20 ppm virginiamycin til søer

SAMMENDRAG

Sofoderblandinger iblandet 20 ppm virginiamycin blev sammenlignet med blandinger uden foderadditiver. Afprøvningen blev gennemført i to sobesætninger over en periode på 18 måneder. Afprøvningen omfattede søer og gylte, og der indgik i alt ca. 600 kuld pr. gruppe.

For de unge søer med < 4 kuld havde kontrolgruppen signifikant 1,5 flere dage fra fravænning til 1. løbning end gruppen, der fik blandet vir­giniamycin i foderet. Det gav sig dog ikke udslag i øget antal spildfoderdage i kontrolgruppen. Mellem grupperne var der ikke forskel i antal levendefødte, døde før fravænning, ud­skift­nings­procent og diarré hos pattegrise i diegivnings­perioden.

Fravænningsvægten var ens i de to grupper, hvilket tyder på, at der ikke har været forskel i mælkeydelsen.

Med hensyn til MMA-behandlinger var der vekselvirkning mellem besætning og forsøgsbe­handling. I besætning A var der signifikant 5,5 procentenhed flere MMA-behandlinger i kontrolgrup­pen, mens der modsat i besætning B var tendens til flest MMA-behandlinger i virginiamycingrup­pen.

Ud af 47 analyser for virginiamycin blev der som gennemsnit fundet ca. 80 pct. af det forventede indhold. Heraf var der én foder­levering, hvor der ikke var iblandet virginiamycin i forsøgs­foderet.

Ud fra en produktionsøkonomisk betragtning, er der intet i denne afprøvning, som taler for at anvende virginiamycin i foderet til søer.

BAGGRUND

Virginiamycin er et antibiotisk tilsætningsstof. Produktet er godkendt iblandet med 5 - 20 ppm virginiamycin i foderet indtil grisene er 6 måneder gamle.

De fleste undersøgelser af antibiotikas og kemoterapeutikas be­tydning for produktiviteten i soholdet er hovedsagligt gennemført med terapeutisk dosis.

Virginiamycin er et smalspektret antibiotikum, der primært er virksomt overfor grampositive bakterier som f.eks. Staphylococcus aureus. Stoffet er derimod ikke effektivt overfor kolibakterier, der ofte er medvirkende ved udbrud af yverbetændelse.

Formål

Afprøvningens formål var at undersøge effekten på produktions­resultater, sundhed og holdbarhed hos søer, når de i hele pro­duktionsperio­den fik tildelt foder iblandet 20 ppm virginiamycin.

GENNEMFØRELSE

Afprøvningen blev gennemført i 2 besætninger. Søerne var opdelt i 2 grupper, så det gennemsnitlige kuldnummer og racefordelingen var ens i begge grupper. Sopoltene indgik i grupperne senest ved 1. løbning.

Gruppe:

Gruppe 1:  Kontrol (ingen virginiamycin)

Gruppe 2:  20 ppm virginiamycin iblandet sofoderet

Afprøvningen forløb over en periode på 18 måneder.

Karakteristika af besætningerne

Søernes reproduktionsresultater, sundhedstilstand og kuldresultater blev registreret gruppevis. Der blev foretaget temperaturmålinger på alle søer ved første fodring efter faring, dog tidligst 6 timer efter faringens ophør, samt de 2 følgende morgenfodringer. Temperaturen blev målt 1 - 1 1/2 time efter fodringens start. Søer, der blev MMA-behandlet (mælkemangel, yverbetændelse og børbetændelse) blev registreret. Smågrisenes fravænningsalder og -vægt samt diarréfrekvens blev registreret.

Søerne blev fodret efter huld de første 12 uger efter løbning med ca. 2,2 FEs pr. dag. Derefter med ca. 3,5 FEs pr. dag indtil over­førsel til farestalden. I diegivningsperioden blev der fodret efter tilnærmet ædelyst op til ca. 6,5 FEs om dagen pr. so med 10 grise. I diegivningsperioden blev søer med nedsat foderstyrke registreret.

Foderblandinger

Besætning A:

Besætningen anvendte en kombiblanding plus byg i de første 10 måneder af afprøvningsperioden og en almindelig tilskudsfoderblan­ding plus byg i de sidste 8 måneder af perioden. Foderblandin­gerne til de 2 grupper søer var ens sammensat. Forsøgsfoderet blev iblan­det virgi­niamycin, således at der var forventet 20 ppm virginia­mycin i færdigfoderet. Tabel 1 viser det fundne indhold af virgi­nia­mycin og blandingsfor­holdet mellem korn og tilskudsfoder.

Hver 2. måned blev der udtaget foderprøver fra de 2 fodergrupper. Foderprøverne blev analyseret for råprotein, råfedt, NFE, træstof, aske, calcium, fosfor samt aminosyrerne; lysin, methionin, cystin og treonin. Mellem kontrol-og forsøgsfoderet var der ikke forskel i analyseresultaterne.

Kombiblandingen var sammensat af sojaskrå, rapsskrå (DL), kødben­mel, kokoskage (fedtrig), hvede, hvedeklid, melasse, animalsk fedt, vitaminer og mineraler. Tilskudsblandingen var sammensat af sojaskrå, kødbenmel, fiskemel, melasse, animalsk fedt, vitaminer og mineraler.

Besætning B:

Besætningen anvendte en fuldfoderblanding i hele afprøvningsperio­den. Blandingen blev prisoptimeret en gang om måneden, således at sammensætningen hen over året varierede. De to grupper fik perio­devis de ens sammensatte blandinger, hvor der i forsøgsfoderet blev iblandet 20 ppm virginiamycin.

Også i besætning B blev der udtaget foderprøver fra de to grupper. Prøverne blev analyseret for råprotein, råfedt, NFE, træstof, aske, calcium, fosfor samt amino­syrerne; lysin, methionin, cystin og treonin. Der var ikke forskel i ana­lyseresultaterne mellem kontrol- og forsøgsfoderet.

Fuldfoderblandingen var sammensat af sojaskrå, rapsskrå (DL), kokoskage (fedtrig), solsikkeskrå (delv. afskallet), byg, hvede, rug, tapio­ka, ­grønmel, melasse, animalsk fedt, vitaminer og mineraler. I perio­den indgik foderstofferne med varierende mængder.

For indhold af virginiamycin blev der i gennemsnit af alle analy­serne genfundet ca. 80 pct. af det forventede indhold.

I forhold til den tilladte afvigelse havde 5 ud af 47 analyser et underindhold af virginiamycin (5,8 pct. af leveringerne). Heraf var der en foder­levering til besætning B, hvor der ikke var iblan­det virginiamycin i forsøgsfoderet.

PRODUKTIONSRESULTATER

Afprøvningens produktionsresultater fremgår af tabel 2.

a, b: De signifikante forskelle skal læses indenfor besætning A, B eller Gns.

*: Korrigeret i forhold til diegivningsperiode, fravænnet pr. kuld, besætningsforskelle og kuldnr.

**: Beregnet som pct. 1.lægs kuld gange kuld pr. årsso.

Med hensyn til MMA-behandlinger var der vekselvirkning mellem besætning og forsøgsbe­handling (P <0,04). Besætning A havde 5,5 procentenheder flere MMA-behandlinger (P <0,04) i kontrolgruppen end i grup­pen, der fik virginia­mycin i foderet. I be­sætning B var der ikke signifikant forskel mellem grupperne (P <0,16).

Mellem grupperne i besætning A var der ud over MMA-behandlingerne ikke signifikante forskelle på reproduktion- og kuldresultaterne.

I besætning B havde søer med < 4 kuld i virginia­mycin-gruppen 2,7 færre dage fra fravænning til 1. løbning (P <0,01) end kontrol­gruppen. For de resterende produktionsresultater var der ikke signifikante forskelle mellem grupperne.

Som gennemsnit af begge besætninger havde søer med < 4 kuld 1,5 færre dage fra fravænning til 1. løbning (P <0,03) i vir­giniamycin-gruppen end kontrol­gruppen. For de andre produktions­resultater  var der ikke signifikante forskelle mellem grupperne.

Mellem de to grupper var der ikke forskel i søernes temperatur efter faring og frekvens af fødselshjælp.

DISKUSSION OG KONKLUSION

I afprøvningsperioden var der ikke problemer med at anvende virgi­niamycin til søerne.

For 5 ud af 47 analyser (5,8 pct.) afveg indholdet af virginiamycin i forsøgsblandinger mere end de tilladte 35 pct. i henhold til Foderstofloven. For en af foderleveringerne var der ikke iblandet virginiamycin i forsøgsfoderet.

Fravænningsvægten var ens i de to grupper, hvilket tyder på, at der ikke har været forskel i mælkeydelsen.

Mellem grupperne var der ikke forskel i antal levendefødte, døde før fravænning, diarré i diegivningsperioden og udskiftningspro­cent.

For søer med < 4 kuld havde kontrolgruppen signifikant 1,5 flere dage fra fravænning til 1. løbning end virginiamycin-gruppen. Det gav sig dog ikke udslag i øget antal spildfoderdage i kontrolgrup­pen. For søerne med > 4 kuld var der med hensyn til brunstforhold ikke forskel mellem grupperne.

Med hensyn til MMA-behandlinger var der vekselvirkning mellem besætning og forsøgsbe­handling. I besætning A var der flest MMA-behandlinger i kontrolgruppen, mens der modsat i besætning B var svag tendens til flest MMA-behandlinger i virginiamycin-gruppen.

Afprøvningens resultat stemmer godt overens med en undersøgelse af Bane et al. (1988), hvor de fandt, at anvendelse af 60 ppm salinomycin i sofoderet ikke havde indflydelse på reproduk­tions­resultaterne. Derimod fandt Bane et al. (1988), at søerne havde et mindre vægttab i diegivningsperioden, når der var iblandet 60 ppm salinomycin i foderet. Søernes vægttab i diegivningsperioden blev ikke registreret i denne afprøvning.

Ud over en positiv effekt på de unge søers brunstforhold, var der ikke effekt på produktions­resultatet af at anvende 20 ppm virginia­mycin til søer. Produktionsøkonomisk er der intet, der taler for  at tillade anvendelse af antibiotiske tilsætningsstoffer til søer.

REFERENCER

Bane, D.P., R.F. Bevill and W.F. Hall 1988. Effects of salinomycin on sow weight change during lactation and on sow reproductive performance. 10th IPVS congress, 14-17 August 1988 - Rio de Janeiro - Brazil: 375.