Transpondersystemer til drægtige søer

SAMMENDRAG

Drægtighedsstalde med løsgående søer og transponderfodring blev sam­menlignet med traditionelle stalde med fikserede søer i tre besætninger. De løsgående søer blev fodret ved hjælp af et trans­ponder­sy­stem.

Omløbere konstateredes tidligere i løsdriftsy­stemet sammen­lignet med det traditionelle system, når der var en orne i løs­driftstal­den. 

I en besætning med kontinuert drift var der en signifikant lavere kuldstørrelse hos de løsgående søer sammenlignet med de fikserede. Der var ingen forskel i produktions­resultaterne i de to andre besætninger.

Løsgående gylte­ havde en signifikant højere farefeber- og diarré­fre­kvens sammenlignet med gylte fikseret i drægtigheds­perioden.

Adfærdsregistreringer viste, at betingelserne for at opnå en velfungerende løsdrift er, at drifts- og op­staldningsforhold tillader en hurtig rangordendannelse (1-2 uger) og vedlige­holdelse af rangordenen. Herved nedsættes mængden af slagsmål væsentligt. Kontinuerlig indsættelse øgede risikoen for slags­mål betydeligt.

Når løsdriftsystemet er velfungerende, bliver søerne lettere at håndtere end dyr i det traditionelle system med fikserede søer.

Generelt stillede løsdriftsystemet med transponderfodring større krav til driftslederen end det traditionelle system.

De første foderstationer og halsbånd havde en uac­cepta­bel holdbarhed, men de nye modeller er forbedret på væsentlige punk­ter. Mate­rialesvigt og driftsforstyrrelser ved det elektro­niske anlæg på foderstationen er også et problem. Systemet kan endnu ikke betragtes som færdigudviklet.

Der var ingen sikre forskelle i arbejdsforbruget.

BAGGRUND

Drægtige søer opstaldes typisk i båse eller bokse. Dette opstald­ningsprincip giver mulighed for at tildele en bestemt foder­ration til hver so. Systemet eliminerer slagsmål mellem dyrene og giver generelt mulighed for gode arbejds- og tilsynsforhold. Endvidere medfører systemet en god arealudnyttelse. Fikseringen gennem dræg­tighedsperioden medfører imidlertid be­grænsning i soens bevægel­ses- og adfærdsudfoldelser. Der er derfor interesse for at opstalde søerne i løsdriftstalde gennem drægtighedsperioden.

Udviklingen af elektroniske identifikations- og fodringssystemer (transpondersystemer) har gjort det muligt også at tildele en bestemt foderration til hver so i forbindelse med opstald­ning i løs­drift. Systemet har en vis udbredelse i bl.a. England, Tyskland, Holland og Fran­krig. Trans­pondersystemet blev introduceret på det danske marked i begyndelsen af 1986. Da systemet er konkurren­cedyg­tigt investe­ringsmæssigt i forhold til et traditio­nelt op­stald­ningsprincip, har det været relevant at inddrage systemet i Den rullende Af­prøvning, Danske Slagterier.

Formål

- At belyse effekten af fiksering og løsdrift (kombineret med transpondersystem) på produktions-,

  sundheds- og adfærdsforhold hos drægtige søer og gylte.

- At undersøge driftsforhold og økonomi ved anvendelse af et trans­pondersystem.

AFPRØVNINGENS GENNEMFØRELSE

Afprøvningen blev gennemført i tre besætninger. Produktionsfor­holdene for besætningerne er vist i tabel 1.

Tabel 1. Produktionsforhold i besætningerne
Besætning	1	2	3
Traditionelt system: Ant. drgt.båse/-bokse (inkl. løbeafd.) Strøelse	99 nej	147 50% af søerne	153 ja
Fodringsmetode Ventilation	Tør undertryk	Tør undertryk	Våd undertryk
Løsdriftsystem: Antal stier Antal stipladser Orne i stien Totalareal pr. so, m² Spaltegulvsareal, pct. Bjælkebr. og spalteåbn., cm Ventilation Driftsform	1 85 ja 1,8 54 6,2-1,8 undertryk ugedrift	4 100 ja 1,8 45 6,2-1,8 undertryk 2 ugers drift	3 75 nej 1,8 50 6,2-1,8 undertryk ugedrift
Indsættelsesprocedure Indsætningstidspunkt	Kontinuerlig efter løbn.	Hold 4 uger e.løbn.	Hold 4 uger e.løbn.
Strøelse Fodringsmetode Antal foderstationer Foderstationsfabrikat	Nej tør 3 Hokofarm	Ja tør 4 Hunday	Ja våd 3 Hunday

Hver af de tre besætninger omfattede mellem 250-300 årssøer og gri­sene blev fravænnet ved 3 ugers alderen. I hver af de tre besæt­ninger blev søerne opdelt med ca. halvdelen på de to af­prøvnings­hold.

Indretningen af løsdriftstaldene er vist i figur 1.

Statens jordbrugstekniske Forsøg gennemførte registreringer af arbejdstidsforbruget, og Statens Husdyrbrugsforsøg stod for rutine­mæssige adfærdsregistreringer i besætningerne. Desuden er der i samarbejde med Statens Husdyrbrugsforsøg foretaget mere detal­jerede undersøgelser vedrørende belastning af dyrene og adfærdsfor­hold i én af besætningerne. De øvrige registreringer blev foretaget af Den rullende Afprøvning.

Figur 1. Skitse af løsdriftstaldene i de 3 besætninger

Transpondersystem - princip

Fodringssystemet indeholder tre hovedkomponenter:

*             Identifikationsenhed (transponder)

*             Foderstation med indbygget antenne

*             Styresystem (computer og printer)

Princippet i systemet er vist i figur 2.

Figur 2. Principskitse af transpondersystem

Transponderen udgør den elektroniske enhed, der bevirker, at de enkelte dyr kan identifi­ceres. Identifikationsenheden er enten fastgjort til en halsrem eller indbygget i et øremærke. En sen­der/modtager monteret i foderstationens krybbe identificerer søerne ud fra de signaler, som modtages fra transponderen.

Foderstationen er typisk ca. 2,4 m lang og ca. 0,5 m bred. Under foderoptagelsen er soen isoleret fra andre søer i flokken, idet lågen bag soen lukkes i forbindelse med udfodringen. Forrest er boksen forsynet med en krybbe, hvori foderet doseres i små porti­oner. Alt af­hængig af fabrikat kan foderboksene være baseret på tør- eller vådfoder.

Styreenheden består af en computer og en printer, hvorfra en række oplysninger om søernes benyttelse af foderboksen kan udskrives. Typisk udskrives en alarmliste, der viser, hvilke søer der ikke har optaget deres foderration indenfor den seneste fodringscyklus. De pågæl­dende søer kan derefter opsøges og den nærmere årsag under­søges.

Beskrivelse af foderstationer

Hokofarm

I besætning 1 var transpondersystemet af fabrikatet Hokofarm (West Staldinventar), og i de øvrige besætninger af fabrikatet Hunday (Datamix A/S).

Foderstationerne fra Hokofarm var udformet med computerstyret indgangslåge. Når compu­teren registrerede, at der befandt sig en so i foderstationen med krav på foder, blev lågen automatisk lukket i bag soen.

Den enkelte so havde mulighed for at optage hele den daglige foder­ration på én gang eller fordele rationen over døgnet. Hver so havde ca. 15 minutter til rådighed til at optage foder­mængden. Foderet blev doseret i krybben i portioner på ca. 200 g med 60 sekunders inter­valler. Efter at sidste portion var tildelt, fik søerne 2-3 minutter (justerbar) til rådighed til at æde op, inden lågen til foderstationen atter blev åbnet. Soen måtte derefter bakke ud af stationen, for at et nyt dyr kunne få adgang til den. Foderstationen findes nu i en udførelse med udgang i siden.

Figur 3. Hokofarm foderstation

Hunday

Foderstationen fra Hunday var forsynet med mekanisk indgangslåge. Når foderstationen var tom, kunne søer få adgang til krybben ved at skubbe til en vipbar plade med trynen. Herved blev en låge lukket i bag soen, så den var beskyttet under foderoptagelsen. Når computeren registrerede, at en so med krav på foder befandt sig i foderstationen, påbegyndtes uddoserin­gen. Tørfoderet blev doseret i portioner på 100-200 g (varieret i løbet af afprøvningsperio­den). Søerne havde mulighed for at optage hele dagsrationen på én gang.

I besætning 3, hvor foderet blev tildelt som vådfoder, blev dette uddoseret i portioner på 1,5 l ad gangen i et væske-/tørstofforhold på 3:1.

Figur 4. Hunday foderstation

En given so kunne i princippet opholde sig i stationen, så længe den havde lyst. For at undgå nedsat kapacitet var der placeret et rør i bunden af foderstationen, så soen ikke kunne lægge sig. Efter endt foderoptagelse måtte søerne bakke ud af stationen. 

PRODUKTIONSRESULTATER

Resultaterne for hver af de tre besætninger er vist i tabel 2. Indsætningstidspunktet henviser til, hvornår de drægtige søer blev indsat i løsdriftsystemet i forhold til løbning.

Driftsformen "kontinuert" angiver, at der flyttes søer til og fra flokken ugentligt gennem hele drægtighedsperioden. Ved holddrift var søerne opstaldet i samme flok gennem hele drægtig­heds­perioden.

I besætning 2 blev der fundet signifikant (P <0,05) flere omløbere i løsdrift end i det fik­serede system. De løsgående søer i be­sætning 1 og 2 gik i gennemsnit 43 dage (spildfoderda­ge) fra første til anden løbning, mens de fikserede gik gennemsnitlig 50 dage. I de to be­sætninger blev der fundet signifikant færre spildfoderdage fra første løbning til udsættelse hos de fikserede søer end hos de løsgående (P <0,01). Derimod blev der fundet flere spild­foderdage i det løs­gående system end hos de fikserede i besætning 3. Der var ingen orne hos de løsgående søer i denne besætning.

I besætning 1 blev der fundet signifikant færre levendefødte grise hos de løsgående søer sammen­lignet med de fikserede (P <0,01). 

Tabel 2. Produktionsresultater
Besætning Indsætn.tidspkt. Driftsform Gruppe	1 eft. løbn. kontinuert fiks. løse			2 4 u. e. løbn. hold fiks. løse			3* 4 u. e. løbn. hold fiks. løse
Brunst- og drgt.forhold: Omløbere, pct. Fra 1.løbn. til omløb., dage Fra 1.løbn. til udsætn., dage Faring efter 1.løbn., pct.	19 53 116 73	19 43 85 73	7 47 83 82		11 42 74 84	11 31 59 82		12 37 88 81
Kuldresultater: Antal fødte kuld, stk. Heraf 1.lægs kuld, stk. Levendefødte pr. kuld, stk. Dødfødte pr. kuld, stk. Vægt pr. gris v.fødsel, kg Kuldstørr. efter udj., stk. Fravænnede pr. kuld, stk. Alder ved fravænning, dage Vægt ved fravænning, kg Døde indtil fravænning, pct.	449 25 10,2 0,5 1,37 10,5 9,0 22 6,4 14	526 25 9,7 0,6 1,45 10,2 8,9 22 6,4 13	501 20 10,0 0,6 1,43 10,1 9,2 21 6,1 9		677 15 10,0 0,6 1,48 10,2 9,2 21 6,0 10	326 - 11,1 0,6 1,41 10,9 9,6 23 6,0 12		296 - 11,0 0,5 1,42 10,9 9,6 23 6,0 12
Sygdomme: Farefeber, 1.lægs søer, pct. Farefeber, ældre søer, pct. Diarré, 1.lægs kuld, pct. Diarre, kuldnr > 1, pct.	17 12 22 13	29 10 35 13	32 27 13 16		44 30 22 15	- 22 - 12		- 20 - 12
Kuld pr. årsso, stk.	2,24	2,26	2,30		2,41	2,37		2,33

* Søerne blev først indsat i løsdriftsystemet efter fravænning af første kuld.

Frekvensen af dødfødte grise var ikke påvirket hos de løsgående i besætning 1. Fødsels­vægten var lidt højere hos de løsgående søer, hvilket kan have været en effekt af den lidt lavere kuldstør­rel­se. Der blev ikke fundet forskel i kuldresultaterne mellem løsgå­ende og fikserede søer i be­sætning 2 og 3. I disse to besætninger var gruppesammensætningen uæn­dret under hele drægtig­heden. Der sås derfor kun få konfrontationer efter rangordendannelsen (de første 1-2 uger af løsdriftperioden).

Der blev ikke fundet nogen effekt af opstaldningsforhold i dræg­tighedsperioden på antal fra­vænnede grise, vægt ved fravænning og døde indtil fravænning.

I de to besætninger, hvor 1. lægs søer indgik i afprøvningen, var såvel farefeber som diarré­frekvensen højere (P <0,05) for løsgående 1. lægs søer end for fikserede 1. lægs søer.

Udvidet registrering af brunstforhold i besætning 2 viste, at løse søer viser tidligere og tydeligere brunst i løsdriftstalden. En grundig undersøgelse af dyrenes adfærd omkring brunsten i løbeaf­delingen tydede tillige på, at omgangen med artsfæller i dræg­tighedsstalden sammen med en mindre frygtsomhed hos søer i løs­driftstalde medfører en tydeligere brunst hos løse søer end hos søer, der altid er fikserede. Cortisol-niveauet efter fikseringen i faresta­lden viste en tendens til at være højere hos løsgående end fikserede søer (cortisol-niveauet tages som udtryk for, hvor belastede søer er under de givne forhold).

Arbejdsforbrug

Statens jordbrugstekniske Forsøg, Bygholm har gennemført arbejds­tidsstudier i besætninger­ne.

De periodiske arbejder i forbindelse med de drægtige søer bestod af:

- Flytning af søer fra løbestald til drægtighedsstald.

- Påsætning af transpondere på løsgående søer.

- Indtastning af transponder- og sonumre.

- Flytning af søer fra drægtighedsstald samt aftagning af trans­pondere.

Tabel 3. Arbejdsforbrug i drægtighedsstalden
	Mandminutter pr. 10 søer Fikserede søer				Mandminutter pr. 10 søer Løsgående søer
Besætning	1	2	3	1		2	3
Flytte søer til stald Påsætte transpondere Indtaste numre Flytte søer fra stald I alt periodisk, min. I alt dagligt, min. I alt pr. årsso, min.	21,6 - - 42,8   64,4 1,90   68,9	33,1 - - 50,1   83,2 1,64   55,2	11,5 - - 29,3   40,8 1,87   50,0	27,1 6,7 6,3 63,7   103,8 1,83   75,8		6,1 19,6 7,0 62,8   95,5 1,27   50,1	13,6 15,8 2,0 42,2   73,6 1,86   57,7

I besætning 1 fik de løsgående søer transponderen på i løbestalden, hvorefter de samlet blev gennet til drægtighedsstalden. Det gik bedst, når der var 2 mand om arbejdet. De fikserede søer flyttedes enkeltvis til bokse i drægtighedsstalde.

I besætning 2 flyttedes de løsgående søer til drægtighedsstalden, hvorefter 2 mand påsatte trans­pondere samtidig med, at transponder­og sonumre noteredes. De fikserede søer blev flyttet enkelt­vis til drægtighedsstalden.

I besætning 3 flyttedes søer enkeltvis til drægtighedsstalden, og de løsgående fik påsat trans­pondere i drægtighedsstalden.

Det daglige arbejdsforbrug til fodring og rensning har i alle 3 besætninger været lidt større hos de fikserede søer.

DISKUSSION/KONKLUSION

Resultaterne viser, at drifts- og opstaldningsforholdene kan have afgørende indflydelse på pro­duktionsresultaterne i forbindelse med opstaldning i løsdrift. Under optimale forhold kan der opnås kuldresultater, der ligger på højde med, hvad der kan opnås i det traditionelle system. Det er vigtigt, at der skabes forhold, som sikrer en hurtig rangordendannelse (1-2 uger) og vedlige­holdelse af en stabil rangorden, da dette er betingelsen for et lavt aggres­sionsniveau.

I de to besætninger, hvor der var en orne hos de løsgående søer, var det lettere at konstatere ikke drægtige søer. Omløbere blev opdaget på et tidligere tidspunkt og ikke drægtige dyr blev hurti­gere udsat end i det fikserede system. Søerne i løsdriftstalden viste tidligere og tydeli­gere brunst på grund af større bevægelses­frihed og mulighed for at ride på hinanden. Det kræver imidlertid, at driftlederen er opmærksom på søernes brunstadfærd (se tabel 2, be­sætning 3).

Den kontinuerlige drift indebærer hyppige indsættelser og flyt­ninger af søer fra flokken. Hver gang gruppesammensætningen ændres, justeres rangorden ved kampe mellem søerne. Disse kampe udgjorde en stor belastning for søerne og fandt sted under størstedelen af drægtig­heden i be­sætning 1. Søerne i besætning 1 blev indsat lige efter løbning. Derved blev de udsat for en stor belastning på et af de mest følsomme tidspunkter, hvor fostrene skal sætte sig fast i børen.

Det kan være årsagen til, at der var et færre antal levendefødte grise i løsdriftsystemet sammen­lignet med de fikse­rede søer. Belastningen af de løsgående søer i besætning 2 og 3 har i stør­stedelen af drægtigheden formodentlig været noget lavere end i besætning 1.

1. lægs søer med løsdrift i drægtigheden havde generelt dårligere resultater i farestalden både omkring faring og i resten af diegiv­ningsperioden end de søer, der også var fikseret inden flytning til farestalden. Cortisol-målinger i besætning 2 tydede på, at de løse 1. lægs søer blev belastet ved flytning til farestalden. De ældre søer var tilsyneladende ikke påvirket af skiftet fra drægtig­hedsstald til farestald.

Etableringsomkostninger

I tabel 4 er der vist en økonomisk oversigt over de to systemer.

Tabel 4.	Prisoverslag ved opførelse af nyt staldan­læg til 100 dræ­gtige søer (1000 kr.)
		Fikserede	Løsgående
Råbygninger Fællesinstallationer Computer Gødning Foderanlæg Inventar Klima I alt		347 82 0 86 53 57 19   644	347 82 20 78 78 27 19   651

Udgifterne til etablering af en løsdrift­stald vil ofte kunne redu­ceres, hvis der er mulighed for at indrette eksisterende bygninger og anvende halm. Afprøvningens konklusioner og generelle erfaringer kan sammenfattes i følgende hoved­punkter:

Stalde:

*	Tilgangen til foderstationen og vandforsyning skal være uden smalle passager. De pågæl­den­de faciliteter må ikke placeres i hjørner.
*	Der skal være så få blinde hjørne i stien som muligt, så under­ordnede dyr kan flygte ved sammenstød med dominerende og derved vise underlegenhed. Fodersta­tionen kan med fordel være fritstå­ende, da det giver mulighed for, at flygtende dyr kan komme udenfor det an­gribende dyrs synsfelt.
*	Erfaringer fra de 3 besætninger i afprøvningen og den anden be-sætning, som er fulgt, viste, at løsdriftsystemet fungerede bedst med min. 1,8 m² pr. so ved hold­drift og min. 2,3 m² pr.  so ved kontinuert drift. Lejearealet skal udgøre 55-65 pct. af totalarealet.

Teknik:

*	Halsbåndene skal ofte justeres for at undgå trykskader på søernes hals. Nogle hals­båndty­per er vanskelige at justere, og søerne taber dem ofte. Manglende funktion af transpon­deren kan være van­skeligt at op­dage for staldpersonalet. Der er behov for at få forbedret identifikations­mulig­hederne af dyrene.
*	Holdbarheden på de første foderstationer og halsbånd har vist sig at være uaccepta­bel, men de nye modeller er forbed­ret.
*	Systemet kan endnu ikke betragtes som færdigudviklet, men kan under visse for­hold betragtes som et realistisk alterna­tiv til et traditionelt system.

Management:

*	Rangorden dannes ved hjælp af kampe, og den tjener til at regu­lere tilgangen til foder, vand og plads uden brug af slagsmål. Slagsmål i tiden omkring indsættelse af søer i gruppen derfor hverken kan eller skal undgås, men de skal begrænses mest mulig i tid (højst 1-2 uger). Indsmøring af søerne i stærkt lugtende salver og lignende forsøg på at nedsætte slagsmål, sinker kun dannelsen af stabil rangorden og opnåelse af ro i grup­pen. Foder strøet ud på gulvet samtidig med indsættelsen i løsdrift synes derimod at forkorte varigheden af de enkelte sammenstød og kan anbefales.
*	Indsættelse af nye dyr til en etableret gruppe skal så vidt mulig undgås. Indsættelse af søerne bør enten ske efter, at de be­frugtede æg har sat sig fast i børen (dvs. tidligst 3 uger efter løbning) eller i velfungerende systemer med hurtig rangor­dendan­nelse umid­delbart efter løbning, så de indledende rangkampe og den med­følgende belastning er overstået, før æggene sætter sig fast i børen.
*	Holddrift fungerede bedst. Kontinuerlig indsætning kan føre til væsentlig belast­ning af søerne og medførte forringet kuldstørrel­se i den besætning, som anvendte kontinuerlig ind­sætning i af­prøvningen.
*	Der skal være fri passage til områder med foder og vand samt til hvileareal.
*	Der skal være mulighed for at fiksere ca. 10 pct. af søerne, eller enkeltvis op­staldet på anden måde, fordi de ikke kan klare sig i løsdriftsystemet.
*	De løsgående søer var lettere at håndtere og hurtigere at flyt­te, idet de var mindre frygt­somme end de fikserede søer.
*	Der var ingen problemer med svineri hos løsgående søer.
*	Omløbere konstateredes tidligere i et løsdriftsystem sammenlignet med et traditio­nelt system, når der var en orne i løs­driftstal­den.
*	Et velfungerende løsdriftsystem er på højde med et tra­ditionelt system med hensyn til produktionsresultaterne.
*	For 1. lægs søer øges frekvensen af farefeber og diarré, når dyrene fikseres i farestal­den.
*	Når løsdriftsystemet er velfungerende, fås mindre be­lastede og lettere håndterbare dyr end i det traditionelle system. Løsgående søer virker efter rangordendannelsen mere rolige end de fiksere­de, og staldpersonalet oplevede det daglige arbejde i løsdrift­stalden som mere tilfredsstillende end i det traditionel­le sy­stem.
*	Et løsdriftsystem med transponderfodring stiller større krav til driftlederen end det traditio­nelle system.
*	De periodiske arbejder i forbindelse med drægtige søer er mere tidskrævende for løs­gående søer. Det daglige arbejdsforbrug til fodring og rensning har i alle 3 besætninger været lidt større hos de fikserede søer. Arbejdsforbruget pr. årsso var størst i 2 besæt­ninger og mindst i en 3. hos de løsgående søer i forhold til de fikserede.