Aminosyrenormer for ungsvin

SAMMENDRAG

2 fuldfoderblandinger sammensat efter en høj og en lav aminosyre­norm blev afprøvet i 2 besætninger med ungsvin i vægtinterval­let 18 til 45 kg.

Afprøvningens resultater viste, at den lave aminosyrenorm medførte en signifikant lavere daglig tilvækst på 15 g samt et højere foder­forbrug på 0,04 FEs pr. kg tilvækst (P =0,17). Kødpro­centen var 0,2 pct. enheder lavere ved den lave aminosyre­norm end ved den høje.

Dette tyder på, at underforsyning af aminosyrer til ungsvin har størst effekt på egen­skaber som tilvækst og foderudnyttelse, mens kødprocenten væsentligst påvirkes af foderstyrken i sidste del af vækstperioden.

Begge ungsvineblandingers indhold af lysin var 0,2-0,3 g pr. kg lavere end deklareret, hvilket svarer til at kontrolgruppen har fået 8,3 g ford. lysin pr. FEs og forsøgsgruppen 7,5 g ford. lysin pr. FEs.

Afprøvningen giver derfor ikke noget endeligt svar på den op­timale aminosyrenorm til ungsvin på 18 kg, men resultaterne tyder på, at det bedste produktionsresultat opnås ved at anvende den høje amino­syrenorm baseret på 8,5 g ford. lysin pr. FEs.

BAGGRUND

I pjecen "FOCUS PÅ næringsstofnormer" fra Danske Slagterier angives der normer for aminosyre­indhold i foderblandinger til ungsvin i vægtgrupperne 18 - 45 kg, henholdsvis 25 - 45 kg. Disse normer dækker ungsvinenes behov i den første tredjedel af de pågældende vægtinterval­ler.

Aminosyrenormerne for ungsvin, der indsættes ved ca. 18 kg, er høj i forhold til normerne ved ca. 25 kg. Dette kan bevirke, at de tid­ligt indsatte ungsvin overforsynes med aminosyrer i den sidste del af ungsvineperioden, sandsynligvis med forringet foder­udnyttelse til følge.

Formål

Det var formålet at sammenligne en høj (18-45 kg) med en lavere aminosyrenorm (25-55 kg), (FOCUS PÅ næringsstofnormer, 1. udgave) til ungsvin i vægtintervallet 18-45 kg, med henblik på tilvækst, foder­udnyttelse, kødpct. og sundhedstilstand.

GENNEMFØRELSE

Afprøvningen blev gennemført i 2 besætninger i en periode på 13 måneder og omfattede i alt ca. 0 grise pr. gruppe.

Besætning A var en MS so- og slagtesvinebesætning med ca. 180 årssø­er. Ungsvinestalden var indrettet med 2 foderstrenge til tørfo­der samt tørfoderautomater. De anvendte langstier havde spaltegulv i 3/4 af stiarealet. 1/3 af smågrisene blev solgt. Slagtesvinestalden var af Verandatypen med gulvfodring i nogle stier og tørfoderautomater i andre.

Besætning B var en blå SPF-sobesætning med tilhørende slagtesvinepro­duktion. Der var ca. 100 årssøer. Ungsvinestalden var indrettet med Jyden-tørfoderauto­mater. Der blev fodret manuelt. I slagtesvinestalden var der langstier med spaltegulv i 2/3 af sti­arealet. Der blev fodret manuelt.

I begge besætninger blev smågrisene kulddelt med øreklipning i 2 grupper ved faring og overført til ungsvine­stalden ved ca. 17 kg.

Ungsvinene blev fodret efter ædelyst med indkøbte fuldfoderblan­dinger efter 2 forskellige aminosyrenormer frem til ca. 45 kg. I resten af perioden frem til slagtning blev de fodret efter tilnær­met ædelyst med indkøbt fuldfoder og efter samme norm i begge grup­per. Foderet blev fremstillet af Superfos.

Som grundlag for afprøvningen blev benyttet de aminosyrenormer, som var gældende frem til september 1988 efter følgende plan:

Det procentiske indhold af de enkelte råvarer varierede lidt i løbet af perioden, idet der blev taget hensyn til svingninger i de anvendte råvarepartiers næringsindhold. Herved blev det tilstræbt at holde indholdet af ford. aminosyrer pr. FEs konstant.

Den typiske sammensætning af de anvendte foderblandinger fremgår af tabel 1.

Foderblandingernes deklarerede og analyserede næringsindhold er vist i tabel 2. Som det fremgår af tabel 2, stemte det analyserede næringsindhold godt overens med det deklarerede, bortset fra indholdet af cal­cium, som var lidt højere end forventet.

Som det fremgår af tabel 2, blev der fundet et lidt lavere lysinind­hold i blandingerne end beregnet, hvilket betød at grisene i kontrol­gruppen havde fået 8,3 g ford. lysin pr. FEs istedet for 8,5 g, og grisene i forsøgsgruppen havde fået 7,5 g ford. lysin pr. FEs istedet for 7,8 g. I slagtesvineperioden fik grisene 6,6 g ford. lysin pr. FEs istedet for 6,8 g. Til gengæld blev der opnået den ønskede ni­veau­forskel i lysinindholdet mellem de 2 ungsvineblan­dinger.

* ikke alle prøver blev analyseret for samtlige anførte næringsstoffer.

RESULTATER

Afprøvningen har omfattet 5 gentagelser (besætning A) henholdsvis 7 gentagelser (besætning B) pr. gruppe. Hver gentagelse har omfat­tet en periode svarende til den gns. opholdstid i det pågældende staldafsnit, typisk 6-7 uger i ungsvinestalden. Produktionsresul­taterne fremgår af tabel 3.

* Statistisk sikker forskel (P <0,009)

I begge besætninger blev opnået lidt lavere tilvækst og lidt højere foderforbrug på forsøgs­blandingen. Kødprocenten faldt lidt i for­søgsgruppen i den ene besætning, men var uændret i den anden.

Gennemsnitligt set reducerede ungsvineblandingen med det laveste indhold af fordøjelige aminosyrer pr. FEs grisenes tilvækst med 15 g (2.5 pct.) og øgede foderforbruget med 0.04 FEs pr. kg tilvækst (1.7 pct.) i forhold til kontrolgruppen. Kødprocenten faldt 0.2 enheder i forsøgsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen. Kun for­skellen i daglig tilvækst var statistisk sikker. Forsøgsblandingen påvir­kede ikke grisenes sundhed. Der blev ikke foretaget registreringer af slagtesvinenes produk­tionsresultater, bortset fra kødpct.

DISKUSSION OG KONKLUSION

Undersøgelser viser, at for hver 5 pct. underforsyning med fordøje­lige aminosyrer i forhold til grisenes behov, forringes den daglige tilvækst og foderudnyttelsen med 2 pct. i intervallet ned til 20 pct. underforsyning. Forskerne er noget uenige om konsekvenserne for kødpct.

I denne afprøvning er forsøgsholdet tildelt ca. 10 pct. mindre fordø­jeligt lysin pr. FEs end kontrolgruppen. Forringelsen af tilvækst og foderudnyttelse er knap så stor som forventet. Sta­tens Husdyr­brugsforsøg har vist, at slagtesvin, der underfor­synes med livsvig­tige aminosyrer som ungsvin, kan opnå tilfredsstil­lende tilvækst, foderforbrug og kødpct., såfremt de er velforsynede med aminosyrer i den sidste del af vækstperioden.

Til trods for at lysinindholdet i slagtesvinefoderet er lavere end beregnet, har der ikke været negativ effekt på kødprocenten ved at anvende den lave aminosyrenorm i ungsvineperioden. Dette tyder på, at aminosyreforsyningen i ungsvineperioden først og fremmest påvirker grisenes tilvækst og foderudnyttelse, mens kød­procenten påvirkes af andre forhold som foderstyrken i sidste del af vækstperioden.

Afprøvningen giver ikke noget endegyldigt svar på, hvilken mængde ford. aminosyrer, der må anses for optimal til ungsvin på 18 kg. Men resultaterne tyder på, at det vil være fornuftigt at benytte den nugældende norm, baseret på 8,5 g ford. lysin pr. FEs til ungsvin på 18 kg, specielt hvis der benyttes en lavere aminosyre­norm fra 45 kg. I øvrigt anbefales det at følge de nye aminosyre­normer som be­skrevet i 2. udgave af pjecen: FOCUS PÅ næringsstof­normer fra Danske Slagterier.

RERERENCER

Mortensen, H.P., A. Madsen, D.D. Hall, 1988. Protein og aminosyrer til slagtesvin. 2. 635. beretning fra Statens Husdyrbrugsforsøg.

FOCUS PÅ næringsstofnormer, 1. udgave. Danske Slagterier.

FOCUS PÅ næringsstofnormer, 2. udgave 1988. Danske Slagterier.

Resultaterne fra denne afprøvning har tidligere været publiceret i Årsberetning 1988 fra Landsudvalget for Svin.