Farebokse

SAMMENDRAG

Farebokse af fabrikaterne Jyden type 1, West, Egebjerg, Jyden type 2, Fænø og Dan Egtved er afprøvet i 2 sobesætninger. Farebok­sene var monteret i kassestier fra Jyden i den ene besætning og i stier fra Dan Egtved i den anden besætning. Stierne var indrettet med fast gulv i de forreste 140 cm af lejet og spaltegulv i de bageste 100 cm. Afprøvningen blev suppleret med en undersøgelse i 16 be­sætninger, hvor et enkelt af de seks fabrikater var instal­leret.

Samlet vurderes fareboksene West, Jyden type 2, Egebjerg og Fænø som middelgode samt Jyden type 1 og Dan Egtved som mindre gode. Fareboksene Jyden type 1 og Dan Egtved fremstilles ikke længere. De øvrige fabrika­ter er efter afprøvningen forbedret på væ­sent­lige punkter. Fareboksene kan imidlertid fortsat forbedres hvad angår længde og bredde samt justering.

Der blev ikke konstateret forskelle i ihjelklemte og døde grise i dieperioden mellem søer opstaldet i de forskellige farebokse. Under­søgelsen viste, at fareboksenes indflydelse på produktions­resultater­ne i vid udstrækning afhænger af, om de indstilles efter de enkelte søers størrelse og pladskrav.

Der var signifikant (P <0,05) flere skader på haleroden hos søer opstaldet i bokse af Jyden type 1 end med de øvrige fabrikater. Generelt medførte baglågerne på alle farebokse en del trykninger på søernes bagparti på grund af dårlig finish.

Der blev foretaget en funktionsmæssig bedømmelse af fareboksene med hensyn til søernes og grisenes pladsforhold, arbejdsvenlighed, finish og holdbarhed.

Funktionsmæssigt var der betydelig forskel på de forskellige fa­brikater. Detaljer vedrørende disse forhold er beskrevet under de enkelte fabrikater.

BAGGRUND

Afprøvningen er en del af en undersøgelsesserie af farebøjler og farebokse. Baggrunden for afprøvningerne er beskrevet i Meddelelse nr. 166.

Formål

Formålet med afprøvningen var at sammenligne forskellige fabrika­ter af farebokse med hensyn til funktion, arbejdsforhold og produk­tionsresultater.

GENNEMFØRELSE

Afprøvningen blev gennemført i 2 sobesætninger. Produktionsfor­holdene fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Produktionsforhold i besætningerne
Besætning	1	2
Fravænningsalder, uger	4	4
Antal farestier	70	42
Farestidimensioner, m	2,4 x 1,5	2,4 x 1,5
Farestifabrikant	Jyden	Dan Egtved
Spaltegulvsdimensioner, m	1,0 x 1,5	1,0 x 1,5
Spaltegulvstype	T-jern	Kombitriangel
Fodringsprincip	Våd	Tør
Ventilation	Undertryk	Undertryk
Gulvvarme i smågriserum	Nej	Ja
Opstøbning under krybbe	Ja	Ja

Farebokse af fabrikaterne Jyden (2 modeller) West, Egebjerg, Fænø og Dan Egtved indgik i afprøvningen. Kun selve fareboksene inklu­sive stolper og krybber blev afprøvet.

Registreringer

I afprøvningsperioden blev der foretaget registreringer af pro­duk­tionsresultater. Endvidere blev der med mellemrum udført en funk­tionsbedømmelse af fareboksene. Bedømmelsen blev udført af regi­strerings­teknikerne samt besætningsejerne i fællesskab. Følgende vur­derings­kriterier blev benyttet:

*Soens pladsforhold

*Grisenes adgang til yveret

*Arbejdsvenlighed

*Finish

*Holdbarhed

BESKRIVELSE AF FAREBOKSENE

I forbindelse med igangsættelse af afprøvningen blev der foretaget en opmåling af fareboksenes dimensioner. Disse mål er vist i tabel 2.

Tabel 2. Dimensioner og mål på fareboksene i afprøvningen
Fabrikat	Jyden 1	West	Egebjerg	Jyden 2	Fænø	Dan Egtved
Max. længde målt fra bagkant af krybbe	180	180	180	185	185	210
Afstand, gulv til øverste rør	98	100	89	93	86	90
Afstand, gulv til nederste rør	44	38	31	48	31	30
Afstand fra gulv til underkant af finger	9	21*	12	-**	13	14
Max. bredde	74	90	82***	90	76***	80
Min. bredde	54	50	53***	53	52***	54
Afstand fra gulv til overkant af baglåge	73	47	80	73	65	80
Afstand fra gulv til underkant af baglåge	17	16	20	21	27	14

*   Forsynet med forskydeligt rør i stedet for fingre.

**  Variabel, idet fingre er justerbare.

*** Bredden reduceres yderligere ca. 20 cm mellem de vipbare rør.

Farebokse burde være dimensioneret ud fra soens kropsdimensioner, ligge- og rejseadfærd samt grisenes krav til plads ved yveret. Under­sø­gelser af danske krydsningssøers dimensioner er tidligere gennemført under Den rullende Afprøvning. Resultater af målingerne er vist i tabel 3.

Tabel 3. Søernes kropsdimensioner i cm
Kuldnummer	1	2	3	4	Variation
Længde	154	166	171	179	±15
Kroppens dybde	57	61	66	69	±8
Kroppens bredde	37	38	39	40	±10

*) Indenfor hvert kuldnummer er 95 pct. af søernes mål indenfor gennemsnittet ± variation.

Engelske undersøgelser (NAC, 1984 og Baxter, 1985) er i overens­stem­melse med krops­målene vist i tabel 3.

Søernes længde har betydning for, om de kan lægge og rejse sig ube­sværet samt ligge udstrakt i boksen. Af tabel 3 fremgår, at 4.lægs­søer kan opnå en længde af 194 cm. Variationen i søernes størrelse fra besætning til besætning kan være betydelig. I nogle tilfælde er der målt søer med en længde på mere end 2 m og en dybde på over 80 cm.

Sammenholdes målene på de største søer med dimensionerne på fare­bok­sene, fremgår det, at ikke alle typerne er tilpasset søernes størrelse. Kun fareboksen fra Dan Egtved er tilstrækkelig lang til, at søerne kan ligge frit. Pladskravene kan til dels opfyldes ved at undlade at opstøbe under hele krybben. Dette kan imidlertid give svineriproblemer i dette område.

Kroppens dybde sammenholdt med boksens bredde har betydning for, om soen har plads til at ligge i sideleje, samt om grisene har tilstræk­kelig plads ved yveret. For alle fabrikater undtagen Wests har det knebet for meget store søer at kunne ligge i sideleje, uden at fingrene på boksenes nederste rør har berørt både yver og ryg. Ge­nerelt har grisenes adgang til yveret desuden været be­grænset i de sidste 1-2 uger af dieperioden, idet fingrene har generet for pladsen.

Kropsbredden har betydning for, hvor meget soen kan fikseres, så den forhindres i at smide sig på grisene. Sammenholdes kropsbred­den med fareboksenes minimumsbredde, er det tvivlsomt, om flere af boksene kan fiksere de mindste søer tilstrækkeligt.

Afstanden fra gulv til underkant af baglåge bør være 16-18 cm for at undgå, at soen kan beskadige vulva.

FUNKTION

Jyden type 1

Soens pladsforhold

Da boksen var relativ kort (180 cm), var bevægelsesfriheden be­grænset for de store søer. Boksen kunne ikke justeres i længde og bredde og kunne derfor ikke tilpasses søernes størrelse. Enkelte søer fik hovedet i klemme mellem fingrene på fareboksens nederste del.

Grisenes adgang til yveret

Plads- og adgangsforholdene til soens yver var rimelig gode i de første 14 dage af dieperioden. Fingre og støtteben blev imidlertid til sti­gende gene for grisene i slutningen af perioden.

Arbejdsvenlighed

Det var nemt at flytte søer ind og ud af boksen. Bag­lågen var udformet som en kurv, der kunne vippes op. Derved blev boksen afkortet, og søerne havde derfor nemt ved at vende inde i stien.

Ind­fangning af grise, behandling af so samt tømning af krybbe var be­svær­lig at udføre, idet boksen var ret kompakt. Desuden medførte de tværgå­ende rør, at det var ret risikabelt at foretage behand­ling af soen uden at beskadige arme og hænder.

Finish

Udformningen og placeringen af baglågen medførte, at mange søer fik beskadiget haleroden (se tabel 5). Der var således mange spidse grater på baglågen og de øvrige rør i boksen. Yderligere var det nødvendigt at montere et ekstra rør, for at undgå at soen kunne nå over­dæknings­pladen til smågriserummet.

Holdbarhed

Der blev ikke konstateret problemer med holdbarheden i afprøv­nings­perioden.

Fareboksen er udgået af produktion.

West

Boksen er i den originale udgave fastgjort til stiens baglåge. Under afprøvningen var boksen forsynet med en låge bagtil og fast­boltet til spaltegulvet som på øvrige fabrikater.

Soens pladsforhold

Boksen kunne justeres i længden ved at vende baglågen og dermed til­passes små og store søer. Boksen var lidt for kort til store søer.

I modsætning til de øvrige fabrikater var boksen forsynet med to sving­bare rør parallelle med soen i stedet for fingre. Når soen lagde sig ned, blev rørene presset ud mod stiskillevæggen af dyrets vægt. Soens vægt blev dermed fordelt over et stort areal, hvilket gjorde lejet bekvemt. Enkelte søer fik hovedet i klemme mellem de sving­bare rør og gulvet og måtte hjælpes ud.

Grisenes adgang til yveret

Boksen var relativ bred (90 cm, når soen i sideleje pressede de sving­bare rør ud til siden). Der var god plads til grisene ved yveret gennem hele dieperioden.

Arbejdsvenlighed

Det var besværligt at flytte søer ind og ud af boksen. Ved til- og fraflytning var det nødvendigt at fjerne stiens baglåge. Ved til­flyt­ning var det desuden nødvendigt at sikre, at soen blev diri­geret ind i boksen. Dette skyldtes, at siderne ikke kunne flyttes. Boksen var meget åben, og behandling af soen samt tømning af kryb­ben var derfor nem at fore­tage.

Finish

Baglågen var placeret for lavt (8-10 cm fra gulv til underkant af lågen) til, at grisene kunne nå at træde gødningen igennem spalte­gul­vet. Boksen var bagtil boltet fast i spaltegulvet med bolte og beslag placeret inde i soens opholdszone. Dette medførte skader på vulva og skinkepartier hos nogle søer. Forsøg med andre bag­lågeudform­ninger af­hjalp til dels problemerne.

Holdbarhed

Sammenhæftningen mellem de to parallelle rør på fareboksens neder­ste del var for spinkel og måtte udskiftes med en kraftigere. Der blev ikke kon­stateret andre problemer med holdbarheden gennem afprøv­ningspe­rioden.

Egebjerg

Soens pladsforhold

Boksen kunne tilpasses store og små søer både i længden og i bred­den. For store søer, der lå i sideleje, kneb det med pladsen, idet fingrene på fareboksens nederste rør berørte både yver og ryg.

Boksen var udformet med vipbare rør, der indsnævrede boksen og med­virkede til at få soen til at lægge sig langsomt ned. Boksen var smal nok til at fiksere såvel store som små søer.

Grisenes adgang til yveret

Ved store søer var fingrene på fareboksens nederste rør lidt i vejen for grisene i begyndelsen af dieperioden. Der var mere plads ved den bageste del af yveret end ved den forreste. I de sidste 2 uger af dieperioden generede fingrene på boksens nederste rør for grisenes diemuligheder.

Arbejdsvenlighed

Boksen var nem at justere i længde og bredde, idet den var for­synet med en vendbar baglåge. Det var desuden let at få søerne ind og ud af boksen, idet den ene side kunne svinges helt over til sti­skillerummet. Soen kunne derved vende inde i stien ved fraflytning og dirigeres på plads ved tilflytning. Behandling af soen var nem at foretage, idet rørene i fareboksen vendte paral­lelt med soen. Derimod var det lidt besværligt at tømme krybben for foder, idet der var rør henover soen.

Efter afprøvningen er boksen ændret, således at disse rør er fjer­net.

Finish

Boksen var ikke fastgjort i spaltegulvet bagtil, hvilket betød, at den kunne forskydes fra side til side, hvis soen lænede sig op ad bokssi­derne. Dette gav en betydelig risiko for, at soen kunne smide sig på grisene, samt at ophænget blev beskadiget. Der opstod sår og tryknin­ger på enkelte søers bagparti som følge af grater og skarpe kanter på bag­lågen. Forsøg med en anden baglågeudform­ning afhjalp ikke dette pro­blem fuldstændigt.

Krybben fungerede godt uden væsentligt foderspild, men var lidt be­sværlig at rengøre uden at blive oversprøjtet med vand.

Holdbarhed

Bolte, som fastholdt fareboksen til stolperne, blev hurtigt slidte. Årsagen var, at boksen ikke var fastgjort til spaltegul­vet bagtil. Senere blev dette afhjulpet med et støtteben.

Fastgø­rel­ses­prin­cippet var dog ikke færdigudviklet, idet flere af støtte­benene knæk­kede i løbet af afprøvnings­perioden.

Jyden type 2

Soens pladsforhold

Soen havde let ved at rejse og lægge sig, når fingrene var ind­stillet korrekt. Hvis fingrene var klemt sammen om soen, måtte den vride sig på plads for at komme til at ligge i sideleje. Boksen var for bred til små søer, der derfor i nogle tilfælde kunne smide sig på grisene. Boksen var endvidere for kort til store søer. Der er senere udviklet en ny bag­låge, der forlænger bok­sen.

Grisenes adgang til yveret

Hvis fingrene på fareboksens nederste rør blev justeret i løbet af dieperioden, var der god plads til alle grisene ind til fra­væn­ning. Ellers kunne fingrene genere for grisenes adgang til yveret.

Arbejdsvenlighed

Boksens længde var nem at variere ved hjælp af en vendbar låge. Det var nemt at foretage behandling af soen, idet rørene i fare­bok­sen var parallelle med soens længderetning. Det var besværligt at tømme krybben for vand og foderrester, idet boksen var forsynet med rør over soens hoved. Det viste sig senere i afprøvningen, at disse rør kunne afmon­teres, hvilket afhjalp dette problem. Fareboksen var vanskelig at indstille i bredden, idet juste­rings­armene skulle fastgøres samtidig med, at en tap i et støtteben bagtil skulle passe ned i en spalteåbning.

Finish

Grater på baglågen medførte i enkelte tilfælde sår og tryk­ninger på søernes bagparti. Nogle søer fik desuden hovedet i klemme mellem fing­rene på det nederste rør. Krybben fungerede godt uden væsentligt foderspild, men var dog lidt vanskelig at vaske uden at blive oversprøjtet med vand.

Holdbarhed

Der er ikke konstateret problemer med holdbarheden i løbet af afprøv­ningsperioden.

Fænø

Soens pladsforhold

Der var god plads til at soen kunne rejse og lægge sig. Boksen var forsynet med vipbare rør, der medvirkede til, at soen lagde sig lang­somt ned, og dermed for­hindrede den i at smide sig på grisene. Med den oprindelige baglågeudformning, var der god plads til store søer. Hos store søer, der lå i sideleje, kunne fingrene på fare­bok­sens ne­derste rør berøre både ryg og yver og dermed hæmme soens bevægelser.

Grisenes adgang til yveret

Der var god plads til grisene i forbindelse med diegivning i de første par uger efter faring. I de sidste 2 uger inden fravænning var fing­rene til gene for grisenes adgang til yveret.

Arbejdsvenlighed

Justering af boksens længde var nem at foretage, idet baglågen kunne ven­des. Det var let at flytte søer ind og ud af boksen, idet den ene boks­side kunne svinges helt ud til stiskillevæggen, så soen kunne vende inde i stien. Det var nemt at foretage be­handling af soen, idet fareboksens rør var parallelle med soens længderetning. Det var lidt besvær­ligt at tømme krybben for vand og foderrester, da der var rør henover soen.

Finish

De vipbare rør var placeret for langt fremme. Soen kunne nå dem med trynen, hvilket medførte støj. Umiddel­bart efter montering var de vipbare rør ikke fritbevægelige, hvilket betød, at den fulde funk­tion heraf ikke blev opnået. De vipbare rør er senere ført længere tilbage og gjort mere bevægelige. Boksen havde mange justerings­muligheder, hvoraf få kunne udnyttes.

Holdbarhed

Der blev ikke konstateret problemer med holdbarhed af boksen i løbet af afprøvningsperioden.

Dan Egtved

Soens pladsforhold

Boksen var relativ bred. Der var derfor en vis risiko for, at små søer kunne smide sig på grisene. Store søer måtte i nogle tilfælde vride sig på plads for at komme til at ligge i sideleje. Årsagen var, at fingrene på fareboksens nederste rør berørte både ryg og yver.

Grisenes adgang til yveret

Der var god plads til grisene ved soens yver, både først og sidst i dieperioden, idet der ikke var ret mange fingre på det nederste rør, der kunne genere for adgangsforholdene.

Arbejdsvenlighed

Justering af boksens bredde var nem at foretage. Til gengæld var læng­den vanskelig at justere, idet det var nødvendigt at benytte værk­tøj (skr­uenøg­le). Det kunne være vanskeligt at få soen ind og ud af boksen af samme grund. Det var relativt nemt at behandle soen, idet rørene var parallelle med denne. Derimod kunne det være van­skeligt at tømme kryb­ben for foderester og vand, idet boksen var for­synet med rør hen­over soen.

Finish

Boksens finish var dårlig. Søerne kunne i begyndelsen løfte hele boksen i forbindelse med, at de rejste sig. Når boksen faldt ned, var der risiko for, at grisene kunne blive klemt mellem gulv og støtteben. Dette forhold blev ændret, så boksen blev låst. Kun 3 af ju­sterings­mulighederne (i bredden) kunne udnyttes, idet åbnin­gen mellem de to sider i bagkurven ellers blev for stor. Dette betød, at søerne kunne bakke ud af boksen. Støttebenene til boksen var placeret udenfor soens opholds­zone og var dermed ikke til gene.

Holdbarhed

I forbindelse med at søerne kunne løfte boksen, var der risiko for, at dele af boksen omkring ophænget ret hurtigt ville revne. Derudover er der ikke set problemer med holdbarheden.

Fareboksen er udgået af produktion.

PRODUKTIONSRESULTATER

Produktionsresultaterne for de 6 typer er vist i tabel 4.

Tabel 4. Produktionsresultater (gennemsnit af begge besætninger)
Fareboks	Jyden 1	West	Egebjerg	Jyden 2	Fænø	Dan Egtved
Antal kuld Antal grise efter frav. Frav. alder, dg Døde, pct.* Ihjelklem­te, pct. Fravæn.­vægt, kg	555 10,7 26 10,1 3,6 7,3	171 10,5 26 10,4 3,8 7,1	150 10,8 25 11,6 3,9 7,2	163 10,7 25 10,7 4,0 7,0	163 10,7 25 10,5 4,3 7,0	155 10,9 26 10,7 4,6 7,3

* Korrigeret for kuldstørrelse, kuldnummer og besætningseffekt.

Afprøvningen viste ingen signifikante forskelle i produktionsre­sul­tater mellem de forskellige fabrikater, hverken indenfor besæt­ningerne eller for besætningerne i gennemsnit. De forskel­lige anordninger med vipbare rør, f.eks. på Egebjergs og Fænøs farebøj­le, har ikke haft nogen effekt på dødeligheden, men har givet søerne større frihed. Effekten af sådanne sy­stemer er i betydeligt omfang betinget af, at boksene er rigtigt ind­stillet.

I tabel 5 er vist en oversigt over frekvensen af skader på søerne i relation til de forskellige farebokse.

Tabel 5.	Fysiske beskadigelser på søerne i relation til farebokstype (gennemsnit af begge besætninger)
Fabrikat		Jyden 1	West	Egebjerg	Jyden 2	Fænø	Dan Egtved
Pct. søer med: Sår/trykn. ben Sår/trykn. ryg Beskadiget vulva Sår på bi­klove Beskad. pattevort.		0,4 26,8 1,3 0,2 8,3	0,6 15,8 3,5 0,6 6,4	0,0 10,0 2,0 0,0 6,0	0,0 10,4 1,8 0,6 9,2	0,0 4,9 3,1 0,0 7,4	0,6 5,2 0,0 0,0 12,3

Sår/trykninger på ben og ryg samt beskadiget vulva omfatter for­trinsvis skader påført af fareboksen, mens de øvrige læsioner er  rela­teret til spaltegulvet. Sår/trykninger på ryg betegner typisk væskeansamlinger omkring hale­roden eller sår på skinken. Denne art af skader var sammen med "be­ska­diget vulva" ofte forårsaget af fareboksens baglåge eller bolte/be­slag, placeret i soens opholdszone.

Fareboksen Jyden type 1 medførte betydeligt signifikant (P <0,05) flere skader og trykninger på haleroden end de øvrige typer. Årsa­gen var dels, at en del af søerne kunne få haleroden ind under det øverste rør på fareboksens baglåge, dels at baglågen havde mange skarpe kanter og spidse grater. Trykningerne på haleroden gav i enkelte tilfæl­de problemer med at gennemføre løbningerne, idet søerne blev meget ømme. Forsøg på forskellige ændringer af baglå­gen medførte ingen re­duktion i frekvensen af skader.

Fareboksen fra West medførte også relativt mange skader, specielt omkring vulvaregionen. Skaderne var typisk forårsaget af bolte og beslag placeret i soens opholdszone.

For de øvrige fabrikater var der hovedsagligt tale om skader for­årsaget af grater og skarpe kanter på baglågerne. Sår/trykninger på søernes ben kan være forårsaget af fareboksenes fingre eller bageste stolper. Af tabel 5 fremgår, at frekvensen af denne type skader var lav for alle fabrikaters ved­kommende. Der blev ikke fundet signifikante forskelle i frekvensen af sår på biklove og beskadigede pattevorter mellem de forskellige fabrika­ter. Disse skader er typisk relateret til spaltegulvet.

Supplerende undersøgelse

Efter afslutningen af afprøvningen blev der gennemført en supple­rende undersøgelse af fareboksene i 16 besætninger for at få en så nuanceret bedømmelse af fareboksene som muligt. I hver af be­sætningerne var kun et af de pågældende fabrikater installeret.

Undersøgelsen omfattede dels en funktionsvurdering samt registre­ringer af skader på søerne. Funktionsbedømmelsen blev foretaget ud fra de samme kriterier som i afprøvningen af fareboksene (se side 3). Under­søgelsen blev gennemført ved at foretage et enkelt besøg på en til­fældig dag i hver af de 16 besætninger.

I de besøgte besætninger var der ikke noget sammenligningsgrund­lag. Undersøgelsen er derfor mest egnet til at belyse nogle ge­nerelle for­hold vedrørende fareboksudformningen. Generelt var kommentarerne fra besætningsejerne i overensstemmelse med de for­hold, som er nævnt under de enkelte fabrikater. Derudover kan følgende nævnes:

Soens pladsforhold

Generelt er fareboksene for smalle nederst, hvilket betyder, at fing­rene berører både ryg og yver på soen (specielt store søer). Dette medfører dels trykninger/sår, dels at soen må vride sig på plads for at komme til at ligge i sideleje. De fleste bokse er mellem 1,80 og 1,85 cm i længden, målt fra bag­kant af krybbe. Dette betyder, at det kan knibe for store søer at ligge udstrakt.

Grisenes adgang til yveret

Adgangsforholdene ved yveret er som regel gode for alle boksene i begyndelsen af dieperioden. I de sidste to uger inden fravænning kan fingre og rør være til gene for grisene.

Arbejdsvenlighed

Fikseringsformen medfører generelt, at det er besværligt at ind­fange grise i stien uanset fabrikat. Behandling af soen og even­tuel tømning af krybbe for foderrester og vand er besværlig at foretage i bokse med rør eller justeringsarme monteret over soen. Ind- og udflytning af søer lettes, hvis den ene side i boksen kan svinges ud til stiskil­lerummet. Dette kan lade sig gøre for de fleste farebokse ved at aftage baglågen.

Justering af boksene er for de fleste fabrikater enkel og logisk at gennemføre. Ofte bruges justeringsmulighederne ikke i det omfang og på den måde, det var tiltænkt. Som regel indstilles boksene kun i forbin­delse med indsættelse af søerne. Dette bety­der, at der er en vis risiko for, at nogle af søerne kan smide sig på grisene, samt at adgangfor­holdene ved soens yver begrænses. Det var derfor ønskeligt, om firma­erne informerede mere om fare­boksenes brug og udviklede typer, som kun krævede lidt eller ingen juste­ring.

Finish

For alle fabrikater kan finishen forbedres. Grater efter galvani­sering kan være sylespidse og beskadige so og grise. Generne opstår væsent­ligst, hvor soen er i direkte kontakt med inventaret såsom baglåge og fingre, samt hvor disse er tilhæftet rørene på farebok­sen. Det er desuden uheldigt, at beslag og bolte placeres inde i soens opholdszone, hvilket medfører skader i form af sår og trykninger på søerne.

Holdbarhed

Der har kun været få problemer med holdbarheden af de forskellige fa­brikater i de besøgte besætninger. Imidlertid forekommer der oftest slør som følge af, at bolte er gået løse. Dette kan resul­tere i brud og nedsat holdbarhed på langt sigt.

DISKUSSION/KONKLUSION

Der blev ikke konstateret forskelle i produktionsresultater mellem de forskellige fabrikater af farebokse. Derimod var der forskel på bok­senes funktion, samt de skader de påførte dyrene.

I det følgende gennemgås den samlede vurdering samt kommentarer til boksene:

Jyden type 1 vurderes samlet som mindre god. Boksen fremstilles og for­hand­les ikke længere.

West vurderes som middelgod. Efter afprøvningen er boksen ændret på nogle af de væsentligste punkter. De vandrette svingbare rør er fast­monterede. Desuden kan bokssiden svinges ud til stiskille­rummet, så det er blevet nemmere at flytte søer til og fra boksen. Boksen er imidlertid lidt for kort til store søer (kan ikke ind­stilles i læng­den). Der mangler en afskærmning over krybben, så soen ikke kan træde op i denne og derved komme i kontakt med foder­kasser og lignende. Boksen er meget enkel, og det er let at komme til at be­handle soen samt tømme krybben for foderrester og vand.

Egebjerg vurderes som middelgod. Efter afprøvningen er boksen ændret, så der ikke er rør over hovedet på soen, hvilket gør be­handlinger nemmere at foretage. Baglågen er ændret, så boksen ikke kan justeres i længden. Med den nye udformning er den for kort til store søer. Bredden på boksen kan reguleres, men det kniber fortsat med pladsen til store søer, når de ligger i side­leje.

Fænø vurderes som middelgod. Efter afprøvningen er de vipbare rør monteret længere tilbage i boksen, så soen ikke kan nå dem med trynen. Det kniber fortsat med pladsen til store søer såvel i længden som i bredden.

Jyden type 2 vurderes som middelgod. Boksen er efter afprøvning ændret, så den leveres uden rør over soen, hvilket gør behandlin­ger samt tøm­ning af krybben nemmere. Den leveres desuden i en lang og en kort udgave (forskellige baglåger). Den længste udgave bør vælges. Boksen kan reguleres i længde og bredde. Desuden kan og skal fingrene justeres i løbet af dieperioden, for at grise og so får tilstrækkelig plads.

Dan Egtved vurderes som dårlig. Boksen fremstilles og forhandles ikke længere.

Fareboksene kan generelt forbedres på en række områder:

*	Soen skal kunne rejse og lægge sig ubesværet samt kunne ligge kom­fortabelt. Bokslængden bør derfor udgøre mindst 190 cm, målt fra bagkanten af krybben.
*	Grisene skal have gode muligheder for at die, det vil sige, at der skal være plads til alle grisene ved soens yver indtil fra­væn­ning. Endvidere skal soen kunne ligge i sideleje uden at blive udsat for trykninger fra fingre og rør. De fleste farebok­se på markedet er for smalle til store søer.
*	Baglågeudformningen er meget vigtig, idet søerne ofte presser sig med bagpartiet op mod denne, både når de står op og ligger ned. Baglågen må hverken kunne beskadige vulva eller andre dele af soens bagparti.
*	Der må ikke være beslag, bolte og skarpe kanter i det område, der vender ind mod soen.

Derudover gælder de samme forhold, som er nævnt i forbindelse med af­prøvningen af farebøjler (Meddelelse nr. 166). Resultaterne fra af­prøvningen tyder på, at mange af de anordninger, f.eks. vipbare rør der monteres på fareboksene, ikke har den store effekt med hensyn til ihjelklemte grise. Årsagen er sandsynligvis, at boksene har mange justeringsmuligheder, som ofte ikke benyttes. Farebok­sene fungerer derfor ikke optimalt. Ofte undlader firmaerne at informere besætnings­ejerne om, hvorledes boksene skal benyttes. Funktionen af boksene er meget driftledelsesafhængige. Det kunne derfor være ønskeligt, om de blev videre­udviklet i retning af at være så enkle som muligt.

REFERENCE

Baxter, M.R., 1985. Pig Space Requirements. Proc. IPVS., p. 56-65.

A survey of some commercially available farrowing crates in rela­tion to sow and piglet requirements. 1984. N.A.C. Pig Demonstra­tion Unit, National Agricultural Centre, Stonleigh.