Kartoffelproteinkoncentrat til smågrise

SAMMENDRAG

2 foderblandinger iblandet 6,5 pct. kartoffelproteinkoncentrat, hvor indholdet af solanin i fuldfoderblandingerne var 101 ppm henholdsvis 193 ppm blev sammenlignet med en kontrol­blanding uden kartoffelproteinkoncentrat.

Afprøvningen blev gennemført i 2 besætninger med smågrise i alderen 4 til 9 uger. Begge besætninger anvendte holddrift og der indgik 5-6 hold pr. besætning, omfattende i alt ca. 560 grise pr. gruppe.

Kontrolgruppen opnåede signifikant 19 g henholdsvis 26 g højere daglig tilvækst end grupperne med 101 ppm henholdsvis 193 ppm solanin. Kontrolgruppen havde samtidig en signifikant højere daglig foderoptagelse på 0,03 FEs henholdsvis 0,04 FEs end grupperne med 101 ppm henholdsvis 193 ppm solanin.

Mellem grupperne med 101 ppm henholdsvis 193 ppm solanin var der ikke forskel i produktions­resultaterne.

Mellem de 3 grupper var der ikke forskel i foderudnyttelse, døde­lighed og antal behandlinger for diarré. De to niveauer af solanin i blandingerne påvirkede ikke antallet af behandlinger for diarré.

Kartoffelproteinkoncentrat kan ernæringsmæssigt erstatte skummet­mælkspulver og/eller fiskemel i blandinger til smågrise. Derimod har kartoffelproteinkoncentrat en negativ ind­flydelse på grisenes daglige foderoptagel­se og dermed også negativ effekt på den daglige tilvækst. Det kan ikke anbefales at anvende mere end 5 pct. kartoffelprotein­koncentrat i blandinger til smågrise.

BAGGRUND

Kartoffelproteinkoncentrat er et biprodukt fra fremstillingen af kartoffelstivelse. Der er ca. 77 pct. råprotein i kartoffelprotein­koncentrat, og produktet har en gunstig sammensæt­ning af amino­syrer. Uden at der er det store forsøgsmæssige kendskab til kar­toffelpro­teinkoncentrats anvendelighed, anvendes det i foder­blan­dinger som substitut for fiskemel og skum­metmælks­pulver.

Der udbydes flere kvaliteter kartoffelproteinkoncentrat på marke­det, hvor det især er indholdet af solanin, der varierer meget mellem parti­er­ne. Mink-foderindustrien anvender en del kartoffel­protein­koncen­trat, men de stiller krav om et maksimumindhold på 1.200 ppm sola­nin i kartoffelproteinkoncentratet. Indholdet af solanin varierer mellem 800 - 4.000 ppm.

Solanin (en glycoalkaloid) findes i mange arter af natskyggefami­lien, f.eks. kartofler. Solanin ødelægges ikke ved kogning, eller anden form for opvarmning. Solanin har en bitter smag og er slim­hindeirriterende og kan derved reducere ædelysten. Desuden kan solanin give mavepine og diarré.

Formål

Afprøvningens formål var at undersøge om et lavt henholdsvis højt indhold af solanin i kartoffelproteinkoncentratet havde indflydelse på tilvækst, foderforbrug og sundhed hos smågrise i perioden fra fravænning til 20 kg.

GENNEMFØRELSE

Afprøvningen blev gennemført i 2 konventionelle besætninger. Afprøvningen omfattede 5 - 6 hold pr. besætning, svarende til ca. 560 grise pr. gruppe. I forbindelse med fravænning blev hvert kuld delt i 3 grupper. Afprøvningen blev gennemført med 3 fodergrupper, jf. tabel 1.

Som det fremgår af tabel 1, blev der anvendt 2 partier kartoffel­proteinkoncentrat, hvor indholdet af solanin var 1.555 ppm henholdsvis 2.975 ppm.

Fra ca. 10 dage før fravænning fik smågrisene tildelt en blanding, hvor der indgik foder fra alle 3 grupper. I smågrisestaldene blev der tilstræbt fodring efter ædelyst. I begge besætninger fik smågrisene tildelt en startblanding de første 14 dage efter fravænning og en slutblanding i resten af perioden. Blandingerne var sammensat ud fra næringsstofkravene til henholdsvis 4 og 6 ugers grise ("FOKUS PÅ Næringsstofnormer", 1989, Danske Slagterier).

I fodergruppe 2 og 3 blev skum­met­mælkspulver og/­eller fiskemel erstat­tet med kar­toffelprotein­koncentrat. Det var således de ani­malske protein­foder­sto­ffer, der blev ombyttet. Blandingerne blev fremstillet af DLG, og sammensætningen fremgår af tabel 2.

Før afprøvningens start blev der fra hver af de 2 partier kartof­felproteinkoncentrat udtaget 2 stikprøver, som blev gennemanaly­seret på DLG's Speciallaboratorium og Centrallaborato­riet i Foulum (jf. tabel 3).

Analysemæssigt adskilte de 2 partier sig ikke nævneværdigt fra hinanden. De kemiske analyser af de 2 partier kartoffelprotein­koncentrat stemmer godt overens, med tabel­værdier i cirkulære fra Statens Foder­stof­kon­trol, 1987.

Før afprøvningens start blev 2 stikprøver fra hver parti kartof­fel­proteinkoncentrat analyseret for indhold af solanin. Analysen blev gennemført på Bioteknisk Institut, hvor de fandt 1.555 ppm henholdsvis 2.975 ppm solanin i de to partier. På grund af analy­setekniske årsager kunne der ikke analyseres for indhold af solanin i fuld­foderet.

Ved hver foderproduktion blev der indsendt prøve til analyse. Fuld­foder- og aminosyreanalyser blev foretaget af DLG's Speciallabo­ratorium.

Blandingernes deklarerede og analyserede næringsindhold fremgår af tabel 4.

Ved startblandingerne var kontrolfoderets indhold af aske højere end tilladt i henhold til Foderstofloven. Afvigelsen påvirkede ikke grisenes produktionsresultater. For de resterende blandinger var der god overensstemmelse mellem det deklarerede og analyserede næringsind­hold.

Ved startblandingerne blev der i blandingen med det høje solanin­indhold fundet et forholdsvis højt aminosyreindhold sammenlignet med de 2 andre blandinger. For slutblandingerne lå det analy­serede amino­syreindhold forholdsvis konstant. Ingen af aminosyre­analyserne lå udenfor latituderne.

PRODUKTIONSRESULTATER

Tabel 5 og 6 viser afprøvningens produktionsresultater.

a, b) De signifikante forskelle (P <0,05) skal læses indenfor besætning A eller B.

Besætning A

I hele smågriseperioden havde kontrolgruppen en højere daglig foderoptagelse på 0,04 FE_s pr. dag (P <0,01) end gruppen med 193 ppm solanin. Samtidig havde kontrolgruppen stærk tendens til højere daglig foderoptagelse (P <0,06) end gruppen med 101 ppm solanin. Desuden havde kontrolgruppen tendens til højere daglig tilvækst (P <0,07) end gruppen med 193 ppm solanin. Mellem de 3 grupper var der ikke forskel i foderudnyttelse, dødelighed og behandlinger for diarré.

Før mellemvejning havde kontrolgruppen en højere daglig foderop­tagelse på 0,02 FEs pr. dag (P <0,002) end grupperne med både 101 ppm og 193 ppm solanin. Mellem grupperne var der ikke forskel i daglig tilvækst og foderudnyttelse.

Efter mellemvejning havde kontrolgruppen en højere daglig foderop­tagelse på 0,04 FEs pr. dag (P <0,04) end gruppen med 193 ppm solanin. Samtidig havde kontrolgruppen tendens til højere daglig tilvækst (P <0,09) end gruppen med 193 ppm solanin.

Besætning B

I hele perioden opnåede kontrolgruppen 26 g (P <0,007) henholdsvis 33 g (P <0,001) højere daglig tilvækst end grupperne med 101 ppm henholdsvis 193 ppm solanin. Samtidig havde kontrolgruppen en højere daglig foderoptagelse på 0,05 FEs (P <0,001) henholdsvis 0,06 FEs (P <0,001) end grupperne med 101 ppm henholdsvis 193 ppm solanin. Mellem de 3 grupper var der ikke forskel i foderudnyttel­se, dødelighed og behandlinger for diarré.

Før mellemvejning opnåede kontrolgruppen 27 g (P <0,02) henholdsvis 22 g (P <0,04) højere daglig tilvækst end grupperne med 101 ppm henholdsvis 193 ppm solanin. Kontrolgruppen havde samtidig en højere daglig foderoptagelse på 0,02 FEs (P <0,05) end grupperne med både 101 ppm og 193 ppm solanin.

Efter mellemvejning opnåede kontrolgruppen 41 g (P <0,004) højere daglig tilvækst end gruppen med 193 ppm solanin. Kontrolgruppen havde samtidig tendens til højere daglig tilvækst (P <0,06) end gruppen med 101 ppm solanin. Kontrolgruppen havde desuden en højere daglig foderoptagelse på 0,06 FEs (P <0,002) henholdsvis 0,08 FEs (P <0,001) end grupperne med 101 ppm henholdsvis 193 ppm solanin.

 a, b) Signifikant forskellig (P <0,05).

Gennemsnit af begge besætninger

I hele perioden opnåede kontrolgruppen 19 g (P <0,007) henholdsvis 26 g (P <0,001) højere daglig tilvækst end grupperne med 101 ppm henholdsvis 193 ppm solanin. Kontrolgruppen havde samtidig en højere daglig foderoptagelse på 0,03 FEs (P <0,001) henholdsvis 0,04 FEs (P <0,001) end grupperne med 101 ppm henholdsvis 193 solanin. Mellem de 3 grupper var der ikke forskel i foderudnyttel­se, dødelighed og behandling for diarré.

Før mellemvejning opnåede kontrolgruppen 22 g (P <0,01) højere daglig tilvækst end gruppen med 101 ppm solanin, mens kontrolgrup­pen havde stærk tendens til højere daglig tilvækst (P <0,06) end gruppen med 193 ppm solanin. Samtidig havde kontrolgruppen en højere daglig foderoptagelse på 0,02 FEs (P <0,001) henholdsvis 0,01 FEs (P <0,001) end grupperne med 101 ppm henholdsvis 193 ppm solanin.

Efter mellemvejning opnåede kontrolgruppen 33 g (P <0,002) højere daglig tilvækst end gruppen med 193 solanin, mens kontrolgruppen havde tendens til højere daglig tilvækst (P <0,09) end gruppen med 101 ppm solanin. Kontrolgruppen havde en højere foderoptagelse på 0,05 FEs (P <0,004) henholdsvis 0,07 FEs (P <0,001) end grupper­ne med 101 ppm henholdsvis 193 ppm solanin.

Der var ikke vekselvirkning mellem besætning og forsøgsbehandling.

DISKUSSION OG KONKLUSION

Kartoffelproteinkoncentrat har en ernæringsmæssig god sammensæt­ning, især hvad angår indhold af aminosyrer.

Kartoffelproteinkoncentrat havde en negativ indflydelse på grisenes daglige foderoptagelse, hvilket især var udpræget i perioden efter mellemvejning, hvor grisene havde en forholdsvis høj foderoptagel­se. Samtidig var der efter mellemvejning tendens til, at det høje solaninindhold reducerede den daglige foderoptagelse yderligere. Det er sandsynligt, at kartoffelproteinets negative ind­flydelse på grisenes ædelyst er årsag til den fundne forskel i daglig til­vækst.

Selv om der mellem grupperne var forskel i daglig tilvækst, havde de 3 grupper identisk foderudnyttelse. Der er ingen forklaring på hvorfor grisene i grupperne med kartoffelproteinkon­centrat relativt udnyttede foderet bedre.

De to niveauer af solanin i blandingerne påvirkede ikke frekvensen af diarrébehandlinger.

Afprøvningen viser, at kartoffelproteinkoncentrat ernæringsmæssigt kan erstatte skummet­mælkspulver og/eller fiskemel i blandinger til smågrise. Derimod har kartoffelproteinkoncentrat en negativ indflydelse på grisenes foderoptagel­se og dermed også negativ effekt på den daglige til­vækst. Dødelig­hed og antal be­handlinger for diarré påvirkes ikke af kartoffel­proteinkon­centraten og sola­ninindholdet.

Den totale produktion af kartoffelproteinkoncentrat på verdens­plan er forholdsvis konstant. I Danmark blev der i 1989 brugt 5 -6000 ton kartoffelproteinkoncentrat i foderstofindustrien. Kartof­felproteinkoncentrat indgår som substitut for fiskehelmel i små­griseblandinger. Derfor er det prisrelationerne mellem fiskehelmel og kartoffelproteinkoncentrat, der er afgørende for hvornår kartof­fel­proteinkoncentrat er økonomisk fordelagtig at anvende i smågri­se­blandinger.

På grund af kartoffelkoncentratets negative indflydelse på grisenes ædelyst kan det ikke anbefales at anvende mere end 5 pct. kartof­felpro­tein­koncentrat i blandinger til smågrise.