Probilact H til smågrise

Probilact H er en blandingskultur med 5 forskellige stammer af mælkesyrebakterier. Produktet blev afprøvet i to konventionelle besætninger med udtalte fravænningsproblemer. Halvdelen af smågrisene fik fra 2 uger før fravænning indtil afgang fra smågrisestalden tildelt smågrisefoder, hvor der var iblandet 1 kg Probilact H pr. ton. Afprøvningen omfattede ca. 630 grise pr. gruppe.

Probilact H havde ingen effekt på grisenes foderudnyttelse og tilvækst. Der var dog tendens til mindre fravænningsdiarré i forsøgsgruppen (p <0,16). Der er ingen forklaring på den manglende effekt af Probilact H, og følgende spørgsmål står hen i det uvisse:

• om produktet i det hele taget har nogen virkning
• om Probilact H kan tåle pelletering
• eller om der har været anvendt for lav dosering af Probilact H.

Kort tid efter afprøvningen blev Probilact H ændret. Den nye udgave af produktet adskiller sig jf. fabrikanten fra det afprøvede produkt, ved at være tilsat en anden stabilisator og ved at være mere rent.

Resultaterne fra denne afprøvning er i overensstemmelse med tilsvarende udenlandske undersøgelser af præparater med forskellige kulturer af mælkesyrebakterier.

BAGGRUND

Den naturlige tarmflora er bemærkelsesværdig stabil og består af apatogene mikroorganis­mer, som lever i symbiose med værten og ikke eller kun i begrænset omfang forårsager antistofdannelse. Patogene mikroorganismer er derfor normalt kun i stand til at kolonisere i tarmkanalen, når den naturlige flora er reduceret. Værdien af et probiotikum vil derfor, set fra en teoretisk synsvinkel være størst:

- hos pattegrise indtil en "stabil" tarmflora er etableret 1-2 uger efter fødslen

- i perioder, hvor grisene skifter miljø/foder, eller på anden måde udsættes for stress.

Probilact H fremstilles af det østrigske firma Produktionsgemeinschaft f.u.h. Eggert Gmbh og er et probiotikum fremstillet af 5 forskellige mælkesyreproducerende bakterier - Lactobacillus plantarum, L. cacei, L. brevis, L. fermentum samt Pediococcus acidilactici - hvoraf P. acidilactici udgør ca. halvdelen. Bakterierne er alle naturligt forekommende tarmbakterier, grampositive og ikke sporedannende. Probilact H markedsføres i en række lande under navnet Pronifer.

Bakteriernes celledeling starter i den forreste del af tyndtarmen (duodenum) og fortsætter gennem resten af tarmkanalen. Virkningen på tarmfloraen sker primært via bakteriernes produktion af mælkesyre, som hæmmer væksten af de pH-følsomme mikroorganismer som f.eks. E.coli. Visse stammer af Lactobacillus, heriblandt L. Plantarum 14, kan tilhæfte sig til epitelet i tyndtarmen. Det er uvist, hvorvidt dette gælder for stammerne i Probilact H, men tilhæftningen vil sandsynligvis i alle tilfælde være af begrænset omfang. En stadig tilførsel af Probilact H er derfor nødvendig for at opnå effekt.

FORMÅL OG GENNEMFØRELSE

Formålet med afprøvningen var at undersøge effekten af Probilact H på tilvækst, foderforbrug og sundhed hos tidligt fravænnede smågrise.

Afprøvningen blev gennemført i to konventionelle besætninger med periodiske fravænnings­problemer. Den omfattede i alt ca. 630 grise i hver gruppe og blev gennemført med 5 hold (gentagelser) i besætning A og 6 hold i besætning B.

Før faring blev søerne delt i to ens grupper efter race og kuldnummer. Snarest muligt efter faring blev kuldene delt på tværs af grupperne, så grupperne blev så ens som muligt med hensyn til grisenes alder, vægt, race og antal pr. kuld.

For at give mælkesyrebakterierne mulighed for at etablere sig før fravænning, blev pattegrisene i de to grupper tilbudt henholdsvis kontrol- og forsøgsfoder fra 14-dages alderen.

Registreringerne af foderforbrug, tilvækst, sundhed m.m. blev dog kun gennemført i perioden fra fravænning til afgang fra smågrisestalden ved ca. 20 kg.

Det samme grundfoder blev anvendt til begge grupper, idet forsøgsfoderet blot blev tilsat 1 kg Probilact H pr. ton fuldfoder før pelleteringen.

 En startblanding blev tilbudt grisene i perioden fra 14 dage før til 2 uger efter fravænning, hvorefter slutblandingen blev anvendt indtil afgangen fra klimastalden ved ca. 20 kg. Alle blandinger blev fremstillet uden vækstfremmer.

Undtagen de første 1-2 uger efter fravænning, hvor restriktiv fodring var nødvendig af hensyn til diarréproblemer, blev smågrisene fodret efter ædelyst.

De anvendte foderblandinger havde en traditionel sammensætning og var sammensat efter gældende næringsnormer. Sammensætningen fremgår af tabel 1 og næringsindholdet af tabel 2.

I startblandingerne var der generelt god overensstem­melse mellem de beregnede og analyserede næ­ringsind­hold, dog var indholdet af råprotein i forsøgs­blandingen lidt lavere end ventet. Det samme gjaldt for slutblandin­gernes vedkommende, bortset fra lidt lavere indhold af calcium og fosfor i kontrol­blandingen.

Alle foderpartier samt Probilact H blev analyseret på Bioteknisk Institut for indhold af mælke­syrebakterier ved hjælp af hen­holdsvis firmaets egen analysemetode (pronifer­metoden) og MRS-pladespred­ning. Ifølge planen skulle prøver­ne også have været analyseret på produ­centens labo­rato­rium, men fir­maets danske agent sendte ikke prøv­erne videre.

Resultaterne fra analyserne for mælke­syrebakterier var behæftet med stor usikkerhed. De for­ventede antal mælke­syrebak­terier i Probilact H var 10 exp 9 pr. gram og 10 exp 6 pr. gram forsøgsbland­ing. Ved analyserne blev der generelt kun fundet en promille af det forven­tede indhold. Herudover var der ikke sammenhæng mellem resultaterne fra de to ana­lysemetoder, ligesom der ikke kunne konstateres for­skel på indholdet af mælkesyrebak­terier i forsøgs- og kontrolbland­ingerne.

Det er beklageligt, at indholdet af mælkesyrebakterier ikke blev analyseret på firmaets laboratorium, ikke mindst da firmaet ikke mente der var grund til hverken at forlænge eller afbryde forsøget på baggrund af de foreliggende analyseresultater for mælkesyre­bakterier.

PRODUKTIONSRESULTATER

Registreringerne af blandt andet tilvækst, foderforbrug og sundhed er vist i tabel 3.

Produktions­ni­veauet var meget lavt i besætning A. Årsagerne hertil var sandsynli­gvis en kombina­tion af uensartede grise ved fra­væn­ning, dårligt klima i små­gri­sestaldene samt pro­blemer med E. coli og skab. I besæt­ning B var den høje dødelighed forårsa­get af pro­blemer med regional tarm­betændelse, Gläsers sygdom samt svine­in­fluen­za.

I begge besæt­ninger var der tendens til, at grisene i for­søgsgrup­pen vejede mest ved fravænning, men efter fra­vænning var der hver­ken forskel på små­grisenes til­vækst og foderforbrug. Trods den rela­tivt store for­skel i dødelighed og behandling mod diarré imel­lem grup­perne, var heller ikke disse forskelle sta­tis­tisk sikre.

KONKLUSION OG DISKUSSION

Den mest nærliggende forklaring på at Probilact H ikke gav nogen effekt er, at produktet blev anvendt eller behandlet forkert. Men muligheden for at produktet ikke var godt nok kan ikke ude­lukkes.

For at have en effekt bør mikroorganis­merne i et probiotikum opfyl­de en række krav. De vigtigste af disse er, at produktet:

Bakterierne i Probilact H angives at opfylde de 5 første krav, idet resistensen mod et lavt pH og galdesalte dog kun er påvist in vitro. Under kon­trol­lerede betingel­ser er der heller ikke tvivl om, at Lac­toba­ciller kan regu­lere tarmfloraen.

Ikke sporedan­nende bakterier er derimod ofte følsomme overfor tryk og varme, og især hvis mil­jøet samtidig er fugtigt.

Bakterierne i Probilact H er uden tvivl følsomme overfor de kom­binationer af tryk, varme og fugt, som forekommer under en pel­lertering. Pelleteringen er især skade­lig, hvis tryk­ket i pil­le­pres­sen er øget for at hæve kapaciteten, eller hvis den efterfølg­ende nedkøling af pillerne sker langsomt.

Forsøgsfoderet blev fremstillet ved dobbelt pelletering på en Matadorpresse, hvor matricen havde en 40 mm pressegang og 4 mm åbning. Umiddelbart før første pelletering blev der tilledt damp på ca. 110 ºC, som sammen med friktionsvarmen gav en temperatur på ca. 70 ºC inde i pillerne. Den afsluttende nedkøling startede maksimalt 20 sekunder efter tilledningen af damp og varede ca. 10 minutter.

Forsøg med blandt andet Bacillus toyi og Streptococcus fae­cium har vist, at den tarmstabili­serende virkning til en vis grad var proportional med bakteriens koncentration i foderet.

Firmaets anbefalinger vedrørende dosering af Probilact H i problem­besætninger er ændret efter afprøvningens gennemførelse, så der enten anbefales:

Resultaterne fra denne afprøvning er i overensstemmel­se med en række tilsvarende udenlandske forsøg, hvor der heller ikke blev fundet nogen effekt. I teorien kan kulturer af mælkesyrebakterier have en produktions­økonomisk værdi. Betingelsen herfor er dog stadig, at der er et tilstrækkelig stort antal levende mælkesyre­bakterier i foderet, når det gives til grisene.

De fleste bakterier er følsomme over for tryk, damp og varme. Ved anvendelse af pel­leterede foderblandinger bør der være vished for, at bakterierne har overlevet pelleteringen. Alternativt bør et probiotikum - som f.eks. Probilact H kun anvendes i et melfoder eller eventuelt givet i vand/mælk.