Højlysin byg til smågrise

SAMMENDRAG

Smågriseblandinger indeholdende højlysin byg (Piggy) henholds­vis alm. byg som eneste kornart blev sammenlignet. Afprøvningen blev gennemført i 2 besætninger med smågrise i al­deren 3-10 uger. Begge besætninger havde holddrift, og der indgik 5 hold pr. besætning omfattende i alt 671 grise pr. gruppe.

Gruppen, der fik Piggybyg, havde i forhold til kontrolgruppen 9 g lavere daglig tilvækst, men forskellen var ikke signifikant (P <0,16). Endvidere blev der mellem forsøgs- og kontrolgruppe ikke fundet forskel i foderudnyttelse, foderoptagelse og sund­hedstilstand.

Ved at anvende Piggybyg i stedet for alm. byg kunne der spares 3 pct. sojaskrå i startblandingen (3-6 uger) og 4,9 pct. soja­skrå i slutblandingen (6-10 uger) ved samme næringsstofkrav.

Afprøvningen viste, at den ernæringsmæssige kvalitet af Piggy­byg var på højde med det forventede ud fra kendskab til byggens kemiske sammensætning og fordøjelighed.

Højlysin byg bliver først økonomisk aktuel til iblanding i svinefoder ved markedsføring af nye forædlede sorter, der udbyttemæssigt kommer på højde med alm. bygsorter eller ved meget høje priser på proteinfoderstofferne.

BAGGRUND

I de seneste år er det via forædling lykkedes at udvikle bygsorten Piggy. Piggybyg har et højt lysinindhold, og kan derfor erstatte en del af proteinfoderstofferne i foderblandingerne til svin.

Piggybyg er en krydsning mellem (Risø 1508 x Nordal²) x Triumph. Risø 1508 er karakteriseret ved at have et reduceret hordeinind­hold. Hordein er et lagerprotein, der udgør ca. 70 pct. af byggens proteinindhold. Hordein har et lavt lysinindhold, og hovedparten af proteinet består af ikke essentielle aminosyrer.

Ved stigende proteinindhold og dermed også hordeinindhold i almin­delig byg, vil det relative lysinindhold stige langsomt. Modsat har Piggybyg et konstant lysinindhold i procent af råproteinet. Derfor stiger det relative lysinindhold i Piggybyg forholdsvis hurtigt med stigende proteinprocent. Det kan derfor betale sig at øge proteinindholdet i Piggybyg ved eftergødning med 20 kg N pr. ha omkring skridning.

Udbyttet i hkg kerne pr. ha af Piggybyg lå i 1987 10 pct. under målesorten, som er en blanding af 4 sorter. Udbyttet har været forholdsvis stabilt fra år til år.

FORMÅL OG GENNEMFØRELSE

Formålet var at sammenligne produktion og sundhed hos smågrise fodret med fuldfoderblandin­ger indeholdende alm. foderbyg hen­holdsvis Piggybyg. Afprøvningen foregik i vækstperioden fra fra­vænning indtil ca. 25 kg.

Afprøvningen blev gennemført i perioden april-september 1988 i en MS- og en alm. produktionsbe­sætning. Smågrisene blev i gennemsnit fravænnet 23 dage gamle, hvor kuldene blev delt efter afstamning og vægt i 2 ensartede grupper. Mellemvejningen blev foretaget ved en gennemsnitsalder på 41 dage, og afgangsalderen var 70 dage i gennemsnit. Afprøvningen omfattede 5 hold pr. besætning, svarende til i alt 671 grise pr. gruppe.

I hver af de 2 besætninger fik smågrisene tildelt en startblanding i perioden fra fravænning til de var henholdsvis 39 og 43 dage gamle, og en slutblanding fra dag 39 henholdsvis dag 43 til afgang. Blandingerne var optimeret ud fra næringsstofkravene til henholds­vis 3 og 6 ugers grise.

De 2 bygpartier blev analyseret ved kemisk analyse på Bioteknisk Institut, og analyseresultaterne blev anvendt ved optimering af blandingerne. Tabel 1 viser de anvendte bygpartiers kemiske sammen­sætning. Analyseresultaterne er sammenlignet med tabelværdier fra 556. beretning, Statens Husdyrbrugsforsøg.

På baggrund af det våde høstår i 1987, blev begge bygpartier analy­seret for både ochratoksin og vomitoksin. Der blev fundet vomitok­sin i begge bygpartier, men i så små mængder, at det ingen ind­flydelse havde på produktionsresultaterne. Derimod blev der ikke fundet ochratoksin i bygpartierne.

Piggybyggen var eftergødet med 20 kg N pr. ha omkring skridning. Indholdet af lysin og treonin var henholdsvis 60 og 33 pct. højere i Piggybyg sammenlignet med den alm. byg, som blev anvendt i af­prøv­ningen.

Blandingernes sammensætning fremgår af tabel 2. På grund af smågrisenes høje krav til foderets aminosyreindhold, kunne Piggybyggen kun ombytte 3,0 pct. sojaskrå i startblandingen og 4,9 pct. sojaskrå i slutblandingen. Blandingerne blev sammensat således, at de indbyrdes blev så ens som mulig med hensyn til indhold af energi og fordøjelige aminosyrer.

Ved hver foderproduktion blev der indsendt prøve til analyse på Bioteknisk Institut. Blandingernes deklarerede og analyserede næringsindhold fremgår af tabel 3.

Det analyserede energiindhold var i samtlige 4 blandinger 2-4 FEs pr. 100 kg højere end det deklarerede indhold. Ellers adskilte blandingernes analyserede indhold sig ikke nævneværdigt fra det de­klarerede indhold.

Det analyserede aminosyreindhold lå meget tæt på det deklarerede indhold i alle 4 blandinger. Indholdet af tryptofan blev analyseret i startblandingerne. Ud fra tabelværdierne var der forventet 2,5 g tryptofan pr. kg i begge blandinger, men der blev kun genfundet 2,1 g pr. kg, hvilket svarer til ca. 15 pct. af lysinindholdet. Det vides ikke om forskellen skyldes generel analyseusikkerhed.

PRODUKTIONSRESULTATER

Tabel 4 viser afprøvningens produktionsresultater.

I besætning A opnåede gruppen med alm. byg 19 g højere daglig til­vækst, end gruppen der fik Piggybyg. Før mellemvejning var forskel­len mellem de 2 grupper på 24 g i daglig tilvækst, men selv denne forskel var ikke signifikant (P <0,31) bl.a. på grund af en meget stor variation i resultaterne før mellemvejning. Ingen af de regi­strerede forskelle i besætningen var signifikante. I perioden har der ingen fodrings- eller sundheds­mæssige problemer været i besætningen.

I besætning B blev der heller ikke fundet signifikante forskelle mellem grupperne. I besætningen fungerede blandingerne godt, og der opstod ingen diarré- eller sundhedsmæssige problemer i perioden.

For afprøvningen som helhed, blev der mellem grupper­ne ikke fundet signifikante forskelle i daglig tilvækst (P <0,16) og FEs pr. kg tilvækst (P <0,46). Der blev heller ikke fundet vekselvirkning mellem besætninger og forsøgsbehandlinger.

DISKUSSION OG KONKLUSION

Ved at anvende Piggybyg i stedet for alm. byg kunne der spares 3 pct. sojaskrå i startblandingen (3-6 uger) og 4,9 pct. sojaskrå i slut­blandingen (6-10 uger) ved samme næringsstofkrav.

Piggybyg havde ingen indflydelse på den daglige foderoptagelse. Kontrolholdet havde en lidt højere daglig tilvækst, men resultatet var ikke signifikant. Øvrige produktionsparameter blev ikke påvir­ket af Piggybyggen.

Resultaterne fra denne afprøvning bekræfter, at smågri­sene kvitte­rer for Piggybyggens næringsindhold. Tilsvarende må forventes ved slagtesvin.

I meddelelse nr. 700 fra Statens Husdyrbrugsforsøg viste rottefor­søg, at proteinets biologiske værdi i Piggybyg var 86,7 pct. mod kun 64,3 pct. i Lamibyg. Den høje biologiske værdi skyldes en meget gunstigere aminosyresammensætning.

Ifølge beretning nr. 640 fra Statens Husdyrbrugsforsøg har Piggybyg 2 pct. lavere energifordøjelig­hed og 3 pct. lavere proteinfordøje­lighed end Lamibyg. Endvidere blev det fundet, at Piggybyg i for­hold til alm. byg kunne ombytte 6,5-7,0 pct. sojaskrå eller ca. 35 pct. af den totale mængde sojaskrå i perioden 20-90 kg.

Ved forventet 10 pct. lavere høstudbytte pr. ha ved dyrkning af Piggybyg i forhold til alm. byg skal prisforskellen mellem soja­skrå og alm. foderbyg være høj, før Piggybyg bliver økonomisk aktuel. Hvis f.eks. foderbyg koster 140 kr. pr. 100 kg, og Piggybyg kan erstatte 4,9 pct. sojaskrå i en smågriseblanding, skal soja­skråen koste 385 kr. pr. 100 kg, før Piggybyg vil reducere foderomkostnin­gerne. Hvis derimod Piggybyg kan erstatte 7,1 pct. soja­skrå i en slagtesvineblan­ding, skal sojaskråen koste mindst 336 kr. pr. 100 kg. Beregningerne er baseret på ren byg/sojaskråblan­dinger samt, at prisen for Piggybyg er 1,11 gange prisen på al­minde­ligt foderbyg for derigennem at opnå samme økonomiske udbytte pr. ha. Beregningerne tager ikke hensyn til en evt. mer­omkostning ved dyrkning af Piggybyg.

Højlysin byg bliver først aktuelt til iblanding i svinefo­der ved meget høje priser på protein­foderstofferne eller ved forædling af sorter, der udbyttemæssigt kommer på højde med alm. bygsorter.

REFERENCER

Just, A., H. Jørgensen, J.A. Fernández, S. Bech-Andersen & N.E. Hansen, 1983. Forskellige foderstoffers kemiske sam­mensætning, fordøjelighed, energi- og proteinværdi til svin. 556. Beretn. Statens Husdyrbrugs­forsøg. pp 99.

Larsen, T., B.O. Eggum, V. Danielsen, L. Munck, K. Bang-Olsen, B. Stilling & B. Pedersen, 1988. Højlysin byg (Piggy) i fo­deret til smågrise. Medd. nr. 700, Statens Hus­dyrbrugsforsøg. pp 4.

Mortensen, H.P., A. Madsen, D.D. Hall, L. Munck, K. Bang-Olsen & B. Stilling, 1988. Protein og aminosyrer til slagtesvin. 4 (ly­sinrig byg), 640. Beretn. Statens Hus­dyrbrugsforsøg. pp 29.