Tysk kontra dansk smågriseblanding

SAMMENDRAG

Afprøvningen af en dansk kontra tysk smågriseblanding blev gennem­ført i 2 besætninger med smågrise i alderen 5-10 uger. Begge be­sætninger anvendte holddrift, og der indgik 5-6 hold pr. besætning, omfattende i alt ca. 800 grise pr. gruppe.

Den danske blanding var sammensat og afstemt til 5 ugers grise, mens den tyske blanding var beregnet til 6 ugers grise.

Gruppen, der fik den tyske blanding, havde signifikant 38 g højere daglig tilvækst og et signifikant lavere foderforbrug på 0,1 FEs pr. kg tilvækst end gruppen, der fik den danske blanding. Samtidig var der tendens til højere døde­lighed i gruppen, der fik den tyske foderblanding.

Mellem grupperne blev der ikke fundet forskel i foderoptagelse, diarréfrekvens og sundhedstil­stand.

5 prøver fra hver blanding blev analyseret. For den tyske blanding faldt 18 analyseresulta­ter udenfor latitu­derne, mens den danske blanding havde 5 analy­ser udenfor latitud­erne.

Den danske blanding havde et lavere lysinind­hold end den tyske  blan­ding. Ved analyse for frit lysin i de to sidste leveringer af den danske blanding, blev der fundet 7 pct. henholdsvis 9 pct. af det forventede indhold. Det tyder på, at der i forhold til dekla­rationen ikke var iblandet syntetisk lysin i den danske blanding.

For amino­syreind­hold tillades der i henhold til bekendt­gørelsen et underindhold på 20 pct. i forhold til de­t garanterede. Afprøv­ningens resultatet antyder, at den nuværende tilladte af­vigelse for indhold af amino­syrer har stor pro­duktionsmæssig betyd­ning sammenlignet med latituderne for f.eks. mineraler.

Ved kun at tage hensyn til forskel i foderpris, var der et øget DB på 5 kr. pr. gris til fordel for den tyske blanding. Ved at inddrage daglig tilvækst, foderudnyttelse og dødelighed i be­reg­ningen, blev der opnået et øget DB på 7 kr. pr. gris til fordel for den tyske blanding.

BAGGRUND

I Danmark markedsføres tyske smågriseblandinger. Tyske blandinger er billigere end danske, det er derfor interessant at undersøge, om de tyske blandinger lever op til gri­senes næringskrav i de for­skellige alders- og vægtgrupper.

Formål

Formålet var at sammenligne en tysk kontra en dansk smågrise­blan­dings effekt på tilvækst, foderforbrug og sundhed hos smågrise i perioden fra 5 til 10 uger.

GENNEMFØRELSE

Afprøvningen blev gennemført i to besætninger, henholdsvis en MS og en konven­tionel. I forbindelse med fravænning blev hvert kuld delt i 2 grupper. I gennemsnit blev grisene fravænnet ved 28 dage. Den første uge efter fravænning fik grisene tildelt besætningernes normale fra­vænnings­blanding. I perioden 5-10 uger fik grisene tildelt en tysk hen­holdsvis dansk smågriseblanding.

Den tyske blanding hed "Smågrise 6 uger" og blev leveret af Land­brugets Storkøb A/S. Den danske blanding hed "NY START 80" og blev leveret af Brædstrup Centralforening A.m.b.A.

Aminosyremæssigt svarede den tyske blanding til 6 ugers grise, mens den danske blanding svarede til 5 ugers grise. Der var 40 ppm tylosin i begge blandinger.

Blandingernes sammensætning fremgår af tabel 1.

I afprøvningsperioden var der i alt 6 foderleveringer, hvoraf der blev indsendt prøver fra 5 leveringer til analyse på DLG's Special­labora­torium.

Blandingernes deklarerede og analyserede næringsindhold fremgår af tabel 2. I forhold til det deklarerede indhold faldt flere af analyserne udenfor latituderne, hvor især den tyske blanding havde mange dumpere. Latituderne beskriver det område en analyse må afvige fra det deklarerede indhold.

Tabel 3 viser på hvilke analyser, der var dumpere. Den danske blanding havde 5 dumpere, hvor de fleste var for under­indhold af fosfor.

Den tyske blanding havde i alt 18 dumpere, hvor samtlige leveringer havde underindhold af både calcium og fosfor. Samtidig var der for 4 ud af 5 leveringer underindhold af methionin samt problemer med at styre indholdet af fedt og træstof, hvilket gav varia­tion i energiindhold mellem de enkelte leveringer.

De to sidste leveringer af den danske blanding blev analyseret for frit lysin, hvilket er et mål for blandingens indhold af synte­tisk lysin. Der blev fundet 7 pct. henholdsvis 9 pct. af det for­ventede indhold af frit lysin. Samtidig blev der som kontrol på en referenceanalyse fundet 80 pct. af det forventede indhold af frit lysin.

* Beregnet ud fra analyser og estimerede proteinfordøjelighed. Det deklarerede 12,9 g lysin pr. kg i den tyske blanding er formo­dentlig sat for høj. Ved beregning i OPTIMIX fås, at blandingen indeholder 12,4 g pr. kg.

PRODUKTIONSRESULTATER

Tabel 4 viser afprøvningens produktionsresultater.

I besætning A opnåede gruppen, der fik den tyske blanding, 56 g (P <0,­003) højere daglig tilvækst, hvor gruppen samtidig havde tendens til bedre foderudnyttelse (P <0,11) i forhold til den danske gruppe. Gruppen med tysk blanding havde en højere daglig foder­op­tagel­se på 0,06 FEs pr. dag (P <0,01). I perioden var der ingen diarré- eller sundhedsmæssige pro­blemer, selvom gruppen med tysk blanding havde 2 procentenhed (P <0,04) højere døde­lighed end gruppen med dansk blanding.

I besætning B havde gruppen, der fik den tyske blanding en bedre foderudnyt­telse på 0,12 FEs pr. kg tilvækst (P <0,04) end gruppen med dansk blanding. Hvad angår de andre produktions­parameter var der ikke forskel mellem grupper­ne. I afprøvningsperioden var der ikke diarré- eller sund­heds­mæssige problemer.

For afprøvningen som helhed opnåede gruppen, der fik den tyske blanding 38 g (P <0,005) højere daglig tilvækst og et lavere foder­forbrug på 0,1 FEs pr. kg tilvækst (P <0,02) end den "danske grup­pe". Sam­tidig havde den "tyske gruppe" i forhold til grup­pen med dansk blan­ding tendens til højere dødelighed (P <0,08).

For daglig foderoptagelse var der vekselvirkning mellem besætning og forsøgsbehandling (P <0,03). For de andre produktionsparametre var der ikke vekselvirkning.

a,b: De signifikante forskelle skal læses indenfor besætning A, B eller gns.

DISKUSSION OG KONKLUSION

I perioden 5-10 uger havde gruppen, der fik tysk blanding i for­hold til den danske gruppe, 38 g højere daglig tilvækst og et lavere foderforbrug på 0,1 FEs pr. kg tilvækst. Samtidig var der ten­dens til højere dødelighed i den "tyske gruppe".

I besætning A havde den danske gruppe en lavere daglig foderopta­gelse på 0,06 FEs end gruppen, der fik tysk blanding. Det be­virkede også stor forskel i daglig tilvækst (56 g). I besætning B var der mellem grupperne ingen forskel i daglig foderoptagelse, men den tyske gruppe havde i forhold til den danske en bedre foderudnyttel­se på 0,12 FEs pr. kg tilvækst. Der er ingen direkte forklaring på for­skellen i daglig foderoptagelse mellem de to besætninger.

Afprøvningsperioden startede da grisene i gennemsnit var 5 uger gamle. Den danske blanding var sammensat og afstemt til 5 ugers grise, mens den tyske blanding var beregnet til 6 ugers grise.

Den tyske blanding dumpede hovedsageligt på underindhold af cal­cium, fosfor og methio­nin. Selv om 18 analy­ser fra 5 prøver faldt udenfor latituderne, så var grisene i forhold til den danske blan­ding produktionsmæssigt upåvirket.

Den danske blanding havde 5 dumpere i forhold til latituderne, hvor der især var afvigelser for indhold af fosfor og calcium.

Ved sammenligning af analyseresultaterne fra de to blandinger, havde den danske blan­ding det laveste lysinindhold, dog uden at nogle af analyserne faldt udenfor latituderne. Der er stor sandsyn­lighed for, at lysinindholdet i den danske blanding var det første begrænsende næringsstof. Det lavere lysinindhold kan forklare en del af forskellen i produktionsresultaterne.

Ved analyse for frit lysin i de to sidste leveringer af den danske blanding, blev der fundet 7 pct. henholdsvis 9 pct. af det for­ventede indhold. Det tyder på, at der i forhold til deklarationen ikke er iblandet syntetisk lysin i den danske blanding.

I Årsberetning nr. 62, 1988 fra Statens Foderstofkontrol angives, at for 83 smågriseblandinger lå indholdet af frit lysin signifikant 20,4 pct. under det deklarerede indhold. Desuden havde 10,8 pct. af de analyserede foderblandinger til svin, et indhold af syntetisk lysin på mindre end halvdelen af det deklarerede.

I henhold til bekendtgørelsen er der for aminosyrer tilladt et under­ind­hold på 20 pct. i forhold til det garante­rede indhold.

Selv om der i Årsberetning nr. 62, 1988 fra Statens Foderstofkontrol angives underindhold af frit lysin, så falder kun 1,4 pct. (146 analyser) af analyserne for lysin i smågriseblandinger udenfor latituderne.

Samlet bør der ske en op­stramning af latitu­derne for amino­syrer, da resultaterne fra denne afprøvning viser at den store tilladte afvigelse har stor pro­duktions­mæs­sige be­tydning sammen­lignet med latituder­ne for f.eks. mine­raler.

De to blandinger kunne frit købes på markedet og ved at vælge den tyske blanding i stedet for den danske, var der i afprøvnings­perioden et øget DB på 5 kr. pr. gris, når der alene blev taget hensyn til for­skel i foderpris og forudsat samme produktions­resul­tater. Ved at inddrage daglig tilvækst, foderudnyttelse og døde­lighed i beregninger­ne, blev der opnået et øget DB på 7 kr. pr. gris til fordel for den tyske blanding.

Selv om den danske blanding på papiret og analysemæssigt (i forhold til latituderne) var bedre end den tyske blanding, så har af­prøv­ningen vist, at grisene havde de bedste produktions­resulta­ter og den bedste produktionsøkonomi på den tyske blanding.

REFERENCER

Årsberetning nr. 62, 1988. Statens Foderstofkontrol.