SAMMENDRAG
RA-DOS-fodringssystemet til slagtesvin blev sammenlignet med tørfodring med forvanding. Afprøvningen blev gennemført i 2 besætninger med ca. 2000 slagtesvin pr. gruppe.
Princippet i RA-DOS-fodringssystemet er, at grisene ved foderoptagelse aktiverer en uddoseringsenhed, og impulsstyrede drikkeventiler i krybben, samt at fodermængden kan rationeres jvf. fabrikanten.
Afprøvningen viste, at daglig tilvækst, foderudnyttelse og kødprocent ikke var påvirket af fodringssystemet.
Spredningen i grisenes vægt ved levering var den samme i stierne med RA-DOS-fodringssystem som i stier med tørfodring med forvanding.
Med RA-DOS-systemet var det ikke muligt at fodre slagtesvinene restriktivt i den sidste del af vækstperioden. RA-DOS kan sidestilles med tørfoderautomater med uddoseringsanordning og drikkeventiler i krybben.
I en supplerende undersøgelse blev 8 besætninger, hvor RA-DOS-fodringssystem formodedes at kunne have medført dårlig foderudnyttelse og lav kødprocent, inddraget. Det var ikke muligt på grundlag af produktionsresultater før og efter installation af RA-DOS at påpege produktionsforringelse.
Imidlertid viste undersøgelsen, at tilsyn og styring af vand- og foderperioder er vigtige. Det var dog ikke muligt at opstille entydige retningslinier for disse perioder.
RA-DOS-fodringssystem kan i besætninger, hvor der anvendes foder med høj energikoncentration, medføre øget foderforbrug og reduceret kødprocent. I sådanne besætninger kan det tilrådes at opsætte en drikkeventil ved ydervæg pr. sti og samtidig forlænge perioderne, hvor grisene ikke har adgang til vand i krybben.
BAGGRUND
RA-DOS-fodringssystemet blev introduceret på det danske marked i 1985. RA-DOS er ifølge fabrikanten, FUNKI A/S, et fleksibelt fodringsanlæg, der kan kombinere tørfodring efter ædelyst i begyndelsen af vækstperioden og rationeret fodertildeling i den sidste del af vækstperioden. Anlægget skulle også kunne benyttes, så grisene får tørfoder efter ædelyst i hele vækstperioden.
Formål
Det var afprøvningens formål at:
- sammenligne produktionsresultaterne hos slagtesvin fodret ved hjælp af RA-DOS-fodringssystemet, henholdsvis tørfodring med forvanding.
- undersøge RA-DOS anlæggets styring, funktion og holdbarhed.
Beskrivelse af RA-DOS-fodringssystemet
RA-DOS-fodringssystemet består udover en foderfremføring af en vippevægt ved fodermaskinen, en central styreenhed, foderrør, uddoseringsenhed og en krybbe, hvori to vandventiler er placeret.
Princippet i RA-DOS-fodringssystemet er, at grisene aktiverer en uddoseringsenhed placeret over krybben. Fodermængden kan rationeres på to måder:
1. RA-DOS anlæggets styreenhed indstilles til at styre antallet af foderpauser i løbet af døgnet.
2. På styreenheden fastlægges den maksimale fodermængde, der leveres til slagtesvinestalden i løbet af et døgn.
I afprøvningen blev metode 1 anvendt. Metode 2 er kun aktuel ved holddrift ("alt ind-alt ud").
Til hver sti er der under foderstrengen placeret et foderrør fremstillet i gennemsigtig plastic. Foderrøret har en diameter, som øges med afstanden fra foderstrengen. For enden af foderrøret er doseringsenheden placeret. Denne er konstrueret i rustfrit stål, forsynet med en hængslet klap, som lukker for foderet i røret.
Grisene "åbner" for foderet ved at løfte klappens udvendige del, som er fremstillet af støbejern. Grisene bevæger klappen op og ned, hvorved foderet doseres i små mængder. Det er muligt ved hjælp af en bolt at ændre åbningen og dermed fodermængden pr. dosering.
Figur 2. |
Fodringsprincip |
øverst : Tørf. med forvanding |
midt: RA-DOS-ædelyst |
||
nederst : RA-DOS-restriktiv |
AFPRØVNINGENS GENNEMFØRELSE
Afprøvningen blev gennemført i to besætninger, den ene havde SPF-status (bes. A) og den anden konventionel (bes. B). Begge besætninger havde eget sohold.
Stidimensioner, antal grise pr. sti m.m. fremgår af tabel 1.
Tabel 1. Produktionsforhold i besætningen |
|||||||
Besætning |
A |
B |
|||||
Fodringssystem |
Tørf.m. forv. |
RA-DOS |
Tørf.m.forv. |
RA-DOS |
|||
Antal stier |
12 |
12 |
16 |
16 |
|||
Stidimension (cm) |
500x180 |
500x180 |
500x180 |
500x180 |
|||
Antal grise pr. sti |
15 |
16 |
11 |
12 |
|||
Andel spaltegulv (pct.) |
100 |
100 |
35 |
35 |
|||
Gødningssystem |
Vacuum |
Vacuum |
Linespil |
Linespil |
|||
Foderets energikoncentration var i begge besætninger i gennemsnit 102 FEs pr. 100 kg foder.
Afprøvningen blev gennemført med 6 hold (gentagelser) pr. gruppe i hver besætning.
RESULTATER
Tabel 2 viser produktionsresultaterne i de to besætninger for RA-DOS henholdsvis tørfodring med forvanding.
Tabel 2. Produktionsresultater, besætning A og B |
|||||||
Besætning |
A |
B |
|||||
Fodringssystem |
Tørf. m. forv. |
RA-DOS |
Tørf. m. forv. |
RA-DOS |
|||
Antal prod.grise Vægt v.inds., kg Dgl.tilv., g FEs pr.gris dgl. FEs pr.kg tilv. Kødprocent, pct. Døde og kass., pct. |
1012 27,5 857 2,37 2,77 55,3 3,1 |
1029 27,1 869 2,33 2,68 55,0 1,7 |
978 32,1 679 2,00 2,96 55,9 1,8 |
1053 31,3 693 2,02 2,91 55,7 2,3 |
|||
Indenfor den enkelte besætning viser opgørelser, at produktionsresultaterne for forsøgsgruppen (RA-DOS) ikke var forskellig fra kontrolgruppen (tørfodring med forvanding). Grisene i besætning A viste tendens til en bedre foderudnyttelse for grise fodret med RA-DOS-systemet (P <0.07).
I tabel 3 er vist de korrigerede gennemsnitlige produktionsresultater.
Tabel 3. |
Gennemsnitlige produktionsresultater. Tørfodring med forvanding kontra RA-DOS |
|||
Fodringssystem |
Tørf.m.forvanding |
RA-DOS |
||
Antal prod.grise Daglig tilvækst*) FEs pr. gris dg.*) FEs pr. kg tilv.*) Kødpct. Døde og kass., pct. |
1990 771 2,20 2,85 55,6 2,4 |
2082 778 2,19 2,81 55,4 2,0 |
||
*) Data korrigeret til samme indsættelsesvægt.
Slagtesvinenes daglige tilvækst var ikke påvirket af fodringssystemet. Også den daglige foderoptagelse var ens i begge grupper. Grise fodret efter RA-DOS-fodringssystemet fremfor efter tørfodring med forvanding viste en meget svag tendens til bedre foderudnyttelse (P <0.21) og dårligere kødprocent (P <0.23).
Vandforbrug ved de to fodringssystemer er opgjort i tabel 4. I besætning A blev der i afprøvningsperioden opsat 1 drikkeventil pr. sti ved ydervæg (= periode 2).
Tabel 4. Vandforbruget angivet i liter pr. kg foder |
|||||
Besætning |
A |
B |
|||
Periode 1 |
Periode 2*) |
|
|||
RA-DOS |
3,1 |
3,3 |
2,2 |
||
Tørfodring med forvanding |
2,9 |
2,6 |
2,4 |
||
*) Vandforbrug i krybbe.
Vandforbruget var større i besætning A end i besætning B. Drikkeventilerne i besætning A blev opsat for at opnå et vist vandspild, da det var vanskeligt at fjerne gyllen (vacuumanlæg).
Styring af vandtildelingen i RA-DOS-enheden varierede mellem de to besætninger. I besætning A var der åbent for vand: 90 sekunder, derpå lukket: 90 sekunder o.s.v. I besætning B blev forholdet åbent/lukket varieret mellem 1:5 og 1:10. I sommerperioden havde grisene oftere adgang til vand.
I begge besætninger blev der gennemført vægtspredningsundersøgelser. Grisene i udvalgte stier blev vejet ved indsættelse og igen, når 1. gris i stien blev leveret. Ialt indgik 400 grise pr. besætning i undersøgelsen.
Tabel 5. Grisenes vægtmæssige spredning i relation til fodringssystem |
||||||||||
Besætning |
A |
B |
Gns. |
|||||||
Fodringssystem |
Tørf. |
RA-DOS |
Tørf. |
RA-DOS |
Tørf. |
RA-DOS |
||||
Gns.vægt v.inds., kg |
27,2 |
26,7 |
34,1 |
34,2 |
31,1 |
32,2 |
||||
Standardafv., kg |
3,7 |
3,0 |
4,5 |
4,6 |
4,2 |
3,9 |
||||
Gns.vægt, kg |
74,4 |
73,1 |
72,0 |
73,7 |
73,0 |
73,5 |
||||
Standardafv., kg |
8,0 |
8,4 |
11,1 |
9,9 |
9,5 |
9,2 |
||||
Resultaterne viste, at grise, der blev fodret ved hjælp af RA-DOS-fodringssystemet, ikke var mere uens i vægt ved levering end grise i kontrolgruppen.
For at undersøge, om grisene ved RA-DOS-systemet blev fodret restriktivt i sidste del af vækstperioden, blev der gennemført døgnobservationer af grisenes adfærd.
I nedenstående figur er vist, hvilke perioder i døgnets løb RA-DOS foderrøret var tømt. For hver vægtklasse er vist 3 tilfældigt udvalgte stier.
Figur 3. Døgnobservation
Figur 3 viser, at store slagtesvin havde foder til rådighed i ca. 20 timer pr. døgn, og at foderrøret kun var tømt i så korte perioder, at fodringen ikke kan betegnes som restriktiv.
Supplerende undersøgelser
Under og især efter afprøvningen er der fremkommet nogle eksempler på, at RA-DOS-fodringssystemet har medført dårligere foderudnyttelse og lavere kødprocent end forventet.
Derfor blev 8 besætninger inddraget i en supplerende undersøgelse, hvor blandt andet produktionsrapporter fra før og efter installation af RA-DOS-fodringssystemet indgik i undersøgelsen.
I alle undersøgte besætninger havde RA-DOS-fodringssystemet været installeret i mindst 2 år.
I 4 besætninger var produktionsniveauet (daglig tilvækst, foderudnyttelse og kødprocent) forbedret efter installation af RA-DOS anlægget. I 2 besætninger havde RA-DOS-fodringssystemet ikke betydet ændringer i produktionen. I 2 andre besætninger var der sket en mindre forringelse af produktionsresultaterne.
DISKUSSION OG KONKLUSION
Der blev ikke fundet forskelle i daglig tilvækst, foderudnyttelse eller kødprocent mellem slagtesvin fodret efter RA-DOS-fodringssystemet og slagtesvin fodret ved tørfodring med forvanding.
Der var store besætningsforskelle, men der blev ikke konstateret nogen vekselvirkning mellem besætning og behandling. Udfra dette må det antages, at grise med forskellig vækstevne reagerer ens på RA-DOS-fodringssystemet i forhold til tørfodring med forvanding.
I RA-DOS krybben var der to ædepladser. Det må konstateres, at 16 grise pr. sti (8 grise pr. ædeplads) ikke har medført, at stærke og dominerende grise har været istand til at holde mindre og rangsvage grise borte fra foderet. Det var heller ikke indtrykket, at aggression mellem grise var større i RA-DOS gruppen end i kontrolgruppen.
Slagtesvinenes vægtmæssige spredning ved levering af første gris var ens for de to grupper.
Det er vanskeligt at fastlægge det optimale antal foderperioder, da den fodermængde, grisene æder, mens anlægget fremfører foder, er afhængig af foderstrengens længde og foderrørets højde. Som følge heraf bliver grise i stier først på foderstrengen forfordelt i forhold til grise i stier sidst på foderstrengen.
For at fodre restriktivt i den sidste del af vækstperioden, er det en forudsætning, at der er samme antal grise i alle stier. Denne forudsætning er vanskelig at opfylde i praksis. Årsagen kan være dødsfald i enkelte stier, eller vanskeligheder ved at have samme antal grise i stierne ved indsættelse. Så snart første gris fra stien er leveret, vil der være mere foder end beregnet til de resterende. Grisene vil da blive fodret efter ædelyst indtil levering.
Der fodres kun restriktivt, såfremt de perioder, hvor grisene ikke har foder til rådighed er så lange, at der opstår sult. Figur 2 viser, at perioderne uden foder udelukkende var korte.
Det må på grundlag af ovenstående konkluderes, at RA-DOS-fodringssystemet ikke kan fodre slagtesvin restriktivt i den sidste del af vækstperioden. Dermed kan RA-DOS placeres i "gruppe" med tørfoderautomater med uddoseringsanordninger og drikkeventiler.
Er vandtildelingen ved sådanne fodringssystemer for stor (for korte pauser), og er der tørfoder til rådighed, nærmer systemet sig vådfodring efter ædelyst. Ifølge afprøvninger af dette princip (medd. 113 fra Den rullende Afprøvning), er der betydelig risiko for dårligere foderudnyttelse samt risiko for, at kødprocenten falder.
For at undgå sådanne situationer er tilsyn (flere gange daglig) nødvendigt. Observeres vand i flere krybber, anbefales længere pause mellem de perioder, hvor grisene har adgang til vand.
En anden løsning kan være, at placere en drikkeventil ved ydervæggen og afkorte perioden med vand i RA-DOS krybben.
Under afprøvningen blev der ikke konstateret øget svineri ved RA-DOS-fodringssystemet fremfor ved tørfodring med forvanding.
Vandforbruget målt som liter vand pr. kg foder var ikke forskellig mellem RA-DOS-fodringssystemet og tørfodring med forvanding. I besætning A var det i afprøvningsperioden nødvendigt at opsætte drikkeventiler i gødearealet for at opnå vandspild, da det var vanskeligt at fjerne gyllen. Gødningssystemet var udformet som vacuumanlæg. Vandspildet blev målt til ca. 0,6 l vand pr. gris dagligt.
Uddoseringsenheden er justerbar, så fodermængden pr. uddoseringsvip kan varieres. Fodermængden pr. vip blev sjældent justeret i afprøvningsperioden. Kun i forbindelse med skift til nyt foder kunne det være nødvendigt. Det er kun halvdelen af hele justeringsområdet, der er anvendeligt, idet foderåbningen ellers bliver for stor. For stor åbning kan medføre,at grisene uddoserer så meget foder i krybben, at der bliver foderspild.
Antallet af foderperioder afhænger af foderrørets længde og diameter samt antal grise pr. sti. Da det i RA-DOS-fodringssystemet ikke er muligt at fodre restriktivt, tilrådes det, at foderrørene holdes fyldte.
Foder til slagtesvin er blevet mere koncentreret - typisk 110-113 FEs pr. 100 kg. Dette forhold har sammen med
RA-DOS-fodringssystemets holdbarhed må anses for at være tilfredsstillende. Foderrøret er fremstillet i plastic og krybben af rustfrit stål. Der blev i afprøvningsperioden og i den supplerende undersøgelse ikke konstateret forhold, som kunne antyde ringe holdbarhed ved RA-DOS-fodringssystemet.
Ud fra de opnåede resultater kan RA-DOS fodring i hele vækstperioden kun tilrådes i besætninger, hvor foderets energikoncentration holdes på et forholdsvis lavt niveau, og hvor grisene har gode avlsmæssige egenskaber for høj kødprocent.