Mel kontra pelleteret foder til ungsvin - fodret efter ædelyst

SAMMENDRAG

Mel kontra pelleteret foder blev i to besætninger afprøvet til  ungsvin i vægtintervallet ca. 20-50 kg. I begge besætninger blev anvendt samme indkøbte færdigblanding, baseret på sojaskrå, byg, hvede og fedt.

Grisene, der fik melfoder, havde en signifikant lavere daglig tilvækst på 32 g sammen­lignet med grisene, der fik pelleteret foder.

Der blev fundet signifikant vekselvirkning mellem besætninger og forsøgsgrupper på foderudnyt­telsen. Grisene i den ene be­sætning havde lavere foderudnyttelse (0,12 FEs pr. kg tilvækst) ved piller sammenlignet med melfoder. Grisene i den anden be­sætning havde højere foderudnyttelse (0,05 FEs pr. kg tilvækst) på pillefoderet.

Ældre automattyper tillod grisene at rode for meget efter de mest attraktive foderbestand­dele, hvilket betød at en del foder blev rodet ud af automaten. Ved moderne foderautoma­ter er denne risiko nedsat, men den fundne vekselvirkning mellem besætning og foderstruktur på foderudnyt­telse antyder, at der stadig kan være problemer med foderspild, når der anvendes melfoder.

Afprøvningen underbygger andre forsøg, der har påvist, at mel­foder øger grisenes ædetid og nedsætter foderoptagelsen.

BAGGRUND

I et forsøg på Statens Husdyrbrugsforsøg (Meddelelse nr. 528) faldt den daglige tilvækst hos slagtesvin med 7 pct., mens fo­der­forbruget steg 8 pct. ved anvendelse af melfoder sammenlignet med pelleteret foder. Hovedparten af det forøgede foderforbrug blev beregnet til at være foderspild.

Der er siden da sket en videreudvikling af foderautomaterne, med henblik på at formindske foderspildet. Det var derfor relevant at sammenligne mel og pelleteret foder i nyere automattyper. Da tør­fodring efter ædelyst fra automat er mest udbredt i ungsvinestalde, blev denne afprøvning gennemført med ungsvin.

Formål

Formålet med afprøvningen var at sammenligne melfoder med pelle­teret foder med hensyn til tilvækst, foderudnyttelse og sundheds­tilstand hos ungsvin fodret efter ædelyst.

GENNEMFØRELSE

Afprøvningen blev gennemført i 2 besætninger over en periode på 12 måneder. I begge besætninger blev halvdelen af hvert kuld indsat på melholdet og halvdelen på pilleholdet. Grisene indgik i af­prøvningen ved ca. 20 kg, og afprøvn­ingen blev afsluttet ved ca. 50 kg. Besætningernes øvrige data er vist i tabel 1.

De to besætninger anvendte foder fra samme leverandør, som leve­rede samme blanding i melform og pelleteret tilstand. Blan­dingens sammensætning er vist i tabel 2.

For at kontrollere at næringsstofindholdet var ens for mel og piller blev foderet analyseret. Resultaterne er vist i tabel 3.

Af tabel 3 fremgår, at der ikke var væsentlige forskelle i nærings­stofindholdet mellem blandingerne.

PRODUKTIONSRESULTATER

Produktionsresultaterne for de to besætninger er vist i tabel 4.

Det fremgår af tabel 4, at den daglige tilvækst i besætning A var 25 g højere hos pillegruppen end hos melgruppen. Den daglige foder­op­tagelse var ens for begge grupper, hvilket betød en bedre foder­udnyttelse på 0,08 FEs pr. kg tilvækst hos pillegruppen end hos mel­gruppen.

I besætning B medførte pelleteret foder 37 g højere daglig tilvækst end melfoderet, hvilket skyldtes en højere daglig foderoptagelse på 0,12 FEs pr. dag hos grisene, der fik pelleteret foder. Foderudnyt­tel­sen var 0,05 FEs pr. kg tilvækst ringere for pillegruppen end for mel­gruppen.

For afprøvningen som helhed medførte pelleteret foder i forhold til melfoder en 32 g højere daglig tilvækst, hvilket var en statistisk sikker forskel (P <0,01). Foderudnyttelsen var 0,04 FEs pr. kg tilvækst lavere for pillegruppen, men der blev fundet en statistisk sikker vekselvirk­ning mellem besætning og forsøgsgruppe på foderudnyttel­sen. Dødeligheden i besætningerne var ikke påvirket af foderets struk­tur.

DISKUSSION OG KONKLUSION

Tidligere undersøgelser af forskellen mellem mel og piller har oftest vist, at grisene foretrækker pelleteret foder. Årsagen hertil kan være støvgener ved melfodring. De senere års øgede fedttilsætning til foderet har reduceret støvproblemet.

Melfoder har ofte medført for dårlig foderudnyttelse på grund af en tendens til større foderspild. Ældre automattyper tillod grisene at rode for meget efter de mest attraktive foderbestanddele, hvil­ket betød at en del foder blev rodet ud af automaten. Ved moderne foderau­tomater er denne risiko nedsat betydeligt.

I den nærværende afprøvning medførte melfoderet en lavere til­vækst end pillefoderet. I besætning A har begge grupper forbrugt samme fodermængde pr. dag, men med forskellig foderudnyttelse, hvilket indikerer et foderspild ved melfoderet.

I besætning B var der ingen væsentlig forskel i foderudnyttelsen, men melfoderet medførte lavere daglig foderoptagelse og lavere tilvækst. Dette tyder på, at foderspildet i denne besætning har været ens for begge grupper. At der har været forskel på foderspildet mellem grupperne i de to besætninger, underbygges af en signifikant vekselvirkning mellem besætninger og forsøgsgrupper på foderudnyttelsen.

Afprøvningen underbygger andre forsøgsresultater, der har påvist, at melfoder øger grisenes ædetid, hvorved den daglige foderop­tagelse nedsættes.

Forsøg med slagtesvin (Meddelese nr. 528, Statens Husdyrbrugsfor­søg, 1984) har ligeledes påvist nedsat tilvækst ved melfodring. Valget mellem at anvende mel- eller pillefoder må derfor afgøres ud fra den en­kelte besætnings produk­tionsresultater.

I tilfælde af for lav kødprocent hos slagtesvin, kan det være en fordel at anvende melfoder i stedet for pillefoder. Herved ned­sættes foderoptagelse og tilvækst, mens kødprocenten øges.

Konklusionen på nærværende afprøvning er, at melfoder nedsætter ungsvinenes tilvækst. Afprøvningen giver ikke noget entydigt svar på, hvorledes foderudnyttelsen påvirkes, idet resultaterne er for­skellige i de to besætninger. Dette antyder, at de anvendte auto­mattyper har medført forskelligt foderspild i de to besæt­ninger.