Afprøvning af drikkeventilen lund 10 og drikkekoppen gørlev b til smågrise

SAMMENDRAG

Drikkeventiler af fabrikatet Lund 10 (bideventil) og drik­kekopper af fabrikatet Gørlev B blev sammenlignet i to besæt­ninger til smågrise fra 7-28 kg. Grisene var kuld­delt og afprøv­ningen blev gen­nem­ført med 4 hold pr. gruppe.

I hver sti var der plads til 10-12 grise. Der var 2 Lund-ventiler henholdsvis 1 Gørlev drikkekop pr. sti. Lund-ven­tilerne var monteret på justerbare holdere (Snaremose) og blev tilpasset grisenes størrelse hver 14. dag. Gørlev-drikkekopperne var fast­monterede.

Afprøvningen viste ingen forskelle i produktionsresultater, sundhed eller dødelighed mellem de to typer drik­keventiler.

Vandforbruget var henholdsvis ca. 0,4 liter (P <0,2) og gyllemængden ca. 0,6 liter mindre pr. gris dagligt med Gørlev-drikkekop­perne sammenlignet med Lund-ventilerne.

Drikkekopperne er ikke egnede til brug i de nederste etager i to- eller tre-etages stier, idet der er risiko for, at gødning fra de øverste stier forurener vandet.

BAGGRUND

Afprøvningen er gennemført som en del af en undersøgelsesserie af drikkeventiler til smågrise og slagtesvin.

Formål

Formålet med afprøvningen var:

-at undersøge drikkeventilers indflydelse på smågrisenes vandoptagelse samt produktionsresultater.

-at undersøge vandspildet i relation til vandforbruget.

AFPRØVNINGENS GENNEMFØRELSE

Afprøvningen blev gennemført i to konventionelle besætninger med sektionerede smågrisestalde. I begge besætninger var sektionerne indrettet med flat-deck stier. Dimensioner m.v. fremgår af tabel 1 og afprøvningsplan af tabel 2.

*) For Lund-ventilen er højden angivet fra gulv til ventilspids. For Gørlev fra gulv til underkant af drikkekop.

Lund-ventilerne var monteret på justerbare holdere (Snaremose) og blev hævet i takt med grisenes vækst.

I begge besætninger blev grisene indsat i smågrisestalden ved 4 ugers alderen og udtaget ved en vægt af 25-30 kg. Afprøvningen blev gennemført med fire hold (gen­tagelser) pr. gruppe i hver besætning. Grisene var kulddelt.

REGISTRERINGER

Følgende blev registreret:

-  vandforbrug (flow-meter).

-  produktionsresultater.

-  gyllemængde.

Drikkeventiler

Figur 1. Øverst Lund 10-ventilen og nederst Gørlev B-ventilen

Der blev anvendt to fabrikater af drikkeventiler i afprøvningen. Lund 10 er en bideventil og Gørlev B-ventilen en drikkekop (figur 1).

Lund-ventilen (udformet i rustfrit stål) fungerer ved, at dyrene bider over det skråt afskårne rørstykke. Herved trykkes spindlen nedad og vandet løber ind i munden på grisen. Væskemæng­den kan justeres til 6 forskellige vandmængder i relation til et givet vandtryk. I afprøvningen var ventilen indstillet til mindste vand­mængde, svarende til 0,6-0,8 liter pr. minut.

Gørlev-ventilen, som er udformet i rustfrit stål, består af et ca. 10 cm langt rør svejset på en plade. I bunden af røret er monteret en bideventil af fabrikatet Lund 10. Der kan benyttes forskellige typer, og ventilen kan monteres i begge sider af drik­kenkoppen. Ventilen er placeret i siden af røret, hvilket betyder, at aktiveringen sker ved, at grisen presser kæben imod spindlen. Herved løber vandet ned i bunden af det skråthældende rør. Ud­formningen bevirker, at der maksimalt kan stå et par deciliter vand i drikkekoppen. I afprøvningen var ventilen indstillet til en ydelse på 3,6-4,0 liter pr. minut.

RESULTATER

I tabel 3 er vist sammenhængen mellem produktionsresultater og ventiltype.

Der var ikke forskelle i daglig tilvækst, foderforbrug, sundhed eller dødelighed mellem grupperne. Der var en svag tendens (P <0,2) til lavere vandforbrug med Gørlev-drikkekoppen. Der opstod lidt kagedannelse på og i drikkekopperne i løbet af vækstperio­den.

Ved fastlæggelse af den optimale placering af drik­kekoppen blev nogle få Gørlev-ventiler monteret i stier, hvor der i forvejen var monteret bideventiler. Dette resulterede i, at grisene drak af bideventilerne, og i nogle tilfælde gødede i drik­kekopperne. Problemet forsvandt i forbindelse med fjernelse af bideventilerne. Endvidere opstod der problemer med svineri i drik­kekopper monteret i den nederste af de to-etages stier. I de øvrige stier var der tilsyneladende ikke problemer med hygiejnen af vandet i Gørlev-drikkekopperne.

I tabel 4 er vist sammenhængen mellem vandforbrug og gyllemængde (indikator for vandspild) i relation til ventiltype. Gyllemængden er kun opgjort for den ene besætning og relateret til det til­svarende vandforbrug i den pågældende periode.

Vandforbruget og gyllemængden var henholdsvis 0,4 og 0,6 liter lavere pr. gris pr. dag med Gørlev drikkekopper sammenlignet med Lund-ventilen. Dette medførte en tykkere konsistens af gyllen i kanaler under stier med Gørlev drikkekopper. Forskellen i differen­cen mellem vandforbrug og gyllemængde må tilskrives måleusikker­heder og fordampning.

DISKUSSION/KONKLUSION

Resultaterne tyder på, at det er tilstrækkeligt med én drikkekop pr. sti (10-12 smågrise) på grund af høj ydelse fra drikkeventilen. Ved en tidligere afprøvning (Meddelelse nr. 123) af drikkeventiler blev der konstateret større vandspild med én bi­deventil sammen­lignet med to bideventiler pr. sti. Et vist vand­spild kan ikke undgås med bideventiler, mens det næsten kan undgås med drik­kekop­per.

Gørlev-drikkekopper er ikke egnede til brug i de nederste stier i forbindelse med to- eller tre-etages systemer til smågrise. Dette skyldes, at der er risiko for, at gødning fra de øverste stier falder ned i drikkekopperne og dermed forurener vandet.

Ved brug af drikkekopper, og sandsynligvis drikkekopper i det hele taget, er det vigtigt, at der ikke findes andre drikke­ventil­typer i den pågældende sti. Grisenes præference for forskel­lige drikkesystemer kan resultere i, at grisene gøder/sviner i drik­kekopperne. Dette kan have en uheldig indflydelse på tilvækst og sundhed, jvf. resultater fra Statens Husdyrbrugsforsøg (Sørensen, 1988).

I forbindelse med brug af drikkekopper i storstier kan det tænkes, at grisene vælger at benytte nogle af drikkekopperne til at drikke af og andre til at gøde i. Der foreligger imidlertid ingen erfaringer med brug af drikkekopper i smågrisestier med storflokke. Ved montering af drikkeventiler bruges der ofte plastslanger til at føre vandet fra rørstrengen til drikkeventilen. Ifølge erfarin­gerne fra afprøvningen er det nødvendigt at benytte armerede plast­slanger for at undgå brud, der kan føre til betydeligt vand­spild og i værste fald oversvømmelse af stierne.

Prisforskellen på de to drikkesystemer i afprøvningen er bety­delig. Ventilerne fra Lund koster ca. kr. 28,- pr. stk., mens drikkekopperne fra Gørlev koster kr. 360,- pr. stk. Benyttes ju­sterbare drikkeventilholdere i kombination med bideventiler, udjæv­nes forskellen i pris næsten fuldstændigt. Men fastmonteres bide­venti­lerne i to forskellige højder, er prisforskellen ca. kr. 300,- pr. sti. Tid­ligere undersøgelser (Meddelelse nr. 123) tyder på, at vandspil­det ikke øges væsentligt ved denne montering i forhold til mon­tering på justerbare holdere.

Med en besætningsstørrelse på 150 søer og produktion af 25 kg's smågrise skal vandspildet reduceres med mindst 1 liter pr. gris dagligt, for at det kan betale sig at udskifte ventilerne med drikkekopper. Dette er under forudsætning af, at opbevaringsfaci­liteter er til stede, samt at ventilerne forrentes med 10 procent og af­skrives over 10 år. Uden tilstrækkelig gyllekapacitet kan drikke­kopperne forrentes og afskrives på 5 år. I begge tilfælde er der regnet med en omkostning på 13 kr./m³ for udbringning af gyllen og 200 kr./m³ til opbevaring (afskrivningsperiode 20 år).

Erfaringer fra Den rullende Afprøvning viser, at vand­spildet i mange tilfælde kan reduceres ved at udskifte defekte ventiler med nye. Og ved samme lejlighed få tilpasset ventilernes ydelse i forhold til grisenes vandoptagelse samt få placeret ven­tilerne i en højde, der passer til grisenes størrelse (Se "FOCUS PÅ Grisenes vandforsyning", Danske Slagterier, januar 1989). Drikkekopper kan være velegnede i produktionssystemer med fast gulv i gødearealet, idet vandspild og svineri i dette område undgås.

REFERENCE:

Sørensen, M.T., 1988: Nitratholdigt drikkevand til unge grise. Statens Husdyr­brugsfor­søgs års­møde onsdag den 18. maj, Afd. for forsøg med svin og heste.