14 pct. fedtfattige rapskager i foderblandinger til smågrise

SAMMENDRAG

En foderblanding indeholdende 14,0 pct. dobbeltlave rapskager (6,1 pct. fedt) blev afprøvet mod en kontrolblanding uden raps.

Afprøvningen blev gennemført i to besætninger med grise i perioden 5-10 ugers alderen. I begge besætninger var der holddrift i adskilte sektioner, og der indgik 5 hold pr. besætning. I alt var der ca. 850 grise pr. forsøgsgruppe.

Grisene fodret med rapsblandingen havde en lidt lavere foderoptagelse end kontrolgrisene. Dette betød, at den daglige tilvækst faldt med 17 g. Forskellen var på grænsen til at være statistisk sikker (P <0,10). På trods af den lidt lavere tilvækst for rapsgruppen var der ingen forskel i foderudnyttelsen mellem forsøgs- og kontrolgruppen, ligesom sundhedstil­standen heller ikke blev påvirket.

Årsagen til den lidt lavere foderoptagelse på rapsblandingen er formentlig en kombination af rapskagens indhold af glucosinolater, (ca. 12 mikromol/g), bitter smag samt det høje træstofindhold.

På baggrund af denne afprøvning, og andre forsøg i ind- og udland, anbefales en vejledende maks.grænse på 10 pct. fedtfattige rapskager i foderet til grise fra 5 ugers alderen. Kendes rapskagens glucosinolatindhold kan der anvendes en tilsvarende grænse på maks. 1,0 mikromol glucosinolater/pr. g foder i den færdige blanding.

BAGGRUND

En tidligere afprøvning beskrevet i Meddelelse nr. 104 fra Den rullende Afprøvning, har vist en forringelse af smågrises tilvækst, og foder­udnyttelse ved fodring med en smågriseblanding indeholdende 20 pct. ærter, og 10 pct. dobbeltlav rapsskrå.

For at afgøre om de forringede produktionsresultater skyldtes raps eller ærter, blev der gennemført en afprøvning af raps og ærter hver for sig. Afprøvningen af 15 pct. ærter er beskrevet i Med­delelse nr. 143, hvor ærteblandingen viste sig at være fuldt på højde med kontrolfoderet.

Århus Oliefabrik har fra 1986/87 ændret processen ved fremstilling af rapsskrå. Dette betyder, at der nu fremstilles fedtfattige raps­kager med et fedtindhold på ca. 6 pct. mod tidligere 2-3 pct. fedt i rapsskrå.

I nærværende afprøvning blev der iblandet 14 pct. fedtfattige raps­kager i foderet til grise fra 5 til ca. 10 ugers alderen.

FORMÅL OG GENNEMFØRELSE

Formålet med afprøvningen var, at undersøge effekten af 14 pct. fedtfattige rapskager på foderoptagelse, tilvækst og foderudnyt­telse hos grise fra 5 til 10 ugers alderen.

Afprøvningen blev gennemført i 2 sobesætninger. Grisene blev fra­vænnet ved 19 henholdsvis 28 dages alderen. Ved fravænning blev grisene delt i to ensartede grupper efter afstamning og vægt. Grise­ne blev fodret med besætningens normale fravænningsblanding, indtil forsøgets start ved 33 henholdsvis 37 dages alderen i de to besæt­ninger.

De to besætninger praktiserede holddrift i adskilte sektioner, og afprøvningen omfattede 5 hold pr. besætning. I alt var der ca. 850 grise pr. forsøgsgruppe. Afprøvningen blev afsluttet ved 69 dages alderen i den ene, og 67 dages alderen i den anden besætning.

I begge besætninger blev der anvendt hjemmeblandet melfoder med ens sammensætning. Foder­blandingernes sammensætning er vist i tabel 1.

Foderets næringsindhold

Til forsøget anvendtes dobbeltlave fedtfattige rapskager fra Århus Oliefabrik A/S. Der blev indkøbt et parti til hver besætning ved afprøvningens start. En prøve fra hvert parti blev analyseret på Bioteknisk Institut.

Desuden blev en prøve fra hver besætning analy­seret for glucosino­later på Kemisk Institut, Den kongelige Veteri­nær- og Landbohøj­skole. Såvel nærings- som glucosinolat­indholdet var praktisk taget ens i de to partier. Gennemsnitsresul­tatet er vist i tabel 2.

På baggrund af analysen på raps og standardtal fra de øvrige foder­stoffer, blev blandingernes næringsindhold beregnet. Foderblandingernes beregnede, og analyserede næringsindhold er vist i tabel 3.

Af tabel 3 fremgår, at blandingerne stort set havde samme nærings­indhold pr. FEs. Den vigtigste forskel var, at iblanding af raps­kager forøgede træstofindholdet, og formindskede indholdet af FEs/kg i forsøgsfoderet.

Analyserne på færdigfoderet viste god overens­stemmelse med de be­regnede værdier. Det analyserede proteinindhold var dog en anelse under det beregnede, både for forsøgs- og kon­trolfoderet.

Produktionsresultaterne fra afprøvningen er vist i tabel 4.

For afprøvningen som helhed havde gruppen, der fik 14 pct. fedt­fattige rapskager, i gennemsnit 0,04 FEs pr. dag lavere foderop­tagelse, og 17 g lavere daglig tilvækst end kontrolgruppen. Denne forskel var både for foderoptagelse og tilvækst på grænsen til at være signifikant (P <0,10). Resultatet var næsten ens i de to besætninger. Kontrolholdet havde således den bedste tilvækst i 4 ud af 5 hold i begge besætninger.

Årsagen til den lidt lavere tilvækst for rapsgruppen skyldes den lidt lavere foderoptagelse, mens foderudnyttelsen ikke var påvir­ket.

DISKUSSION OG KONKLUSION

Ved anvendelse af 14 pct. fedtfattige rapskager i foderet havde grise i perioden 5-10 uger en lille nedgang i foderoptagelse og tilvækst. Øvrige produktionsmål blev ikke påvirket.

Årsagen til nedgangen i foderoptagelse kan være den bitre smag, forårsaget af rapsens indhold af glucosinolater samt tanninindhold­et. Det kan også tænkes, at rapsens høje træstofindhold og/eller blandingens lavere energiindhold har haft betydning. Træ­stofindhold­et har således været ca. 10 g/FEs højere i rapsbland­ingen end i kontrolblandingen.

I canadiske forsøg har man afprøvet stigende dosering fra 8 til 35 pct. canadisk dobbeltlav rapsskrå til grise fra fravænning ved 3 eller 5 ugers alderen. Canadiske rapsfrø af sorten "Conola" har normalt et noget højere glucosinolatindhold end dansk dobbeltlav raps, men indholdet i rapsskråen var i disse forsøg analyseret til ca. 10 mikromol glucosinolat pr. g rapsskrå. Det lave indhold kan skyldes forskel i analysemetode eller, at en del af glucosino­laterne var ødelagt under fremstillingen af rapsskrå. Dette be­tyder, at rapsskråen sandsynligvis har indeholdt nedbrydningspro­dukter fra glucosinolater. Disse er formodentlig mindst lige så skadelige som intakte glucosinolater.

Smågrisene havde en faldende foderoptagelse og tilvækst ved stigende rapsindhold i foderet, mens foderudnyttelsen stort set var uændret. Af forsøgsresultaterne beregnedes, at den daglige tilvækst faldt 2-3 g pr. pct. raps i foderet.

Ovennævnte forsøg blev fulgt op af endnu et forsøg, hvor grise fik mulighed for at vælge mellem en normal korn-sojaskrå blanding, og blandinger med stigende iblanding af raps (5, 10, 15 og 20 pct.). Når grisene havde frit valg, foretrak de helt sikkert bland­ingerne uden raps. Forskellen var størst ved høj rapsprocent, men grisene åd også signifikant mere af kontrolblandingen, end af bland­ingen med 5 pct. rapsskrå.

Det skal bemærkes, at de canadiske forsøg - i modsætning til nær­værende forsøg - også omfattede perioden lige efter fravænning, hvor grisene formodentlig er specielt påvirkelige af foderets smag.

På Statens Husdyrbrugsforsøg er der på den anden side gennemført forsøg, hvor foderet indeholdt 10 pct. dobbeltlav rapsskrå til grise fra 4-10 uger, uden nogen uheldig effekt på tilvækst og foder­udnyttelse.

Det kan konkluderes, at der kan anvendes op til 14 pct. rapsskrå uden sundhedsmæssig risiko til smågrise fra 5-10 ugers alderen. Til gengæld er der risiko for en lille nedgang i foderoptagelse og tilvækst, formentlig fordi raps påvirker blandingens smag i negativ retning. Da man normalt ønsker maksimal foderoptagelse hos smågrise, vil en maks.grænse på 10 pct. dobbeltlave fedt­fattige rapskager til grise fra 5-10 uger være rimelig. Kendes rapskagens aktuelle glucosinolatindhold, kan der vælges en ibland­ingsprocent svarende til et glucosinola­tindhold på maksimalt 1 mikromol i den færdige blanding.