Galvaniseret triangel- og rundjernsriste samt mik-plastriste i to-etage smågrisestalde

SAMMENDRAG

Der er afprøvet en triangelrist fra Langkjær Staldinventar, en galvaniseret rund­jerns­rist fra Porka og en MIK-plastrist fra  West Staldinventar. Alle spaltegulvs­typer havde en spalteåbning på 1,0 cm.

Afprøvningen blev gennemført i to besætninger, hvor grisene blev indsat i smågrisestalden ved tre ugers alderen og afgik til ungsvi­nestalden 4-5 uger senere.

Den daglige tilvækst var næsten ens på de tre spaltegulvstyper.  Der var ca. dobbelt så mange grise, der havde trykskader på rund-jerns­rnsr­isten som på trian­gel- og plastristen. Frekven­sen af tryksk­ader steg med stig­ende afgangsvægt på alle tre spalte­gulvs­typer.

Triangelristen fungerede godt. Grisene holdt sig godt rene på øverste etage, men i nederste etage var knap halvdelen af grisene fedtede og grumsede. Der var ingen problemer med ristens holdbar­hed.

MIK-plastristen fungerede godt. Grisene holdt sig godt rene i øverste etage, men i nederste etage var knap halvdelen af grisene fedtede og grumsede. Risten ændrede form under afprøvningen, og

havde en ned­bøjning på ca. 1,0 cm. Hvis risten anvendes i f.eks. stier med stor spændvidde og til storflokke, vil styrken formentlig ikke være tilstræk­kelig.

Rundjernsristen var nem at vaske ren og grisene holdt sig godt rene. Fre­kvensen af trykskader var ca. dobbelt så højt som på de to øvrige ristetyper.

Grisene bør flyttes senest ved en vægt på 18 kg, ellers er der risiko for at frekvensen af trykska­der øges til et uakseptabelt højt niveau.

BAGGRUND OG GENNEMFØRELSE

Afprøvningen af spaltegulvene blev gennemført i to besætninger i perioden juni 1986 til august 1987. I begge besætninger var smågri­sestaldene opdelt i tre sektioner. Staldene var indrettet med to-etages stier (1,6 x 1,4 m) med 1 m spaltegulv og 0,4 m fast gulv. Stiareal ca. 0,20 m pr. gris. Der var én spaltegulvstype pr. sek­tion. Der blev gennemført holddrift med to uger mellem holdene.

Beskrivelse af de afprøvede spaltegulve

Af tabel 1 ses en oversigt over de afprøvede spaltegulve.

*) Inkl. understøtning

Spalteåbningen var ens, hvorimod trædefladen varierede fra 0,4 til 1,2 cm.

Triangelristen fra Langkjær var importeret fra Holland fra firmaet Hol-Lam. Til smågrisestalde fås den i spændvidder på op til 2,0 m.

MIK-plastristen fra West Staldinventar var støbt i polypropyleen i fliser, a' 40 x 60 cm. Risten understøttes af 5 mm bredt flad­jern, som passer i falsen, hvor fliserne samles. Fra West Stald­inventar angives det, at risten kan anvendes til spændvidder på op til 2,5 m. Højden på fladjernet, der anvendes til understøtning, skal afpasses efter spændvidden. For en spændvidde på op til 1 m skal der anvendes 5 x 40 mm fladjern, og med en spændvidde på 2,5 m anvendes 5 x 100 mm fladjern.

Galvaniseret rundjernsriste fra Porka blev leveret således, at en rist passede til en sti, for derved at undgå samlinger i stien. Risten var under­støttet for hver 25 cm af 5 x 50 mm galvaniseret fladjern.

PRODUKTIONSRESULTATER

Der blev ikke registreret foderudnyttelse. Resultaterne fremgår af tabel 2.

Der var ingen forskel i den daglige tilvækst hos grisene på de tre spal­tegulvsty­per. Dødeligheden var hhv. 1,1 og 1,7 procen­tenhed større på MIK-risten og rundjernsristen end på triangelri­sten. Dødeligheden havde sammenhæng med diarrefrekvensen, som var væsent­lig højere i gruppen med rundjernsriste og lidt højere på plast­riste end på triangelriste. Der er intet som tyder på, at spaltegulvstypen har indflydelse på diarreforekomsten. Det kan derfor ikke konkluderes, at dødeligheden er højere, når grisene går på rund­jernsris­te end tri­angelriste. 

Trykskader er typisk hævede led med væskeansamlinger eller knuder ned af benene - især på bagbenene. Ca. dobbelt så mange af grisene havde trykskader, når de gik på rundjernsriste end på plast- og trian­gelriste. Trykskaderne kan udvikle sig til ledbetæn­delse, enten ved at strepto­kokker, stafylokokker, E-coli eller myco­plas­mainfek­tion angriber leddene.

Frekvensen af trykskader har sammenhæng med spaltegulvets ud­form­ning (spaltegulvstype) og belægningsgrad (kg gris pr. m² stiareal), samt afgangsvægten, og dermed hvor lang tid grisene går på spal­tegulvet. En opgørelse over frekvensen af tryk­skader i relation til afgangsvægtener vist i tabel 3.

Som det ses i tabel 3, var der en stigning i frekvensen af trykska­der ved en øget afgangsvægt på alle tre spaltegulvstyper.

Grisene blev fra smågrisestalden overført til en ungsvinestald, hvor de gik i seks uger, og derefter til en slagtesvinestald. Både ungsvine- og slagtesvinestalden var i den ene besætning ind­rettet med beton­spaltegulve i hele lejet. Der blev foretaget en under­søgelse af grise med trykskader ved afgang fra smågrisestalden for at undersøge skadernes udvikling.

100 grise med tryk­skader ved afgang fra smågrisestalden blev mærket med et plastøremærke. Umiddelbart før leve­ring blev grisene igen undersøgt for trykska­der. Samtlige grise havde stadig trykska­der ved levering. Der var dog ingen af trykska­derne, der havde udviklet sig til ledbetæn­delse. De fleste skader havde karak­terer af knuder på benene.

Spaltegulvenes selvrensende evne

Umiddelbart før grisene blev flyttet fra smågrisestalden til ung­svinestalden, blev det vurderet, hvor godt grisene kunne holde sig rene på såvel øverste som nederste etage. Der var ingen gødningsbakker mellem de to etager, hvilket påvirkede grisenes mulig­heder for at holde sig rene på nederste etage. Resul­taterne frem­går af tabel 4.

Grisene havde lidt lettere ved at holde sig rene på rundjernsris­ten end på de to øvrige spaltegulvstyper. Hvis spaltegulvene anven­des i flat-deckstier eller stier med storflokke, vil grisene kunne holde sig lige så godt rene som i den øverste sti i en to-etage smågrisestald.

Arbejdsforbruget i forbindelse med vask af spaltegulvene var ca. halvt så stort ved rundjernsristen som ved plast- og triangel­ri­sten. Det tog længst tid at vaske triangelristen.

DISKUSSION OG KONKLUSION

Rundjernsristens "manglende" trædeflade syntes at medføre, at flere grise får trykskader.

I denne afprøvning var frekvensen af trykskader i de to besætninger hhv. 7,9 og 5,2 pct. Resultater og erfaringer fra andre undersøg­elser har vist, at variationen mellem besætninger kan være be­tydeligt større.

Spaltegulvstypen har en klar indflydelse på trykskadefrekvensen. En "smal" trædeflade, d.v.s. under 0,5 cm giver alt andet lige flere skader end en "bred" trædeflade på over 1,0 cm. Udover spal­tegulvstypen, belægningsgrad (kg gris pr. m²) og afgangsvægten (hvor lang tid grisene går på spaltegulvet), syntes der at være en række andre faktorer, som påvirker trykskadefrekvensen, f.eks. krydsningskombination, avl og fodring.