9. februar 1989

Meddelelse Nr. 149

Spaltegulve i slagtesvinestier

Spaltegulve i slagtesvinestier

SAMMENDRAG

I slagtesvinestier med restriktiv vådfodring blev der afprøvet betonspaltegulve fra Sunds Cementstøberi, Oranje og P-beton. Afprøvningen blev foretaget i stier med spaltegulv i hele lejet. Undersøgelsen blev suppleret med en pilotundersøgelse i 20 besætninger for at få kendskab til spaltegulvenes funktion under forskellige forhold.

Betonspaltegulvene fra Sunds, Oranje og P-beton med en spaltebredde på 2,0 cm var lige velegnede fra ca. 25 kg's vægt og indtil slagtning. Spaltegulvene fra Sunds og P-beton med en spaltebredde på 1,8 cm gav problemer med grisenes renhed, når der blev anvendt alternative fodermidler. Især gav fedt og ærter belægninger på spaltegulvene, som kunne være besværlige at vaske af. Spaltegulvet fra Oranje med 1,6 cm spalteåbning var uegnet til slagtesvin over 50 kg, fordi spalteåbningerne kittede til, og grisene kunne ikke holde sig rene.

GENNEMFØRELSE

Af nedenstående tabel ses, hvilke spaltegulve der blev afprøvet.

Tabel 1. Afprøvning af betonspaltegulve i slagtesvinestier (2 besætninger)

Firma

Spaltebredde, cm

Trædeflade, cm

Vejl. pris pr. m² kr.

Sunds

2,0

9,0

262

Sunds

1,8

6,5

262

Oranje

2,0

9,0

258

Oranje

1,6

6,7

272

P-beton

2,0

7/9

260

P-beton

1,8

6,2

286

Spaltegulvene fra Sunds blev afprøvet i en besætnign og spaltegulene fra Oranje og P-beton i en anden besætning.

I begge besætninger var slagtesvinestierne indrettet med spaltegulv i hele lejet og grisene blev indsat i slagtesvinestalden ved en vægt på ca. 45 kg. Stierne målte 5,0 x 1,8 cm, og der blev anvendt restriktiv vådfodring.

Afprøvningen varede et år.

Figur 1. Betonspaltegulv i hele lejet.

Tabel 2. Pilotundersøgelse i slagtesvinestalde (20 bes.)

Firma

Spalteåbning, cm

Trædeflade, cm

Sunds (6 bes.)

2,0

9,0

Sunds (3 bes.)

1,8

6,5

Oranje (5 bes.)

2,0

9,0

P-beton (3 bes.)

2,0

7/9

P-beton (3 bes.)

1,8

6,2

I alle besætninger var der spaltegulv i hele lejet, og der blev anvendt restriktiv våd- eller tørfodring. Besætningerne blev kun besøgt en gang.

RESULTATER

Slagtesvinestier med betonspaltegulv i hele lejet

Afprøvningen omfattede 6 forskellige betonspaltegulvstyper. Undersøgelsen blev suppleret af en pilotundersøgelse som omfattede 20 besætninger fordelt på 5 forskellige spaltegulvsty­per. Resultaterne af afprøvningen fremgår af tabel 3 og pilotundersøgelsen af tabel 4.

Tabel 3. Slagtesvinestier med betonspaltegulve i hele lejet

Besætning

1

2

Spaltegulv

Sunds

Oranje

P-beton

Spaltebredde

2,0

1,8

2,0

1,6

2,0

1,8

Trædeflade, cm

9,0

6,5

9,0

6,5

9,0/7,0

6,2

Trykskader, pct.

13,9

13,3

16,5

29,0

20,8

33,0

Selvrensende evne,

karakter *)

 

4

 

3

 

4

 

2

 

4

 

3

*) For tabel 3 og 4 gælder:1 = uacceptabel, 2 = dårlig, 3 = acceptabel, 4 = god, 5 = meget god

Grisene blev i begge besætninger indsat ved en vægt på 45 kg

Spaltegulvene fra Sunds fungerede tilfredsstillende. Der var en tendens til, at grisene havde sværere ved at holde sig rene på spaltegulve med en spaltebredde på 1,8 cm end 2,0 cm. Spaltebredden har større betydning for spaltegulvets selvrensende evne end åbningsarealet.

Spaltegulvet fra Oranje med en spaltebredde på 2,0 cm fungerede tilfredsstillende. Spaltegulvet med en spaltebredde på 1,6 cm og en trædeflade på 6,5 cm kunne grisene ikke holde sig rene på. Spaltegulvet kan ikke anbefales anvendt i stier, hvor grisene er større end 50 kg ved afgang.

Spaltegulvene fra P-beton fungerede tilfredsstillende. De 3 spaltegulvstyper med en spaltebredde på 2,0 cm fungerede lidt bedre end spaltegulvstyperne med en spaltebredde på 1,8 cm, når der blev anvendt alternative foderstoffer.

Tabel 4. Pilotundersøgelse i slagtesvinestier med betonspaltegulve i hele lejet

Spaltegulv

Sunds

Oranje

P-beton

Antal besætninger

6

3

5

3

3

Spaltebredde

2,0

1,8

2,0

2,0

1,8

Trædeflade, cm

9,0

6,5

9,0

9/7

6,2

Selvrensende evne

4

3

4

4

3

Indsættelsesvægten i besætningerne varierede fra 25-45 kg.

BESKRIVELSE OG VURDERING AF DE AFPRØVEDE SPALTEGULVE

Betonspaltegulv - Sunds (Spaltebredde 2,0 cm)

Spaltegulvet var afslebet ved levering. Spaltegulvets finish var tilfredsstillende. Frekvensen af trykskader var på et acceptabelt niveau. De fleste af de trykskader, der blev observeret i slagtesvinestalden havde grisene allerede ved indsættelse.

Spaltegulvets selvrensende evne var tilfredsstillende. Der var enkelte stier med begyndende tilkitning af spalteåbningerne med grumsede grise til følge. Der blev ikke konstateret nævneværdigt slid og spaltegulvets holdbarhed var tilsyneladende god.

Betonspalteguld - Sunds (Spaltebredde 1,8 cm)

Spaltegulvet var afslebet ved leveringen.Spaltegulvets finish var tilfredsstillende. Frekvensen af trykskader var ens på de to typer spaltegulve fra sunds. Holdbarheden var tilsyneladende god.

Betonspaltegulv - Oranje (Spaltebredde 2,0 cm)

Spaltegulvet var afslevet ved levering. Spaltegulvets finish var lidt dårligere end spaltegulve­ne fra Sunds og P-beton.

Frekvensen af trykskader var den samme som på de øvrige afprøvede spaltegulvstyper. Spaltegulvets selvrensende evene var god. Holdbarheden var tilsyneladende god.

Betonspaltegulv - Oranje (Spaltebredde 1,6 cm)

Spaltegulvet anvendes normalt til ungsvin, men blev afprøvet til slagtesvin. Spaltegulvets selvrensende evne var dårlig. Det kan ikke anbefales at anvende dette spaltegulv til slagtesvin over 50 kg.

Betonspaltegulv - P-beton (Spaltebredde 2,0 cm)

Spaltegulvet var konstrueret med 4 bjælker i hver sektion. De to yderste bjælker var 9 cm brede og de to midterste 7 cm brede. Spaltegulvet var afslebet ved levering og havde en rimelig god finish.

Frekvensen af trykskader var lidt højere end på spaltegulvet fra Oranje med en trædeflade på 9,0 cm, men forskellen var ikke signifikant. Spaltegulvets selvrensende evne var god. Holdbarheden var tilsyneladende god.

Betonspaltegulv - P-beton (Spaltebredde 1,8 cm)

Spaltegulvet var afslebet ved levering, og finishen var rimelig god.

Spaltegulvet gav i afprøvningen lidt højere frekvens af trykskader end de øvrige spaltegulve. I pilotundersøgel­sen var der imidlertid ikke noget, der tydede på, at spaltegulvet gav flere trykskader end de øvrige afprøvede spaltegulve.

Den selvrensende evne var acceptabel. Holdbarheden var tilsyneladende god.

En samlet vurdering af spaltegulvenes funktion og egnethed fremgår af nedenstående tabel.

Vurdering af betonspaltegulvene

 

 

Karakter for:

 

Firma

Sp.bredde

trædef., cm

Åbn.

areal, %

Renhed

Tryk-

skader

Egnethed i stier med

spaltegulv i hele lejet

Sunds

2,0/9,0

18

4

3

Egnet til grise fra 25 kg (10 uger)

Sunds

1,8/6,5

21

3

3

Egnet til grise fra 20 kg (9 uger)

Oranje

2,0/9,0

18

4

3

Egnet til grise fra 25 kg (10 uger)

Oranje

1,6/6,7

18

2

3

Egnet til grise fra15-50 kg (7-15 uger)

P-beton

2,0/9/7

20

4

3

Egnet til grise fra 25 kg (10 uger)

P-beton

1,8/6,2

22

3

3

Egnet til grise fra 20 kg (9 uger)

1 = uacceptabel, 2 = dårlig, 3 = acceptabel, 4 = god, 5 = meget god

KONKLUSION OG DISKUSSION

Spaltegulvene til slagtesvinfra Sunds, Oranje og P-beton var lige velegnede, når der blev anvendt traditionelle fodermidler. Ved anvendelse af alternative fodermidler som ærter, raps og fedt reduceredes spaltegulvenes selvrensende evne især med en spaltebredde på 1,8 cm.

Hvis der vælges vådfodring og anvendelse af alternative foderstoffer, og grisene er min. 25 kg (10 uger) ved indsættelse i slagtesvinestalden bør der vælges et spaltegulv med en spaltebredde på 2,0 cm og en trædeflade på 7-9 cm. Der kan dog godt være andre betonspaltegulve på markedet med en spalteåbning på 1,8 cm som også fungerer tilfredsstillende ved anvendelse af alternative fodermidler. Hvis grisene indsættes ved en vægt på 20-25 kg, bør der anvendes et spaltegulv med en spalteåbning på 1,8 cm og en trædeflade på 6-8 cm.

Det kan ikke anbefales at anvende spaltegulve med en spaltebredde på 1,6 cm, idet grisene ikke kan holde sig rene, når grisene vejer over 50 kg.


Institution: Landsudvalget for Svin, Videncenter for Svineproduktion, Den rullende Afprøvning

Forfatter: Finn K. Udesen

Udgivet: 9. februar 1989

Dyregruppe: Slagtesvin

Fagområde: Inventar