SAMMENDRAG
I ungsvinestier indrettet med fuldspaltegulv og vådfodring
Betonspaltegulvet fra Brædstrup var lettere at rengøre og havde en bedre selvrensende evne end spaltegulvet fra Sunds, men begge spaltegulve var egnet til ungsvin. Den galvaniserede rundjernsrist gav en høj frekvens af trykskader og er ikke egnet til ungsvin over 18 kg. Plastspaltegulv i hele lejet og 1/3 plastspaltegulv kombineret med betonspaltegulv fungerede lidt bedre end betonspaltegulv med hensyn til spaltegulvenes selvrensende evne. Der var tilsyneladende ikke nogen produktionsmæssige fordele ved at anvende plastspaltegulv eller kombineret 1/3 plast- og 2/3 betonspaltegulv i forhold til betonspalter. Plastspaltegulvet var dobbelt så hurtigt at vaske rent som betonspaltegulvene.
I ungsvinestierne med fast leje kombineret med betonspaltegulv var der svineri på den faste del af lejet i 90 pct. af stierne. Fast leje kombineret med vådfodring
Ved vådfodring
For at forebygge syre-/slidangrebene blev såvel betonbjælkerne som foderrepos behandlet med henholdsvis Eworal gulvbelægning og Reebolith (et fluatmiddel).
Allerede 1/2 år efter behandlingen begyndte Eworal gulvbelægningen at skalle af i forbindelse med rengøring af stierne med højtryksrenser. Behandlingen udsatte derfor kun problemet i en periode. I stier, hvor der blev anvendt Reebolith, blev syre-/slidangrebene ikke stoppet, men udviklede sig i et langsommere tempo end i de ubehandlede stier.
BAGGRUND
En hurtig udbredelse i anvendelse af ungsvinestier medførte behov for at afprøve forskellige spaltegulvstyper. Udover betonspaltegulve var der interesse for at anvende rundjerns- og plastriste. Endelig var der interesse for at kombinere f.eks. plastspaltegulv i lejeområdet med betonspaltegulv i gødeområdet. Samme interesse var der for betonleje med varme i gulvet kombineret med spaltegulv.
Formål
Det var afprøvningens formål at undersøge de arbejds- og produktionsmæssige forhold. Der blev specielt fokuseret på spaltegulvenes indflydelse på trykskader, grisenes mulighed for at holde sig rene, arbejdsforbruget ved vask af spaltegulvet samt spaltegulvenes holdbarhed.
Ved vådfodring
AFPRØVNINGENS PRAKTISKE GENNEMFØRELSE
Undersøgelserne af spaltegulve i ungsvinestier var delt over 3 afprøvninger/pilotundersøgelser. I nedenstående skemaer er der vist, hvilke spaltegulve der blev undersøgt i de forskellige afprøvninger.
A. Ungsvinestier med spaltegulv i hele lejet (én besætning) |
||||
Spaltebredde, cm |
Trædeflade, cm |
Vejl. pris pr. m², kr. |
||
1. Betonspaltegulv fra Brædstrup |
1,5 |
4,5 |
298 |
|
2. Galvaniseret rundjernsriste |
1,0 |
0,4 |
380 |
Grisene blev fravænnet ved 3 uger i en to-deck fravænningsstald, hvor de gik i 4 uger. Grisene var ca. 7 uger gamle, når de blev indsat i ungsvinestalden, hvor de gik i 6 uger.
Ungsvinestalden var en tidligere Protecta smågrisestald opdelt i 4 sektioner. Ved ændring til ungsvinestald blev fodringsprincippet ændret til vådfoder
B. Ungsvinestier med hel eller delvis spaltegulv i lejet (én besætning) |
||||
Spaltebredde, cm |
Trædeflade, cm |
Vejl. pris pr. m², kr. |
||
1. 1/3 fast leje, 2/3 betonsp. fra Sunds |
1,6 |
5,5 |
265 |
|
2. 1/3 fast leje, 2/3 betonsp. fra Brædstrup |
1,5 |
4,5 |
298 |
|
3. Betonspaltegulv fra Sunds |
1,6 |
5,5 |
265 |
|
4. Betonspaltegulv fra Brædstrup |
1,5 |
4,5 |
298 |
Grisene blev fravænnet ved 3 uger i en to-deck fravænningsstald, hvor de gik i 5 uger. Grisene var ca. 8 uger gamle, når de blev indsat i ungsvinestalden, hvor de gik i ca. 7 uger. Ungsvinestalden var ny ved afprøvningens begyndelse. Stalden var indrettet med vådfodring
C. Ungsvinestier med spaltegulv i hele lejet (to besætninger) |
||||
Spaltebredde, cm |
Trædeflade, cm |
Vejl. pris pr. m², kr. |
||
1. 1/3 Fænø plastspaltegulv og 2/3 betonspaltegulv fra Sunds |
1,5 1,6 |
2,0 5,5 |
565 265 |
|
2. Fænø plastspaltegulv |
1,5 |
2,0 |
565 |
|
3. Betonspaltegulv fra Sunds |
1,6 |
5,5 |
265 |
|
4. Betonspaltegulv fra Brædstrup |
1,5 |
4,5 |
298 |
Besætningen fra afprøvning B fortsatte i afprøvning C. I den anden besætning blev grisene fravænnet ved 4 uger i en smågrisestald med ministier. Grisene var 8 uger, når de blev indsat i ungsvinestalden, hvor de gik i ca. 7 uger.
Stalden var ny ved afprøvningens begyndelse. Der blev gennemført kontinuerlig drift. Fodringssystemet var vådfoder
Undersøgelsen i afprøvning A varede ca. 1/2 år og i afprøvning B og C ca. 1 år.
BESKRIVELSE OG VURDERING AF DE AFPRØVEDE SPALTEGULVE
Galvaniserede rundjernsriste - Langkjær
Den galvaniserede rundjernsrist var konstrueret af 0,4 mm tykke tråde. Risten blev understøttet af fladjern for hver 20 cm. Frekvensen af trykskader var højere end på beton- og plastspaltegulvene. Ristens selvrensende evne var god og den var hurtig at rengøre. Holdbarhed ca. 3 år.
Plastspaltegulve
Risten var konstrueret af polypropylen og blev understøttet af 5 x 80 mm fladjern. Spændvidden var 1,8 m. Frekvensen af trykskader på plastristen var næsten den samme som på betonspaltegulvene. Ristens selvrensende evne var god, og grisene holdt sig godt rene. Ristens skridsikkerhed blev stærkt forringet i stier, hvor der forekom vand- hhv. foderspild, hvilket ofte forekom i den ene af de to besætninger, risten blev afprøvet i. Jo større svinene bliver, jo lettere skrider de på spaltegulvet, og derfor vil det ofte være uhensigtsmæssigt at benytte plastspaltegulve til grise, der er over 40 kg. Plastspaltegulvet var ca. dobbelt så hurtigt at rengøre som betonspaltegulvene. Der blev brugt ca. 10 min. pr. sti (9 m²) til rengøring. Der var ikke tegn på syreangreb eller slid på hverken spaltegulv eller spaltegulvsunderstøtninger efter godt 1 års afprøvning.
Betonspaltegulv - Brædstrup
Spaltegulvet var støbt med ca. 1 cm tykt pudslag. Spaltegulvets overflade og kanter var jævne uden grater. Finishen var bedre end på spaltegulvet fra Sunds. Frekvensen af trykskader var ens på begge betonspaltegulve. Den selvrensende evne var lidt bedre end spaltegulvet fra Sunds, hvilket formentligt skyldes, at åbningsarealet var ca. 5 pct.enhed større. Efter godt 2 års afprøvning var spaltegulvet mindre "slidt" end betonspalterne fra Sunds. Holdbarheden er formentlig kort for de bjælker, der ligger i en radius af 1/2 m omkring vådfodrings
Betonspaltegulv - Sunds
Betonspaltegulvet fra Sunds var afslebet ved leveringen og havde en rimelig god finish, dog ikke på niveau med betonspaltegulvet fra Brædstrup. Frekvensen af trykskader var den samme som på betonspaltegulvet fra Brædstrup. Ristens selvrensende evne var rimelig god. I ca. 10 pct. af stierne var der dog begyndende tilkitning af spalteåbningerne og grisene i disse stier blev grumset. Generelt var der tiltagende problemer med spaltegulvets selvrensende evne, når grisenes gennemsnitlige vægt var over 50 kg. Spaltegulvet var ikke modstandsdygtigt overfor syreangreb og slid. Holdbarheden er formentlig kort for de bjælker, der ligger i en radius af 1/2 m omkring vådfodrings
RESULTATER
Trykskader hos ungsvin i relation til spaltegulvstype
Betonspalter fra Brædstrup Ny Cementstøberi blev sammenlignet med galvaniserede rundjernsriste i ungsvinestier med vådfodring
Tabel 1. |
Betonspaltegulv og galvaniseret rundjernsrist i ungsvinestier (én besætning) |
|||
Spaltegulv |
Betonspalter |
Galv. rundjern |
||
Antal grise |
524 |
756 |
||
Vægt ved inds., kg |
14 |
13 |
||
Vægt ved afgang, kg |
34 |
32 |
||
Trykskader ved inds., pct. |
45,2 |
40,9 |
||
Trykskader ved afgang, pct. |
41,2 |
48,8 |
||
Diff., pct. enheder |
- 4,0 |
7,0 |
||
Frekvensen af trykskader var høj allerede inden grisene blev indsat i ungsvinestalden. I stierne med betonspaltegulv forsvandt 4 pct. af trykskaderne, hvorimod yderligere 7,9 pct. af grisene fik trykskader, når de gik på rundjernsriste.
Undersøgelsen tyder på, at når først grisene har fået en trykskade, er det kun få, som forsvinder igen. Endvidere tyder undersøgelsen på, at såfremt grisene går på et spaltegulv med en meget lille trædeflade (0,4 cm) og dermed et stort tryk på klovene, forværres skaderne.
For at undersøge, om trykskaderne udvikler sig eller forsvinder senere i grisens levetid, blev der i en besætning foretaget en undersøgelse af trykskadernes udvikling, efter at grisene afgik fra smågrisestalden ved en vægt på ca. 18 kg. 100 grise, som havde trykskader, blev mærket op med et plastøremærke.
Da grisene afgik fra slagtesvinestalden, blev de igen undersøgt for trykskader, og det viste sig, at 98 pct. af grisene fortsat havde trykskader på afgangstidspunktet. Trykskaderne havde stort set ikke ændret karakter indtil slagtning. I såvel ung- som slagtesvinestalden gik svinene i stier med betonspaltegulv i hele lejet.
Trykskader hos smågrise i relation til spaltegulvstype i farestier
Den høje frekvens af trykskader hos ungsvinene i tabel 1 gav anledning til at undersøge forholdene i fare- og smågrisestalden. Farestalden var indrettet med kassestier, der målte 2,4 x 1,5 m. I den bageste 1,2 m af lejet var stierne indrettet med henholdsvis triangel- og galvaniseret rundjernsrist. Smågrisestalden var indrettet med 2-etages stier. Stierne var indrettet med en galvaniseret rundjernsrist i hele lejet.
Frekvensen af trykskader hos grisene blev registreret ved afgang fra smågrisestalden, og det blev samtidigt registreret, om grisene var fravænnet fra stier med triangel eller galvaniseret rundjernsriste. Resultatet af undersøgelsen fremgår af tabel 2.
Tabel 2. |
Frekvensen af trykskader ved afgang fra smågrisestalden i relation til spaltegulvstype i farestalden (én besætning) |
|||
Spaltegulv i farestalden Spalteåbning/trædeflade, cm |
Triangel 1,0/1,0 |
Galv. rundjernsriste 1,0/0,4 |
||
Antal grise |
199 |
195 |
||
Vægt ved afgang, kg |
13,6 |
13,8 |
||
Trykskader, pct. |
23,7 |
44,2 |
||
Frekvensen af trykskader var næsten dobbelt så høj hos grise, der blev fravænnet fra farestier med galvaniseret rundjern end fra stier med triangelriste. Resultaterne tyder på, at grisene allerede i en meget tidlig alder påvirkes af spaltegulvet.
Ved fravænning var trykskaderne tilsyneladende ikke udviklet, men i løbet af de 4 uger, som grisene gik i smågrisestalden, fik de hævede led med væske eller bruskdannelser.
Slagtesvin, hvor trykskaden har udviklet sig til ledbetændelse
Ungsvinestier med hel eller delvis spaltegulv i lejet
Afprøvningen omfattede 1/3 fast leje og 2/3 spaltegulv i sammenligning med spaltegulve i hele lejet. I den faste del af lejet var der lagt varmeslanger med 40 cm mellemrum. Der blev indsat en shuntventil, således at fremløbstemperaturen blev reguleret til det ønskede niveau. Stierne målte 1,8 x 5,0 m og var indrettet med vådfodring
Tabel 3. |
Ungsvinestier med 1/3 fast leje hhv. spaltegulv i hele lejet (én besætning) |
|||
Gulvtype |
Fast leje/betonspaltegulv |
Betonspaltegulv i hele lejet |
||
Antal grise |
2290 |
2310 |
||
Vægt ved afgang, kg |
51 |
52 |
||
Trykskade, pct. |
14,0 |
16,5 |
||
Selvrensende evne, karakter *) |
1 |
3 |
||
*) For tabel 3, 4 og 5 gælder: 1 = uacceptabel, 2 = dårlig, 3 = acceptabel, 4 = god, 5 = meget god
Frekvensen af trykskader var næsten ens i begge grupperne. I stierne med fast leje var der svineri i 90 pct. af stierne. Grisene var indsmurt i gødning, og arbejdsmæssigt var det utilfredsstillende. Der blev eksperimenteret med forskellige fremløbstemperaturer i området 28 grader celcius til 32 grader celcius, for at se om lejets overfladetemperatur påvirkede grisenes adfærd. Frekvensen af svineri var den samme uanset fremløbstemperatur.
Beton- og plastspaltegulv i ungsvinestier
Afprøvningen omfattede en sammenligning af betonspaltegulve fra henholdsvis Sunds og Brædstrup samt plastspaltegulv fra Fænø. Endvidere indgik der en gruppe med 1/3 Fænø plastspalter og 2/3 betonspalter fra Sunds. Resultaterne fremgår af tabel 4.
Tabel 4. Beton- og plastspaltegulv i ungsvinestier |
|||||||||||||
Gulvtype |
Sunds |
Brædstrup |
Fænø |
1/3 Fænø 2/3 Sunds |
|||||||||
Besætning |
1 |
2 |
1 |
2 |
1 |
2 |
1 |
2 |
|||||
Trykskader, pct. |
9,0 |
16,5 |
8,5 |
16,0 |
6,9 |
12,5 |
6,3 |
15,0 |
|||||
Selvrensende evne, karakter |
3 |
3 |
4 |
4 |
5 |
5 |
4 |
4 |
|||||
Trykskader forekom ca. halvt så hyppigt i besætning 1 som i besætning 2. Det skyldes formentligt, at smågrisestalden i besætning 1 var ministier med fast leje og spaltegulv i rensegang, hvorimod smågrisestalden i besætning 2 var indrettet med spaltegulv i hele lejet.
Frekvensen af trykskader var næsten ens for de to typer betonspaltegulve og på plastspaltegulvet.
Betonspaltegulvet fra Brædstrup havde en bedre selvrensende evne end spaltegulvet fra Sunds. Plastspaltegulvet havde en bedre selvrensende evne end de to betonspaltegulvstyper.
En samlet vurdering af spaltegulvenes funktion og egnethed fremgår af nedenstående tabel 5.
Tabel 5. Vurdering af spaltegulvene |
||||||
Sp. bredde trædeflade, cm |
Åbn. areal, pct. |
Karakter for: Renhed |
Karakter for: Trykskader |
Egnethed i stier med spaltegulv i hele lejet |
||
Galvaniseret rundjern |
1,0/0,4 |
60 |
5 |
1 |
Ikke egnet til grise over 9 uger |
|
Fænø plast- riste |
1,5/2,0 |
40 |
5 |
2 |
Egnet til grise fra 7-14 uger |
|
Betonspaltegulv fra Brædstrup |
1,5/4,5 |
25 |
4 |
3 |
Egnet til grise fra 7-15 uger |
|
Betonspaltegulv fra Sunds |
1,6/5,5 |
21 |
3 |
3 |
Egnet til grise fra 8-16 uger |
Overfladebehandling af betonspalter
I stier med vådfodring
Eworal tokomponent gulvbelægning med sand er syremodstandsdygtig samtidig med, at det tåler slid. Reebolith er et fluatmiddel, der trænger ind i betonen og omdanner kalken til kisel, hvorved betonens overflade bliver hård og tæt.
De to komponenter blev afprøvet i tre besætninger. I den ene besætning blev der gennemført holddrift med tømning og vask mellem hvert hold. Der blev gennemført kontinuerlig drift i de to øvrige besætninger.
I besætningen med holddrift blev spaltegulvene vasket hver 2. måned. Eworalgulvbelægningen begyndte at skalle af allerede efter 1/2 års brug. Efter ca. 1 års brug var næsten alt gulvbelægning skallet af. Afskalningen skete hovedsagelig i forbindelse med vask med højtryksrenser. I de to besætninger med kontinuerlig drift var der begyndende afskalning efter 1 års brug.
I stierne, hvor der blev anvendt Reebolith, blev syreangreb og slid ikke standset helt, men der var mindre slid i disse stier end i de ubehandlede stier. Anvendelsen af Reebolith ser ud til at forlænge spaltegulvenes levetid.
KONKLUSION/DISKUSSION
Betonspaltegulvet fra Brædstrup Ny Cementvarer var det bedste af de to afprøvede betonspaltegulve.
Plastspaltegulvet fra Fænø havde en god selvrensende evne, og spaltegulvet var dobbelt så hurtigt at vaske rent som betonspaltegulvene. Gulvet blev glat i våd tilstand, hvilket kan genere grisene, især når de kommer op på en vægt over 40 kg.
En kombination af fast gulv og spaltegulv kan ikke anbefales til ungsvin, hvor der anvendes vådfodring
Inden ibrugtagning af betonspalter og betonlejer ville en overfladebehandling to gange med et fluatmiddel, f.eks. Reebolith, kunne forlænge betonens levetid. Det er en forudsætning, at betonen er afhærdet inden behandling. Ved vådfodring
Ved restriktiv vådfodring vil overfladebehandlingen med et fluatmiddel formentlig være tilstrækkelig til at forebygge unormalt slid på betonspaltegulve. Udgiften er 5-8 kr. pr. m².
I et samarbejde med Statens jordbrugstekniske Forsøg undersøges forskellige overfladebehandlinger hhv. beskyttelsesmidler mod syreangreb på beton.