Salinomycin til ungsvin

SAMMENDRAG

Foderblandinger indeholdende 40 ppm salinomycin blev sammenlignet med blandinger uden foderadditiver. Afprøvningen blev gennemført i 2 besætninger med ungsvin fra 22 til 59 kg. Der indgik 4 hold pr. besætning, omfattende ca. 1.300 grise pr. gruppe.

Gruppen, der fik salinomycin, opnåede signifikant 38 g højere daglig tilvækst (6,9 pct.) og en signifikant bedre foderudnyttelse på 0,16 FEs pr. kg tilvækst (6,0 pct.) end kontrolgruppen. Mellem grupperne var der ingen forskel i daglig foderoptagelse.

Der var stor variation i indhold af salinomycin i blandingerne (16-61 ppm). I blandingerne til besætning A blev der i gennem­snit fundet 32,8 ppm og i besætning B 27,2 ppm salinomycin, hvilket var 18 pct. henholdsvis 32 pct. mindre end forventet. Ud af 22 analyser var der 6 som faldt udenfor latituderne, hvilket svarer til 27 pct.

Med hensyn til dødelighed var der vekselvirkning mellem besætning og for­søgs­behandling, hvor besætning A havde 1,6 procentenhed højere døde­lig­hed i kontrolgruppen, mens der i besætning B ikke var forskel mellem grupperne.

Ved medicinsk behandling med tiamutin samtidig med salinomycin som foderadditiv, er der risiko for giftvirkning. Derfor frarådes det at anvende salinomycin samtidig med medicinsk behandling med tiamutin.

BAGGRUND

Salinomycin er et antibiotika, som ved iblanding i foderblandinger har vækstfremmende virkning. Produktet markeds­føres under navnet "Salocin" og må iblandes foderet med 30-60 ppm indtil gri­sene er 4 måneder gamle. Salinomycin anvendes også som coccidiostatika i fjerkræfoder.

Salinomycin er et ionofor antibiotika, hvilket betyder at stoffet danner komplekser med mono- og divalente kationer og dermed for­styrrer cellernes ion-balance. Ved medicinsk behandling med tiamu­tin samtidig med salinomycin som foderadditiv er der risiko for giftvirkning. Tiamutin hæmmer omdannelsen af salinomycin, således at der efter kort tid ophobes toksiske mængder i kroppen. Miller et al. (1986) beskriver bl.a., at giftvirkning opnås ved f.eks. 80 ppm salinomycin sammen med 120 ppm tiamutin. Derfor frarådes det at anvende salinomycin samtidig med medicinsk behandling med tiamutin.

Formål

Afprøvningens formål var at undersøge effekten af salinomycin på tilvækst, foderforbrug og sundhed hos ungsvin i perioden fra ca. 20 til 60 kg.

GENNEMFØRELSE

Afprøvningen blev gennemført i 2 besætninger, henholdvis en MS og en kon­ventionel. Afprøvningen omfattede 4 gentagelser pr. besætning, svarende til ca. 1.300 grise pr. gruppe.

I forbindelse med faringen blev halvdelen af pattegrisene i hvert kuld rand­klippet i det ene øre med henblik på den senere kuldde­ling. Efter fravænning fik samtlige smågrise tildelt en foderblanding, iblandet ca. 60 ppm salinomycin. Ved overførsel til ungsvinestal­den blev grisene delt i en kontrol- og en forsøgsgruppe.

Grupper:

Kontrol: Ingen vækstfremmer

Forsøg: 40 ppm salinomycin

I de første 14 dage i ungsvinestalden fik grisene tildelt smågrise­blandingen, hvorefter de blev indvejet i afprøvningsperio­den og fik tildelt ungsvineblandingen. Begge besætninger solgte 20-30 pct. af grisene, når de vejede ca. 30 kg.

Ungsvinene blev fodret efter ædelyst med indkøbte fuldfoderblan­dinger. I den ene af besætningerne blev sammensætningen af ungsvi­neblandingen ændret efter afprøvningens start, fordi den første blanding ikke fungerede tilfredsstillende. Blandingerne blev frem­stillet af DLG. Blandingernes sammensætning fremgår af tabel 1.

Ved foderproduktionen blev der indsendt prøve til analyse. Fuldfoderanalyserne blev foretaget af DLG's laboratorium. Analyser for salinomycin blev gennemført på Bioteknisk Institut og Hoechst Veterinär, GmbH. Blandingernes deklarerede og analyserede næringsindhold fremgår af tabel 2.

Der var meget god overensstemmelse mellem det deklarerede og ana­lyserede næringsindhold i blandingerne. Der var forventet 40 ppm salinomycin i blandingerne til forsøgs­gruppen. I besætning A blev der i gennemsnit af 15 prøver fundet 32,8 ppm, mens der i besætning B i gennemsnit af 7 prøver blev fundet 27,2 ppm.

Indholdet af antibiotiske tilsætningsstoffer må i henhold til bekendtgørelsen afvige 35 pct. fra det deklarerede indhold (latitu­de). Det analyserede indhold af salinomycin varierede fra 16-61 ppm, hvoraf 6 analyser faldt udenfor latituderne, hvilket svarer til 27 pct.

I 3 prøver af kontrolblandingerne blev der fundet spor af salinomy­cin eller tylosin (2-7 ppm), men indholdet påvirkede formodentlig ikke resul­taterne.

Den anvendte premix havde i gennemsnit af 2 prøver et indhold på 17.660 ppm salinomycin, hvor der var forventet 20.000 ppm. Ved analyse på dobbeltprøve var der for salinomycinbestemmelsen god overensstemmelse mellem resultaterne fra Bioteknisk Institut og Hoechst Veterinär, GmbH.

PRODUKTIONSRESULTATER

Tabel 3 viser afprøvningens produktionsresultater.

* Resultaterne er korrigeret for vægt ved ind­sættelse.

a, b: De signifikante forskelle skal læses indenfor besætning A, B eller gns.

I besætning A opnåede salinomycingruppen 55 g (P <0,02) højere daglig tilvækst og en bedre foderudnyttelse på 0,16 FEs (P <0,03) pr. kg til­vækst end kontrolgruppen. Desuden havde kontrolgruppen 1,6 pct. (P <0,02) højere dødelighed end salinomycingruppen. Mellem grupperne var der ikke forskel i foderoptagelse.

I besætning B havde salinomycingruppen tendens til bedre foderud­nyttelse (P <0,06) end kontrolgruppen. Mellem grupperne var der ikke forskel i foderoptagelse og dødelighed. I perioden var der en del variation i resultaterne.

For afprøvningen som helhed opnåede salinomycingruppen 38 g (P <0,03) højere daglig tilvækst og en bedre foderudnyttelse på 0,16 FEs (P <0,01) pr. kg tilvækst end kontrolgruppen. Mellem grupperne var der ikke forskel i daglig foderoptagelse.

For dødelighed var der vekselvirkning mellem besætning og forsøgs­blanding (P <0,04). For de andre produktionsparametre var der ingen vekselvirkning.

DISKUSSION OG KONKLUSION

I blandingerne var der stor variation i indhold af salinomycin. I gennem­snit blev der for indhold af salinomycin i blandingerne til besætning A fundet 32,8 ppm og i besætning B 27,2 ppm. Dette var 18 pct. henholdsvis 32 pct. mindre end forventet (40 ppm). Ud af 22 analyser var der 6 som faldt udenfor latituderne, hvilket svarer til 27 pct.

I Årsberetning nr. 62, 1988 fra Statens Foderstofkontrol angives, at 23 pct. af salinomycin-analyserne faldt udenfor latitu­derne. I meddelelse nr. 171 fra Den rullende Afprøvning blev der også fundet variation i indhold af salinomycin i blandingerne.

Det tyder på, at foderfabrikkerne har svært ved at sikre tilfreds­stil­lende opblanding af foderadditiverne i blandingerne, eller problemer med at styre iblandingen af foderadditiverne.

Salinomycingruppen opnåede 38 g højere daglig tilvækst og en bedre foder­udnyttelse på 0,16 FEs pr. kg tilvækst end kontrolgruppen.

Med hensyn til dødelighed var der vekselvirkning mellem besætning og forsøgsbehandling, hvor besætning A havde 1,6 procentenhed højere døde­lighed end kontrolgruppen. Der er ingen forklaring på forskellen i dødelighed mellem besætningerne.

Mellem grupperne var der ingen forskel i daglig foderoptagelse. Dette resultat står i modsætning til, hvad der blev fundet i med­delelse nr. 171 fra Den rullende Afprøvning, hvor salinomycin til smågrise medførte en højere daglig foderoptagelse i forhold til kontrolgruppen.

Afprøvningens resultat er i god overenstemmelse med et resultat fra Statens Husdyrbrugsforsøg, hvor Mortensen & Madsen, 1988 fandt 28 g højere daglig tilvækst (4,8 pct.) og en bedre foderudnyttelse på 0,11 FEs (4,1 pct.). Der blev anvendt 40 ppm salinomycin i foderet til svin i intervallet 23 - 50 kg.

REFERENCER

Miller, D.J.S, J.J.O. Connor and N.L. Roberts, 1986. Tiamulin/­salinomycin interaction in pigs. Veterinary Record, 118, 73-75.

Mortensen, H.P. & A. Madsen, 1988. Salinomycin i foderet til slagtesvin. Medd. nr. 713, Statens Husdyrbrugsforsøg.

Årsberetning nr. 62, 1988. Statens Foderstofkontrol.

Den rullende Afprøvning, medd. nr. 171, 1989. Salinomycin til smågrise.