Betonspaltegulve i drægtighedsstalde

SAMMENDRAG

Afprøvningen er gennemført i to besætninger i perioden juli 1985 til november 1987. Der blev afprøvet tre spaltegulvstyper fra Brædstrup Ny Cementvare med en spalteåbning på hhv. 2,0, 2,2 og 2,5 cm. Fra Sunds og P-Beton blev der afprøvet spaltegulve med en spalteåbning på 1,8 cm.

Spaltegulvet med en spalteåbning på 2,5 cm gav en højere frekvens af unormalt klovslid end de øvrige spaltegulve. Spaltegulve med en spalteåbning på 1,8 cm gav mere snavsede og fugtige søer end spal­tegulve med en åbning på 2,0 til 2,5 cm. Spaltegulvene fra Sunds og P-Beton havde en lidt dårligere selvrensende evne end spaltegul­vene fra Brædstrup, dels fordi spalteåbningen var mindre og dels fordi spal­tegulvene var kon­strueret med en ca. 6 cm bred midter­sprosse.

En samlet vurdering af spaltegulvene vedr. skader, selvrensende evne og arbejdsforbrug viser, at spaltegulvene fra Brædstrup med en spalte­åbning på 2,0 hhv. 2,2 cm og en trædeflade på hhv. 8,0 og 7,8 cm, fungerede bedst. Spaltegulvene fra Sunds og P-Beton gav øget arbejds­forbrug og en lidt dårligere hygiejne, og spaltegulvet fra Brædstrup med en spalteåbning på 2,5 cm gav et øget unormalt klovslid.

AFPRØVNINGENS GENNEMFØRELSE

Afprøvningen blev gennemført i to besætninger. Den første afprøv­ning omfattede betonspaltegulve fra Brædstrup med en spalteåbning på 2,5 cm og betonspaltegulve fra hhv. Sunds og P-Beton. Den anden afprøvning omfattede udelukkende betonspaltegulve fra Bræd­strup, hvor spaltegulvet fra den første afprøvning med en spalteåbning på 2,5 cm blev brugt som kontrolgruppe mod spaltegulve med samme ud­formning, men med en spalte­åbning på hhv. 2,0 og 2,2 cm.

I den ene besætning var drægtighedsstalden indrettet med 0,6 m brede bokse. Afstanden fra krybbens bagkant til spaltegulvet var 0,9 m. I den anden besætning var søerne opbundet i båse med en bredde på 0,6 m. Afstanden fra krybbens bagkant til spaltegulvet var 1,0 m. Spaltegulve­ne udgjorde i begge besætninger den bageste meter af lejet.

Spaltegulvenes tekniske specifikationer fremgår af tabel 1.

RESULTAT OG DISKUSSION

Spaltegulv fra Brædstrup Ny Cementvarer med 7,5 cm trædeflade og 2,5 cm spalteåbning.

Be­tonspaltegulvene fra Brædstrup Ny Cementvarer var støbt med en variation i spalteåb­ningerne på +/- 1 mm. Bjælkerne havde et ind­støbt slidlag i den øverste cm af trædefladen. Bjælkernes overflade var fin uden "stø­beklatter" og grater og havde en bedre finish end de øvrige afprø­vede spaltegulve.

Skridsikkerheden var rimelig god på trods af den finere overflade end på almindelige betonspaltegulve. Der blev i de to besæt­ninger ikke konstateret problemer med udskridninger.

Den selvrensende evne var bedst, hvor spalteåbningen var 2,5 cm, og lidt dårligere hvor spalteåbningen kun var 2,0 cm. Det daglige rensearbejde udgjorde ca. 10 minutter pr. 100 søer, og bestod af at feje gødningen op under søerne, så de kunne træde det igennem spalteåbningerne. Den selvrensende evne var tilfredsstil­lende med alle tre spalteåbninger.

Skadefrekvensen var stort set ens med alle tre spalteåbninger, hvorimod der var et større klovslid på spalterne med en spalteåb­ning på 2,5 cm end de to øvrige. Det unormale klovslid resul­terede ikke i dårlige klove eller ømme ben og kan ikke umid­delbart tillæg­ges nogen betyd­ning.

Betonspaltegulvene fra Sunds var støbt med en 6,2 cm bred mid­terspros­se. Bjælkerne var afslebet ved levering og af en rimelig god kva­litet uden grater og savtakkede kanter.

Den selvrensende evne var lidt dårligere end f.eks. spaltegulvet fra Brædstrup med en spalteåbning på 2,2 cm. Det skyldes formentlig midtersprossen, der erfaringsmæssigt giver en lidt dårligere selv­rensende evne.

Tidsforbruget til det daglige rensearbejde var det samme som på spaltegulvene fra Bræd­strup, men der var mere gødning som skulle fejes op under søerne. Det medførte en dårligere hygiejne, og en del søer havde våde og fedtede lår.

Skadefrekvensen var på samme niveau som på spaltegulvene fra Bræd­strup med en spalteåbning på 2,0 og 2,2 cm.

Betonspalterne fra P-Beton var støbt med en 6,1 cm bred midter­sprosse. Bjælkerne var afslebet ved levering og af en rimelig god kvalitet uden grater og savtakkede kanter.

Åbningsarealet var lidt større end på spaltegulvet fra Sunds, men der var ingen nævneværdig forskel på den selvrensende evne, og det daglige rensesarbejde. Åbningsarealet var den samme som på spaltegulvet fra Brædstrup med en spalteåbning på 2,2 cm, men den selvrensende evne var lidt dårligere. Jo større spal­teåb­ningen er, jo mindre åbningsareal er der behov for, for at opnå samme selvrensende evne.

Klov- og benlidelser

Søerne blev undersøgt 2 gange i løbet af drægtighedsperioden for klov- og benlidelser. Første gang umiddelbart efter indflytning i drægtighedsstalden og anden gang umiddelbart før flytning til farestalden.

Afprøvning A omfattede spaltegulve fra Brædstrup Ny Cementvare, Sunds og P-beton:

I tabel 2 er vist frekvensen af klov- og benlidelser på det tids­punkt, hvor søerne blev flyttet til farestalden. I tabel 3 er vist for­skellen mellem antal skader, da søerne afgik og antal skader, som de havde ved indsæt­telse i drægtighedsstalden.

Af tabel 2 ses, at der er flere søer med unormal klov­slid, når de står opstaldet på spaltebjælker fra Brædstrup med en spal­teåbning på 2,5 cm end på spaltebjælker fra Sunds og P-beton. På de øvrige klov- og benlidelser var der kun mindre forskelle mellem de for­skellige spaltegulvstyper.

Af tabel 3 ses, at søerne på spaltebjælker fra Brædstrup var udsat for et væsen­tligt større unormalt klovslid end på spaltebjælker fra Sunds og P-beton. Der er ikke nogen fork­laring på, hvorfor sår og tryk­ninger på ben har været lavere på spaltebjælker fra Sunds end på de øvrige spaltegulvty­per. Ligeledes er der ikke nogen forkla­ring på, hvorfor forekomst af revne i klovvæg var væsentlig lavere på P-beton spal­tebjælker end på Sunds og Brædstrup spalte­bjælker.

Afprøvning B omfattede spaltegulve fra Brædstrup Ny Cementvare:

I tabel 4 er vist frekvensen af skader ved flytning til farestald­en.

Det ses af tabel 4, at flere søer havde unormalt klovslid på spal­tegulvet med en spalteåbning på 2,5 cm i sammenligning med en spalteåb­ning på 2,0 henholdsvis 2,2 cm. Der synes ikke at være nogen næv­neværdig forskel mellem en spal­teåbning på 2,0 og 2,2 cm. Det gennemsnitlige antal skader pr. so var væsentlig lavere i afprøvning B end A. Da der ikke er foretaget noge form for ændring af staldsystemet, kan den lavere skadefrekvens kun skyldes, at søernes ben- og klovsundhed generelt er forbedret. Der må derfor ikke foretages nogen sammenligning af resultaterne mellem de to afprøv­ninger.

I tabel 5 er vist frekvensen af skader opstået i drægtig­heds­stald­en.

Det ses af tabel 5, at frekvensen af lidelser i nogle tilfælde har været mindre, når søerne afgik fra drægtighedsstalden, end ved flytning til drægtighedsstalden. Det viser, at spaltegulvene har været af en god kvalitet. Forvokset hornlag på ballen er dog i begge afprøvninger forøget væsentligt i løbet af drægtig­hedsperio­den. Det skyldes formentlig at søerne tager på i vægt, og at det øgede tryk pr. cm2 klov er med til at give for­voksninger (ligtorne) på trædepuderne (ballen).

DISKUSSION/KONKLUSION

Betonbjælkerne fra Brædstrup med indstøbt slidlag havde en bedre kvalitet og finish end almindelig støbte betonbjælker. Spaltegul­vene med en spalteåbning på 2,0 henholdsvis 2,2 cm fungerede ud fra en samlet vurdering bedst af de 5 afprøvede spaltegulvsty­per. Hvis der an­vendes en spalteåbning på 2,5 cm skal trædefladen øges fra de anvendte 7,5 cm til ca. 10 cm, med risiko for en forringelse af spal­tegulvets selvrensende evne. Afprøvningen viser, at en spal­teåbning på 2,0 til 2,2 cm og en trædeflade på ca. 8 cm er ideelt til drægtige søer. Spaltegulve med en spalteåbning på 1,8 cm kan anvendes, men giver en dårligere hygiejne.

Der har fra forskellige betonfabrikanters side været sat spørgsmål­tegn ved holdbarheden på betonbjælker med indstøbt slidlag. Spal­tegul­vene fra Brædstrup Ny Cementvare er de eneste på mar­kedet med indstøbt slidlag. Spaltegulvet med en spalteåbning på 2,5 cm har nu været anvendt som kontrolgruppe i 3 afprøvninger, og har været i brug i over 4 år. På nuværende tidspunkt er betonbjælkernes ud­seende næsten, som da de blev leveret, og der er ikke kon­stateret unormalt slid eller tegn på brud. Der er således intet, der tyder på, at holdbarheden ikke er på højde med almindelig støbte beton­bjæl­ker.