Ra-dos-tørfodringssystemet til slagtesvin

SAMMENDRAG

RA-DOS-fodringssystemet til slagtesvin blev sammenlignet med tør­fodring med forvanding. Afprøvningen blev gen­nemført i 2 besæt­ninger med ca. 2000 slagtesvin pr. gruppe.

Princippet i RA-DOS-fodringssystemet er, at grisene ved foderop­tagelse aktiverer en ud­doseringsenhed, og impulsstyrede drik­keven­tiler i kryb­ben, samt at fodermængden kan rationeres jvf. fabri­kanten.

Afprøvningen viste, at daglig tilvækst, foderudnyttelse og kød­procent ikke var påvirket af fodringssystemet.

Spredningen i grisenes vægt ved le­vering var den samme i stierne med RA-DOS-fodrings­system som i stier med tørfodring med for­van­ding.

Med RA-DOS-systemet var det ikke muligt at fodre slagte­svinene restriktivt i den sidste del af vækstperio­den. RA-DOS kan side­stilles med tørfo­derautomater med uddoserings­anordning og drik­keven­tiler i krybben.

I en supplerende undersøgelse blev 8 besætninger, hvor RA-DOS-fod­ringssystem formodedes at kunne have medført dårlig foderudnyt­telse og lav kødprocent, inddraget. Det var ikke muligt på grund­lag af produktionsresultater før og efter installation af RA-DOS at påpege produktionsforringelse.

Imidlertid viste undersøgelsen, at tilsyn og styring af vand- og foderperioder er vigtige. Det var dog ikke muligt at opstille entydige ret­nings­linier for disse perioder.

RA-DOS-fodringssystem kan i besætninger, hvor der anvendes foder med høj energikon­centration, medføre øget foderforbrug og reduce­ret kødprocent. I sådanne besætninger kan det tilrådes at opsætte en drik­keventil ved ydervæg pr. sti og sam­tidig forlænge perio­derne, hvor grisene ikke har adgang til vand i krybben.

BAGGRUND

RA-DOS-fodringssystemet blev introduceret på det danske marked i 1985. RA-DOS er ifølge fabrikanten, FUNKI A/S, et fleksibelt fod­ringsanlæg, der kan kombinere tørfodring efter ædelyst i begyn­delsen af vækstpe­rioden og rationeret fodertildeling i den sidste del af vækstperi­oden. Anlægget skulle også kunne benyttes, så grisene får tørfoder efter ædelyst i hele vækstperioden.

Formål

Det var afprøvningens formål at:

• sammenligne produktionsresultaterne hos slagtesvin fodret ved hjælp af RA-DOS-fodringssystemet, henholdsvis tør­fodring med forvanding.
• undersøge RA-DOS anlæggets styring, funktion og hold­barhed.

Beskrivelse af RA-DOS-fodringssystemet

RA-DOS-fodringssystemet består udover en foderfremføring af en vip­pevægt ved fodermaskinen, en central styreenhed, fo­der­rør, ud­do­serings­enhed og en krybbe, hvori to vandven­tiler er placeret.

Princippet i RA-DOS-fodringssystemet er, at grisene aktiverer en uddose­ringsenhed placeret over krybben. Fodermængden kan ratio­neres på to måder:

1. RA-DOS anlæggets styreenhed indstilles til at styre antallet af foderpauser i løbet af døgnet.

2. På styreenheden fastlægges den maksimale fodermængde, der leveres til slagtesvinestalden i løbet af et døgn.

I afprøvningen blev metode 1 anvendt. Metode 2 er kun aktuel ved holddrift ("alt ind-alt ud").

Til hver sti er der under foderstrengen placeret et foderrør frem­stillet i gennem­sigtig plastic. Foderrøret har en diameter, som øges med af­standen fra foderstrengen. For enden af foderrøret er dose­rings­en­heden placeret. Denne er kon­strueret i rustfrit stål, for­synet med en hængslet klap, som lukker for foderet i røret.

Grisene "åbner" for foderet ved at løfte klappens udvendige del, som er fremstillet af støbejern. Grisene bevæger klappen op og ned, hvorved foderet doseres i små mængder. Det er muligt ved hjælp af en bolt at ændre åbningen og dermed foder­mængden pr. dosering.

Figur 2.	Fodringsprincip	øverst :   Tørf. med forvanding
		midt:       RA-DOS-ædelyst
		nederst : RA-DOS-restriktiv

AFPRØVNINGENS GENNEMFØRELSE

Afprøvningen blev gennemført i to besætninger, den ene havde SPF-status (bes. A) og den anden konventionel (bes. B). Begge be­sæt­ninger havde eget sohold.

Stidimensioner, antal grise pr. sti m.m. fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Produktionsforhold i besætningen
Besætning	A			B
Fodringssystem	Tørf.m. forv.	RA-DOS	Tørf.m.forv.		RA-DOS
Antal stier	12	12	16		16
Stidimension (cm)	500x180	500x180	500x180		500x180
Antal grise pr. sti	15	16	11		12
Andel spaltegulv (pct.)	100	100	35		35
Gødningssystem	Vacuum	Vacuum	Linespil		Linespil

Foderets energikoncentration var i begge besætninger i gennemsnit 102 FEs pr. 100 kg foder.

Afprøvningen blev gennemført med 6 hold (gentagelser) pr. gruppe i hver besætning.

RESULTATER

Tabel 2 viser produktionsresultaterne i de to besætninger for RA-DOS hen­holds­vis tørfod­ring med forvanding.

Tabel 2. Produktionsresultater, besætning A og B
Besætning	A			B
Fodringssystem	Tørf. m. forv.	RA-DOS	Tørf. m. forv.		RA-DOS
Antal prod.grise Vægt v.inds., kg Dgl.tilv., g FEs pr.gris dgl. FEs pr.kg tilv. Kødprocent, pct. Døde og kass., pct.	1012 27,5 857 2,37 2,77 55,3 3,1	1029 27,1 869 2,33 2,68 55,0 1,7	978 32,1 679 2,00 2,96 55,9 1,8		1053 31,3 693 2,02 2,91 55,7 2,3

Indenfor den enkelte besætning viser opgørelser, at produktionsre­sultaterne for forsøgsgruppen (RA-DOS) ikke var forskellig fra kon­trolgruppen (tørfodring med forvanding). Grisene i besætning A viste tendens til en bedre foderudnyttelse for grise fodret med  RA-DOS-systemet (P <0.07).

I tabel 3 er vist de korrigerede gennemsnitlige produktionsre­sultater.

Tabel 3.	Gennemsnitlige produktionsresultater. Tørfodring med forvanding kontra RA-DOS
Fodringssystem		Tørf.m.forvanding	RA-DOS
Antal prod.grise Daglig tilvækst*) FEs pr. gris dg.*) FEs pr. kg tilv.*) Kødpct. Døde og kass., pct.		1990 771 2,20 2,85 55,6 2,4	2082 778 2,19 2,81 55,4 2,0

*) Data korrigeret til samme indsættelsesvægt.

Slagtesvinenes daglige tilvækst var ikke påvirket af fodringssy­stemet. Også den daglige foderoptagelse var ens i begge grupper. Grise fodret efter RA-DOS-fodringssystemet fremfor efter tørfod­ring med forvan­ding viste en meget svag tendens til bedre foderud­nyt­telse (P <0.21) og dårli­gere kødpro­cent (P <0.23).

 

Vandforbrug ved de to fodringssystemer er op­gjort i tabel 4. I besætning A blev der i afprøvnings­peri­oden opsat 1 drik­keventil pr. sti ved ydervæg (= periode 2).

Tabel 4. Vandforbruget angivet i liter pr. kg foder
Besætning	A			B
	Periode 1	Periode 2*)
RA-DOS	3,1	3,3	2,2
Tørfodring med forvanding	2,9	2,6	2,4

*) Vandforbrug i krybbe.

Vandforbruget var større i besætning A end i besætning B. Drik­keventilerne i besætning A blev opsat for at opnå et vist vand­spild, da det var vanskeligt at fjerne gyllen (vacuumanlæg).

Styring af vandtildelingen i RA-DOS-enheden varierede mellem de to be­sætninger. I besætning A var der åbent for vand: 90 sekunder, derpå lukket: 90 sekunder o.s.v. I besætning B blev for­holdet åbent/lukket varieret mellem 1:5 og 1:10. I sommer­perio­den havde grisene oftere adgang til vand.

I begge besæt­ninger blev der gennemført vægtspredningsundersøgel­ser. Grisene i udvalgte stier blev vejet ved indsæt­telse og igen, når 1. gris i stien blev leveret. Ialt indgik 400 grise pr. besæt­ning i undersøgel­sen.

Tabel 5. Grisenes vægtmæssige spredning i relation til fodringssystem
Besætning	A			B			Gns.
Fodringssystem	Tørf.	RA-DOS	Tørf.		RA-DOS	Tørf.		RA-DOS
Gns.vægt v.inds., kg	27,2	26,7	34,1		34,2	31,1		32,2
Standardaf­v., kg	3,7	3,0	4,5		4,6	4,2		3,9
Gns.vægt, kg	74,4	73,1	72,0		73,7	73,0		73,5
Standardaf­v., kg	8,0	8,4	11,1		9,9	9,5		9,2

Resultaterne viste, at grise, der blev fodret ved hjælp af RA-DOS-fod­ringssystemet, ikke var mere uens i vægt ved levering end grise i kon­trol­gruppen.

For at undersøge, om grisene ved RA-DOS-systemet blev fodret re­striktivt i sidste del af vækstperioden, blev der gen­nemført døgn­observationer af grisenes adfærd.

I nedenstående figur er vist, hvilke perioder i døgnets løb RA-DOS foder­røret var tømt. For hver vægtklasse er vist 3 til­fæl­digt udvalgte stier.

Figur 3.  Døgnobservation

Figur 3 viser, at store slagtesvin havde foder til rådighed i ca. 20 timer pr. døgn, og at foderrøret kun var tømt i så korte pe­rioder, at fodringen ikke kan betegnes som restriktiv.

Supplerende undersøgelser

Under og især efter afprøvningen er der fremkommet nogle eksempler på, at RA-DOS-fodringssystemet har medført dårligere foderudnyt­telse og lavere kødprocent end forventet.

Derfor blev 8 besætninger inddraget i en supplerende undersø­gelse, hvor blandt andet produktionsrapporter fra før og efter installa­tion af RA-DOS-fodringssystemet indgik i undersøgelsen.

I alle undersøgte besætninger havde RA-DOS-fodringssystemet været in­stal­leret i mindst 2 år.

I 4 besætninger var produktionsniveauet (daglig tilvækst, foderud­nyttelse og kødprocent) forbedret efter in­stallation af RA-DOS anlægget. I 2 besætninger havde RA-DOS-fodrings­systemet ikke be­tydet æn­drin­ger i produktionen. I 2 andre besætninger var der sket en mindre forringelse af produk­tions­resultaterne.

DISKUSSION OG KONKLUSION

Der blev ikke fundet forskelle i daglig tilvækst, foderudnyttelse eller kødprocent mellem slagtesvin fodret efter RA-DOS-fodrings­systemet og slagtesvin fodret ved tørfodring med forvanding.

Der var store besætningsforskelle, men der blev ikke konstateret nogen vekselvirkning mellem besætning og behandling. Udfra dette må det antages, at grise med forskellig vækstevne reagerer ens på RA-DOS-fodringssystemet i forhold til tørfodring med forvanding.

I RA-DOS krybben var der to ædepladser. Det må konstateres, at 16 grise pr. sti (8 grise pr. ædeplads) ikke har medført, at stærke og dominerende grise har været istand til at holde mindre og rang­svage grise borte fra foderet. Det var heller ikke indtryk­ket, at aggression mellem grise var større i RA-DOS grup­pen end i kontrol­gruppen.

Slagtesvinenes vægtmæssige spredning ved leve­ring af første gris var ens for de to grupper.

Det er vanskeligt at fastlægge det optimale antal foder­perio­der, da den fodermængde, grisene æder, mens anlægget fremfører foder, er afhæn­gig af foderstrengens længde og foderrørets højde. Som følge heraf bliver grise i stier først på foder­strengen forfor­delt i forhold til grise i stier sidst på foder­stren­gen.

For at fodre restriktivt i den sidste del af vækstperioden, er det en forudsætning, at der er samme antal grise i alle stier. Denne forudsætning er vanskelig at opfylde i praksis. Årsagen kan være døds­fald i enkelte stier, eller vanskeligheder ved at have samme antal grise i stierne ved indsættelse. Så snart første gris fra stien er leveret, vil der være mere foder end beregnet til de resteren­de. Grisene vil da blive fodret efter ædelyst indtil le­vering.

Der fodres kun restriktivt, såfremt de perioder, hvor grisene ikke har foder til rådighed er så lange, at der opstår sult. Figur 2 viser, at pe­rioderne uden foder udelukkende var korte.

Det må på grundlag af ovenstående konkluderes, at RA-DOS-fodrings­systemet ikke kan fodre slagtesvin restriktivt i den sidste del af vækst­perio­den. Dermed kan RA-DOS pla­ceres i "gruppe" med tørfo­der­automater med uddoserings­an­ord­ninger og drikkeven­tiler.

Er vandtildelingen ved sådanne fodringssystemer for stor (for korte pauser), og er der tørfo­der til rådighed, nærmer systemet sig vådfodring efter æde­lyst. Ifølge afprøvninger af dette princip (medd. 113 fra Den rul­lende Afprøvning), er der betydelig risiko for dårligere foderud­nyttelse samt risiko for, at kødprocenten falder.

For at undgå sådanne situationer er tilsyn (flere gange daglig) nødvendigt. Observeres vand i flere krybber, anbefales længere pause mellem de perioder, hvor grisene har adgang til vand.

En anden løsning kan være, at placere en drikkeventil ved ydervæg­gen og afkorte perioden med vand i RA-DOS krybben.

Under afprøvningen blev der ikke konstateret øget svineri ved RA-DOS-fodringssystemet fremfor ved tørfodring med forvanding.

Vandforbruget målt som liter vand pr. kg foder var ikke forskellig mellem RA-DOS-fodringssystemet og tørfodring med forvanding. I besætning A var det i afprøv­ningsperio­den nødvendigt at opsætte drikkeventiler i gødearealet for at opnå vandspild, da det var vanskeligt at fjerne gyllen. Gødningssystemet var udformet som vacuumanlæg. Vand­spildet blev målt til ca. 0,6 l vand pr. gris dagligt.

Uddoseringsenheden er justerbar, så fodermæng­den pr. uddoserings­vip kan varieres. Fodermængden pr. vip blev sjældent justeret i afprøvningsperioden. Kun i forbin­delse med skift til nyt foder kunne det være nødvendigt. Det er kun halvdelen af hele justerings­området, der er anvendeligt, idet foderåbningen ellers bliver for stor. For stor åbning kan medfø­re,at grisene uddoserer så meget foder i krybben, at der bliver foderspild.

Antallet af foderperioder afhænger af foder­rørets længde og dia­meter samt antal grise pr. sti. Da det i RA-DOS-fodringssystemet ikke er muligt at fodre restriktivt, tilrådes det, at foderrørene holdes fyldte.

Foder til slagtesvin er blevet mere koncentreret - typisk 110-113 FEs pr. 100 kg. Dette forhold har sammen med ad lib. fodring i en del besætninger været årsag til dårligere produk­tionsresul­tater. I afprøv­ningen var foderets koncentration i gen­nemsnit 102 FEs pr. 100 kg.

RA-DOS-fodringssystemets holdbarhed må anses for at være til­freds­stil­lende. Foderrøret er fremstillet i plastic og krybben af rust­frit stål. Der blev i afprøvningsperioden og i den supplerende under­søgelse ikke kon­stateret forhold, som kunne antyde ringe holdbar­hed ved RA-DOS-fodringssystemet.

Ud fra de opnåede resultater kan RA-DOS fodring i hele vækstperi­oden kun tilrådes i besætninger, hvor foderets energikoncentration holdes på et forholdsvis lavt niveau, og hvor grisene har gode avlsmæssige egenskaber for høj kødprocent.