødstrømsanlæggene er ikke besigtigede, og omtalen af disse er ude­lukkende baseret på firmaernes egne oplysninger. Forsikringsoplysningerne er indhentet hos forsikringsselskaberne via et spørgeskema.

RESULTATER

Nødventilationsanlæg

Nødventilation kan etableres ved at give stalden en eller flere åb­ninger, således at der etableres et naturligt luftskifte. Nødventilation kan dog også etableres ved hjælp af et "mininød­strømsanlæg", hvor en 12 V accumulator ved strømsvigt trækker op til 4 mindre ventilatormo­torer.

Der er i øjeblikket 18 forskellige firmaer, der tilsammen forhand­ler mere end 25 forskellige nødventilationsanlæg. Anlæggene kan inddeles i 7 kategorier efter opbygning og princip.

A. Elektromagnet

Via et elektrisk kredsløb forbindes trans­former, termo­stat, magnet og evt. afbryderkontakt. Ved strømsvigt eller uønsket temperaturstig­ning slipper magneten og de tilsluttede emner åbner ved hjælp af fje­der­kraft eller et ophængt lod. Når forholdene atter er normale, skal de åbnede emner lukkes manuelt. For at undgå oplukning ved meget kort­varige strø­mudfald kan magnetsik­ringen suppleres med en accumulator, der forsinker op­lukningen i op til 15 min.

Magnet sikring af hængslet dør

B. Servomotor eller spindelmotor

Via 12/24 V kredsløb betjenes vægven­tiler samt spjæld i udsug­ningsskor­stenene eller speci­elle nød­ventila­tionsåbninger. Motoren trækkes direkte af en konstant opladet accumula­tor. Nogle anlæg er for­synet med tempera­turføle­re, der styrer regulering af åbningsarealet under strømsvigt. Anlægget vender selv tilbage til udgangspositionen, når normal spæn­ding genopret­tes.

Servo- eller spindelmotor

C. Fjedermotor

En fjeder holdes under normale forhold oprullet via en gearmoto­r og en frik­tionsskobling. Ved aktivering slipper kob­lingen, og fjederen rulles ud, hvorved en wire til klapper og spjæld slæk­kes. Når normaltil­standen genop­rettes ruller gear­motoren fje­de­ren op på ny.

Fjedermotor

D. Hydraulisk anlæg

Et vandtryksstempel åbner og lukker de tilslut­tede emner via wirer og en kontravægt. Under normale forhold holder vand­trykket stemplet i bund­stilling, men ved strømsvigt eller fasebrud, udligner en dobbeltvirkende magnetventil vand­trykket, hvorved wiren slækkes.

Hydraulisk anlæg

For at undgå åbning på grund af nedsat vandtryk, er anlægget for­synet med en kontraventil og et filter. I en lidt udbygget udgave kan anlægget også anvendes i den daglige styring i et under­tryks­anlæg.

E. Trykluftanlæg

Et trykluftsstempel, der er tilsluttet en kom­pressor, regu­lerer ventilations­åbningerne via mekaniske forbindelser. En dob­beltvir­kende magnetventil regu­lerer lufttilførselen.

Trykluftsanlæg

Anlægget kan regulere åbningerne under strømsvigt så længe, der er trykluft i kompresso­ren. Når nor­mal­tilstanden genetab­leres, går anlægget tilbage til ud­gangspositionen.

F. Termocylinder

En termocylinder består af en gas- eller vædsketryks­patron der udvi­des eller trækker sig sammen ved tempera­turændringer. Via et stempel og meka­niske for­bindelser regule­res de til­sluttede ventilations­åbninger. Cylind­rene kan tilsluttes vinduer eller lemme, der åbnes ved nød­ventila­tionen, eller an­vendes i forbindelse med et hævespjæld.

Termo-cylinder

G. Accumulatordrevne anlæg

Ved strømsvigt overtager en 12/24 V accumulator via en vekselretter strøm­forsyningen til ventilatorerne og trækker disse på min. ventilatio­nen. Accu­mulato­ren kan kun trække 2 - 4 venti­lato­rer i 6-10 timer. Anlæg­get virker ikke ved ventilatorstop uden strøm­svigt og bør derfor ikke være eneste sikring af en stald.

Accumulatordrevet anlæg

I tabel 1 er vist princippernes egnethed til forskellige staldafsnit.

Tabel 1. Nødventilationsprincippernes egnethed til forskellige staldafsnit
			Drægtigheds-, ung- og slagtesvinestalde
	Smågrisestalde	Farestalde	Undertryk	Ligetryk
Magnetsikring	X	0	X	X
Servo-/spindelmotorer *	0	XXX	XXX	XXX
Servo-/spindelmotorer **	0	XX	XX	XX
Fjedermotorer	XX	XX	XX	XX
Hydrauliske anlæg	XX	XX	XX	XX
Trykluftanlæg	0	XXX	XX	XXX
Termocylindre	XXX	0	0	X
Accumulatordrevet anlæg	X	X	0	0

 * med regulering under strømsvigt,  ** uden regulering under strømsvigt.

XXX: velegnet.  XX: rimelig.  X: mindre velegnet.

   0: anvendes ikke til pågældende staldafsnit.

I Appendix 1 er der givet en oversigt over forhandlere af nødventi­lationsanlæg og priserne på disse.

Erfaringerne fra besætningsbesøgene har vist, at en stor del af nødventilationsanlæggene har funktionsfejl og derfor ikke kan forventes at virke, når der er behov for det. Den hyppigste årsag til dette har været forkert montering samt dårlig vedligeholdelse af anlæggene evt. kombineret med mangelfuld instruktion af besæt­ningsejeren vedrørende anlæggets funktion. Desuden har de åbninger, der skulle aktiveres ved nødventilationen, ofte været udført i uegnede materialer, hvilket har medført, at de ikke kunne åbnes.

Ved installering og brug af et nødventilationsanlæg bør checklis­ten i Appendix 2 derfor overholdes.

Alarmanlæg

For at sikre at gårdens personale bliver opmærksomme på et evt.  ventilationssvigt, kan der installeres et alarmanlæg. De anlæg, der idag er på markedet, fungerer i princippet alle på samme måde, idet de består af en eller flere alarmgivere, en trans­mis­sionsenhed samt en eller flere alarmmeldere, se figur 1. (Figur 1 er ikke medtaget i denne tekst, men kan rekvireres ved henvendelse til: Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER, Axeltorv 3, 9 København V., tlf. 33 11 60 50. (Red.)).

Som alarmgivere kan anvendes alle former for følere med en bryde­funktion. Udover temperatur­følere eller termostater kan der således tilsluttes følere fra halmfyr, foderanlæg, vandtryk eller lignende. Fasebrudsrelæer skal altid monteres, hvor ventilationsanlægget kører på en trefaset strømfor­syning. Hvor ventilationsanlæggets styringer er forsynede med alarmudgange, kan alarmanlægget tilsluttes disse, hvorved seperate temperatur­følere eller termostater spares.

I transmissionsenheden er der indbygget en konstant opladet og vedligeholdelsefri acumulator (en "cilæraccumulator"), der sikrer strømforsyningen til alarmanlægget, når netdriften er afbrudt.

Som alarmmeldere anvendes lokalalarmer (advarselsblink eller klok­ke/sirene) samt evt. fjernalarmer via telefonen. Et enkelt firma forhandler et alarmanlæg, hvor fjernalarmen gives via en automatisk telefonop­kaldsmaskine. De øvrige fabrikater sender fjernalarmen via en døgnbemandet vagtcentral. Uanset hvilket princip for fjernalarmering der vælges, skal der være en forholdsordre om, hvilke telefonnumre der skal kontaktes ved alarmering. Normalt indgår der 3 - 6 telefonnumre i telefonkæ­den, og som sidste led anvendes ofte udrykningsmandskab fra en af vagtcentralerne.

I telefonkæden kan der indgå en personsøger, hvilket øger chancen for, at der opnås kontakt med gårdens personale. Ved alarmering gives der først en lokalalarm og efter 0 - 5 min. går alarmen videre til vagtcen­tralen, som derpå ringer til kontakt­per­sonerne i henhold til for­holdsordren.

I Appendix 3 ses hvilke firmaer, der i øjeblikket markedsfører alarmanlæg til svinestalde samt priserne på disse.

Erfaringerne med alarmanlæggene har været positive, idet de er særdeles driftsikre. Der har således kun været få tilfæl­de, hvor anlæggene ikke har virket. I disse til­fælde har årsagen været forkert montering af an­lægget eller lynnedslag.

Ved installering og brug af alarmanlæg bør checklisten i Appendix 4 overholdes.

Nødstrømsanlæg

Et nødstrømsanlæg overtager strømforsyningen til gårdens tekniske installationer i tilfælde af svigt i netdriften. Til landbruget anvendes såvel traktordrevne som generatordrevne nødstrømsanlæg. De traktordrevne anlæg kan enten være stationære eller trepunktsophængte, mens de ge­neratordrevne oftest er sta­tionære. Brug af de traktordrevne anlæg kræver altid en manuel tilslutning og opstart, hvorimod de generatordrevne anlæg kan fås med automatisk start.

Ved dimensionering af nødstrømsanlæg tages der oftest udgangspunkt i, at de vigtigste installationer skal kunne forsynes, - fx. ven­tilationsanlæg og vandpumpe. Desuden kan det være aktuelt at med­tage f.eks. male-blandeanlæg, fodringsanlæg og gødningsanlæg.

I Appendix 5 ses de fabrikater, der i øjeblikket er på markedet, samt priserne på disse.

Da det er sjældent, der forekommer længerevarende strøm­svigt, kan det ikke generelt anbefales, at der installeres nød­strømsanlæg.

Ventilationssvigtsforsikringer

Der er adskillige forsikringsselskaber, der tilbyder ventilations­svigtsfor­sikringer til svineprodu­centerne. De forskellige selskabers nuværende betingelser for forsikringsteg­ning er vist i tabel 2. Det fremgår af tabellen, at der i øjeblik­ket er store forskelle i tegningsbetingelserne de enkelte selskaber imel­lem.

I "Dansk forening for Skadesforsikring" foregår der for tiden forhandlinger med henblik på at opnå ensartede betingelser for tegning af ventilationssvigtsforsikringer.

Tabel 2.

Forsikringsselskabernes præmie og betingelser for tegning af ventilationssvigtsforsikring.

1. Ingen krav om alarmanlæg.

Hafnia: 

Præmie 2,6 - 3,1 % af forsikringssummen.

Selvrisiko: Ingen

Nedslag i præmien, hvis selvrisiko vælges.

Nedslag i præmien ved alarm­anlæg eller nødstrømsanlæg.

International:

Præmie: 0,5 - 2,0 % af forsikringssummen.

Dyreforsikring: Selvrisiko: 5 % af skadebeløbet. Min 5.000 - max. 20.000 kr.

2. Forsikring med krav om alarmanlæg.

Alm.Brand:

Præmie: 5 o/oo af forsikringssummen.

Selvrisiko: 10 % af skadebeløbet. Min. 5.000 -max. 25.000 kr.

3. Forsikring med krav om alarmanlæg tilsluttet døgnbemandet vagtcentral.

Tryg:

Præmie: 2 o/oo af forsikringssummen.

Selvrisiko: 10 % af skade­beløbet. Min. 5.744 -max. 28.721 kr.

Top:

Præmie: 1,8 o/oo af forsik­ringssummen.

Selvrisiko: 10 % af skade­beløbet. Min. 5.000 -max. 25.000 kr.

4. Forsikring med krav om både alarm- og nødstrømsanlæg.

Østifterne:

Præmie: 2 o/oo af forsik­ringssummen.

Selvrisiko: 10 % af skade­beløbet. Min. 5.000 kr.

Vestjylland gs.:

Præmie: 0,8 - 1,1 o/oo af forsikringssummen.

Selvrisiko: 10 % af skade­beløbet. Min. 5.000 kr.

DISKUSSION/KONKLUSION

Af økonomiske såvel som etiske årsager bør moderne produktionsanlæg til svin være forsynede med et sikringsanlæg, hvilket kan være nødven­tilations-, alarm- eller nødstrømsanlæg.

Anlæggene skal aktiveres ved strømsvigt, fasebrud, overbrændte sikringer og uønskede temperaturstigninger af andre årsager.

Den gennemførte undersøgelse har vist at:

-	nødstrømsanlæg kun virker ved totalt strømsvigt, og dermed ikke giver de enkelte staldafsnit en tilstrækkelig sikring.
-	de nødventilationsanlæg, der markedsføres i øjeblikket, er ikke tilstrækkeligt funktions­sikre til at give en fuldstændig sikring.
-	alarmanlæg med både lokal- og fjernalarm giver de tilsluttede stalde en god sikring.

Ved valg af sikringsanlæg bør der tages udgangspunkt i de aktuelle forhold på ejendommen.

Hvis nødventilation vælges som eneste sikringsanlæg skal den op­stillede checkliste overholdes. Det er specielt vigtigt at anlægget monteres korrekt, at åbningsarealerne er rigtigt dimensionere­de og at ejeren/brugeren har evne og vilje til at foretage hyppige afprøvninger, samt til at få evt. defekte dele repareret. Desuden bør der vælges et anlæg, der er velegnet til de pågældende stald­afsnit jvf. tabel 1.

Hvis der installeres et alarmanlæg bør der vælges et anlæg, der giver såvel lokal- som fjernalarm. En personsøger kan med fordel indgå i telefonkæden. Hvis alarmanlægget er eneste sikringsanlæg skal der manuelt kunne etableres tilstrækkeligt store åbningsarea­ler i de enkelte staldafsnit.

Udover at give de overvågede stalde en god sikring, er der følgende fordele ved alarmanlægget:

*	Det er ofte den billigste løsning.
*	Det giver mulighed for tegning af en relativ billig ventila­tionssvigtsforsikring.
*	Det giver ejeren/brugeren en god tryghed og virker dermed "afstressende" på denne.

Om der skal installeres både alarm- og nødventilationsanlæg eller kun en af delene, afhænger af de aktuelle forhold. Ofte vil en kombination være at foretrække.

Ved nybyggeri eller renovering bør der til alle staldafsnit vælges ventilationsstyring med indbyggede alarmudgange. I de større stald­afsnit bør der desuden være indbygget et nødopluk i styringerne.

Ved at supplere med en transmissionsenhed til et alarmanlæg, kan man således på en billig måde få en god sikring af staldene.

Et nødstrømsanlæg kan evt. være et yderligere supplement - især i de egne af landet, hvor der erfaringsmæssigt kan forekomme længere­varende strømsvigt. På grund af prisforhold bør de traktordrevne anlæg vælges.

En ventilationssvigtsforsikring kan være en relativ billig forsik­ring, hvis der i forvejen er installeret alarmanlæg. Herved gives en yderligere økonomisk sikring. På grund af de meget forskellige præmie- og tegningsbetingelser mellem selskaberne, kan det anbe­fales at tage kontakt til flere selskaber, før forsikringen tegnes.

APPENDIX 1.

FORHANDLER- OG PRISOVERSIGT, NØDVENTILATIONSANLÆG
Elektromagneter:
Madsorask	580,-
Fristamat	643,-
KC-Klimateknik	1.155,-
Vental	1.500,- 1)
Frandsen - Flex-air	1.300,- 1)
Fjedermotor:
Brdr. Skov	700-2.060,-
Madsorask	2.080,-
Servo/spindelmotor:
Vental	4.200-6.800,- 2)
Rotor	8.000,- 2)
Jydsk Klimateknik	2.660,-
Fristamat	3.060,-
Madsorask	3.762,- 2)
KC-Klimateknik	8.500,- 2)
Jyva	5.000,-
Burup	10.000,- 2)
Funki	3.500,-
Hydrauliske anlæg:
Turbovent	4.428,- 1) 2)
Trykluft-anlæg:
Fjelde Smede	ca. 7.000,-
Termocylindre:
Orbesen Teknik	600,-
West staldinventar	1.565,- 3)
Madsorask	604,-
Delta	476,-
Ivar Hahr	5.000,- 4)
Accumulatordrevet anlæg:
Jydsk Klimateknik	3.350,-
Electromatic	ca. 4.000,-

1) Ved sikring af flere stalde, reduceres prisen pr. stald.

2) Ved opsætning samtidig med ventilationsanlægget reduceres prisen med 50 - 100 pct.

3) Incl. sikkerhedslem.

4) Incl. hævespjæld.

APPENDIX 2

Checkliste - nødventilationsanlæg:

• Alle anlæggets funktioner skal afprøves ved aflevering af anlægget.
• Firmaet skal give ejeren/brugeren af anlægget en grundig in­struktion i anlæggets drift og funktion.
• Anlægget skal afprøves og evt. justeres af brugeren mindst en gang pr. måned.
• Det skal sikres, at de arealer, der gives ved nødventilatio­nen, er dimensioneret korrekt.
• Alle dele af anlægget, som er placeret i staldrummet, skal være udført af materialer, der er robuste og modstandsdygtige overfor staldklimaet.
• Døre, vinduer, klapper eller lemme, der ønskes åbnet ved nødventilation, skal udføres i materialer, der ikke udvides eller "åbner sig" på grund af fugtpåvirkning.
• Døre, vinduer, klapper eller lemme, der trækkes eller skubbes op ved nødventilation, skal være udført af så robuste materi­aler, at de kan tåle dette.
• Alle wirer og wirehjul skal altid være korrekt justerede. 
• I klimastalde bør der ikke gives åbninger ud til det fri ved nødventilation, medmindre åbningsarealet kan reguleres under ventilationsstoppet.
• Hvor nødventilationsåbningen etableres ud til en mellemgang, skal det sikres, at der er tilstrækkelig luftfornyelse til denne.
• De anvendte termostater eller følere skal placeres, således at de altid registrerer den aktuelle staldtemperatur.
• I stalde, hvor der kun gives en enkelt åbning ved nødventila­tion, skal der tages hensyn til at luftindtrængningen i rum­met er max. 10 m.

APPENDIX 3.

FORHANDLER- OG PRISOVERSIGT, ALARMANLÆG.

Anlæg, der kun giver næralarm:
		Pris, kr.
Madsorask		2.350,-
KC-Klimateknik		1.650,- *
Jydsk Klimateknik		280,- *
Frank Andersen		Efter tilbud
Eiland		Efter tilbud
Frandsen Flex Air	ca.	5.000,-
Rotor		3.800,-

* Det er en forudsætning, at man i forvejen har nødventilation

  fra firmaet.

Anlæg, der giver fjernalarm via telefonopkaldsmaskine:

Electromatic                                                       9.100,-

Anlæg, der giver fjernalarm via døgnbemandet vagtcentral:
	Pris 1), kr.	Abonnement pr. måned	Serviceeftersyn
TK-alarm	11.130,-	117,60	392,-
Electromatic	9.260,-	145,-	Efter tilbud
Dansikring	19.475,- 2)	176,40 3)	-
Eiland	Efter tilbud	158,-	Efter tilbud
Alarmat	8.350,-	165,-	390,-
Burup	15.000,-	105,-	400,-
Nicofon	12.381,-	158,-	350,-
Nisax	12.500,- 4)	145,-	ca. 500,-
Scan-alarm/Rotor	12.190,-	140,-	395,-

1) Prisen er udregnet for komplet anlæg med temperaturover­vågning i 6 stalde og to fasebrudsrelæer, samt transmis­sionsenhed. Prisen er excl. montering og kabler.

De fleste anlæg kan tilsluttes ventila­tionsanlæggets styring­er, hvis disse er forberedt for alarm. I så fald spares tempe­raturføler­ne og prisen bliver lavere.

2) Prisen er incl. montering og kabler. Da dette anlæg ikke købes men lea­ses, kan det afskrives fuldt ud i anskaffel­sesåret.

3) Et årligt serviceeftersyn er inkluderet i det månedlige abon­nement.

4) Prisen er incl. montering og ledninger.

APPENDIX 4.

Checkliste - alarmanlæg:

• Alle anlæggets funktioner skal afprøves ved aflevering af anlægget. Dette er specielt vigtigt, hvis firmaet ikke selv monterer anlægget.
• Firmaet skal give ejeren/brugeren af anlægget en grundig in­struktion i anlæggets drift og funktion.
• Anlægget skal være tilsluttet jordledning eller anden lynaf­  leder.
• Alarmanlæg bør være forsynet med såvel lokal- som fjernalarm.
• Der bør kunne indstilles en "forsinkelse" mellem lokalalarm og fjernalarmafsendelse.
• Lokalalarmen bør have en lydstyrke og placering, så den kan høres overalt på gården. 
• På alarmskabets forside bør der være lysmarkering, der angiver hver enkelt følers alarmstatus.
• Der skal gives alarm ved strømsvigt, fasebrud, tele­fonlinie­fejl og lav batterispænding.
• Desuden skal der være tempera­turovervågning i hvert enkelt staldafsnit, hvor alarm gives ved en temperatur på højst 32°C.
• Firmaet bør selv foretage et årligt serviceeftersyn, hvor alle anlæggets funktioner  afprøves, - herunder også accumula­torens tilstand.
• Der bør laves et kort over staldan­lægget med angivelse af, hvor alarmanlæggets enkelte dele er placeret. Der bør desuden være instruktion om, hvorledes fejlene findes, hvorledes de afhjælpes og hvordan alarmfunktionen genetableres. Kortet skal placeres på et "synligt" sted - f.eks. i forrummet.
• For anlæg tilsluttet vagtcentral skal der være aftalt en klar forholdsordre med brugeren.
• Det skal sikres, at alle de per­soner, der indgår i forholdsordren, ved hvad de skal foretage sig i tilfælde af alarmering.
• På vagtcentralen bør der kunne føres dokumentation for alle førte samtaler. 
• Før installering af et alarmanlæg bør landmanden orienteres om, hvorvidt anlægget opfylder forsikringsselskabernes krav til tegning af ventilationssvigtsforsikring. 
• Alle dele i alarmanlægget bør være produktansvarsforsikrede.

APPENDIX 5.

FORHANDLER- OG PRISOVERSIGT, NØDSTRØMSANLÆG.

Tabel 1.	Priser på trepunktsophængte traktordrevne nødstrømsanlæg. De fleste af anlæggene fås også som stationære anlæg og prisen er i så fald 3 - 5.000 kr lavere.
Ydelse, KVA		20	30	40	50
Egholm		23.285	25.425	28.785	46.205
Pedershåb		21.959	25.812	29.192	38.901
AVK		21.528	25.440	27.984	-
PBJ		19.340	23.135	24.610	25.860
Stiholt		21.761	27.105	31.540	33.850
Con-mec		20.000	24.500	35.000	40.000

Tabel 2.	Priser på stationære generatoranlæg med manuel start. Alle anlæggene har Perkins dieselmotorer, der i øjeblikket er de billigste. Alle anlæggene kan fås med automatisk start og sluk, men prisen er i så fald 10 - 20.000 kr. dyrere.
Ydelse, KVA		27	40	50	85
Egholm		46.893	50.412	60.564	77.868
Pedershåb		43.000	-	58.000	76.000
AVK		50.932	59.752	-	90.918
PBJ		44.800	51.500	59.650	76.300
Stiholt		42.900	49.800	57.750	74.800
Con-mec		47.000	56.000	66.000	89.000