Coloron til pattegrise

SAMMENDRAG

Afprøvningen blev gennemført over en et-årig periode i 2 sobesæt­ninger, og omfattede i alt 1153 grise. Formålet var at undersøge gris­enes evne til at udnytte oralt tildelt jern (coloron) og in­jiceret jern (inferon). Endvidere blev det undersøgt, om der var posi­tiv effekt af at tildele grisene glucose eller coloron indenfor første levedøgn efterfulgt af jerninjektion på 3. dagen.

Hæmoglobin og hæmatokrit værdierne var signifikant lavere ved oral tildeling af jern i form af coloron. Dvs. at grisene ikke har været istand til at optage tilstrækkeligt jern fra coloron. Første tegn på jernmangel er nedsat daglig tilvækst. I coloringruppen var den daglige tilvækst signifikant lavere i forhold til de øvrige grupper.

Undersøgelsen viste tendens til re­duceret pattegrisedødelighed, når 15 ml 5,5 pct. glucose­opløsning blev injiceret i bug­hulen på de svage grise. Behandling med coloron på førsteda­gen havde en sikker positiv effekt på diarré frekvensen, til gengæld steg døde­ligheden i denne gruppe.

På baggrund af denne undersøgelse kan anvendelse af coloron i de anbefalede mængder til pattegrise ikke tilrådes, hverken som jern­præparat eller som ener­gitilskud til svagtfødte grise.

BAGGRUND

De første 3 uger efter fødslen firedobles pattegrisenes vægt, så pattegrisene skal danne meget blod i denne periode. Da pattegrisenes daglige jernbehov (ca. 7 mg) er væsentlig større end tilførslen fra somælken (ca. 1 mg), er det medfødte jerndepot (ca. 50 mg) op­brugt efter ca. 1 uge.

For at undgå jernmangel, skal pattegrisene have et ekstra tilskud af jern, indtil forbruget af jern kan dækkes via optagelsen gennem foderet. Tilskud af jern kan gives ved injektion eller oralt.

Coloron er et jernpræparat, som gives oralt. Det indeholder jern­fumarat, ko-colostrum, kobbersulfat, Lactobacillus acidophillus, vitaminer og sukkerstoffer. Så udover at indeholde jern, bidrager co­loron også med antistoffer og energi til gavn for specielt små og svagtfødte grise.

Formål

Afprøvningens formål var at belyse effekten af coloron på pattegri­senes dødelighed, sundhed og tilvækst i diegivningsperioden, samt at undersøge coloron's anvendelighed som jernpræparat.

GENNEMFØRELSE

Afprøvningen blev gennemført i 2 sobesætninger, som begge anvendte vådfoder og uge-holddrift. Sundhedsstatus var MS og konventionel. Ved faring blev søerne delt i 3 ens grupper mht. kuldnr. og race. Efter faring blev der foretaget kuldudligning, så antal grise pr. kuld i grupperne blev så ens som muligt. Efter at halvdelen af afprøvningen var gennemført, blev gruppe 2 erstattet med gruppe 4.

Behandlingen i de enkelte grupper var følgende:

Svage grise defineres som grise, der vejede væsentlig mindre end kuldets gen­nemsnitsvægt. Svage grise blev udvalgt visuelt af drift­lederen. Pattegrisenes antal og vægt blev kuldvis registreret i forbindelse med behandlingen 3 dage efter faring.

Pattegrisene fik tilbudt tørfoder fra de var 2 uger gamle. Tørfoderet indeholdt 200 mg jern pr. kg foder.

I løbet af afprøvningen blev der i hver gruppe udtaget blodprøver fra 3 uger gamle pattegrise. Blodprøverne blev analyseret for hæma­tokritprocent og indhold af hæmoglobin. Hæmatokritpro­centen er mål for blodets samlede indhold af blodlegemer, mens indholdet af hæmo­globin er udtryk for blodets indhold af røde blodlegemer.

PRODUKTIONSRESULTATER

Da afprøvningen viste samme resultat i begge besætninger, er det kun gennemsnitstallene, der er vist i tabel 1. Der var ingen signifikant effekt af perioden, da spredningen var lille. Derfor er hele materia­let samlet i tabel 1.

* Grupper mærket a, b og c er signifikant forskellige (P< 0,05)

Der var ingen forskel i antal fravænnede grise mellem grupperne. I gruppe 3 var der en tendens til færre døde grise i forhold til co­lorongrupperne 2 og 4 (P <0,17).

Den daglige tilvækst var signifikant lavere i gruppe 2, hvor grisene blev behandlet to gange med coloron.

Der var signifikant færre diarréer i hele perioden hos de grise, som fik coloron på første dagen efterfulgt af jerninjektion på 3. dagen i forhold til gruppen, som kun fik jerninjektion på 3. dagen.

Når diarréfrekvensen deles i henholdsvis diarréer i 1. leveuge og diarréer efter 1. leveuge ændres billedet. I gruppe 1, hvor der totalt var flest diarréer, observeredes 77 pct. af diarréerne efter 1. leveuge, mens der i gruppe 4, hvor der totalt var færrest diar­réer, obser­veredes kun 43 pct. af diarréerne efter 1. leveuge.

* Grupper mærket a og b er signifikant forskellige (P< 0,05)

Blodanalyserne viste et signifikant lavere indhold af hæmoglobin og hæmatokrit hos de grise, som kun fik tildelt coloron.

I grupperne 1, 3 og 4, hvor alle grisene har fået jerninjektion på 3. dagen, blev der konstateret forskelle mellem grupper­ne på indhol­det af hæmoglobin og hæmatokrit. Indholdet var størst i gruppe 3. Efter fravænning er der ikke konstateret produktionsmæssige forskelle mellem grupperne.

DISKUSSION OG KONKLUSION

Coloron indeholder jernfumarat, kobbersulfat, Lactobacillus acid­ophilus, polysaccarider og kocolostrum. Jernfumarat skulle sikre, at pattegrisen kan optage den nødvendige jernmængde gennem tyndtar­men. Kobbersulfat er tilsat, da kobber indgår i dannelsen af hæmo­globin.

Blodanalyserne viste imidlertid, at de pattegrise, som kun fik til­delt coloron (gruppe 2), havde et signifikant lavere indhold af hæmo­globin og hæmatokrit i forhold til de grise, som fik en injektion af jern.

Risikoen for at pattegrise får blodmangel stiger stærkt, når blo­dets indhold af hæmoglobin kommer under 90-100 g/liter blod. Alle patte­grise i gruppe 2 havde et hæmoglobin niveau under 100 g/liter blod. Derfor har de sandsynligvis haft en subklinisk blodmangel. Det første tegn på subklinisk blodmangel er nedsat tilvækst, hvilket også blev kon­stateret i denne afprøvning. Coloron har ikke kunnet dække patte­grisenes jernbehov. Samtidig var der en ten­dens til, at dødeligheden og diarréfrekvensen påvirkes negativt, men dette er sandsyn­ligvis mere en effekt af den subkliniske blodmangel end en effekt af co­loron.

Coloron indeholder Lactobacillus acidophilus. Denne bakteriestamme skulle virke probiotisk i tyndtarmen, hvilket vil sige at bakterie­stammen opformeres i tyndtarmen. Lactobacillus acidophilus er meget vigtig for pattegrise, da de fortærer toksiske bi-produkter fra fordøjelsespro­cessen. De har antagonistisk effekt på visse mikrobiel­le infektioner og fungerer som stabilisator for mikrofloraen i tynd­tarmen. Endvidere producerer disse bakterier enzymet amylase, som er nødvendigt for optimal nedbrydning af kulhydrater og stivelse.

Colorons indhold af Lactobacillus acidophilus kan således være en mulig for­klaring på den lavere diarréfrekvens i gruppe 4 i forhold til gruppe 1 og 3. Det burde dog forventes, at effekten på diarréerne kunne iagttages også i første leveuge.

Den lavere diarréfrekvens i gruppe 4 ser ikke ud til at påvirke grisene i positiv retning, da den daglige tilvækst ikke er større i denne gruppe i forhold til gruppe 1 og 3. Dødeligheden var også størst i gruppe 4.

Muligheden for at reducere pattegrisedødeligheden ved behandling med glucose eller coloron indenfor første levedøgn blev også under­søgt. Det var kun de svagtfødte grise i kuldet, som blev behandlet med glucose, mens det var alle grisene i kuldet, som blev behandlet med coloron. Forskellen i dødeligheden mellem glucose- og coloron­gruppen var 19 pct. (P <0,16) og forskellen mellem glucosegruppen og den u­behand­lede gruppe var 11 pct. (P <0,28) til fordel for gluco­se. Ingen af disse for­skelle var signifikante, men der var en tendens til at dødeligheden blev redu­ceret, når de svage grise blev behandlet med glucose.

Denne undersøgelse viser, at coloron alene ikke kan dække pattegri­senes jernbehov. Når pattegrisene behandles med jern på 3. dagen er der en tendens til lavere dødelighed, når de svage grise tildeles glucose kort efter fødsel. Tildeling af coloron indenfor første levedøgn reducerer diarréfrekvensen, men dødeligheden ser ud til at forøges.

Coloron til pattegrise kan derfor ikke anbefales, mens glucose til svagt­fødte grise kan reducere pattegrisedødeligheden.