BioPlus 2B til smågrise

Foderblandinger indeholdende 40 ppm tylosin henholdsvis 0,4 kg BioPlus 2B pr. tons blev sammenlignet med en blanding uden foder­additiver.

Afprøvningen blev gennemført i 2 besætninger med smågrise i alderen 3-10 uger. Begge besætninger anvendte holddrift, og der indgik 5 hold pr. besætning omfattende i alt ca. 475 grise pr. gruppe.

Grupperne, der fik tylosin og BioPlus 2B, havde i forhold til kontrolgruppen signifikant 43 g henholdsvis 30 g højere daglig tilvækst. Samtidig havde tylosin- og BioPlusgruppen i forhold til kontrolgruppen signifikant 0,22 FEs henholdsvis 0,15 FEs lavere foderforbrug pr. kg tilvækst. Mellem tylosin og BioPlus 2B var der ikke signifikant forskel i produktionsresultaterne.

Mellem de 3 grupper blev der ikke fundet forskel i foderoptagel­se, diarrefrekvens og sundhedstilstand.

I forhold til kontrolgruppen var der effekt af BioPlus 2B i hele smågriseperioden, mens der ikke var effekt af tylosin i de første 14 dage efter fravænning. I de sidste 5 uger af smågrise­perioden var der derimod stor effekt af tylosinen.

Der var tendens til vekselvirkning mellem besætning og forsøgs­behandling. Der må derfor forventes varierende effekt af både tylo­sin og BioPlus 2B i forskellige besætninger.

I start- og slutblandingerne blev der genfundet 78 pct. hen­holdsvis 57 pct. af det forventede indhold af BioPlus 2B. Ikke alle Bacillus sporebakterier overlever pelleterings­pro­cessen.

BAGGRUND

BioPlus 2B er handelsnavnet på et probiotika som indeholder le­vende sporer fra bakterie­stammerne Bacillus licheniformis, CH200 og Ba­cillus subti­lis, CH201. Bakteriestammerne er ligeligt fordelt i BioPlus 2B, som i alt indeholder 3,2 x 10 exp 9 sporer pr. g. Produktet an­gives at kunne tåle pelletering.

BioPlus 2B anbefales anvendt med 0,4 kg pr. tons fuldfoder.

I Danmark registreres probiotika foreløbig som foderstoffer, idet EF endnu ikke tillader produkterne registreret som foderadditiver. Probiotikaer godkendes for en 2-årig periode, hvorefter de skal gennem­gå en ny god­kendelsesprocedure.

Probiotika's vækstfremmende effekt antages at bero på en regulering af tarmfloraen, men den direkte virkemekanisme er endnu ikke klar­lagt.

FORMÅL OG GENNEMFØRELSE

Formålet var at undersøge effekten af BioPlus 2B på tilvækst, foder­forbrug og sundhed hos smågrise i perioden fra fravænning til ca. 25 kg.

Afprøvningen blev gennemført i perioden oktober 1988 - februar 1989 i en  MS- og en konventionel besætning. Smågrisene blev i gennem­snit fravænnet 23 dage gamle, hvor kuldene blev delt efter afstamning og vægt i 3 ensar­tede grupper. Mellemvejning blev foretaget ved en gennemsnitsalder på 37 dage, og afgangsalderen var 71 dage i gennem­snit. Afprøvningen omfattede 5 hold pr. besætning, svarende til i alt ca. 475 grise pr. gruppe.

I hver af de to besætninger fik smågrisene tildelt en startblanding de første 14 dage efter fravænning og en slutblanding i resten af perioden. Blandingerne var optimeret ud fra næringsstofkravene til henholdsvis 3 og 5 ugers grise ("FOCUS PÅ Nær­ingsstoffer", 1988, Danske Slagterier). Blandin­gerne blev fremstillet af FAF.

Blandingernes sammensætning fremgår af tabel 1.

Afprøvningen blev gennemført med 3 grupper i hver besætning. Gruppe 1 fik foder uden vækstfremmere, gruppe 2 fik iblan­det 40 ppm tylosin (Elanco) og gruppe 3 fik iblandet 0,4 kg BioPlus 2B pr. tons foder (1,28 x 10 exp 6 sporer pr. g foder).

Før fravænning fik smågrisene tildelt en blanding med både tylo­sin og BioPlus 2B. Foderet blev tildelt mindst 10 dage før fravæn­ning. I klimastalden blev der tilstræbt fodring efter ædelyst.

Ved hver foderproduktion blev der indsendt prøve til analyse på Bioteknisk Institut.

Blandingernes deklarerede og analyserede næ­ringsindhold fremgår af tabel 2.

Det analyserede energiindhold var i samtlige startblandinger 2-4 FEs pr. 100 kg lavere end det deklarerede indhold. Startblandingen med tylosin faldt for både råfedt og energiindhold udenfor latituder­ne. I startblandingerne blev der også fundet et noget højt træstof­indhold. Ellers adskilte blandingernes analyserede indhold sig ikke nævneværdigt fra det deklarerede indhold.

I startblandingerne lå det analyserede lysin- og methioninindhold lavt i forhold til det deklarerede indhold. Det analyserede amino­syreindhold lå i både start- og slutblanding meget konstant. Ingen af aminosyreanalyserne faldt udenfor latituderne.

Der var forventet 40 ppm tylosin i tylosinblandingen, hvor indholdet indenfor latitudegrænserne må afvige med 35 pct. Der blev fundet et overindhold på 39 pct. af tylosinen i startblandin­gen, mens indholdet i slutblandingen lå meget tæt på det forventede indhold.

I samtlige blandinger blev der fundet blandingsfloraer af Bacillus bakterier. Det fundne indhold varierede meget, men de højeste ind­hold blev altid fundet i BioPlusgruppen. Analysen for kim Bacillus og B. licheniformis blev foretaget på Bioteknisk Institut, mens Bio­Plus 2B (CH200, CH201) analysen blev foretaget af Chr. Hansens Bio­systems.

Der var forventet 1,28 x 10 exp 6 sporer pr. g foder i BioPlus 2B blan­dingerne. I startblandingen blev der fundet 78 pct. af det forventede indhold, mens der i slutblandingen blev fundet 57 pct. af det for­ventede indhold.

PRODUKTIONSRESULTATER

Tabel 3. og 4. viser afprøvningens produktionsresultater.

I besætning A opnåede tylosin- og BioPlusgruppen, i forhold til kontrolgruppen, 29 g (P <0,02) henholdsvis 33 g (P <0,007) højere daglig tilvækst og 0,22 FEs (P <0,02) henholdsvis 0,17 FEs (P <0,05) lavere foderforbrug pr. kg tilvækst.

Før mellemvejning var der mellem grupperne ikke signifikant forskel i daglig tilvækst og foderudnyttelse.

Efter mellemvejning blev der i tylosin- og BioPlusgruppen i forhold til kontrolgruppen opnået 44 g (P <0,01) henholdsvis 43 g (P <0,01) højere daglig tilvækst. Samtidig havde tylosingruppen i forhold til kontrolgruppen 0,25 FEs (P <0,02) lavere foderforbrug pr. kg til­vækst, mens der i BioPlusgruppen i forhold til kontrolgruppen var tendens (P <0,07) til lavere foderforbrug pr. kg tilvækst.

I perioden havde samtlige grise i et hold diarré. Ellers var der ingen fodrings- og sundheds­mæssige problemer i besætningen.

I besætning B opnåede tylosingruppen i forhold til BioPlus- og kon­trol­gruppen 57 g (P <0,001) henholdsvis 29 g(P <0,02) højere daglig tilvækst. Samtidig havde tylosingruppen i forhold til kontrolgruppen et lavere foder­forbrug på 0,21 FEs (P <0,02) pr. kg tilvækst.

Bio­Plusgruppen havde i forhold til kontrolgruppen 28 g (P <0,03) højere daglig tilvækst, mens der ikke var forskel i foderudnyttelsen mellem de 2 grupper.

Før mellemvejning havde BioPlusgruppen i forhold til tylosingruppen 24 g (P <0,04) højere daglig tilvækst og 0,24 FEs (P <0,02) lavere foderforbrug pr. kg tilvækst. Mellem kontrol- og tylosingruppen var der i tylosingruppen tendens til lavere daglig tilvækst (P <0,08) og ringere foderudnyttelse (P <0,07).

Efter mellemvejning opnåede tylosingruppen i forhold til BioPlus- og kontrolgruppen 47 g (P <0,004) henholdsvis 86 g (P <0,001) højere daglig tilvækst. Samtidig havde tylosingruppen i forhold til kontrol­gruppen et lavere foderforbrug på 0,26 FEs (P <0,01) pr. kg tilvækst. BioPlusgruppen havde i forhold til kontrolgruppen 39 g (P <0,02) højere daglig tilvækst.

I perioden var der ingen fodrings- eller sundhedsmæssige problemer.

For afprøvningen som helhed blev der i tylosin- og BioPlusgruppen i forhold til kontrolgruppen opnået 43 g (P <0,001) henholdsvis 30 g (P <0,001) højere daglig tilvækst og 0,22 FEs (P <0,002) henholdsvis 0,15 FEs (P <0,02) lavere foderforbrug pr. kg tilvækst.

Før mellemvejning opnåede BioPlusgruppen i forhold til tylosingruppen 19 g (P <0,02) højere daglig tilvækst og et lavere foderforbrug pr. kg tilvækst på 0,17 FEs (P <0,02).

Efter mellemvejning opnåede tylosingruppen i forhold til BioPlus- og kontrolgruppen 25 g (P <0,03) henholdsvis 66 g (P <0,001) højere daglig tilvækst. Samtidig havde BioPlusgruppen i forhold til kontrol­gruppen en højere daglig tilvækst på 41 g (P <0,006). Med hensyn til foderud­nyttelse opnåede tylosin- og BioPlusgruppen i forhold til kontrolgruppen et lavere foderforbrug pr. kg tilvækst på 0,26 FEs (P <0,001) hen­holdsvis 0,15 FEs (P <0,03).

For daglig tilvækst var der mellem besætning og forsøgsbehandling tendens til vekselvirkning både for hele perioden (P <0,09) og efter mellemvejning (P <0,06). Med hensyn til foderudnyttelsen var der ingen vekselvirkning.

DISKUSSION OG KONKLUSION

Probiotikas eventuelle effekt på daglig tilvækst og foderudnyttelse skyldes formodentlig en eller flere af følgende forhold:

- udskillelse af stoffer som har hæmmende effekt på den oprindelige tarmflora.

- udskillelse af fordøjelsesenzymer så dyrene udnytter foderet bedre.

- øget konkurrence om frie næringsstoffer i tarmen, så den oprinde­lige tarmflora fortrænges.

Bacillus lichiniformes og B. subtilis er sporedannende bakterier. De kan ikke hæfte sig til tarmslimhinden, og de har begrænset opfor­mering i tarmen. Bakterierne hævdes at have enzymproduktion af alfa-amylase, proteaser og lipaser, men den direkte virkemekanisme i tarm, og dermed årsag til øget vækst og foderudnyttelse kendes ikke.

I samtlige blandinger blev der fundet blandingsfloraer af Bacillus bakterier, men de højeste indhold blev altid fundet i BioPlusgrup­pen. I start- og slutblandingerne blev der fundet 78 pct. hen­holdsvis 57 pct. af det forventede indhold. Dette resultat bekræf­tiger tid­ligere erfaringer med, at ikke alle sporer overlever pelle­tering.

For afprøvningen som helhed havde både tylosin og BioPlus 2B i for­hold til kontrol signifikant højere daglig tilvækst på 43 g hen­holdsvis 30 g samt signifikant lavere foderforbrug pr. kg tilvækst på 0,22 FEs henholdsvis 0,15 FEs. Mellem tylosin og BioPlus 2B var der ikke signifikant forskel i produktionsresulta­terne.

Før mellemvejning havde BioPlus 2B i forhold til tylosin en signi­fikant højere daglig tilvækst på 19 g samt et lavere foderfor­brug pr. kg tilvækst på 0,17 FEs. I startfoderet blev der fundet et tylo­sinindhold på 55,7 ppm, hvor der var forventet 40 ppm. Der er ingen forklaring på, hvorfor tylosingruppen før mellemvejning ikke har klaret sig bedre end kontrolgruppen.

Efter mellemvejning opnåede tylosin i forhold til BioPlus 2B og kontrol signifikant højere daglig tilvækst på 25 g henholdsvis 66 g. BioPlus 2B havde i forhold til kontrol signifikant 41 g højere daglig tilvækst. Samtidig opnåede tylosin og BioPlus 2B i forhold til kontrol et lavere foderforbrug pr. kg tilvækst på 0,26 FEs hen­holdsvis 0,15 FEs. For de resterende registreringer var der ingen signifikante forskelle mellem grupperne.

Mellem besætning og forsøgsbehandling var der tendens til veksel­virkning. Det svarer til tidligere erfaringer med, at effekten af foderadditiver varierer meget mellem undersøgelser og forskellige besætninger (Meddelelse nr. 100, Den rullende Afprøvning, meddelelse nr. 30, 440 og 713 Statens Husdyrbrugsforsøg). Der må forventes samme variation i effekten af probiotikaerne mellem forskel­lige besæt­ninger og perioder.

I forhold til kontrolgruppen var der effekt af BioPlus 2B i hele smågriseperioden, mens der ikke var effekt af tylosin i de første 14 dage efter fravænning. I de sidste 5 uger af smågrise­perio­den var der derimod meget stor effekt af tylosinen. Dette svarer til tidligere resultater fra Den rullende Afprøvning (Medd. nr. 100) ved, at tylosin havde størst effekt på tilvækst og foderudnyttel­se i sidste halvdel af vækstperioden fra 6,5 kg til ca. 41 kg.

REFERENCER

Hansen, V. og S. Bresson, 1975. Zinkbacitracin, Nitrovin og flavomycin som fodertilskud til slagtesvin. Statens Hus­dyrbrugsfor­søg, med­delelse nr. 30.

Mortensen, H.P. og A. Madsen, 1982. XRD 463 og Virginiamycin i foderet til slagtes­vin. Statens Husdyrbrugs­for­søg, med­delelse nr. 40.

Mortensen, H.P. og A. Madsen, 1988. Salinomycin i foderet til slagtesvin. Statens Hus­dyrbrugs­forsøg, med­delelse nr. 713.

Den rullende Afprøvning, meddelelse nr. 100, 1986. Vækstfremmende stoffer til smågrise og ungsvin.