Probilact H er en blandingskultur med 5 forskellige stammer af mælkesyrebakterier. Produktet blev afprøvet i to konventionelle besætninger med udtalte fravænningsproblemer. Halvdelen af smågrisene fik fra 2 uger før fravænning indtil afgang fra smågrisestalden tildelt smågrisefoder, hvor der var iblandet 1 kg Probilact H pr. ton. Afprøvningen omfattede ca. 630 grise pr. gruppe.
Probilact H havde ingen effekt på grisenes foderudnyttelse og tilvækst. Der var dog tendens til mindre fravænningsdiarré i forsøgsgruppen (p <0,16). Der er ingen forklaring på den manglende effekt af Probilact H, og følgende spørgsmål står hen i det uvisse:
- om produktet i det hele taget har nogen virkning
- om Probilact H kan tåle pelletering
- eller om der har været anvendt for lav dosering af Probilact H.
Kort tid efter afprøvningen blev Probilact H ændret. Den nye udgave af produktet adskiller sig jf. fabrikanten fra det afprøvede produkt, ved at være tilsat en anden stabilisator og ved at være mere rent.
Resultaterne fra denne afprøvning er i overensstemmelse med tilsvarende udenlandske undersøgelser af præparater med forskellige kulturer af mælkesyrebakterier.
BAGGRUND
Den naturlige tarmflora er bemærkelsesværdig stabil og består af apatogene mikroorganismer, som lever i symbiose med værten og ikke eller kun i begrænset omfang forårsager antistofdannelse. Patogene mikroorganismer er derfor normalt kun i stand til at kolonisere i tarmkanalen, når den naturlige flora er reduceret. Værdien af et probiotikum vil derfor, set fra en teoretisk synsvinkel være størst:
- hos pattegrise indtil en "stabil" tarmflora er etableret 1-2 uger efter fødslen
- i perioder, hvor grisene skifter miljø/foder, eller på anden måde udsættes for stress.
Probilact H fremstilles af det østrigske firma Produktionsgemeinschaft f.u.h. Eggert Gmbh og er et probiotikum fremstillet af 5 forskellige mælkesyreproducerende bakterier - Lactobacillus plantarum, L. cacei, L. brevis, L. fermentum samt Pediococcus acidilactici - hvoraf P. acidilactici udgør ca. halvdelen. Bakterierne er alle naturligt forekommende tarmbakterier, grampositive og ikke sporedannende. Probilact H markedsføres i en række lande under navnet Pronifer.
Bakteriernes celledeling starter i den forreste del af tyndtarmen (duodenum) og fortsætter gennem resten af tarmkanalen. Virkningen på tarmfloraen sker primært via bakteriernes produktion af mælkesyre, som hæmmer væksten af de pH-følsomme mikroorganismer som f.eks. E.coli. Visse stammer af Lactobacillus, heriblandt L. Plantarum 14, kan tilhæfte sig til epitelet i tyndtarmen. Det er uvist, hvorvidt dette gælder for stammerne i Probilact H, men tilhæftningen vil sandsynligvis i alle tilfælde være af begrænset omfang. En stadig tilførsel af Probilact H er derfor nødvendig for at opnå effekt.
FORMÅL OG GENNEMFØRELSE
Formålet med afprøvningen var at undersøge effekten af Probilact H på tilvækst, foderforbrug og sundhed hos tidligt fravænnede smågrise.
Afprøvningen blev gennemført i to konventionelle besætninger med periodiske fravænningsproblemer. Den omfattede i alt ca. 630 grise i hver gruppe og blev gennemført med 5 hold (gentagelser) i besætning A og 6 hold i besætning B.
Før faring blev søerne delt i to ens grupper efter race og kuldnummer. Snarest muligt efter faring blev kuldene delt på tværs af grupperne, så grupperne blev så ens som muligt med hensyn til grisenes alder, vægt, race og antal pr. kuld.
For at give mælkesyrebakterierne mulighed for at etablere sig før fravænning, blev pattegrisene i de to grupper tilbudt henholdsvis kontrol- og forsøgsfoder fra 14-dages alderen.
Registreringerne af foderforbrug, tilvækst, sundhed m.m. blev dog kun gennemført i perioden fra fravænning til afgang fra smågrisestalden ved ca. 20 kg.
Det samme grundfoder blev anvendt til begge grupper, idet forsøgsfoderet blot blev tilsat 1 kg Probilact H pr. ton fuldfoder før pelleteringen.
En startblanding blev tilbudt grisene i perioden fra 14 dage før til 2 uger efter fravænning, hvorefter slutblandingen blev anvendt indtil afgangen fra klimastalden ved ca. 20 kg. Alle blandinger blev fremstillet uden vækstfremmer.
Undtagen de første 1-2 uger efter fravænning, hvor restriktiv fodring var nødvendig af hensyn til diarréproblemer, blev smågrisene fodret efter ædelyst.
De anvendte foderblandinger havde en traditionel sammensætning
og var sammensat efter gældende næringsnormer. Sammensætningen
fremgår af tabel 1 og næringsindholdet af tabel 2.
Tabel 1. Foderblandingernes sammensætning, pct. |
|||
Sammensætning |
Startblanding |
Slutblanding |
|
Skummetmælkspulver Toasted sojaskrå Hvede Fiskehelmel Fodersukker Lysin 100 Foderkridt Monocalciumfosfat Dicalciumfosfat Animalsk fedt Forblanding Fodersalt |
11,0 12,3 56,9 9,0 4,0 0,1 0,4 0,8 - 5,0 0,4 0,1 |
- 15,3 65,1 10,0 - - - 1,4 2,5 5,0 0,4 0,3 |
I startblandingerne var der generelt god overensstemmelse mellem de beregnede og analyserede næringsindhold, dog var indholdet af råprotein i forsøgsblandingen lidt lavere end ventet. Det samme gjaldt for slutblandingernes vedkommende, bortset fra lidt lavere indhold af calcium og fosfor i kontrolblandingen.
Alle foderpartier samt Probilact H blev analyseret på Bioteknisk Institut for indhold af mælkesyrebakterier ved hjælp af henholdsvis firmaets egen analysemetode (pronifermetoden) og MRS-pladespredning. Ifølge planen skulle prøverne også have været analyseret på producentens laboratorium, men firmaets danske agent sendte ikke prøverne videre.
Resultaterne fra analyserne for mælkesyrebakterier var behæftet med stor usikkerhed. De forventede antal mælkesyrebakterier i Probilact H var 10 exp 9 pr. gram og 10 exp 6 pr. gram forsøgsblanding. Ved analyserne blev der generelt kun fundet en promille af det forventede indhold. Herudover var der ikke sammenhæng mellem resultaterne fra de to analysemetoder, ligesom der ikke kunne konstateres forskel på indholdet af mælkesyrebakterier i forsøgs- og kontrolblandingerne.
Det er beklageligt, at indholdet af mælkesyrebakterier ikke blev
analyseret på firmaets laboratorium, ikke mindst da firmaet ikke
mente der var grund til hverken at forlænge eller afbryde forsøget
på baggrund af de foreliggende analyseresultater for
mælkesyrebakterier.
Tabel 2. Foderblandingernes beregnede og analyserede næringsindhold, g/kg* |
|||||||||||||||
Startblanding |
Slutblanding |
||||||||||||||
Beregnet |
Analyseret |
Beregnet |
Analyseret |
||||||||||||
Kont. |
Forsøg |
Kont. |
Forsøg |
||||||||||||
FEs/100 kg Råprotein Råfedt Træstof Aske Calcium Fosfor Lysin Methionin Meth. + cys. Treonin |
122 227 71 21 53 8,3 7,4 14,1 4,4 7,5 8,0 |
(163) (10,5) (3,4) (5,8) (5,7) |
121 225 65 21 50 7,9 7,1 - - - - |
122 215 65 21 50 8,3 7,0 - - - - |
118 218 73 25 66 12,3 9,6 12,9 4,1 7,2 7,5 |
(162) (9,4) (3,2) (5,7) (5,5) |
118 216 70 22 53 10,0 8,3 - - - - |
118 213 67 25 59 12,0 9,2 - - - - |
|||||||
* Tallene i parentes er ford. g/FEs |
|||||||||||||||
PRODUKTIONSRESULTATER
Registreringerne af blandt andet tilvækst, foderforbrug og sundhed er vist i tabel 3.
Produktionsniveauet var meget lavt i besætning A. Årsagerne hertil var sandsynligvis en kombination af uensartede grise ved fravænning, dårligt klima i smågrisestaldene samt problemer med E. coli og skab. I besætning B var den høje dødelighed forårsaget af problemer med regional tarmbetændelse, Gläsers sygdom samt svineinfluenza.
I begge besætninger var der tendens til, at grisene i
forsøgsgruppen vejede mest ved fravænning, men efter fravænning
var der hverken forskel på smågrisenes tilvækst og foderforbrug.
Trods den relativt store forskel i dødelighed og behandling mod
diarré imellem grupperne, var heller ikke disse forskelle
statistisk sikre.
Tabel 3. Produktionsresultater |
||||||||||
Besætning |
A |
B |
A + B |
|||||||
kg Probilact/ton |
0 |
1 |
0 |
1 |
0 |
1 |
||||
Antal grise |
377 |
367 |
258 |
257 |
635 |
624 |
||||
Før mellemvejning: Alder ved inds., dg Vægt ved inds., kg FEs/gris daglig FEs/ kg tilvækst Daglig tilvækst, g Diarré, beh./gris Døde, pct. |
28 6,1 0,5 2,3 98 0,9 6,6 |
28 6,3 0,5 2,2 94 0,7 5,4 |
30 7,7 0,7 2,6 202 0,20 4,3 |
30 8,0 0,7 1,7 187 0,11 2,8 |
29 6,9 0,6 2,0 150 0,6 5,5 |
29 7,1 0,6 1,9 141 0,4 4,1 |
||||
Efter mellemvejning: Vægt ved mellemv., kg FEs/gris daglig FEs/kg tilvækst Daglig tilvækst, g Diarré, beh./gris Døde, pct. |
7,5 0,7 2,0 323 0,06 9,4 |
7,6 0,6 2,0 316 0,02 4,6 |
10,7 0,8 1,9 442 0,07 4,0 |
10,7 0,8 1,9 448 0,03 4,3 |
9,1 0,7 1,9 383 0,07 6,7 |
9,1 0,7 1,9 382 0,03 4,4 |
||||
Hele perioden: Alder ved afg., dg Vægt ved afg., kg FEs/gris daglig Daglig tilvækst, g FEs/kg tilvækst Diarré, beh./gris Døde, pct. |
68 16,5 0,5 241 2,0 0,97 15,5 |
68 16,1 0,5 238 2,0 0,74 9,8 |
72 25,7 0,7 361 1,8 0,24 8,1 |
72 23,9 0,7 360 1,8 0,14 6,9 |
70 20,1 0,6 301 1,9 0,61 11,8 |
70 20,0 0,6 299 1,9 0,44 8,3 |
||||
KONKLUSION OG DISKUSSION
Den mest nærliggende forklaring på at Probilact H ikke gav nogen effekt er, at produktet blev anvendt eller behandlet forkert. Men muligheden for at produktet ikke var godt nok kan ikke udelukkes.
For at have en effekt bør mikroorganismerne i et probiotikum
opfylde en række krav. De vigtigste af disse er, at produktet:
1. |
Kan styrke den naturlige tarmflora og hæmme væksten af potentielt patogene mikroorganismer. |
2. |
Ikke selv er patogent eller har antigenvirkning. |
3. |
Kan overleve passagen af maven og den forreste del af tyndtarmen (duodenum), hvor der henholdsvis er et surt miljø (pH<2) efterfulgt af en høj koncentration af galdesalte. |
4. |
Kan kolonisere sig i tyndtarmen. |
5. |
Ikke hæmmes af vækstfremmere. |
6. |
Er resistente mod tryk og varme, så de kan overleve en normal pelletering og bevare levedygtigheden i et fuldfoder. |
Bakterierne i Probilact H angives at opfylde de 5 første krav, idet resistensen mod et lavt pH og galdesalte dog kun er påvist in vitro. Under kontrollerede betingelser er der heller ikke tvivl om, at Lactobaciller kan regulere tarmfloraen.
Ikke sporedannende bakterier er derimod ofte følsomme overfor tryk og varme, og især hvis miljøet samtidig er fugtigt.
Bakterierne i Probilact H er uden tvivl følsomme overfor de kombinationer af tryk, varme og fugt, som forekommer under en pellertering. Pelleteringen er især skadelig, hvis trykket i pillepressen er øget for at hæve kapaciteten, eller hvis den efterfølgende nedkøling af pillerne sker langsomt.
Forsøgsfoderet blev fremstillet ved dobbelt pelletering på en Matadorpresse, hvor matricen havde en 40 mm pressegang og 4 mm åbning. Umiddelbart før første pelletering blev der tilledt damp på ca. 110 ºC, som sammen med friktionsvarmen gav en temperatur på ca. 70 ºC inde i pillerne. Den afsluttende nedkøling startede maksimalt 20 sekunder efter tilledningen af damp og varede ca. 10 minutter.
Forsøg med blandt andet Bacillus toyi og Streptococcus faecium har vist, at den tarmstabiliserende virkning til en vis grad var proportional med bakteriens koncentration i foderet.
Firmaets anbefalinger vedrørende dosering af Probilact H i
problembesætninger er ændret efter afprøvningens gennemførelse, så
der enten anbefales:
A) |
0,5 - 1,0 kg Probilact H pr. ton sofoder de sidste 4 uger før faring og 1,0 kg Probilact pr. ton smågrisefoder, som skal tilbydes pattegrisene mindst to uger før fravænning eller |
B) |
1,5 - 2,0 kg Probilact H pr. ton smågrisefoder, som tilbydes pattegrisene mindst to uger før fravænning. |
Resultaterne fra denne afprøvning er i overensstemmelse med en række tilsvarende udenlandske forsøg, hvor der heller ikke blev fundet nogen effekt. I teorien kan kulturer af mælkesyrebakterier have en produktionsøkonomisk værdi. Betingelsen herfor er dog stadig, at der er et tilstrækkelig stort antal levende mælkesyrebakterier i foderet, når det gives til grisene.
De fleste bakterier er følsomme over for tryk, damp og varme. Ved anvendelse af pelleterede foderblandinger bør der være vished for, at bakterierne har overlevet pelleteringen. Alternativt bør et probiotikum - som f.eks. Probilact H kun anvendes i et melfoder eller eventuelt givet i vand/mælk.